Copenhagen Plant Science Centre. Juryens betænkning

Copenhagen Plant Science Centre Juryens betænkning 30. marts 2011

Indledning Copenhagen Plant Science Centre tager udgangspunkt i kæden fra jord til bord med fokus på sunde fødevarer, energi, klima og miljø. Centret skal danne rammen om en yderligere videnskabelig styrkelse af forløbet fra grundforskning til industriel anvendelse af forskning i planter og bioteknologi. Fagligt skal centret søge at integrere basal planteforskning, nanobioscience, mikrobiologi og fødevarevidenskab. Centret vil helt unikt kunne knytte de dygtigste internationale forskningsgrupper sammen for at belyse hele kæden fra gener og indholdsstoffer i planter til deres interaktion med mikroorganismer, dyr, mennesker og teknologiske processer. Hermed skabes fornyede rammer for syntetisering og acceleration af fakultetets styrkepositioner inden for Plantebioteknologi, Kemometri, Plantebiosystemer, Metabolomics samt Nanobioscience. Centret skal på basis af denne faglige profil udvide den grundlæggende basale forståelse af plantebiologi og den biologiske produktion fra land- og skovbrug og vil dermed bidrage til: Optimeret sammenhængende food- og nonfoodproduktion fra plantebiomasse. Storskalaomsætning af restbiomasse fra planter til forskellige former for bioenergi. Erstatning af fossile råvarer i den kemiske industri. En øget værditilvækst ved udnyttelse af biomassen til fremstilling af medicin og bioaktive stoffer. Centret vil bl.a. løfte forskeruddannelse (Ph.d.) inden for planter og nanobioscience, så der kan ske en massiv teknologioverførsel til samarbejdende virksomheder og erhverv. Centret vil bringe en række ledende miljøer i samspil med tilgrænsende fagmiljøer i den nye bygning. Dette vil kunne ske uden, at de eksisterende fagmiljøer invalideres ved at blive flyttet fysisk fra hinanden. Placeringen af nybyggeriet i tilknytning til centralkomplekset i Højhuset er således ideel, også set fra en økonomisk vinkel, da nærheden sikrer samarbejde og en optimal anvendelse af fælles apparatur og kontorfaciliteter. Konkurrencens formål Konkurrenceopgaven har bestået af to elementer: A: Copenhagen Plant Science Centre med 6.825 m 2 laboratorie- og undervisningsfaciliteter. Forslaget ønskes udført, så det nye byggeri principielt er friholdt fra Højhuset, og så de nuværende funktioner i Højhuset i videst muligt omfang ikke påvirkes af nybygningen. Samtidigt er det afgørende, at der som led i forslaget skabes god tilgængelighed mellem CPSC og Højhuset, idet mange brugere har behov for hyppigt at bevæge sig fra det ene til det andet byggeri. B: Helhedsplan for konkurrenceområdet med i alt ca. 25.000 m2 nybyggeri, hvor en option på 5. - 8.000 m2 laboratorie- og kontorbyggeri skal placeres nord for CPSC. Med helhedsplanen ønskes bud på en viderebearbejdning af konkurrenceområdet, hvor de øvrige nuværende lave laboratoriebygninger også nedrives. Helhedsplanen skal tage afsæt i LIFE s udviklingsplan for Frederiksberg Campus fra 2008 samt konkretiseringsarbejdet omkring Kunst- og aktivitetsstrøget som beskrevet i Kunst- og aktivitetsstrøg Frederiksberg Campus. Der er dog ingen krav om at udlægge de ønskede etaper på samme måde, som det sker i udviklingsplanen, men tankesættet skal bevares. Deltagere Cubo Arkitekter A/S Bascon A/S Metopos Lundgaard & Tranberg Arkitekter Jacobs Engineering Group Kirstine Jensens Tegnestue ApS Emendo Witraz arkitekter og landskab Spektrum Arkitekter Lemming & Eriksson Henning Larsen Architects Sweco Architects AB Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma MidtconsultA/S

