Produktrapport Hvad fortæller brugerne os i brugerundersøgelsen? Et samarbejde med: Køge Bibliotek Dette produkt er udarbejdet af: Nina Christine Francis, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Københavns Universitet. Uddannelsen som Bibliotekar Det erhvervsrelaterede projekt Rapporten er udarbejdet i efteråret 2013 - og er et resultat af to fokusgruppeinterviews med brugere fra Køge Bibliotek. Kontaktperson fra Køge Bibliotek: Randi Drejsig Keinicke Vejleder: Henrik Jochumsen
Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 2 Projektets udgangspunkt... 3 Metode... 3 Service... 4 Værtskab... 4 Inspiration... 6 Oplevelser som iscenesættelse... 6 Oplevelser som strategisk værktøj... 7 Oplevelse som indhold... 7 Brugerinddragelse... 9 Dialogpræget brugerinddragelse... 9 Aktiv medvirken... 9 Brugerstyret udvikling... 10 Markedsføring... 13 Opsummering... 14 Litteraturliste... 15 1
Forord Jeg har igennem de sidste måneder arbejdet med en interessant opgave på Køge Bibliotek. Formålet har været at følge op på benchmarkundersøgelsen Bibliometer, som sidst blev foretaget hos Køge Bibliotek i efteråret 2012. Min rolle har været at undersøge nærmere,hvad brugerne mener når de svare som de gør i brugerundersøgelsen. Mere specifikt har jeg undersøgt brugernes holdninger og forventninger til Bibliometerdimensionernes service, inspiration og brugerinddragelse. Det har været en udfordring og ikke mindst en spændende opgave at afdække. Allerede fra start havde jeg en vis forudantagelse, da jeg gennem tre års teoretisk uddannelse havde dannet mig en forestilling om, hvordan brugernes holdninger og forventninger gør sig gældende. Igennem mit projekt har jeg erfaret at nogle forudantagelser blev opfyldt mens andre overraskede og afvigede fra mine forestillinger, hvilket har været meget interessant at udforske. Til sidst vil jeg sige tak til Køge Bibliotek, for at lade mig anvende Biblioteket og de tilknyttede faciliteter i forbindelse med udførelsen af mit projekt. Læsevejledning På de følgende sider vil jeg præsentere resultaterne fra de to fokusgruppeinterviews bestående af biblioteksbrugere fra Køge Bibliotek. Rapporten er struktureret efter de tre Bibliometerdimensioner; service, inspiration og brugerinvolvering. Anbefalingerne er underbygget med relevante citater fra begge fokusgruppeinterviews, som er præsenteret løbende igennem rapporten i blå tekstbokse. Citaterne som er anvendt i rapporten er ca. repræsenteret med 50 procent fra hver fokusgruppe interview. Ydermere er fokusgruppedeltagernes meninger og holdninger sat i perspektiv til de tre dimensionernes score fra Bibliometerundersøgelsen. Til sidst har jeg valgt at inddrage et afsnit om markedsføring af Biblioteket i rapporten. Denne del har jeg valgt fordi, at jeg med udgangspunkt i fokusgruppedeltagerne meninger og holdninger vurderer, at markedsføring har stor betydning for Bibliotekets fremadrettede succes i forhold til at forbedre Bibliometerdimensionernes score. Afsnittene kan læses hver for sig eller samlet. Hvis du kun er interesseret i at læse rapportens overordnede handleanvisninger, kan du med fordel læse afsnittet Projektets udgangspunkt for efterfølgende at gå til opsummeringen af resultaterne på side 14. Vil du læse mere om den teoretiske baggrund for projekt, vil den væsentligste anvendte litteratur være til at finde i litteraturlisten. 2
