J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj 1992 (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdirektivet) kan indføres en ordning, hvor kommunerne ved afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrbrug efter lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven) ved habitatvurderingen efter 7 i bekendtgørelse af 1. maj 2005 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørelsen) kan ses bort fra en stigning i det samlede husdyrhold i det enkelte opland på under 1 pct. siden 2007. Miljøstyrelsen har henvist til et notat af 5. oktober 2010 om habitatvurderinger ved MVJaftalers udløb, som Kammeradvokatens tidligere har udarbejdet for Miljøministeriet. I notatet konkluderes, at myndighederne under følgende forudsætninger kan acceptere, at der sker en mindre forøgelse af udvaskning af kvælstof til et Natura 2000-vandområde ved genopdyrkning af MVJ-arealer (nitrat-direktiv-modellen): 1. Bidraget fra det enkelte projekt kan kun føre til en ikke-målbar effekt i det beskyttede område, og 2. merbelastningen fra MVJ-arealerne bliver samlet set håndteret gennem de generelle nitratreducerende tiltag. Som det er anført i notatet, hviler modellen på den begrundelse, at den ikke-målbare diffuse nitratforurening af Natura 2000-vandområderne udgør et samlet problem for de respektive sårbare områder, og det er vanskeligt at løse problemet med diffus nitratforurening gennem administration af enkelte projekter af en karakter som MVJ-arealerne. På den baggrund er argumentet, at vurderingen af den diffuse og kumulative nitratforurening fra MVJ-arealer må ses i sammenhæng med de overordnede samlede tiltag rettet mod oplandene. Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk 9179971v2
2. SAMMENFATNING Det vurderes, at kommunerne ved afgørelser om tilladelse eller godkendelse til husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven i forbindelse med den obligatoriske habitatvurdering efter habitatbekendtgørelsens 7 under visse betingelser kan se bort fra stigninger i det samlede husdyrhold på mindre end 1 % i det enkelte opland. Anvendelse af et 1 % afskæringskriterium forudsætter, at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande, at bidraget fra det enkelte husdyrbrug til den samlede kvælstofudledning i det enkelte opland ikke må have en målbar negativ miljøeffekt, at den samlede merudledning som følge af en stigning i det samlede husdyrhold i oplandet er ubetydelig set i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet, at merudledningen ikke medfører en forsinkelse for Danmarks opfyldelse af sine målsætninger efter vandrammedirektivet og andre EU-forpligtelser. 3. BAGGRUND Kommunerne kan ikke meddele tilladelse eller godkendelse til husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven, hvis betingelserne i habitatdirektivets 6, stk. 3/habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 ikke er opfyldt, jf. bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og habitatbekendtgørelsens 8, stk. 6, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Det påhviler således kommunerne som en del af vurderingen efter husdyrgodkendelsesloven at vurdere, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med habitatdirektivforpligtelserne. Med henblik på at give kommunerne et bedre grundlag for at behandle disse sager har Miljøstyrelsen udsendt et vejledende notat om afskæringskriterier til brug for disse habitatvurderinger - se Miljøstyrelsens notat af 24. april 2010. Disse kriterier er senere indarbejdet i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug. Vejledningen indeholder herved to typer af afskæringskriterier i forhold til habitatdirektivforpligtelserne: 1. En vurdering af projektet i sig selv. Kriteriet lyder således: nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Side 2/5
Det første kriterium skal sikre, at der ikke er en uacceptabel belastning fra projektet i sig selv. Kriteriet er tiltrådt af Natur- og Miljøklagenævnet ved afgørelse af 24. november 2011 ( Højbyvej-sagen ). 