2 Copenhagen Plant Science Centre COBE Arkitekter ApS, TRANSFORM ApS Arkitektfirmaet MW A/S, Wessberg A/S Norconsult Danmark A/S Transsolar GmbH Schönherr A/S Patrick Blanc ALECTIA A/S Emcon A/S Rørbæk & Møller Arkitekter ApS Christensen & co Arkitekter A/S Thing & Wainø Landskabsarkitekter ApS Stanton Williams Limited Adams Kara Taylor Structural Engineer (WYG Engineering Ltd) Hilson Moran Bradley-Hole Schoenaich Landscape Architects Bedømmelsen Bedømmelsen blev påbegyndt den 7. marts 2011 og bragt til afslutning den 30. marts 2011 Juryen har bestået af Connie Barfod, vicedirektør Universitets- og Bygningsstyrelsen, formand for juryen Ralf Hemmingsen, rektor, Københavns Universitet Anniken Kirsebom, byggechef, Universitets- og Bygningsstyrelsen Klaus Kofod-Hansen, planchef, Universitets- og Bygningsstyrelsen Anders Hauggaard, teknisk direktør, Københavns Universitet Per Holten-Andersen, Dekan, KU LIFE Søren Hartz, Fakultetsdirektør, KU LIFE Stadsarkitekt Ejvind Rostgaard MAA, Frederiksberg Kommune Fagdommer arkitekt MAA Anna Maria Indrio Fagdommer arkitekt MAA Morten Schmidt Fagdommer civilingeniør FRI Jørgen Nielsen Tilforordnede rådgivere for juryen Liv Kartved Lyskjær, arkitekt Universitets- og Bygningsstyrelsen Louise Seerup, jurist, Universitets- og Bygningsstyrelsen Anette Persson, projektleder Københavns Universitet Lisbeth Binderup Michaelsen, ingeniør, Grøn Campus, Københavns Universitet Anja Gabelgård, arkitekt, KU LIFE Susanne Sørensen, KU LIFE, Institut for Grundvidenskab og økologi Nanna Virek, KU LIFE, Institut for Fødevare videnskab Svend Christensen KU LIFE, Institut for jordbrug og økologi Som særlige rådgivere har medvirket Mette Mogensen og Marianne Fox fra COWI. Konkurrencens sekretær Arkitekt MAA Flemming Deichmann På grundlag af de opstillede bedømmelseskriterier (se næste afsnit) besluttede en enig jury at udpege følgende forslag som vinder af konkurrencen: Forslag 12358 Rådgivere for jury Jan Henning Nielsen, projektleder, Universitets- og Bygningsstyrelsen Hans Halvorsen, planchef, Københavns Universitet Marianne Vejen Hansen, byggechef Københavns Universitet Katrine With Pape, jurist, Universitets- og Bygningsstyrelsen Inga Marie Thornval, projektleder, Københavns Universitet Line Kragh Petersen, civilingeniør, Universitets- og Bygningsstyrelsen Lone Zeeberg, Campuschef KU-LIFE Karl Topsøe-Jensen, Byplanchef, Frederiksberg Kommune