Projektets udgangspunkt Formålet med projektet har været at kvalificere Køge Biblioteks anvendelse af brugerundersøgelsen Bibliometer, som blev gennemført for 3. gang i efteråret 2012. Herunder en belysning af resultatet af brugerundersøgelsen på udvalgte områder, hvor der kan være tvivl om, hvad brugerne mere konkret mener når de svarer som de gør. Dimensionerne inspiration, brugerinvolvering og service er blevet undersøgt nærmere med henblik på, hvad borgernes holdninger og forventninger er indenfor disse områder. Bibliometerundersøgelsen er blevet gennemført af et eksternt analysefirma og afdækker hvordan 1.173 repræsentative brugere fra 15 år, vurderer bibliotekets værdi på en række dimensioner. Dimensionerne opfylder tilsammen bibliotekslovens formålsparagraf; uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Benchmarkundersøgelsens måleenhed er den såkaldte bibliometerskala, der går fra - 10 som den laveste score til +10 for den højeste score. Metode Til at undersøge brugernes holdninger og forventninger til de tre bibliometerdimensioner, er fokusgruppeinterviews anvendt som metode. Fokusgruppeinterviewets design er tematiseret og præsenteret for fokusgruppedeltagerne med udgangspunkt i de tre Bibliometerdimensioner. Ydermere er fokusgruppeinterviewets design udformet som et kreativt metodedesign. I den forbindelse har omvendt brainstorm, assosciations-, ideforbedrigns- og visualiseringsteknikker været anvendt. Disse teknikker er anvendt for at få deltagerne til at nytænke og ideudvikle forslag til at forbedre de tre udvalgte Bibliometerdimmentioner. Der er blevet afholdt to fokusgruppeinterviews med brugere fra Køge Bibliotek. I det første fokusgruppeinterview deltog fem brugere, henholdsvis to kvinder og tre mænd. Gennemsnitsalderen af deltagerne er 45,6 år. I det andet fokusgruppeinterview deltog tre bruger, henholdsvis to kvinder og en mand, hvor den tredje kvinde kun deltog de sidste 20 minutter af fokusgruppeinterviewet. Gennemsnitsalderen af deltagerne er 59,3 år. Deltagernes alder strækker sig fra 27 til 67 år, og gennemsnitsalderen for det samlede antal deltagerne er 52,95 år. Der skal derfor tages forbehold for aldersgennemsnittet i henhold til rapportens resultater. Resultaterne af mine undersøgelse kan ikke generaliseres, men derimod give en indikation af, hvilke områder som kan forbedres og hvordan dette eventuelt kan foregå, med udgangspunkt i Køge Biblioteks egne brugere. 3
Service Fokusgruppedeltagerne er generelt meget tilfredse med servicen på Biblioteket og alle er enige i, at bibliotekarerne generelt giver en god service. Brugerne efterspørger dog forlængede åbningstider og selvbetjening udenfor åbningstiderne. Tekniske problemer har yderligere betydning for brugernes opfattelse af serviceniveauet, men brugerne giver ikke udtryk for det er et decideret problem på Biblioteket. Jeg synes altid de er hjælpsomme når man kommer...vi er meget godt tilfredse med det der er Der har altså været nogle gange hvor det med printerriet ikke har virket, men så finder de ud af det...da jeg arbejde vil jeg rigtig gerne have de havde åbent om søndagen.. og udvidet åbningstid... Værtskab Biblioteket kan med fordel indtænke sig selv i en værtskabsrolle, hvor brugerne ses som gæster, mens bibliotekspersonalet betegner sig selv som værter, med henblik på strategisk at øge serviceniveauet på Biblioteket. Ved at fremtoningen af personaltet bliver mere værtskabelig, vil dette kunne tilføje en oplevelsesværdi til brugernes biblioteksbesøg i form af oplevelse som et biprodukt til Bibliotekets kerneydelser. Dette vil samlet set give brugerne en bedre service og oplevelse på Biblioteket. Biblioteket kan med fordel også hyre mystery shoppers, for at få et andet perspektiv på Bibliotekets personales services, samt for at blive mere bevidst om hvor serviceindsatsen konkret kan