EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 5.3.2014 B7-0232/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om EU's strategi for Arktis (2013/2595(RSP)) José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Mairead McGuinness, Michael Gahler, Ivo Belet, Dubravka Šuica, Elena Băsescu for PPE-Gruppen RE\1022054.doc PE529.624v01-00 Forenet i mangfoldighed
B7-0232/2014 Europa-Parlamentets beslutning om EU's strategi for Arktis (2013/2595(RSP)) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Arktis, navnlig sin beslutning af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis 1 og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs betænkning om en politik for Arktis af 28. oktober 2013, der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012 om "Udvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den fremtidige indsats" (JOIN(2012)0019) og til de ledsagende arbejdsdokumenter "Inventory of activities in the framework of developing a European Union Arctic Policy" (SWD(2012)0182) og "Space and the Arctic" (SWD(2012)0183), der henviser til partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland for perioden 2007-2013 og til fiskeriaftalen mellem EU og Grønland, som trådte i kraft den 1. januar 2013 og er gældende i tre år, der henviser til EU's Horisont 2020-rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020, der henviser til programmet fra Arktisk Råds formandskab, Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram og til programmet fra Det Euro-Arktiske Barentsråd (BEAC), der henviser til de nye og ajourførte nationale strategier og politikdokumenter vedrørende arktiske anliggender fra henholdsvis Finland, Sverige, Danmark, Grækenland, Norge, Rusland, USA, Canada og Det Forenede Kongerige, der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget i 2009 på det parlamentariske forum for den nordlige dimension i Bruxelles og i Tromsø i februar 2011, der henviser til fælleserklæringen fra det tredje ministermøde i den fornyede nordlige dimension, som fandt sted i Bruxelles den 18. februar 2013, der henviser til de respektive sluterklæringer fra den 9. arktiske parlamentarikerkonference, der blev afholdt i Bruxelles fra den 13. til den 15. september 2010, og til den 10. arktiske parlamentarikerkonference, der blev afholdt i Akureyri fra den 5. til den 7. september 2012, der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 3. oktober 2013 i sag C-583/11P, af 25. april 2013 i sag T-526/10 om annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser til 1 EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 71. PE529.624v01-00 2/9 RE\1022054.doc
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter, der henviser til Verdenshandelsorganisationens panelberetning af 25. november 2013 om "European Communities measures prohibiting the importation and marketing of seal products", kapitel 1.3.5 (som redegør for den præjudicielle afgørelse, der blev afsagt den 29. januar 2013), der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, A. der henviser til, at den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fra sommeren 2012 var en reaktion på Parlamentets opfordring om at udforme en sammenhængende EU-politik for Arktis; B. der henviser til, at Parlamentet har deltaget aktivt i arbejdet i Det Stående Udvalg af Arktiske Parlamentarikere gennem Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge, Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og Det Blandede EØS- Parlamentarikerudvalg; C. der henviser til, at Danmark, Finland og Sverige er arktiske lande, og til at både Finland og Sverige ligger delvis inden for polarcirklen; der henviser til, at samerne, som er EU's eneste oprindelige folk, lever i de arktiske områder i Finland og Sverige samt i Norge og Rusland; D. der henviser til, at Norge som en pålidelig partner, er associeret med EU gennem EØS og Schengenaftalen; E. der henviser til, at EU længe har været involveret i Arktis gennem sit engagement i politikken for den nordlige dimension med Rusland, Norge, Island (herunder det arktiske vindue), i Barentssamarbejdet, navnlig i Det Euro-Arktiske Barentsråd og Barentsregionalrådet, samt som aktiv ad hoc-observatør i Arktisk Råd som følge af dets strategiske partnerskaber med Canada, USA og Rusland; F. der henviser til, at beslutningen truffet af Arktisk Råd i Kiruna om at give EU's ansøgning om observatørstatus en positiv modtagelse fortolkes på forskellige måder med hensyn til, i hvilken udstrækning EU tildeles denne status; G. der