Juryens generelle bemærkninger Indledning Som udgangspunkt for konkurrencen, havde udskriverne opstillet en vision, der dels har haft til formål at tydeliggøre nogle af de fremtidige mål med KU LIFE, dels at inspirere konkurrencedeltagerne til at skærpe alle sanser ved deres løsning af den stillede opgave. Det nye byggeri til Copenhagen Plant Science Centre (CPSC) skal skabe de fysiske rammer om et unikt forsknings- og undervisningsmiljø og fungere som en levende og moderne inkubator for ideer. Byggeriet skal være åbent og rumligt understøtte et kreativt miljø, som har en stemning af effektivitet, faglighed og innovation, der matcher det høje ambitionsniveau, der er lagt for CPSC. krav til husets indretning, som skal have en fleksibilitet og en foranderlighed, der understøtter dette. For at fremtidssikre byggeriet også for kommende generationer er det derfor nødvendigt, at det i sin konstruktion og struktur er robust overfor forandring så nye, i dag ukendte, teknologier og forskningsfaciliteter kan implementeres. Samtidig skal laboratorierne være fleksible, så de løbende kan tilpasses forskergruppernes specifikke behov og sikre, at nye forskergrupper hurtigt og smidigt kan etablere sig. CPSC skal være på forkant med bæredygtighed, der skal være arkitektonisk og funktionelt integreret, ligesom bygningerne skal understøtte bæredygtig adfærd og repræsentere det ypperste inden for bæredygtigt byggeri. Byggeriet skal danne en sund og inspirerende ramme om brugernes dagligdag og understøtte interaktion og samarbejde ved at have et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø for både forsknings-, undervisnings- og driftspersonale, herunder logistik, tilgængelighed og sikkerhed i byggeriet og i sammenhæng med den eksisterende campus. De indkomne forslag har fyldestgørende givet en god analyse og bred belysning af den stillede opgave, dels med hensyn til den ønskede helhedsplan, dels med hensyn til den aktuelle byggeopgave, der udgøres af 1. etape til brug for Copenhagen Plant Science Centre. Hertil kom at man også havde bedt om forslag til en renovering af facaderne på højhuset. Nybyggeriets tekniske og arkitektoniske kvaliteter har afgørende betydning for kvaliteten af de undervisnings- og forskningsaktiviteter, der skal foregå i det. Bygningen skal derfor danne en lys og varm ramme om et inspirerende og aktivt forsknings- og studiemiljø og virke stimulerende for brugerne og inviterende for omgivelserne. Husets udtryk skal både kunne favne den kliniske renhed, som arbejdet kræver, og glæden ved rå, detaljeret og sanselig natur. De syv konkurrenceforslag er vurderet ud fra de bedømmelseskriterier, der fremgik af konkurrenceprogrammet: Arkitektur med design og oplevelse såvel i helhed som detalje som væsentlige parametre. Funktion med intern fysisk korrespondance mellem de enkelte funktioner og deres fleksibilitet som væsentlige parametre. Tværfaglighed er udgangspunktet for den måde forskergrupperne sammensættes på i dag, og erfaringer viser, at værdifulde grundvidenskabelige opdagelser udvikles godt i et tværfagligt grænseland. For at fremme den udvikling ønsker vi, at nybyggeriet understøtter såvel formelle som uformelle møder mellem forskerne. Det stiller krav om transparens, fællesfunktioner og flow i den nye bygning både på tværs af etager og i forhold til det eksisterende byggeri. Teknik med konstruktive løsninger og installationsløsninger og deres fleksibilitet som væsentlige parametre samt den foreslåede løsnings bæredygtighed. Herudover var det i programmet nævnt, at man ville lægge vægt på, at retningslinjerne for såvel energiforbrug som den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne sikres overholdt gennem en viderebearbejdning. Det er afgørende for forståelsen af byggeriet, at uddannelser, forskermiljøer og samarbejdet ændrer sig over tid, hvilket stiller I tilknytning til en vurdering af de økonomiske aspekter i forslagene har juryen også ladet foretage en granskning af funkti-

