ISSN 0909-380X Dansk Iris og Liljeklub

ISSN 0909-380X Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 2 Sommer 2012

Redaktørens ord! Sommer eller er det? Ind imellem er det ganske koldt men om ikke andet tørt. Hvis man kigger på billede på side 12 kan man se at der på et tidligt tidspunkt har været en mangel på vand. Afstanden mellem de blade som sidder nederst på planten er mindre end den afstand der er mellem bladene op imod toppen. Det er et tydeligt tegn på manglende vand. Billedet heroverfor viser at på trods af manglende tid til pasning så giver iris fin blomstring (en meget taknemlig plante). Det underste billede viser, at hvis man ikke viser rettidig omhu med bekæmpelse af ukrudt så tager ukrudtet hurtig overhånd. Billedet på side 19 viser at selv blandt trompet liljer kan man finde opadvendte blomster. Dette er egne krydsninger ikke noget der er lavet bevist, med det formål at blomsten skulle vender opad, men blot et kuriosum. Der er frembragt fra kommercielt side gruppe 6 liljer (trompeter) med opadvendte blomster de er benævnt kandelaber liljer. På side 10 ses Rigmor s og liljeklubbens stand ved Bangsbo blomsterfestival i år. Håber i alle får en god sommer og tager en del billeder som også kunne glæde andre ved at blive bragt her i bladet. WWW.dils.dk Indhold: Avler indkaldelse side 4-6 Colchicum side 7-9 L. Holandicum side 10-12 Skimmelsvamp side 14-17 Bestyrelsen side 18 3

Løg- og plantelisten 2012 Som leverandør skal du rekvirere en fil hos mig, til at skrive de planter som er til salg i, tidligere lister må ikke bruges. Løglisten bliver igen i år inddelt i 4 grupper: 1) Liljer (Div. Divisioner) 2) Iris (Div. Divisioner) 3) Andre løg/knolde 4) Andre planter f.eks. Dagliljer For at lette arbejdet med listen, har vi lavet nogle retningslinier, som alle bedes følge. Listen skrives på følgende måde: a) Navn på løg/planter plus kort beskrivelse. Skriv gerne lidt om højde, farve, fremkomst år, forældre samt eventuelle præmieringer osv. Højst 2 linier. Latinske artsnavne skrives med kursiv. Sortsnavne skrives med fede typer. NB. Hvis der er tale om en uregistreret frøplante, skrives UR foran navnet. b) Prisen på løget/planten. Klubben beregner sig 20 %, som lægges oveni leverandørens pris c) det antal du vil sælge for prisen, f.eks. 3 stk. for 20,- kr. d) Det antal løg/planter, som du forventer at kunne levere af hvert enkelt katalognummer. e) Angivelse af den forventede løgstørrelse (evt. ved betegnelserne stængelløg/små løg eller om løgene er blomsterdygtige i år næste år osv.) Når du skriver listen, så husk. At skrive dit navn, adresse, telefon og E-mail adresse. At skrive alle oplysningerne a til å for hvert enkelt katalog nummer. 4

Den tilsendte tomme løgliste, udfyldes efter ovenstående fremgangsmåde og sendes elektronisk til: loegliste@dils.dk Eller pr. post til: Max Hansen Gl. Svebøllevej 15 4470 Svebølle Jeg skal have listen senest den 6. august. Elektronisk eller pr. post. Læs i øvrigt først vores regler for salg fra klubbens løg- og planteliste nedenfor. Løg- og plantelisten bliver bragt i medlemsbladet. Er du i tvivl, så ring til mig 52 74 99 73 Regler for løg- og plantelisten 1: Det er kun ikke momsregistrerede medlemmer, der kan levere løg og planter til listen. 2: Løg og planter skal stamme fra medlemmernes egne haver, dvs. overskudsløg og planter. 3: Der kan påføres maks. 25 forskellige slags løg/planter inden for hver af de 4 grupper, 25 forskellige andre løg og 25 forskellige andre planter. I alt 100 forskellige slags løg/planter. 4: Listen kan kun omfatte plantefamilierne Liliaceae og Iriacae, samt nært beslægtede løg og knoldplanter. 5: Klubben beregner sig 20 % fortjeneste, som lægges oven i leverandørens fastsatte pris. Det bliver den pris, der vil fremgå af salgslisten. NYT NYT NYT!!!!!!!! 6: Enhedspriser tilstræbes ikke mere, vi retter ikke priserne til, så der er reel fri prisansættelse. 5