forbedres. Der var ikke rigtig nogle der vidste der var en fokusgruppe altså her i aften vel, altså det er sådan noget som irritere mig.. jeg spurgte tre Jeg kom sidste onsdag og så spurgte jeg der ved skænken.. og der mødte jeg faktisk en lille smugle arrogance.. det er jo ikke noget vi har noget at gøre med her sagde ( ) Så stod jeg lidt, også kom der en tilkaldt... Proaktiv henvendelse Bibliotekarerne kan med fordel være mere proaktiv i deres henvendelse til brugerne på trods af, at mange brugere er selvhjulpne. Dette skyldes at et opsøgende personale kan føre til, at brugerne går hjem med materiale som de ikke havde regnet med, samtidig med at det giver brugerne mulighed for at få stillet spørgsmål som de ellers ikke ville have spurgt om. Bibliotekspersonalet kan i den forbindelse foretage florwalking. Det vil sige at personalet bliver mere opsøgende i deres tilgang til at betjene brugerne. Yderligere kan Biblioteket i travle perioder indføre en velkomstindsats, hvor personalet imødekommer brugerne ved indgangen. En proaktiv henvendelsesform kan derved være med til at forbedre brugernes oplevelse af serviceniveauet og som en sidegevinst øge Bibliotekets udlånstal. 4
Jeg er simpelthen så tilfreds med biblioteket, så det der med at være med at forbedre det kan være sært at tænke på, men jeg har også været ude for at om lørdagen tror jeg især, at der mangler personale.. så der er jeg gået rundt for at finde en Synlighed Brugerne kan i de travle perioder opleve at der mangler personale. Ud over at skaffe mere personale, kan de ansatte med fordel blive mere synlige, så brugerne bedre kan spotte de ansatte. Personalet kan derfor fordele sig mere fleksibelt, alt efter hvor travlt der er på Biblioteket. Yderligere kan personalet bære keychains med logo i en iøjnefaldende farve, eller anden identificerbar genstand, som derved gør bibliotekarerne nemmere genkendelige. Service og Bibliometer Brugerne er generelt meget tilfredse med Bibliotekets service, hvilket også kommer til udtryk i Bibliometerundersøgelsens service dimension, som har den næsthøjeste Bibliometerscore på 7,4. På grund af brugernes generelt høje tilfredshed med Biblioteket, kan det være svært at forbedre servicen. Biblioteket kan dog gøre en indsats for forbedring af servicen ved at mindske tekniske problemer, have mere fleksible åbningstider samt muliggøre selvbetjening udenfor åbningstiderne. Yderligere kan Biblioteket indtænke en værtsskabstankegang i Biblioteket, hvor personalet kan blive mere synlige og opsøgende med henblik på at forbedre brugernes oplevelse af servicen på Biblioteket. 5
Inspiration Fokusgruppedeltagerne synes at Biblioteket har tilbud som er inspirerende, men efterlyser flere inspirerende tiltag på Biblioteket. Brugerne tilkendegiver at de ønsker flere tiltag på Biblioteket. I den forbindelse nævner brugerne; foredrag, tema- og kunstudstillinger, koncerter, gør- det- selv-, børne-, kultur- og litteraturarrangementer samt muligheden for erindrings-, debat- og læsegrupper. Disse kunne eventuelt tilpasses Bibliotekets døgnrytme med arrangementer for børn om formiddagen og læsegrupper for voksne om aftenen. For brugerne er det tydeligt at inspiration opstår gennem gode og meningsfulde oplevelser, som også kan have et element af noget uventet. Så tænker jeg inspiration.. som sådan noget helt andet.. sådan en happening.. når man kom her på Biblioteket så skete der ske sådan noget uventet.. det kunne jo være man inviterede nogle gæster der kunne inspirere en med musik eller malerkunst, men altså noget uventet.. så man blev overrasket... man ved slet ikke man er