4 Copenhagen Plant Science Centre onernes tilstedeværelse i forslagene, en kontrol af de opgivne arealoplysninger en granskning af de driftsmæssige aspekter Helhedsplan Alle forslag har vist en løsning på helhedsplanen inden for de givne rammer med disponering af de i alt fire etaper på arealet langs Bülowsvej, og således at hovedadgangen til det samlede kompleks inklusiv højhuset fremover bliver fra Bülowsvej. Generelt adskiller de indkomne forslag sig fra hinanden i den arkitektoniske hoveddisposition med hensyn til dels samspillet med højhuset, dels med hensyn til den visuelle oplevelse fra Bülowsvej. Kun få af forslagene synes at åbne sig i ønskværdig grad mod Bülowsvej, hvilket dels skyldes bygningskroppenes designmæssige udformning, dels de fire etapers udstrækning og indbyrdes placering. Flere af de mere ekspressive forslag har det fælles træk, at de på forskellig vis bruger vertikalt placerede solafskærmninger som bygningens karakterskabende element. Det giver efter juryens opfattelse et noget uroligt billede af de nye bygninger, hvilket understreges af samspillet med højhuset, der selv fremstår med et ekspressivt formsprog. I flere af forslagene skønner juryen, at de viste løsninger på solafskærmninger har fået for stor indflydelse på den samlede arkitektoniske oplevelse af bygningen samtidig med, at deres tilstedeværelse og specifikke udformning har nogle bivirkninger på rummene og deres anvendelse. Det synes for flere af forslagenes vedkommende vanskeligt at se for sig, at der kan tilvejebringes et ensartet dagslys i mange af de bagvedliggende rum, samtidig med at udsynet fra rummene bliver beskåret af solafskærmningslamellerne. Alle forslag har anvist en landskabelig behandling af rummet mellem husene, men med stor indbyrdes kvalitetsforskel. Dette skal ses i lyset af såvel ovennævnte forhold som nærheden til og koblingen til højhuset. Flere af forslagene har ikke formået at tilvejebringe tilpas store og veludformede friarealer mellem de fire bygninger og højhuset som en temmelig voluminøs nabo. Betydningen af dette forhold understreges af, at konkurrencearealet vender mod øst, hvilket burde have skærpet opmærksomheden på udformningen af de frie arealer mellem husene og hovedadgangen i særdelshed. Nogle af forslagene har placeret nybyggeriet så tæt på højhuset, at man kan frygte, at skyggevirkningerne fra nybyggeriet partielt vil nedsætte anvendeligheden af en række af de funktioner, der for nuværende er placeret i højhuset. Det indvendige atrium spiller for alle forslag en væsentlig rolle og alle har gjort meget ud af at beskrive og illustrere dette rums karakter og betydning for såvel den funktionelle disposition som for den oplevelsesmæssige og heraf affødte evne til at udgøre det sociale og uformelle rum. Atriet er baseret på i store træk samme idé i alle forslag, men der synes at være stor forskel på udnyttelsesgraden i relation til det ovenfra kommende dagslys. Dette skyldes til dels placering af installations- og vertikale forbindelseskerner, dels åbne trapper i forskellige retninger samt det forhold, at atriets åbning i flere af forslagene skifter fra etage til etage. I nogle af forslagene indgår der relative kraftige beplantninger op gennem atriet, hvilket yderligere begrænser effekten af dagslys. Det er for nogle af forslagenes vedkommende forhold som til en vis grad lader sig bearbejde uden at anfægte såvel intentionen med atriet som forslagets hovedidé. Juryen har foretrukket de forslag, der formår at skabe en passende åbenhed omkring de enkelte etaper og i forhold til højhuset, at den visuelle oplevelse fra Bülowsvej tilgodeses bedst muligt, samt at der er tale om et fint og brugbart samspil mellem stueetagerne i de fire bygninger og de omkringliggende nærarealer samt til den øvrige campus. Ydermere har juryen også haft det spørgsmål i tankerne, hvordan helhedsplanen vil opleves såfremt det kun bliver første etape, der bliver opført. Arkitektur Den arkitektoniske dialog mellem nybyggeriet og arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Mogens Kochs højhus spiller en væsentlig rolle for det samlede indtryk af den fremtidige udbygning på det aktuelle areal så at sige ved foden af højhuset. De indkomne forslag udviser flere forskellige tilgange hertil, hvoraf nogle har valgt en relativ ekspressiv udtryksform i facaderne, og hvor andre søger en mere afdæmpet dialog med et enkelt forslag i et nærmest stilrent modernistisk tilsnit. Juryen har foretrukket forslag hvor den nødvendige solafskærmning ikke unødigt belaster bygningens funktion, hvor den arkitektoniske løsning som helhed indgår i et fint samspil med højhuset og de øvrige omgivelser. Endvidere har juryen fundet det meget vigtigt, at den samlede komposition henvender til Bülowsvej på en åben og imødekommende måde og med et både nutidigt og fremadrettet arkitektonisk formsprog af høj kvalitet. Funktion Den overordnede plandisposition efterlader de rumlige dispositioner meget forskellige de enkelte forslag imellem. Inden for stort set de samme bruttoarealer er der stor forskel på, hvorledes de enkelte etager er disponeret i relation til rumprogrammet og bygningens såkaldte frie arealer til brug for gangforbindelser, uformelle mødesteder m.m. En række af forslagene har disponeret bygningens hovedform uden rette vinkler i den ydre form. Det giver for flere af disse forslag nogle spændende muligheder for at etablere