7: Salgslisten udarbejdes i år af planteformidleren efter annoncering i IRIS OG LILJER Listen bringes også i bladet eller Sendes direkte til medlemmerne. 8: Hver leverandør står selv inde for kvaliteten herunder at løgstørrelsesen svarer til det, som på forhånd er meddelt planteformidleren, samt pakningen af løg og planter. 9: Fremsendelse af løg og planter fra leverandør til planteformidler, sker for leverandørens egen regning. 10: Hver leverandør skal pakke løg og planter efter følgende forskrifter: Hvert enkelt løg/plante pakkes særskilt i en pose med egnet beskyttelsesmateriale. Der skal på hver enkelt pose være påført tydeligt katalog nummer samt navn på løg/plante. Skrives med en sort tusch Alle poserne inden for samme katalog nummer (collie) lægges derefter i en stor pose med tydeligt katalog nummer og navn på. Plastik- eller papirposer foretrækkes. 11: Planteformidleren forbeholder sig ret til at nægte en leverandør at få optaget løg og planter på listen, hvis denne erfarer at kvaliteten er for ringe eller hvis de her foreskrevne regler ikke er overholdt. 12: Reklamation vedrørende fejlleveringer, regnefejl mv. går til planteformidleren/kasseren. 13: Reklamation vedrørende kvaliteten foregår direkte til den enkelte leverandør. 14: Fordelingsnøglen vil forsat være Først til mølle og at vi forsøger at dele de mest efterspurgte løg/planter ud til så mange som muligt, sådan at et medlem, der har været hurtig med sin bestilling, altså ikke er selvskrevet til f.eks. 5 stk.. Af et ønsket katalog nr., hvis dette kun findes i et begrænset antal. Ps. det vil som leverandør være en god ide at indsende billeder af de planter som udbydes til salg. Så send billeder til redaktøren. 6

De to foregående billeder viser høsttidløs om foråret når den rigtige vækstperiode er i gang. Billederne viser også et forsøg på at udnytte det at colchicum visner ned tidligt på sommeren og at det derfor er muligt hvis man planter dem relativt dybt at dyrke andet ovenpå, her er det frøplanter af liljer fra sidste år, men det kunne meget vel være sommerblomster. Colchicum autumnale Når efteråret begynder at tage over, presser de nøgne jomfruer sig op gennem jorden. Der står de uden grønne blade, og de vokser ofte med et sådant hastværk, at de i løbet af få dage ikke kan holde sig selv oppe og vælter. Som krokus, der har haft lidt for travlt. Nøgen jomfru eller høsttidløs, som den også kaldes, har en lyslilla (den mest alm. Type) krokuslignende blomst, og det kan være svært at se forskel på krokus og tidløs, da der også findes efterårskrokus. Hvis man ønsker at være sikker, må man til at tælle støvdragere og grifler. Hvor tidløs har 6 støvdragere og 3 grifler, så har krokus 3 støvdragere og 1 griffel. Det botaniske navn for høsttidløs er Colchicum autumnale. Mange er bange for de nøgne jomfruer. Nogle opfatter dem som så giftige, at de næsten ikke kan holde ud at se på dem. Som om de springer direkte ind i munden på en. Det er rigtigt at de er giftige, alt på dem er giftigt blomst, blade, løg og frø. Og man skal på ingen måde spise dem. Det kan resultere i en ubehagelig død. Symptomerne kommer først efter 3 6 timer, og kommer behandlingen først i gang på det tidspunkt, så er det ofte for sent. Så lad være med at spise den, men hvorfor skulle man også det, man skal nyde synet af denne fine efterårsplante. Tidløs i naturen Tidløs, er vildtvoksende i Syd og Mellemeuropa, hvor man kan træffe den på overdrev og ikke for fugtige enge. I blomstringen bliver den ca. 10 cm høj og noget højere, når den står med grønne blade. Tidløs i haven Den klarer sig bedst i en let ikke for næringsrig jord, og en af grundene til, at den bliver for høj og vælter, er for næringsrig jord. Den skal derfor ikke placeres i den bedste jord, og kommer den op gennem et bunddække holder den sig også nogenlunde opret. Man lægger løgene fra juli til begyndelsen af september. Læg dem i en dybde 8