henviser til, at EU og dets medlemsstater yder et meget stort bidrag til forskning i Arktis, og at EU-programmer, herunder det nye Horisont 2020-rammeprogram, støtter større forskningsprojekter i regionen til gavn for ikke mindst befolkningerne og de arktiske landes økonomi; H. der henviser til, at det anslås, at omkring en femtedel af verdens uopdagede kulbrinteforekomster findes i den arktiske region, selv om det er nødvendigt at gennemføre flere omfattende undersøgelser for mere præcist at kunne fastslå, hvor og hvor meget gas og olie der findes i den arktiske region samt med hvilken teknologi og hvor rentabelt det ville være at udnytte disse reserver; RE\1022054.doc 3/9 PE529.624v01-00
I. der henviser til, at den stigende interesse i den arktiske region blandt ikke-arktiske aktører, såsom Kina, Japan, Indien og andre asiatiske nationer, deres finansiering af polarforskning og ikke mindst Sydkoreas, Kinas, Japans, Indiens og Singapores bekræftede status som observatører, er et udtryk for den voksende geopolitiske værdsættelse af Arktis på et globalt plan; J. der henviser til, at sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i Arktis behandles i direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, som foreskriver, at der skal tages særlige hensyn med henblik på at sikre beskyttelsen af miljøet i de arktiske egne, samtidig med at der skal tages højde for risikoen for større uheld og behovet for en effektiv beredskabsindsats; K. der henviser til, at behovet for en effektiv beredskabsindsats for så vidt angår offshore olie- og gasaktiviteter i Arktis er fremhævet i direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter; EU og Arktis 1. minder om vedtagelsen af sin beslutning af 20. januar 2011 om en bæredygtig EUpolitik for Arktis og glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 26. juni 2012; bekræfter endnu engang sin opfattelse om, at EU med tre medlemsstater Danmark, Finland og Sverige som arktiske stater og Norge og Island som medlemmer af EØS og Schengensamarbejdet har en legitim interesse i kraft af dets rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten, dets engagement i miljø- og klimapolitikken og i andre politikker samt dets finansiering, forskningsaktiviteter og økonomiske interesser, herunder i skibsfart og i udnyttelse af naturressourcerne; minder desuden om, at EU har store arktiske landområder i Finland og Sverige, der er beboet af samerne, som er den eneste oprindelige befolkningsgruppe i EU; 2. bemærker Arktisk Råds Kiruna-erklæring og dets beslutning vedrørende tildeling af observatørstatus til EU og andre statslige myndigheder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på de resterende spørgsmål med hensyn til Canada samt til at holde Parlamentet underrettet inden for rimelige frister under hele processen; 3. udtrykker sin støtte til Kommissionens indsats for at opnå observatørstatus i Arktisk Råd; minder om EU's og medlemsstaternes rolle som aktive medlemmer af andre Arktis-relevante institutioner, såsom IMO; understreger behovet for igen at koncentrere EU-institutionernes aktiviteter om de områder, der er relevante for EU's politiske og økonomiske interesser; 4. fremhæver Det Euro-arktiske Barentsråds (BEAC's) rolle som et vigtigt centrum for samarbejdet mellem Danmark, Finland, Norge, Rusland, Sverige og Kommissionen; bemærker Barentsrådets arbejde inden for sundhedsmæssige og sociale spørgsmål, uddannelse og forskning, energi, kultur og turisme; noterer sig, at Arbejdsgruppen om Oprindelige Folk (WGIP) har en rådgivende rolle inden for Barentsrådet; 5. fremhæver de bidrag, som EU yder til forskning og udvikling og til deltagelsen af de økonomiske aktører, der er registrerede og aktive i henhold til EU-lovgivningen i den PE529.624v01-00 4/9 RE\1022054.doc
arktiske region; 6. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om, hvordan Galileo-projektet eller andre projekter, såsom det europæiske jordovervågningsprogram (GMES), der kunne have en indvirkning på Arktis, kan udvikles med henblik på at muliggøre sikrere og hurtigere navigering i arktiske farvande og dermed investere i sikkerheden for og adgangen til Nordøstpassagen og bidrage til, at man bedre kan forudse isens bevægelser, foretage en bedre kortlægning af den arktiske havbund og opnå en større forståelse af de vigtigste geodynamiske processer i området; 7. glæder sig over Arktisk Råds medlemmers gennemførelse af aftalen om et fælles arktisk eftersøgnings- og redningsberedskab og aftalen om olieudslip