interesseret før man ser det Ved at indtænke oplevelser i Biblioteket kan inspiration hos brugerne opstå. Med udgangspunkt i brugernes ønsker og forventninger til inspiration, kan inspirerende oplevelser foregå på følgende tre niveauer: Oplevelser som iscenesættelse med henblik på at inspirere Brugerne giver udtryk for at inspirationen på Biblioteket kan foregå ved iscenesatte oplevelser, som kan inspirere dem og sætte fokus på ting som de aldrig havde troet de skulle finde interessant. Ifølge brugerne kunne dette for eksempel være ved at afholde temaudstillinger og arrangementer på biblioteket, som appellere brugernes sanser eller som bliver opstillet indbydende så det fanger. Man kunne jo godt sætte det op ligesom et experitarium, hvor nogen ting skal røres ved og nogle ting skal ses mere visuelle og nogle ting skal høres hvis man jo nu lavede en niche omkring fugle så kunne man jo høre fuglestemmer og man kunne tage nogle udstoppe fugle som man kunne røre ved Sådan nogle temaer hvis man sætter nogle bøger op om et eller andet så kan jeg da godt blive fanget og så sige gud hvad er det der.. og der er da nogle emner som jeg ikke tror jeg vil hoppe på, med mindre de bliver præsenteret de skal jo frem i lyset.. Køge bys historie det tror jeg da vi få mange til låne bøger om Køge by.. ellers står de jo nede i kælderen og så skal man hen og lede efter dem... Man leder ikke efter noget man ikke ved er der... 6
Oplevelser som strategisk værktøj med henblik på at inspirere Brugerne giver udtryk for, at oplevelser kan anvendes mere strategisk for at inspirere dem. Dette kommer til udtryk ved at fokusgruppedeltagerne efterspørger en mere inspirerende indretning, rum som giver bedre mulighed for fordybelse, samt formelle og uformelle muligheder for at mødes. Indretningen kan derved indirekte tilrettelægges mere strategisk for at skabe bedre oplevelser for brugerne, som derved kan føre til inspiration. Mere inspirerende indretning... Hygge man kunne lave nogle hyggenicher og hyggekroge her, og sådan lidt anderledes indretning. Det kunne for eksempel være med lidt gammeldags stil man kunne sætte nogle klunkemøbler i et hjørne og en gamle lampe og et billede eller en anden stil eller en anden tidsepoke... Gamle inventar og møbler, det giver inspiration.. i dag er rigtig mange ting så moderne og koldt på et eller anden måde... De fare jo rundt her, du kan jo ikke koncentrere dig.. og bedre stole, i stedet for de der træbænke.. de er ikke skide behagelige.. hvis du skal fordybe dig skal du sidde ordenligt... Studiepladser, det synes jeg der mangler her.. hvor man kan side i fred og ro... Oplevelse som indhold med henblik på at inspirere En ting som brugerne er mindre enige i, er det konkrete indhold af tiltagene på Biblioteket. Dette skyldes at brugerne har forskellige interesser op præferencer, hvilket gør det besværligt udvikle bibliotekstilbud der henvender sig bredt og kan inspirere alle. Brugerne giver dog udtryk for at slægtsforskning, lokalhistorie, populærkulturelt- og samfundsaktuelt indhold kunne være mulige interessante emner. Samtidig handler det i høj grad for brugerne om, hvordan indholdet bliver formidlet og præsenteret. Min man har været til et foredrag om myrer.. nu har han fortalt hele omgangskredsen om det.. det opflammede ham.. en øjenåbner.. ham der fortale om det var et engageret menneske og kunne fortælle til andre.. jeg er meget overrasket over hvor inspirerende den person må have været Temaet kan sikkert blive fyret af så det er så kedeligt, så han må have været en inspirerende person at Biblioteket inviterede til samtale om noget af det aktuelle.. et aktuelt emne.. man får jo noget inspiration fra hinanden jo... Jeg har jeg deltaget i noget der hed en strikkecafe.. vi strikkede og inspirerede hinanden og så bliv der udstille bøget om strik, også meget avancerede bøger som jeg aldrig havde set før.. det virkede inspirerende indenfor et bestemt område og så supporterede Biblioteket i form af bøger... 7
