NOTAT Jura J.nr. 16-0171-000067 Ref. sekibu Den 4. januar 2017 Høringsnotat: Udkast til ny generel vejledning om regler for habilitet/inhabilitet til brug for produktions- og promilleafgiftsfondene Udkastet blev sendt i høring hos fondene og de udtaleberettigede organisationer den 3. november 2016 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. november 2016. NaturErhvervstyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 høringsparter. Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til høringsudkastet: Brancheudvalget for frø Forbrugerrådet Tænk Landbrug & Fødevarer Produktionsafgiftsfonden for gartneri og frugtavl v/martin Jensen, Inst. for Fødevarer, AU Økologisk Landsforening Følgende har oplyst, at de ingen bemærkninger har til høringsudkastet: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar og NaturErhvervstyrelsens kommentarer hertil. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar. NaturErhvervstyrelsen har foretaget mindre ændringer i vejledningen af redaktionel karakter. Brancheudvalget for Frø: Frøafgiftsfondens bestyrelse består af de fagligt stærkeste personer i erhvervet, ligesom de offentlige repræsentanter udgøres af de største kapaciteter på frøområdet. Når bestyrelsen i frøafgiftsfonden er samlet udgør erhvervets 6 repræsentanter og de 3 offentlige repræsentanter tilsammen vidensgrundstammen i frøbranchen. Hvis den skærpede vinkel anlægges, vil det blive disse offentlige repræsentanter i bestyrelsen, der må udelukkes fra behandling og beslutninger om bevillinger i bestyrelsen. I frøbranchen anlægger vi langsigtede helhedsbetragtninger for forsknings- og forsøgsindsatsen, så risikoen for, at et bestyrelsesmedlem (fra de offentlige repræsentanter, dvs. AU og KU), ville kunne påvirke udfaldet af egne ansøgninger, giver ikke mening. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 EAN 5798000877955 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk
Brancheudvalget for Frø finder det derfor ikke hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at afskære den eksisterende frøekspertise i, at deltage i behandlingen af indkomne ansøgninger. NaturErhvervstyrelsen: Det er fortsat sådan, at bestyrelsesmedlemmerne kan varetage generelle brancheinteresser. Det er således ikke hensigten at afskære den eksisterende ekspertise fra at deltage i behandlingen af indkomne ansøgninger. Bestyrelsen skal imidlertid altid anlægge en skærpet vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse i følgende tilfælde: Et bestyrelsesmedlem har underskrevet en ansøgning. Et bestyrelsesmedlem er fagligt ansvarlig for et projekt, typisk som projektleder. Et bestyrelsesmedlem har en betydelig karrieremæssig interesse i projektet. Den juridiske vurdering af risikoen for at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse er så vidt uændret. Skærpelsen består i, at hensynet til offentlighedens tillid til sagsbehandlingen, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5, fremover må vægtes højere end hidtil. Forvaltningens hensyntagen til offentlighedens tillid kan danne grundlag for beslutninger om at udtræde af sagers behandling, også i tilfælde hvor man for så vidt ikke anser sig selv for inhabil, men hvor man føler et behov for (og uden ulempe har mulighed for) at udstrække habilitetsreglernes anvendelsesområde. Det indebærer, at en afvejning mellem på den ene side risikoen for at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse og på den anden side offentlighedens tillid til forvaltningen kan føre til, at selv om den juridiske vurdering måtte falde ud til, at der ikke er risiko for at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse, så kan et bestyrelsesmedlem udtræde af en sags behandling. Det vil almindeligvis være tilfældet, hvis det ud fra omverdenens synspunkt må anses for klart betænkeligt, at et bestyrelsesmedlem deltager i behandlingen af en ansøgning. Det er styrelsens opfattelse, at et enkelt bestyrelsesmedlems eventuelle udtræden af lokalet under behandlingen af en ansøgning ikke umiddelbart vil underminere den samlede faglige viden, som de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer måtte besidde. Om et bestyrelsesmedlem er inhabilt vil dog altid bero på bestyrelsens vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen. Forbrugerrådet Tænk: Vi er glade for, at der nu tages skridt til at stramme