og opfordrer europæiske institutter og europæisk erhvervsliv til at tage aktiv del i gennemførelsesprocessen; 8. understreger behovet for et aktivt engagement fra EU's side i alle Arktisk Råds relevante arbejdsgrupper og i de relevante regionale og internationale organisationer, såsom IMO; 9. glæder sig over de enkelte medlemsstaters nye arktiske strategier, både medlemmer af Arktisk Råd, såsom Finland, Danmark og Sverige, og observatørstater som Tyskland og Det Forenede Kongerige; understreger, at disse strategier ikke blot fører til en mere realistisk forståelse, men også til konkrete engagementer i Arktis, og at dette fremhæver behovet for at tage højde for de fælles EU-politikker og EU-programmer, der har indvirkning på Arktis; 10. bemærker den nye islandske regerings beslutning om at opgive forhandlingerne om EUmedlemsskab; beklager, at de to parter til trods for deres tætte kulturelle bånd og den omstændighed, at Island allerede har gennemført en meget stor del af EU-lovgivningen som et medlem af EØS og Schengen ikke var i stand til at finde en løsning med hensyn til deres modstridende synspunkter vedrørende visse spørgsmål, og beklager på fremtidige generationers vegne denne forspildte chance for at øge integrationen af Island selv på særlige undtagelsesbetingelser under hensyntagen til landets geopolitiske og geoøkonomiske strategiske beliggenhed; opfordrer Kommissionen til at udvikle et tættere samarbejde med Island på områder af fælles interesse, såsom i forbindelse med udviklingen på området for søtransport og området for vedvarende energi, og til at gøre fuldt brug af de eksisterende instrumenter samt tilskynde til forskning og erhvervssamarbejde mellem europæiske og islandske aktører ikke mindst set i lyset af de kinesiske aktørers øgede aktiviteter og sikre, at europæiske interesser ikke lider skade i denne strategisk vigtige region; 11. glæder sig over forberedelserne til et Arktisk økonomisk råd, som skal tilknyttes Arktisk Råd i en rådgivende funktion; fremhæver andelen af europæiske virksomheder og institutter, der bidrager til og investerer i Arktis, hvilket peger på en effektiv deltagelse fra erhvervslivets aktører ikke blot fra de tre arktiske EU-medlemsstater, men også fra andre (observatør)stater i betragtning af den globale karakter, som mange virksomheder har i vore dage; 12. glæder sig over det arbejde, som udføres på græsrodsniveau, og som sikrer et afbalanceret og langsigtet engagement fra europæiske og ikke-europæiske virksomheders side, såsom "Arctic Business Round Table", og opfordrer Kommissionen RE\1022054.doc 5/9 PE529.624v01-00
til at fremsætte forslag til, hvordan det er muligt at støtte europæiske virksomheder i at engagere sig i den bæredygtige og langsigtede socioøkonomiske udvikling i Arktis; 13. opfordrer Kommissionen til i betragtning af den meget lange række af videnskabelige, økonomiske og civile aktiviteter, især i de europæiske arktiske regioner, i Barentsregionen samt uden for disse regioner at udvikle praksisser, der sigter mod en bedre udnyttelse af den eksisterende EU-finansiering og mod at sikre en ordentligt afbalanceret beskyttelse og udvikling af den arktiske region i forbindelse med kanaliseringen af EU-midler til Arktis; 14. foreslår endvidere, at der tages skridt i retning af en bedre tilpasning af de eksisterende programmer, f.eks. under Interreg IV-programmet, NPP, samarbejdsprogrammet Kolartic og samarbejdsprogrammet for Østersøområdet samt strategien for "blå vækst", såvel som til at yde bidrag til finansiering af partnerskaberne inden for den nordlige dimension, såsom NDEP (partnerskab om miljø) og NDPTL (partnerskab om transport og logistik), eller ENPI-porteføljer med henblik på at muliggøre kanalisering af midler og for at fastlægge klare investeringsprioriteter for engagementet med den arktiske region; opfordrer indtrængende til at etablere en platform bestående af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten med ansvar for at sikre en sammenhængende kanalisering af midler til Arktis; 15. bekræfter sin støtte til etableringen af EU-centeret for information om Arktis, et Arktisbaseret netværk, med det formål at informere om og knytte Arktis sammen med EUaktører; understreger i denne forbindelse, at det er bydende nødvendigt, at dette projekt integrerer en særlig grænseflade for EU's institutionelle aktører; anerkender den rolle, som EU's Arktisk Forum i Bruxelles spiller som en unik platform, der fremmer forståelsen blandt en lang række relevante aktører i både