Inspiration og Bibliometer Bibliometerundersøgelsens service dimension er 4.1, hvilket er den tredje laveste Bibliometerscore. Den lave Bibliometerscore kan blandt andet skyldes brugernes udtryk for manglende eller for få inspirerende oplevelser på Biblioteket. Biblioteket kan øge inspirationen ved at tilføje en uventet dimension til oplevelserne på Biblioteket som med fordel kan appellere til sanserne. Yderligere kan Biblioteket iscenesætte oplevelser, anvende oplevelser som strategisk værktøj, samt tilbyde oplevelser med fængende indhold som er tiltænkt bestemte målgrupper. Dette kan Biblioteket gøre med henblik på, at øge brugernes oplevelse af inspirationen i forbindelse med deres biblioteksbesøg. 8
Brugerinddragelse Brugerne tilkendegiver at det er vigtigt at mulighederne for at blive inddraget på Biblioteket er der, selvom der blandt deltagene er meget blandende behov for at gøre brug af denne mulighed. Dog giver deltagerne til kende, at det nok ikke er alle, der har tid eller lyst til at inddrages på biblioteket....i al almindelig gider folk ikke involvere sig så meget, du har arbejde og dit og dat... Mit behov for brugerinddragelse kunne være man havde en lille kasse hvis man jo havde en idé Deltagerne giver udtryk for at de ønsker brugerinddragelse skal være muligt på Biblioteket i form af; dialogpræget brugerinddragelse, aktiv medvirken samt brugerstyret udvikling, som kan foregå på følgende måder: Dialogpræget brugerinddragelse Brugerne efterspørger i højere grad muligheden for, at kunne gå i dialog med bibliotekarerne med ønsker eller forslag. Begge fokusgrupper tilkendegiver at en idekasse på biblioteket kunne være en løsning Man kunne jo få en større dialog med bibliotekarerne på Biblioteket.. så kunne man jo servere den til vedkommende Eller så vil de grine.. hvis jeg virkelig kom med et eller andet så ville hun grine ganske gevaldigt Aktiv medvirken Brugerne giver også udtryk for, at der skal være bedre muligheder for, mere aktivt at kunne medvirke på Biblioteket hvis man ønsker. Hvis der er nogle borgere der er gode til et eller andet emne.. eller har noget erfaring indenfor et emne måske boet i et andet land.. eller et eller andet de gerne vil fortælle om.. så kunne de jo være med til det.. så kunne de jo foreslå en aften med det.. i stedet for det altid er biblioteket der kommer med foredrag og kommer med det arrangement og det arrangement... Brugerne tilkendegiver at Køge Bibliotek kan anvende aktiv medvirken af borgerne ved at anvende følgende tre metoder: Frivillighed Brugerne tilkendegiver, at biblioteket bør gøre brug af frivillige.... Man kunne jo bruge frivillig arbejdskraft......det kunne også være lektiehjælp her, det kunne være efterlønner eller unge mennesker.. her tænker jeg også på frivillig arbejdskraft 9