på omkring 15 cm og gerne med afstand da løgene hvis de trives vil dele sig og blive til mange. De store grønne blade er hos høsttidløs kun fremme i foråret, hvorefter planten visner ned og først gør opmærksom på sig selv igen, når de nøgne jomfruer dukker frem i september. Ønsker man at frø formere sine colchicum så er det muligt. Det vil dog være lidt dumt at lave frø på de enkelte sorter, da de deler sig villigt over tid. Men man kan som med andre planter krydse de enkelte sorter/arter så der opstår nye hybrider. For at kunne muliggøre dette er det nødvendigt at indsamle pollen fra de planter man ønsker, skal optræde som pollen doner og gemme pollenet i fryseren. Jeg gør som følger: Man indsamler de enkelte pollen knapper. Lægger dem til tørre i en vindueskarm på et stykke køkkenrulle. De skal tørre cirka 4 til 6 timer. Herefter lægges de i små papirs kuverter med navn eller nummer på den på gældende plante samt en dato (pollen kan holde sig mange år i fryseren mindst 5 år og som regel mere). Når den sort man ønsker at bestøve kommer med sin blomst, tages pollen frem til optøning, dog ikke flere støvknapper (ikke alt pollen)end der skal anvendes. Lad pollenknapperne ligge ved stuetemperatur et par timer inden de anvendes til bestøvning. Billedet efter denne tekst viser at man først det følgende år efter vækst kan finde resultatet af sine anstrengelser. Her ses en frøkapsel som er ved at være moden. Arter og sorter af Colchicum Der findes flere sorter af høsttidløs, bl.a. den hvide Colchicum autumnale Album. Der findes også andre arter af slægten Colchicum, bl.a. Colchicum vernus som blomster om foråret, Colchicum variegatum som har plettede blomster, og Colchicum byzantinum med forholdsvis store violette blomster.

Lilium*hollandicum. Er en gruppe liljer som er skabt ved krydsninger med L. dauricum og L. maculatum og L. bulbiferum. Det er en gammel gruppe med stor variation i højde og farve. De er alle ovre i den orange farve men kommer både med eller uden prikker i blomsterne. De enkelte kronblade kan variere i måden de danner blomsten mere eller mindre åben (skåleformet). For at forstå den store variation i fremtoning er her en beskrivelse af L. dauricum. L. dauricum syn: L. pennsylavnicum måske bedre kendt som den tidligere så populære lysekronelilje. Den findes udbredt over en stor del af Mongoliet, Manchuriet samt Korea og Japan. Løget er hvidt og opbygget af løse tegllagte skæl. Bladene talrige 5-10 cm lange, linje til lancet formede og mørkegrønne. En robust, næsten meterhøj stængel, der er kantet og grøn med rødbrune striber, bærende svagt dunede knopper, som i midt juni udfolder sig i en opadvendt, skærmformet blomsterstand bestående af 8-10 rigt plettede orange til skarlagenrøde blomster. Støvknapperne er røde. Svagt duftende. Allerede i 1737 blev L. davricum indsamlet og hjembragt til den botaniske have i petrograd (Sankt Petersborg). I 1805 dukkede arten op i Amerika, hvor planten fejlagtig blev forvekslet med den nordamerikanske lilje L. pennsylvanicum. Planten har haft mange navne. Betegnelser som L. davricum eller L. dahuricum refererer til det historiske kongedømme Dahuria eller Davurica måske Dauria, der lå på grænsen mellem Sibirien og Mongoliet. Sprogforbistringer spiller ligeledes ind, men netop her hvor nu den transsibiriske jernbane krydser Amur, er planten fundet i 2 meter høje kæmpeeksemplarer, hver bærende mere end 15 blomster. L. dauricum er en utrolig hårdfør lilje, hvis fremragende egenskaber går igen i nogle af slut 50 ernes hybrider f.eks. Midcentury-hybrider fra Oregon Bulb Farm. Nogle af navne sorterne fra denne Collection er Cinnabar, Tabasco, Enchantment og Valencia. L. dauricum er meget variabel fra 15 cm. Høj L. dauricum var. Alpinum, over den gule variant L. dauricum var. Luteum, til L. dauricum var. Venustum med abrikosfarvet blomster. En art med varieteter fra den mindste på blot 15 cm. Til en kæmpe på op til 2 meter med et farve spektre fra abrikos over gul til 11