Juryens betænkning 5 nogle interessante vinkler i samspillet mellem de fire etaper og i samspillet med højhuset. Men for nogle af disse forslags vedkommende medfører det også nogle skæve vinkler i planløsningen, som for flere af rummenes vedkommende gør dem vanskelige at tilegne sig på en effektiv måde, og i værste fald giver det en del spildarealer. I nogle af forslagene forekommer der etageplaner med lidt komplicerede dispositioner af de ønskede rum. Planløsninger hvor man i visse tilfælde skal gennem både et og to rum for at komme til et tredje, hvilket resulterer i lidt uklare og ikke særlig fleksible planløsninger. Energi og bæredygtighed Alle forslag angiver at lav energiklasse 2015 overholdes ved anvendelse af passive tiltag, herunder etablering af en kompakt bygningskrop. Enkelte opnår kravet ved at supplere med vedvarende energikilder i form af solfangere og solceller. Forsinkelse af regnvand gennem begrønning af tagfladerne er et gennemgående tema i de fleste forslag. Programønsket om opnåelse af en halvering af energiforbruget til procesventilation er ikke indgående behandlet i flere af forslagene. Atriets udformning og udstrækning veksler de enkelte forslag imellem, som vi har været inde på i det foregående afsnit. Set ud fra en funktionel betragtning er der nogle af forslagene som stort set kun har plads til gangarealer på de forskellige etager i atriet, hvor det for andre forslag lykkes at få tilstrækkelig i nogle tilfælde vekslende arealer til at klare såvel de nødvendige ganglinier som uformelle mødesteder og andet, hvilket bidrager til en større visuel oplevelse, når man færdes rundt i bygningen og mellem de enkelte etager. Juryen har indgående også drøftet koblingen mellem nybyggeriet og højhuset. Flere af forslagene har tydeligt vis haft vanskeligheder med dette forhold, blandt andet på grund af etagernes forskellige koter de to bygninger imellem. Flere af forslagene har placeret de mest offentlige funktioner såsom kantine/café, auditorier og lignende i stueplan, hvilket så også afspejler sig i en større visuel åbenhed til udearealerne og til Bülowsvej. Juryen har foretrukket løsninger hvor stueplan klart udgør en slags dialog mellem inde og ude mellem offentligheden og undervisningen/forskningen. Endvidere har man lagt vægt på en god udnyttelse på de enkelte etager herunder med klare fleksibilitetsmuligheder og et godt forhold mellem bygningens bruttoarealer og de ønskede nettoarealer. Ydermere har man lagt på, at der er eller kan etableres gode forbindelser mellem nybyggeriet og højhuset. Teknik De valgte konstruktionsprincipper er i det væsentligste baseret på kendte og afprøvede robuste løsninger, dog er der enkelte forslag, som har valgt præfabrikerede betondæk erstattet af pladestøbte og efterspændte dæk for herigennem af undgå bjælkeløsninger og skabe mulighed for at indstøbe køle-/varmeslanger med henblik på at etablere termoaktive dæk. Installationerne er i de fleste forslag godt dokumenteret og med hovedvægt på at illustrere forslagenes fleksible føringsveje. Det er juryens vurdering, at alle forslag vil kræve en yderligere bearbejdning af temaet Energi og bæredygtighed. Økonomi Alle forslag er blevet gransket for så vidt angår deres arealforbrug og deres forventede anlægsøkonomi, som de skulle gøre nærmere rede for i en af udskriveren opstillet kalkulationsmodel. Juryen har kunnet konstatere, at forslagene i store træk har overholdt det ønskede forhold mellem bygningens nettoarealer og det samlede bruttoareal, dog med nogle afvigelser i nogle af forslagene som givet vis vil kunne justeres i en eventuel viderebearbejdning. Når det gælder økonomien har juryen kunnet konstatere, at alle forslagsstillere har tilstræbt at overholde den økonomiske ramme, men en efterfølgende kontrol har anskueliggjort, at der for flere af forslagenes vedkommende er tale om nogle efter juryens opfattelse fordyrende elementer. Juryen føler sig imidlertid overbevist om, at ved en efterfølgende bearbejdning vil man kunne rette på dette forhold uden at forslagenes hovedidé vil blive anfægtet. Konklusion Ud fra ovennævnte betragtninger er det juryens opfattelse, at man med de indkomne forslag har fået en grundig belysning af den stillede opgave, og samtidig har man kunnet konstatere, at konkurrencedeltagerne har udvist stor seriøsitet med hensyn til at tilgodese flest mulige af programmets krav og ønsker. Der er imidlertid eet forslag, der klart skiller ud fra de øvrige, og det af mange grunde som man kan læse i det efterfølgende afsnit om de enkelte forslag, men når juryen skal sammenfatte de forskellige kriterier gældende for denne konkurrence, er der for juryen ingen tvivl om, at forslag 12358 klart skiller ud fra de øvrige forslag med en overbevisende helhedskomposition, der såvel arkitektonisk som funktionelt imødekommer udskrivernes intentioner og derfor kan udnævnes til vinder af konkurrencen.