Mesterlære Brugerne giver udtryk for at brugerinddragelse kan fungere som en form for mesterlære, hvor borgerne kan lære af hinanden på kryds og tværs af kulturer, aldre og interesser.... Det vil være en god ide.. med unge og ældre der arbejder sammen, for de kan jo give erfaring til hinanden.. de unge mennesker de kan jo lære de ældre meget og omvendt... Man har jo godt af at lære om hinanden, Biblioteket er jo et offentligt sted.. man kan jo godt interagerede i det offentlige rum.. jeg tror ikke der er nogle der ved noget om pakistansk kultur.. Partnerskaber Brugerne tilkendegiver at Biblioteket med fordel kan indgå i flere partnerskaber med borgere i lokalområdet. Man kunne jo godt lave noget med nogle lokalekunstnere og sådan noget Man kunne jo gøre lidt mere ud af at invitere nogle af debutanterne.. invitere dem der skriver noget som prøver at komme lidt ud til folk... At personalet er mere opsøgende eksempel.. og tager ud på folkeskolen.. og fortæller om Biblioteket... De mangler noget for børn.. det kunne jo foregå om dagen når der ikke er så mange mennesker.. i samarbejde med daginstitutionerne sykunst.. det kunne jo for eksempel være et samarbejde.. det er jo blevet meget moderne med strik.. invitere nogle der kan det Brugerstyret udvikling Brugerne ønsker, at der i højere skal være mulighed for en mere brugerstyret udvikling på biblioteket, hvor at Biblioteket kan fungere som facilitator ved at stille rammer til rådighed og sparre med brugerne. Man kunne jo låne huset til foredrag, det har jeg prøvet om kunne komme til at lade sig gøre, men det kunne det ikke man kunne måske også indgå i et samarbejde med Biblioteket 10
Biblioteksbestyrelse Brugerne udtrykker et ønske om at det skal være muligt for borgerne at deltage i en eventuel biblioteksbestyrelse eller lignende, hvor borgerne i Køge kan gøre deres indflydelse gældende. Man kunne lave en medindflydelsesgruppe Man kan jo lave en form for bestyrelse hvor man bliver valgt ind.. det skal være frivillige.. en kombination.. i hvert faldt mindst en fra Biblioteket Det skal jo være nogle der interessere sig for tingene jo.. hvad det er der foregår... Bibliotek vs Kulturhus? Der er en entydig enighed blandt brugerne om, at det er en udfordring for Biblioteket at imødekomme alles ønsker og behov. Derfor giver brugerne udtryk for, at kulturhus eller medborgerhus i Køge by kunne være en god idé. Man kunne godt have et andet hus hvor der foregik nogle andre arrangementer Så vil det jo blive nogle andre forhold og så kan det jo godt være at præmissen vil blive en hel anden end når det ligge her.. vil der nok være flere rum.. så vil det falde mere naturligt at der kom nogle flere ting ind i Biblioteket, så vil der jo heller ikke være sådan en lille cafe som den der så vil der vare en café med kaffe og kage.. ja et mødested Jeg ved ikke om man måske kunne have åbningstiderne anderledes for sådan et medborgerhus.. ligesom man låner nøglen til lokalforeningerne.. måske en bestyrelse der har nøglen til det sted.. og så kan man være med som fast bruger og låne nøglen.. altså fuldstændig brugerens eget ansvar...... Jeg tænker også på Biblioteket som et mødested sådan mere uformelt mødested man kun måske have en café eller sådan noget Brugerne mener at det er vigtigt at Biblioteket har et fagrelevant indhold, i modsætning til de tiltag kan foregår et eventuelt Kulturhus. Brugerne udtrykker, at et kulturhus vil kunne bedre mulighed for at imødekomme behovene for flere arrangementer og medindflydelse... jeg synes personligt at de ting Biblioteket foretager sig skal have ned Biblioteket at gøre.. Med lokalerne her.. det ville jo blive noget juks hvis der var alt for meget af alle mulige ting og sager.. 11
Brugerinvolvering og Bibliometer Dimensionen brugerinvolvering har Bibliometerundersøgelsens næst- laveste score på 3,6. Den lave Bibliometerscore kan ifølge deltagerne både skyldes at brugerne ikke ønsker at blive inddraget, eller at de ikke oplever muligheden for at blive inddraget. For at forbedre brugerinddragelsen på Biblioteket, kan muligheden for at brugerne kan deltage i dialog præget, aktiv medvirkende og brugerstyret inddragelse forbedres. Dog har Biblioteket nogle udfordringer i forhold til at rumme alles behov, som brugerne giver til udtryk for at et kulturhus på nogle punkter bedre kan understøtte. 12