op på fortolkningen af habilitetsreglerne i fondene, men vi finder, at den foreslåede opstramning er utilstrækkelig. Vi finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte forvaltningslovens generelle regel om, at man er inhabil, hvis vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald. Vi finder ikke, at der er hold i argumentationen om, at medlemmerne er udpeget til fondsbestyrelserne for at varetage specifikke brancheinteresser og derfor ikke kan siges at varetage uvedkommende hensyn ved behandling af ansøgninger fra deres egen organisation. Det er efter vores opfattelse en fejlslutning at sætte lighedstegn mellem et erhvervs interesser og en erhvervsorganisations interesser. Eksempelvis er formålet med, at Forbrugerrådet Tænk udpeger repræsentanter til bestyrelsen ikke, at repræsentanterne skal varetage Forbrugerrådet Tænks interesser, men at forbrugernes interesser skal varetages. 2
Vi skal derfor stærkt opfordre til, at det medtages i vejledningen, at et bestyrelsesmedlem som udgangspunkt er inhabil, når vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en foreningen eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, og at dette som minimum vil være tilfældet, hvis det handler om behandling af en ansøgning om tilskud fra en organisation, som bestyrelsesmedlemmet deltager i ledelsen af. NaturErhvervstyrelsen Det er ikke NaturErhervstyrelsens opfattelse, at vejledningen tilsidesætter forvaltningslovens generelle regel om selskabsinhabilitet. Landbrugsstøtteloven fastsætter ikke særlige habilitetskrav for medlemmer af fondsbestyrelserne, og det er derfor forvaltningslovens regler om inhabilitet, der anvendes på bestyrelsens beslutninger. Forvaltningsloven opstiller en række situationer, som generelt betragtet kan indebære en risiko for, at der træffes usaglige afgørelser, fx hvis man deltager i ledelsen af eller i øvrigt har nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en interesse i udfaldet af en bestemt sag. Det følger af bemærkningerne til forvaltningsloven 1, at medlemmer af kollegiale forvaltningsorganer, der er udpeget efter indstilling af en interesseorganisation, ikke bliver inhabile af, at den indstillende interesseorganisation har en generel interesse i en bestemt sags udfald. Navnlig hvor den relevante lovgivning forudsætter en sådan inddragelse af interesserepræsentanter, er der som udgangspunkt formodning for interessesammenfald og dermed habilitet. Landbrugsstøtteloven forudsætter en sådan inddragelse af interesserepræsentanter. Det betyder, at bestyrelsesmedlemmerne kan varetage generelle brancheinteresser i bestyrelsesarbejdet, og at de almindeligt gældende habilitetsregler må anvendes i lyset heraf. Det forhold, at et bestyrelsesmedlem er under indflydelse af en generel interesse i den pågældende sektor, kan ikke i sig selv kan begrunde inhabilitet i forhold til eventuelle ansøgninger, som de indstillende organisationer måtte sende til fonden. Hvorvidt den af lovgivningen forudsatte generelle interesserepræsentation i fondsbestyrelserne indebærer, at et bestyrelsesmedlem kan deltage i behandlingen af en ansøgning, der er indgivet af en indstillende organisation, og til hvilken et bestyrelsesmedlem samtidig måtte have en tilknytning til, beror på en konkret vurdering. Det nævnte tilknytningsforhold medfører kun inhabilitet (selskabsinhabilitet), hvis der er risiko for, at bestyrelsesmedlemmet, på grund af den juridiske enheds særlige interesse i sagen, vil forfølge uvedkommende hensyn. Forbrugerrådet Tænks forslag om, at det i vejledningen skal medtages, at der som udgangspunkt vil foreligge selskabsinhabilitet, hvis et bestyrelsesmedlem deltager i behandlingen af en ansøgning om tilskud fra en organisation, som bestyrelsesmedlemmet deltager i ledelsen af, kan ikke imødekommes. Det skyldes, at bestyrelserne kan opfatte formuleringen som normerende for habilitetsvurderingen, således at den konkrete juridiske vurdering af risikoen for sagens påvirkning af uvedkommende forhold helt udelades. Dette vil i givet fald indebære en utilsigtet skærpelse af forvaltningslovens bestemmelser om selskabsinhabilitet, ligesom det vil stride imod landbrugsstøttelovens og fiskerilovens ordning, hvor det netop er forudsat, at bestyrelsesmedlemmerne kan varetage generelle brancheinteresser. Der gælder efter disse specifikke love ikke skærpede regler for fondsbestyrelsesmedlemmerne, end hvad der gælder efter forvaltningsloven. Habilitetsvurderingen må derfor fortsat som altovervejende hovedregel bero på en konkret vurdering af risikoen for en sags påvirkning af uvedkommende forhold, dog med den modifikation, at hensynet til offentlighedens tillid til sagsbehandlingen fremover skal vægtes højere i den samlede afvejning af hensyn som led i habilitetsvurderingen. Der henvises også til NaturErhvervstyrelsens kommentarer til Brancheudvalget for Frøs høringssvar. 1 Folketingstidende, 1985-86, tillæg A, sp. 124. 3