12358 Udpeget som vinder Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S (totalrådgiver), København Medarbejdere: Arkitekterne MAA Henrik Schmidt, Erik Frandsen, Nicolai Richter-Friis, Lene Tranberg, Peter Thorsen og David Sherman samt bygningskonstruktør Benjamin Ter-Borch, arkitektstuderende Anders Liisberg, Kristoffer Gamdrup, Laura Wollfsberg, Mari Proll Lien, Rie Davidsen og Merete Carolyn Harder Ingeniørrådgiver Jacobs Project GmbH, Køln Landskabsrådgiver Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Århus Konsulenter Emendo a/s, København Helhedsplan Forslaget tager sit udgangspunkt i en smuk overlevering af en konceptuel tanke, nemlig plante- og celleformer som designparameter for formgivning, orientering, stedlig tilpasning m.m. Bygningsvolumenerne tilpasser sig harmonisk til stedet som en parafrase over en celledeling, der udspringer af højhusets rette linje, og mod nord og syd afgrænses skarpt af øvrige bygninger. Motivet tillader en høj grad af fleksibilitet over tid. Cellerne, her de fire etapebygninger, kan tåle forskellige afvigelser og mindre knopskydninger uden at kompromittere hovedgrebet. Hele landskabet er udformet efter samme princip og det samlede indtryk, når alle bygningerne en gang er blevet opført, føjer sig harmonisk til området og løfter det stramme og rationelle højhus til et levende miljø - ikke alene for de studerende og forskerne, der vil færdes på området, men for hele bydelen, der tilføres en organisk, struktureret facade langs Bülowsvej. De fire etaper føjer sig naturligt og ligeværdigt til de eksisterende tårne. Bygningerne tager med deres form afsæt i stammer og stængler, der hverken er cirkulære eller kvadratiske. Dette sker samtidig med, at forslagsstillerne udviser en både nænsom og kritisk holdning til de enkelte etapers bygningshøjder i relation til bydelens skala og med deres løsning tilføjer området høj arkitektonisk værdi i et bylandskab, der varierer fra 3 til 5 etager. Den særlige bygningsmæssige formgivning bidrager til at rummet imellem husene virker venligt og brugbart. Ikke alene højhuset bevarer udsigten i videste omfang, men bygningerne tilpasses hinanden, og der skabes interessante uderum imellem bygningerne. Situationsplan 1:1000

8 Copenhagen Plant Science Centre Arkitektur og funktion Bygningerne udformes på utraditionel vis omkring et lyst atrium, der er bygningens hjerte. Dispositionen af funktioner følger orientering med rummene, der bør beskyttes mod solindfald mod øst og kontor/studiearealer mod syd. Den organiske form følger lyset og døgnrytmen, men de lavere bygninger vil nyde godt af at blive i skyggen for højhuset. Omkring atrium er fire kerner asymmetrisk placeret for at imødekomme funktionsopdeling af huset i etagerne. Atrium bringer lyset langt ned i stueetagen, og en stor spindeltrappe forbinder samtlige etager. Juryen vil dog anbefale, at den viste trappe søges forenklet i sin udformning ved en efterfølgende bearbejdning. Kernerne udnyttes til møblering og faste installationer. Møbleringen udnytter det optimale lysindfald fra glaspartier, der spænder fra gulv til loft ved at etablere mulighed for ganglinjer langs facaden, hvilket fører til, at flowet i laboratorier afvikles på en hensigtsmæssig måde. Forslaget efterviser en stor fleksibilitet i indretning af alle rum omkring atrium. Dette er blandt andet skabt ved hjælp af efterspændte in situ støbte dæk. Juryen finder denne løsning unødvendigt kostbar, og mener at projektet bør justeres med henblik på en simplificering af de konstruktive principper uden at kompromittere fleksibiliteten. Planernes møblering igennem de forskellige etager viser en fin, afbalanceret fornemmelse for de arkitektoniske virkemidler, der opstår ved den asymmetriske placering af kernerne og det fine samspil mellem kernernes bløde former og atrium. I den efterfølgende fase vil det dog blive nødvendigt at organisere søjlernes placering og kernernes udformning med henblik på en arkitektonisk systematisering af virkemidler og en optimering af konstruktionen. Besvarelsen anviser i stueplan en blanding af undervisningsaktiviteter, madeksperimentarium og auditorium. Dette multifleksible rum føjer sig på en elegant måde til hovedbygningen som en begyndende ny celledeling. Placeringen af NMR scanneren bør ændres fra 1. sal til stueplan blandt andet af hensyn til en eventuel senere udskiftning. Det anviste drivhus, beregnet til at blive opført i 2. etape, bør dog placeres på taget på grund af beskyttelse af planteeks-