Markedsføring Deltagerne giver tilkende, at Biblioteket ikke altid er god til at gøre borgerne opmærksomme på hvad der sker, og at de i høj grad selv skal være opsøgende for at finde ud af hvad der foregår på biblioteket. Derfor kan Biblioteket med fordel bedre til at synliggøre og gøre opmærksomme på sig selv. Dette kunne for eksempel ske ved at anvende mere strategisk kommunikation og formidling. Eller på Facebook.. de har jo en Facebookside.. der er bare ikke særlig mange opdateringer på. Hvis man ikke får reklamer får man ikke onsdagsavisen eller lørdagsavisen.. til gængæld får vi dagbladet.. der kunne man jo godt få en journalist til at skrive lidt om det.. så man ikke bare finder ud af det bagefter Nogle gange står der en lille notits i avisen og så læser man det først i weekenden... Man leder ikke efter noget man ikke ved er der... Hvis man ikke abonnere på Køge.nu så er det ikke altid man får det alt se det med arrangementerne Formidling og Bibliometer Brugernes oplevelse af Bibliotekets manglende synlige formidling kan være en hæmsko i sig selv. Dette skyldes at manglende synlighed kan betyde at brugerne ikke er bevidst om relevante serviceses, inspirerende tiltag og oplevelser, samt deres muligheder for at gøre deres indflydelse gældende på Biblioteket. Hvis Biblioteket når ud til flere borgere med deres tilbud, kan dette være med til at give større tilfredshed og derved en bedre samlet Bibliometerscore i næste undersøgelse. 13
Opsummering På baggrund af brugernes meninger og forventninger, kan biblioteket med fordel arbejde fremadrettet, med henblik på at forbedre Bibliometerdimensionerne; service, inspiration og brugerinvolvering: Service Serviceniveauet oplever brugerne som højt. Dog kan følgende initiativer foretages med henblik på at forbedre serviceniveauet: Længere og mere fleksible åbningstider. Selvbetjening udenfor åbningstiderne. Værtskabeligt personale som er opsøgende og synlig. Inspiration Brugerne ønsker flere arrangementer og oplevelser på Biblioteket, som både er af planlagt såvel som mere uventet karakter. Biblioteket kan også med fordel indtænke Bibliotekets døgnrytme for at målrette inspirationen. Brugerne tilkendegiver at inspirerende oplevelser kan ske på følgende tre måder. Iscenesatte oplevelser som giver anledning til inspiration. Dette kunne for eksempel være temaudstillinger, hvor udstillingen appellere til forskellige sanser og har form som et eksperimentarium. Oplevelser som strategisk værktøj, der giver anledning til inspiration. Dette kunne være mere inspirerende og hyggelig indretning, som giver bedre mulighed for at fordybe sig, mødes formelt og uformelt. Oplevelser hvor indholdet med fordel kan overvejes med henblik på at henvende sig til bestemte målgrupper. Ligeledes er præsentationen af indholdet væsentligt for inspirere brugerne. Brugerinddragelse Brugerne ønsker at det skal være muligt at blive inddraget på Biblioteket i det omfang man har lyst til det, men tilkendegiver at Biblioteket ikke kan rumme alles ønsker. Derfor efterspørger brugerne et kulturhus eller medborgerhus i Køge by, hvor der kan ske flere og andre aktiviteter end på Biblioteket. Brugerinddragelse på Biblioteket kan ifølge brugerne ske på følgende måder: Mulighed for dialogpræget brugerinddragelse. Dette kunne blandt andet kan ved at opsætte en idekasse på