Landbrug & Fødevarer: De foreslåede ændringer til vejledningen om habilitet i landbrugets fonde er i tråd med de tiltag, som miljø- og fødevareministeren har oplyst Statsrevisorerne om som opfølgning på Rigsrevisionens beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde. L&F lægger stor vægt på, at habilitetsreglerne overholdes i fondene. Det har stor betydning i forhold til at sikre troværdigheden om fondenes indsats såvel som de støttede projekter. NaturErhvervstyrelsen: Intet at bemærke. Produktionsafgiftsfonden for gartneri og frugtavl: I den generelle vejledning om regler for habilitet/inhabilitet, er der i pkt. 5 allersidst indsat linjer om konsekvenser af inhabilitet. Jeg mener der er behov for en præcisering af reglerne nævnt i de sidste 4 linjer omkring ugyldighed og tilbagebetalingskrav. 1. Indføj hvilken lovhjemmel denne konsekvens har grundlag i. 2. Præciser de tidsmæssige forhold omkring vurdering af inhabilitet. Hvis en fondsmodtager har modtaget tilsagn og er i god tro om at alt er korrekt håndteret i bestyrelsen, hvor længe efter et tilsagn vil risikoen for ny habilitetsvurdering, samt ændring af tilsagn og evt. krav om tilbagebetaling være til stede? Hvornår er man som modtager sikker på, at alt er korrekt håndteret? 3. Præciser mere tydeligt i teksten hvordan personsammenhængene er vedr. inhabilitet og tilsagnsmodtager og tilbagebetalingskrav: a. Hvis bestyrelsesmedlemmet viser sig at være inhabil (efter at have erklæret sig habil oprindeligt) og bestyrelsesmedlemmet har fået udbetalt tilsagnsmidler selv eller til en organisation han/hun er direkte ansvarlig for er det forståeligt at der skal ske tilbagebetalingskrav. b. Hvis en tilsagnsbevilling gives til ekstern trediemand, som ikke har nogen direkte forbindelse til det bestyrelsesmedlem, som findes inhabil (fejlagtig inhabilitet) på et tidspunkt efter ordinær sagsbehandling og efter tilsagnet er givet, finder jeg at en sådan tilsagnshaver handler i god tro om at tilsagnet er korrekt, og derfor ikke skal mødes med et krav om tilbagebetaling. NaturErhvervstyrelsen: Det er ikke hensigten at vejledningen skal være udtømmende hverken materielt eller processuelt i forhold til mulige scenarier og problemstillinger, der måtte udspringe af habilitet/inhabilitet. Det er heller ikke muligt at opstille entydige svar på det efterspurgte, da svaret på disse spørgsmål også vil bero på en konkret vurdering. De nævnte problemstillinger skal vurderes efter forvaltningsretlige regler og principper, som behandles i den forvaltningsretlige litteratur fx Forvaltningsret, Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 2. udgave 2002. Anmodningen imødekommes derfor ikke. Økologisk Landsforening: Økologisk Landsforening kan grundlæggende støtte forslaget om at der med hensyn til habilitet altid skal anlægges en skærpet vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn kan få indflydelse på en sags afgørelse når: 4
a) Et bestyrelsesmedlem har underskrevet en ansøgning. b) Et bestyrelsesmedlem er fagligt ansvarlig for et projekt, typisk som projektleder. c) Et bestyrelsesmedlem har en betydelig karrieremæssig interesse i projektet. Foreningen finder det imidlertid uhensigtsmæssig at der derfor ikke som udgangspunkt foreligger selskabsinhabilitet når et bestyrelsesmedlem i en fond også deltager i ledelsen af en virksomhed eller en forening, hvis formål netop er at forvalte en given interesse i en given sammenhæng. Vi er opmærksomme på at det vil være en skærpelse i forhold til Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3), men finder det fornuftigt i forhold til at sikre offentlighedens tillid til forvaltningen og afgørelsernes saglighed. NaturErhvervstyrelsen: Der henvises til NaturErhvervstyrelsens kommentarer til Forbrugerrådet Tænks høringssvar. 5