Juryens betænkning 9 perimenter via indblik. Forbindelse til det eksisterende højhus sker via broer og et større areal i stueetagen. Dispositionerne bør bearbejdes i en kommende projektering. Bygningens udvendige udtryk er i fin overensstemmelse med konceptet, formgivningen og projektets funktionelle indhold. Den organiske ikke genkendelige form gøres bygbar via et enkelt facadeprincip. Imellem dækkene spænder glasfelter i trelags glas i varierende størrelser og med varierende coating. Dette giver mulighed for at facaden understreger bygningernes særlige form uden at kompromittere den krumme flade. Juryen vil anbefale, at man ved den efterfølgende bearbejdning revurderer etagehøjderne blandt andet med henblik på at opnå en besparelse ved kortere længder på glasfacadeelementerne. Samtidig bør man søge antallet af forskellige glasfacadeelementer reduceret. Teknik Forslaget opererer med et lodret bærende system bestående af søjler og betonskaller omkring teknikkerner, hvor på en efterspændt insitustøbt dækkonstruktion udstøbes. Herved opnås en bjælkefri dækunderside og derved et fleksibelt råhus. Dækkonstruktionen udføres med indstøbte køle-/varmeslanger for herigennem at blive anvendt i klimatiseringen af bygningen. Herudover er der i gulvet indstøbt føringsveje for el og IT-kabling. Føringsveje for tekniske installationer er fornuftigt disponeret. Vertikale og horisontale føringsveje og kerners zonedeling synes velovervejet. Forslaget savner dog umiddelbart en føringsvej i kælderen til auditoriet i stueetagen og teknikrumskælderens etagehøjde bør revurderes. Installationsmæssigt er forslaget kun overfladisk beskrevet, men disponeringen af føringsveje virker logiske, med undtagelse af de indstøbte føringsveje for el og IT-kabling, som mere hensigtsmæssigt kunne placeres over nedhængt loft, således at fleksibiliteten er størst mulig. Endvidere bør bygningens bærende system revurderes med henblik på at reducere materialer og byggetid for herigennem at mindske anlægsudgiften.

10 Copenhagen Plant Science Centre Stueplan 1:500 Anvendelse af efterspændte 40 cm tykke betondæk virker umiddelbart ulogisk, med forslagets forholdsvis beskedne spænd mellem mulige lodrette bærelinjer. og øst giver alt andet lige et mindre kølebehov, men forslaget forholder sig ikke til programønskerne om en halvering af energiforbruget til procesventilation. Betondækkenes indstøbte varme/køleslanger er suppleret med konvektorer langs facaderne. Ventilationsteknisk er forslaget summarisk beskrevet, men etablering af natkøling i uklassificerede områder gennem atriet virker positivt. Energikoncept og bæredygtighed Bygningens disponering med laboratoriefaciliteter mod nord Forslag om at indarbejde solafskærmning på facadens indvendige side, bør overvejes erstattet af en effektiv udvendig evt. integreret i 3-lags vinduer solafskærmning. Anvendelse af termoaktive dæk bør revurderes. Varmeudviklingen i forbindelse med procestekniske installationer harmonerer ikke umiddelbart med konstruktionens træghed, ligesom tætte nedhængte lofter i laboratorier ikke giver den ønskede køleeffekt i opholdszonen. Endvidere kan de indstøbte slanger