Arktis og EU og forbinder områderne for politikudformning, videnskab og erhverv; 16. udtrykker bekymring med hensyn til EU-Udenrigstjenestens kapacitet til at etablere en samordning mellem de mange berørte generaldirektorater i Kommissionen, efter at RELEX blev fjernet fra Kommissionens infrastruktur og etableret som en separat enhed; opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport til Parlamentet inden udgangen af den nuværende Kommissions valgperiode om, hvorledes et effektivt system såsom dét, der tidligere blev anvendt af Kommissionens interinstitutionelle arbejdsgruppe bør organiseres med henblik på at koordinere en horisontal arbejdsgruppe med det formål at opnå horisontal sammenhæng, samordning og effektivitet i udviklingen af EU's politikker og gennemførelsen af EU's programmer, således som Parlamentet har anmodet om; 17. opfordrer Kommissionen til at udvikle og fremlægge en sammenhængende socioøkonomisk strategi om EU's engagement i Arktis og til at sikre, at EU og medlemsstaternes interesser tages i betragtning i forbindelse med enhver udvikling af, ændring til eller ajourføring af politikker, som berører Arktis; 18. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, som fastsætter konkrete skridt for en sammenhængende gennemførelse af en sådan strategi og af de eksisterende arktiske politikker og programmer med henblik på at sikre en samordnet tilgang, når der er tale om den arktiske region; PE529.624v01-00 6/9 RE\1022054.doc
Bæredygtig socioøkonomisk udvikling og reduktion af og tilpasning til klimaændringerne i den arktiske region 19. fremhæver de globale indvirkninger, som ændringer i den arktiske region, har, og den vigtige rolle, som EU og andre industricentre sammen med de cirkumpolare nationer vil komme til at spille i forbindelse med at reducere den forurening, som forårsages af de øgede aktiviteter i den arktiske region; påpeger, at klimaændringerne i Arktis vil få alvorlige virkninger for kystområderne i Europa og andre steder og for erhvervsgrene i Europa, der er afhængige af klimaet, som f.eks. landbrug og fiskeri, energi, rensdyravl, jagt, turisme og transport; 20. anerkender, at følgerne af den smeltende is og mildere temperaturer ikke blot risikerer at fordrive de oprindelige befolkningsgrupper og dermed true den oprindelige levemåde, men også kan forventes at skabe mulighed for økonomisk udvikling i den arktiske region; anerkender ønsket fra indbyggerne og regeringerne i den arktiske region om med suveræne rettigheder og ansvar fortsat at tilstræbe en bæredygtig økonomisk udvikling, samtidig med at de traditionelle kilder til de oprindelige folks livsgrundlag og de arktiske økosystemers meget følsomme beskaffenhed beskyttes; 21. beklager under hensyntagen til, at USA har en lignende lovgivning, ikke desto mindre den indvirkning, som EU-lovgivningen for så vidt angår forbuddet mod sælprodukter har haft på dele af befolkningen og navnlig på de oprindelige befolkningsgruppers kultur og livsgrundlag, som har medført en hindring for EU's engagement i Arktis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge måder, hvorpå denne lovgivning kan reformeres og gøres kompatibel med de arktiske partneres behov; 22. gentager sin holdning vedrørende de oprindelige befolkningsgruppers rettigheder generelt og samernes som EU's eneste oprindelige folk i særdeleshed; opfordrer indtrængende Kommissionen til endvidere at undersøge måder, hvorpå disse befolkningsgrupper kan blive hørt og taget hensyn til i forbindelse med EU's politiske beslutningsprocesser; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives støtte til etableringen af en uafhængig repræsentation for oprindelige folk i Bruxelles; 23. understreger de enorme bidrag, som EU har ydet til forskning inden for rammerne af Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til at oprette klare budgetposter for støtte til arktisk relateret forskning inden for rammerne af Horisont 2020, både til generel og anvendt forskning; 24. gentager, at de alvorlige miljøbekymringer med hensyn til de arktiske farvande kræver en særlig agtpågivenhed for at sikre miljøbeskyttelsen af Arktis i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder også efterforskning, i betragtning af risikoen for alvorlige uheld og nødvendigheden af en effektiv reaktion, således som det er fastsat i direktiv 2013/30/EU; 25. understreger, at behovet for en effektiv beredskabsindsats for så vidt angår offshore olie- og gasaktiviteter i Arktis er fastsat i direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter; 26. understreger, at det er af væsentlig betydning navnlig for EU og medlemsstaternes RE\1022054.doc 7/9 PE529.624v01-00