orangerød med flere eller færre prikker på kronbladene. Vil man lave hårdføre og modstandsdygtige liljer til haven så er dette materiale enten L. dauricum selv eller allerede navngivende hybrider med L. dauricum blod gode udgangspunkter. Besøg hjemmesiden http://www.pacificb ulbsociety.org/pbswiki/index.php/liliumdauricumsection for at se billeder af L.dauricums mangfoldighed i form og farver.

Skimmelsvamp Naturen og dermed haven er fuld af skimmelsvampe, de viser sig som en spindelvævs til vat lignende belægning på de svampeangrebne overflader. De kan beskrives som, mikroskopiske planter (tråd formet), som mangler grønkorn og klorfylde. De kan derfor ikke udnytte sollyset, men skaffer sig energi ved at nedbryde organisk stof, som de grønne planter har dannet ved sollysets hjælp. Skimmelsvampen kan ikke undværes i naturens kredsløb, idet de nedbryder organiske materiale til de oprindelige bestanddele i form af kuldioxid, vand og salte, således at disse stoffer på ny kan indgå i kredsløbet. Skimmelsvampe formere sig ved hjælp af sporer. Sporerne dannes ved afslutninger af skimmelsvampens vækstfase. De kan overleve en kortere eller længere tid. Ved passende temperatur og fugtighedsforhold spirer sporen med en tråd formet hyfe, der ved gentagende deling til sidst danner et tæt netværk af tråde, myceliet. Efter nogen tid dannes sporebærende med ukønnet eller kønnet sporer, der kan fortsætte slægten. Alle skimmelsvampe beskrives, og der findes adskillige tusinde, efter det kønnede sporestadium og der er opstillet arter, slægter, familier og ordner baseret herpå under skimmelsvampenes vækst udskilles der enzymer fra svampehyfyerne. Disse enzymer nedbryder ved en forrådnelsesproces de omkringliggende organiske materialer til vandopløselige kemiske forbindelser, der derefter opsuges af svampehyferne i svampecellerne anvendes de opsugede stoffer til opbygning af svampevæv og tilde energi frembringende åndingsprocesser. Skimmelsvampene kan deles op i to hovedgrupper saprofytter og parasitter. Saprofytter er en gruppe skimmelsvampe som kun er i besiddelse af enzymer, der kan angribe og nedbryde døde plantedele. Navnet Saprofytter stammer fra græsk og betyder Sapros = rådden og Phyton = plante, altså planter der lever af døde og rådne plantedele. Saprofytterne udgør langt den største del af skimmelsvampene. Parasitter er den gruppe skimmelsvampe som volder planteavlere og havefolk store problemer. Parasitter bruger særlige enzymer, plantegiftstoffer (toxiner) og fysiske styrke til at trænge ind i de grønne planter. Den ægte parasit eller snylter slår ikke sin værtsplante ihjel, den sender kun sænkerne ind i de 14