Juryens betænkning 11 1.sal 1:500 i dækket vanskeliggøre senere ønskede ombygninger og derved begrænse fleksibiliteten. således at der opnås en forenkling. Ligeledes bør coating af glasset nøje afstemmes med den lyskvaliteten indendørs. Overholdelse af lavenergiramme 2015 synes ikke fuldt ud dokumenteret, men forslagets anvendelse af 3-lags vinduer og lukkede facadepartier i 50% af facaden er sympatisk. Dette forslag viser, som det eneste, en logisk sammenhæng mellem funktion, form, sted, eksisterende forhold, bæredygtighed og økonomi. Endelig skal man fremhæve den viste løsning til begrønning af tagene. Det giver et enkelt, smukt svar på den komplekse opgave at bygge det nye Copenhagen Plant Science Centre. Sammenfatning Juryen finder det arkitektoniske greb smukt og enkelt. I det videre forløb bør der dog arbejdes med glaspartiernes størrelse,

12 Copenhagen Plant Science Centre 2.sal 1:500

Juryens betænkning 13 3.sal 1:500

14 Copenhagen Plant Science Centre Facadeudsnit 1:250

Juryens betænkning 15 Snit 1:500

10142 Cubo Arkitekter A/S, Århus (totalrådgiver) v/ Peter Dalsgaard, Bo Lautrup, Ib Valdemar Nielsen, Lars Juel Thiis, John Øe Nielsen, Christian Hartvig Larsen, Line Willacy, Søren Marxen, Lucia Sales og Rikke Elisabeth Bascon A/S, Århus v/ Flemming K. Kristensen, Poul Kusk, Jørgen Østergaard, Robert Schlemmer og Jonathan Kusk Metopos by- og landskabsdesign, Århus v/ Christine Haastrup Pedersen og Mads Rasmussen Helhedsplan Forslaget argumenterer omkring en helhedsplan som en knopskydning fra stammen, hvor stammen er det stramme, lange volumen af højhuset, og de ny bygninger hænger som afrundede, fritstående bygninger på de eksisterende forbindelsestårne. Den store flade, hvor bygningerne placeres, er stedets grønne lunge, og bygningerne føjer sig til det eksisterende meget stramme anlæg på en naturlig måde. Etaperne har en organisk form, der trækker landskabet langt ind imellem husene. Denne disposition tillader en god, varieret serie af byrum langs Bülowsvej. Mellem 2. etape og 3. etape etableres et byrum i korrespondance med den eksisterende parkeringsplads. Denne disposition virker dog noget tilfældig i forhold til den serielle måde, hvorpå bygningerne føjer sig til det eksisterende hus ved fire ligeværdige, vertikale forbindelser. Landskabet behandles med en frodig tilfældighed, som kæder anlæggets organiske former sammen. Stueetagerne er langt tilbagetrukket i forhold til de øvrige etager, og der placeres her en række aktive og åbne funktioner. Denne etage synes arkitektonisk at leve sit eget liv. Forholdet mellem atrium, kerner, øvrige etager og auditorierne, der optræder som knopskydninger i forhold til hovedformen, virker arkitektonisk uforløst. Situationsplan 1:1000

Juryens betænkning 17

18 Copenhagen Plant Science Centre Stueplanl 1:500 Arkitektur og funktion Bygningerne udformes efter et koncentrisk princip, således at funktionerne grupperes omkring et irregulært trapezformet atrium, hvor kernerne er placeret. Atrium er det sted, hvor fællesskabet udfolder sig. Kernerne er disponeret langs atriums to sider, mens den tredje side forekommer mere åben. Funktionerne er disponeret på traditionel vis langs facaderne og betjenes alle af balkonerne langs atriet. Atriets arkitektonisk bærende idé er en række trapper, der beriger rummet, og som spænder over åbningen med tilfældige landinger. Alle overflader langs atrium beklædes med træ, hvilket virker meget sympatisk og venligt. Det er imidlertid postulerende, at trapperne kan spænde så langt uden anseelige tykkelser eller vertikale bæringer, hvilket vil kompromittere atriets påståede lethed. Kernernes placering blokkerer for visuelle oplevelse til 2/3 af rummene langs facaderne og skaber et uhensigtsmæssigt dobbelt gangsystem på alle etager. På trods af bygningens organiske form er indretningen meget konventionel. Der møbleres langs facaderne, men afrundede hjørner synes svære at møblere og udnytte optimalt. Som konsekvens af, at der møbleres langs facaden, er bygningen opbygget som lette facader med brystninger og lukkede overpartier. Dette giver en konventionel, horisontal placering af vinduesbånd langs hele facaden. Bygningens identitet er imidlertid frembragt via beklædning af alle facader med en solafskærmning udformet som snoede lameller, som er med til at understrege den organiske form.