2. En vurdering af det ansøgte projekts påvirkning i kumulation med andre planer og projekter. Kriteriet lyder her således: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007. Dette kriterium skal ifølge Miljøstyrelsens vejledning ses i sammenhæng med, at en vigtig forudsætning for, at beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven er tilstrækkeligt, er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark som nævnt ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Miljøstyrelsen har tidligere fortolket kriterium således, at kommunerne kunne se bort fra en stigning i det samlede husdyrhold i de enkelte oplande, hvis udviklingen var under en 5 % stigning. Denne opfattelse blev imidlertid underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i Højbyvej-sagen. Nævnet tiltrådte de afskæringskriterier som Miljøstyrelsen havde udsendt i sit notat af 24. april 2010, men fandt, at der ikke kunne ses bort fra stigninger i det samlede husdyrhold på oplandsniveau op til 5 %. Det var således nævnets opfattelse, at kommunerne ikke kunne indregne en statistisk usikkerhed til fordel for husdyrbrugene ved vurderingen af, om det samlede husdyrhold for et givent opland er steget siden 2007. Udviklingen i det samlede husdyrhold har i mange af oplandene været stigende siden 2007. Konsekvensen af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse var således, at der som udgangspunkt ikke kunne gives tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug i disse oplande. Efterfølgende er der åbent op for, at der kan tillades og godkendes husdyrbrug i disse oplande, hvis der stilles vilkår om en kvælstofudledning, der ikke overstiger et planteavlsniveau. Miljøstyrelsen ønsker derfor at indføre en ny ordning, hvor kommunerne inden for habitatdirektivets rammer i forbindelse med habitatvurderingerne kan se bort fra stigninger i det samlede husdyrhold på mindre end 1 % sammenlignet med 2007 i det enkelte opland. 4. VURDERING Det er min vurdering, at den såkaldte nitratdirektivmodel beskrevet i mit notat af 5. oktober 2010 om habitatvurderinger ved MVJ-aftalers udløb under visse forudsætninger kan overføres til habitatvurderinger i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. Side 3/5
Det skal dog understreges, at de MVJ-arealer, som på daværende tidspunkt var underlagt MVJ-aftalerne, var jævnt fordelt over det meste af landet, og det samlede areal var relativt beskedent. Hvis der indføres en ordning, hvor kommunerne ved behandlingen af sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug må acceptere, at der sker en mindre forøgelse af udvaskning af kvælstof til Natura 2000-vandområderne, vil omfanget af de berørte områder være betydeligt større end, hvad der var tilfældet ved MVJ-arealerne. Det er derfor nødvendigt at tilpasse nitratmodellen til denne situation. Nitrat-direktiv-modellen hviler på den begrundelse, at den ikke-målbare diffuse nitratforurening af Natura 2000-vandområderne udgør et samlet problem for de respektive sårbare områder, og det er vanskeligt at løse problemet med diffus nitratforurening gennem administration af enkelte projekter. Et afskæringskriterium på 1 % forudsætter derfor, at det konkret vurderes, at bidraget fra det enkelte husdyrbrug til den samlede kvælstofudledning i det enkelte opland ikke har en målbar negativ miljøeffekt. Nitrat-direktiv-modellen forudsætter derudover, at det på baggrund af en samlet vurdering kan underbygges, at den øgede belastning af kvælstof, som måtte følge af et afskæringskriterium på 1 %, er ubetydelig set i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag på oplandsniveau. Anvendelsen af et afskæringskriterium på 1 % i forbindelse med husdyrgodkendelsesloven er derfor betinget af, at det kan påvises, at det diffuse merbidrag fra husdyrbrugene til Natura-2000 områderne også samlet set er ubetydeligt. Herved forstås, at merbidraget er så beskedent, at det ikke medfører en forsinkelse for Danmarks opfyldelse af sine målsætninger efter vandrammedirektivet og andre EU-forpligtelser. Det vil endvidere være en forudsætning, at Miljøstyrelsen er i stand til fagligt at dokumentere ovenstående vurderinger. Under de ovenfor beskrevne forudsætninger er det min vurdering at det vil være foreneligt med habitatdirektivets 6, stk. 3 at anvende et 1 % afskæringskriterium ved habitatvurderinger i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. Habitatdirektivet er således ikke til hinder for, at der indføres en ordning, hvor kommunerne kan se bort fra en stigning i det samlede husdyrhold i det relevante opland på mindre end 1 % siden 2007. Forudsætningen er dog, at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold fortsat foretages for de enkelte oplande, at bidraget fra det enkelte husdyrbrug til den samlede kvælstofudledning i det enkelte opland fortsat ikke må have en målbar negativ Side 4/5
miljøeffekt, at den samlede merudledning som følge af en stigning i det samlede husdyrhold i det enkelte opland er ubetydelig set i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet, og at merudledningen ikke medfører en forsinkelse for Danmarks opfyldelse af sine målsætninger efter vandrammedirektivet eller andre EU-forpligtelser. Med venlig hilsen Kammeradvokaten v/sune Fugleholm Advokat Side 5/5