Biblioteket fysisk som visuelt. At borgerne aktivt kan medvirke i tiltag på Biblioteket. Dette kan for eksempel ske ved at benytte sig af frivillig arbejdskraft. Herunder kunne biblioteket benytte sig frivillige, for eksempel til mesterlære projekter samt til at indgå partnerskaber med foreninger fra lokalområdet. Brugerinddragelse, som er brugerstyret, hvor borgerne aktivet medvirker. Dette kunne ske ved at have en Biblioteksbestyrelse bestående af personale og borgere, samt bedre mulighed for borgerne for at få ejerskab over biblioteket. Markedsføring For at borgerne har kendskab til de muligheder som biblioteket tilbyder, er det vigtigt at Biblioteket bliver mere synligt og proaktiv i deres henvendelsesform til borgerne. Dette kan ske ved at markedsføre Biblioteket mere målrettet til netop de målgrupper som Biblioteket ønsker at henvende sig til. 14
Litteraturliste Andersen, E, O. (2001). At forstå forbrugerne og bliv en bedre markedsfører. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktor og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. København: Dansk Biblioteksforskning, 4(2), 43-56. Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Kulturministeriet. (2012). Reach out inspirationskatalog. Naviger i brugerinddragelse og brugerdrevet innovation. Samarbejde med Kulturministeriet. Roskilde. Fischer, M., Gråbæk, D., P. Kerrn- Jespersen., Mulvad, J. (2009). Slip brugerne løs på biblioteket: Kogebog til brugerinddragelse. Slip brugerne løs, Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket, Århus. Gunnarsson, Jan & Blohm, Olle. (2007). Det gode værtskab Kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne. Stockholm: Värdskapet Utveckling. Hanke, P. (2010) Kulturens skjulte styrker: Institutioner, reservater og inspiration. Gyldendals forlag. Hvenegaard Rasmussen, C., Jochumsen, H., og Skot- Hansen, D. (2011). Biblioteket i byudviklingen oplevelse, kreativitet og innovation. København: Danmarks Biblioteksforening. Jantzen, C. Vetner, M. og Bouchet, J. (2011). Oplevelsesdesign Tilrettelæggelse af unikke oplevelseskoncepter. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Jochumsen, H. & Rasmussen, C. H. (2008). Ej blot til oplysning: Folkebiblioteket i oplevelsessamfundet. I: Andersen, J. et al. (red.), At forstå biblioteket: En introduktion til teoretiske perspektiver. København: Danmarks Biblioteksforening. Johannsen, C, G. (2012). Projekt Værtensklasse i biblioteket. Evalueringsrapport. Det Informationsvidenskabelige Akademi. Kulturstyrelsen.(u.å). Modelprogram for folkebiblioteker. København V. www.modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk Lund, J.M., Nielsen, A.P., Goldschmidt, L., Dahl, H. & Martinsen, T. (2005). Følelsesfabrikken: Oplevelsesøkonomi på dansk. København: Børsens Forlag. Moos- Bjerre Analyse. (2012). KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport 2012. København K. Nielsen, T., Merit, S. (2006). Vinder Kompetencer. Brugerdreven Innovation og foretningsudvikling. Danmark: Børsens Forlag. 15
Pine, B.J. & Gilmore, J.H. (2009). Oplevelsesøkonomien: Arbejde er teater og enhver virksomhed er en scene. Århus: Klim. Poulsgaard, K., Trovatten, R. (u.å). Dig og dine brugere. Indsigter og værktøjer til brugerinddragelse i praksis. København: Teori og Praksis. Sepstrup, P. & Fluensgaard, Ø, P. (2011). Kommunikations- og kampagneplanlægning. 4. Udgave. 2 oplag. Forfatterne og Academica Skot- Hansen, D. (2007). Byen som scene: Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. Frederiksberg: Bibliotekarforbundet. Striim, O. (2008). Kreativ problemløsning. Danmark: Nordisk Forlag. 16