levende planteceller og tapper dem for næring. Det ses f.eks. hos forskellige bladskimler og meldugsvampe. Andre skimmelsvampe hvor af mange danner overgange til de saprofytiske svampe, dræber hele planten og vokser videre på de døde plantedele. Det kendes f.eks. fra gråskimmel. Gråskimmel er den svampesygdom som plager liljedyrkere mest den optræder i fugtige perioder hvor temperaturen er over 12-14 grader C. Symptomerne er indfaldne pletter senere vil det enkelte blad kollapser. Angrebet kommer gennem poreåbningerne på undersiden af bladet. Det er også her man vil kunne se det hvide/grå mycelium og evt. spore. Hvis ikke man prøver at begrænse angrebet vil hele planten blive angrebet, væksten dette år vil være afsluttet, hvorved løget er tappet for energi. Et eller to år mere med angreb vil være dette løgs endeligt død. Bemærk venligst at det ikke er løget fysisk der bære gråskimmel med sig, men at det er løgets genetiske sammensætning (arveanlæg) der er sårbar overfor gråskimmel. Sunde planter har hver dag en række forsvarsmekanismer, idet de er beskyttet af bark, voks eller hår, der forhindrer svampesporerne i at komme i kontakt med planten. Planterne har også en række kemiske forsvarsmidler, hvormed de kan forgifte de indtrængende svampe eller danne fysiske barrierer. Disse egenskaber søges i planteavlen fremmet ved en særlig form for krydsbestøvning (Genteknologi). Hos amatører er det selektiv avl med hybrider eller arter der udviser stor tolerance overfor gråskimmel. For at undgå de snyltede skimmelsvampe, er det vigtigt at mindske smittefaren, ved at fjerne angrebne plantedele og ved at dyrke sunde planter der til stadighed har været velforsynet med vand, lys og næringsstoffer. Med liljer er luftbevægelse mellem de enkelte planter vigtigt. Undgå at plante for tæt. Den største indsats gøres om efteråret. Alle plantedele fjernes og bortskaffes fra haven. Ved kraftige angreb kan overfladejord være nødvendig af behandle. En systematisk brænding med gasbrænder skulle kunne gøre det af med de overvintrende svampespore. De to næste billeder viser typiske eksempler på hvordan skimmelsvamp viser sig til at begynde med, for så gradvis at blive værre og værre og til sidst henfalder planten helt. 15

Formand Koordinator af løg/plantelisten Jytte Hansen Max Hansen Engvangen 27 Gl. Svebøllevej 15 8520 Lystrup 4470 Svebølle Tlf. +45 86 22 38 82 tlf. +45 52 74 99 73 E-mail formand@dils.dk Kasserer og bibliotekar redaktør Bjørn Jacobsen E-mail loegliste@dils.dk Webmaster Esben Elmer Næstvedvej 23 Planetvej 27 4180 Sorø 8400 Ebeltoft Tlf. +45 57 83 43 78 tlf. +45 25 39 12 44 E-mail kasser@dils.dk Udstillings- og konkurrence koordinator International frøformidler International seed exchange Jytte Hansen E-mail webmaster@dils.dk Frøformidler og sekretær Karin Middelboe Carlson Pilegårdsvej 6 Værum 8940 Randers SV Engvangen 27 tlf. +45 86 44 55 58 8520 Lystrup E-mail froeliste@dils.dk Tlf. +45 86 22 38 82 E-mail udstilling@dils.dk E-mail seedexchange@dils.dk Kontingent for et regnskabsår er 125,- kr. Adresseændringer sendes skriftligt til kassereren Indmeldelse sker ved at indbetale beløbet på Giro 313-8127 eller Danske Bank Nørre Voldgade 68 1390 København K SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK38 3000 0003 1381 27 Regnr: 1551 konto 3138127 18

Afsender: Bjørn Jacobsen Næstvedvej 23 4180 Sorø Denmark