økonomier, at de nye internationale handelsruter ad søvejen i den arktiske region er sikre, da disse lande kontrollerer 40 % af den internationale kommercielle skibsfart; glæder sig over færdiggørelsen af arbejdet inden for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) for så vidt angår indførelsen af en obligatorisk skibsfartskodeks; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at bevare tæt kontakt til europæiske forskningsinstitutter og transport- og forsikringsvirksomheder med henblik på at sikre, at der tages højde for nye teknologier og ny erfaring; understreger, at EU og dets medlemsstater aktivt bør opretholde havenes frihed og retten til fri passage gennem internationale vandveje; tilskynder til samarbejde om både forskning og investering med sigte på at udvikle en robust og sikker infrastruktur for arktiske søruter; 27. understreger vigtigheden af det arbejde, som udføres i denne henseende inden for rammerne af partnerskabet vedrørende transport og logistik under den nordlige dimension (NDPTL); 28. opfordrer landene i regionen til at sikre, at alle nuværende transportveje og dem, der kan opstå i fremtiden er åbne for international skibsfart, og til at afstå fra at indføre ensidige vilkårlige byrder, det være sig af økonomisk eller administrativ art, der kan hindre skibsfart i Arktis, bortset fra internationalt aftalte foranstaltninger til at øge sikkerheden eller beskytte miljøet; 29. bemærker de seneste udforskningsaktiviteter i de europæiske arktiske regioner og i Barentshavet og fremhæver det bilaterale samarbejde mellem Norge og Rusland, som sigter mod anvendelse af de højeste tekniske standarder, som er tilgængelige på miljøbeskyttelsesområdet, samtidig med prospektering efter olie og gas i Barentshavet; påpeger navnlig betydningen af den omstridte udvikling af nye teknologier udviklet specielt til det arktiske miljø, såsom teknologien til installation under havbunden; 30. er bevidste om de interne drøftelser i EU og medlemsstaterne vedrørende klimaændringer og nye energipolitikker ("energiomstilling") og minder om EU's holdning som en af de førende forbrugere af arktisk naturgas og om de europæiske økonomiske aktørers engagement; understreger betydningen af naturgas, som stammer fra en sikker forsyningskilde og er fremstillet i overensstemmelse med de højest mulige standarder, som et vigtigt broelement hen imod fremtidens kulstoffattige økonomi; støtter den trinvise forsigtige tilgang i forbindelse med udviklingen af energiressourcer i de arktiske regioner og fremhæver, at forholdene i de forskellige arktiske regioner afviger betydeligt fra hinanden, hvorfor det er nødvendigt at behandle dem særskilt; 31. minder om, at befolkningen i Arktis har ret til at træffe beslutning om deres eget livsgrundlag og anerkender deres ønske om bæredygtig udvikling i regionen samt anmoder Kommissionen om at meddele, hvilke EU-programmer der kan anvendes til at støtte en sådan langsigtet, afbalanceret, bæredygtig udvikling, og om at forberede foranstaltninger med henblik på at bidrage mere konkret til at opfylde dette ønske; 32. bemærker udviklingen i den nye grønlandske regerings prioriteringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan EU's programmer kan bidrage til Grønlands bæredygtige udvikling, navnlig set i lyset af de ikke-europæiske aktørers dramatisk øgede aktiviteter i Grønland; opfordrer indtrængende både Kommissionen og PE529.624v01-00 8/9 RE\1022054.doc
medlemsstaterne til at betragte Grønlands fremtid og en bæredygtig og miljømæssigt sikker udvikling af landets ressourcer fra et strategisk perspektiv og samtidig sikre, at den europæiske deltagelse på passende vis bidrager til en bæredygtig udvikling af landet; 33. udtrykker bekymring over, at den hensigtserklæring om samarbejde med Grønland, som blev undertegnet af Kommissionens næstformand, kun har haft meget begrænset succes i forhold til den hastighed, hvormed asiatiske nationer forbereder deres engagement og investeringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at koordinere indsatsen med det europæiske erhvervsliv for at sikre, at der også tages højde for EU's langsigtede interesser og kapacitet til at bidrage til en langsigtet bæredygtig udvikling; 34. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de arktiske landes regeringer og parlamenter. RE\1022054.doc 9/9 PE529.624v01-00