LÆRING, LEG & BEVÆGELSE



Relaterede dokumenter
TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Tilsynsrapport skabelon

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Ny Nordisk Skole-institution.

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Konkrete indsatsområder

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Børneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Lære kroppens navne at kende

Praktikstedsbeskrivelse

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

DGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

Den gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Tilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

AKT-FORLØB FOR DAGTILBUD

Dagtilbud for fremtiden Inklusion, sundhed, læring, forældreinddragelse

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Distrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole

Sammenhæng. Mål. Tegn

Evaluering af indsatsområder2014/15

Transkript:

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere konceptet, materialet og omsætning i pædagogisk praksis.

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Et projekt i Dagtilbud Gistrup, der skal understøtte sammenhænge i overgangen mellem børnehaven og skolen.

Organisering af daginstitutions området i Aalborg kommune Et dagtilbud består af 8-12 institutioner indenfor et område. Hver institution har en daglig leder pædagogisk leder. Hvert dagtilbud har en område leder dagtilbudsleder.

Dagtilbud Gistrup Dagilbud Gistrup er bestående af 8 institutioner. Tilsammen udgør de pædagogiske leder og dagtilbuds. lederen et lederteam Kerneopgaven i lederteamet er, at sikre udvikling og trivsel i hele dagtilbuddet indenfor de rammer, som er udstukket af Aalborg kommune.

Aalborg Kommune Den gode overgang I Aalborg Kommune har der i flere år været et særlig fokus på inklusion i overgange. Fokus på overgangen fra børnehave til skole. Aalborg Kommune ønskede derfor projekter, hvor der skulle afprøves forskellige modeller for hvordan børnehaver og skoler i samarbejde kan støtte op om barnets læring.

Ledelsesstrategien bag projektet Én har en ide til et projektet. Dette præsenteres i teamet. Opbakning til projektet i lederteamet. Fælles beslutning omkring ansøgning. Prioritering af at bruge ressourcer på projektet.

Ansøgning om midler Vi ansøgte fik en bevilling på 200.000 til projektet. Vi indbød derfor vores to nærmeste skoler som samarbejdspartner i projektet. Når vi samarbejder og har samme materiale til rådighed i både skole og daginstitutioner, så kan vi understøtte børns muligheder for at opleve genkendelighed i læringsmiljøet i overgangen fra institution til skole.

Tidsrammen for projektet Vores projekt løber fra september 2014 og til september 2015. Projektet afsluttes med en evaluering med anbefalinger til det videre arbejde i Aalborg Kommunes øvrige børnehaver og skoler.

Hvorfor netop dette projekt? Vi ved fra forskningen, at der lægges et væsentligt fundament for barnets læring i de første leveår. Vi ved, at børn er i en tidlig alder er meget interesseret i at lære nye færdigheder både kropsligt og kognitivt.

Hvorfor netop dette projekt? Vi ved også, at børn er nysgerrige efter at forstå verden omkring dem, og når børnene skal motiveres har det betydning at læringsmiljøet omkring børnene netop pirrer og udfordrer dem. Tidlig indsats og motivation socialt såvel som fagligt i børnehaven, herunder også begyndende læsestimulering og talforståelse har stor betydning for barnets evne til at optage læring senere i livet (skolen).

Hvordan startede vi projektet op? Kick off dag for alle involverede medarbejdere, hvor materialet blev præsenteret og udleveret. Etablering af en fokusgruppe. Fokusgruppen er sammensat af en medarbejder fra hver institution, der i dagligdagen arbejder med førskolebørnene samt ledelses repræsentanter. Mødehyppighed i fokusgruppen er hver anden måned.

Formålet med fokusgruppen Inspirer og sparre med hinanden i forhold til at komme i gang med projektet. Mulighed for vidensdeling og refleksion over projektet. Dokumentation af projektet. Sikrer implementering af projektet.

Evaluering af projektet Vi har tilknyttet en konsulent fra Act2learn UCN, som skal være os behjælpelige med at dokumentere og evaluere projektet. Projektet ender ud med en folder med beskrivelse af projektet samt væsentlige lærings pointer.

Konceptet læring, leg og bevægelse Materialet vi har indkøbt til alle institutioner og skoler vil netop understøtte et inspirerende læringsmiljø hvor leg, læring og bevægelsen er omdrejnings punkter. Fokus på barnets perspektiv og inddragelse i overgangen fra børnehave til skole.

Konceptet materialet i praksis.

Konceptet / materialet læring, leg og bevægelse. Materialet / konceptet til Læring, leg og bevægelse, svare til det, der er på billederne inkl. klistermærker til gulvene. Tal, bogstaver, farver, figurer m.m. Bevægelses-materiale. Sanse-materiale.

Materialet / konceptet i institutionerne ALLE børn i vores 8 institutioner har kendskab til materialet / konceptet inden skolestart: GENKENDELIGHED. INKLUDERENDE for børnene, at de i forvejen har kendskab til konceptet, når de senere møder det i skolen. LEGENDE LÆRINGS- KULTUR.

Leg, læring og bevægelse - med tal. Eksempel 1.

Læring, leg og bevægelse med tal. Eksempel 2.

Konceptet - tilgængeligt og implementeret i institutionerne: Tilgængeligt Implementering Læring, leg og bevægelse Hvordan gøres konceptet/materialet tilgængeligt i institutionen? Hvordan implementeres konceptet/ materialet i institutionen? Refleksionsskema. Eksempler på legende læring.

Tilgængeligt i institutionerne. Konceptet placeres tilgængeligt for BØRN & VOKSNE. Klistremærkerne placeres i rum, der benyttes. Materialet anbringes gerne fordelt i institutionen.

Implementering / Refleksions-skema. REFLEKSIONS SKEMA / Læring, leg og bevægelse på gulv. Mål: Sæt kryds i fokusområdet. X Fokus på inklusion / sociale relationer. X Fokus på læring / kognitive Middel: Aktiviteten / legen. Metode: Pædagogens position / læringsstil. Niveau: Aldersgruppen. Institution / skole : Deltagere: Navn : Dato : Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Mål: Læring inklusion. Middel: Legen /aktiviteten. Metoden: Pædagogens position. Niveau: Aldersgruppe Formidling: Refleksion: Kommentar fra FOKUS-gruppen. Beskrivelse: Beskrivelse: Egne notater: Formidling: Pædagogens formidlingsform. Refleksion: Egen refleksion. Refleksion: Fokusgruppens refleksion.

Læring, leg og bevægelse med geometriske figurer. Eksempel 3.

Læring, leg og bevægelse med farver. Eksempel 4.

Tilgangen til læring. Tilgangen Legende læring - i læring, leg og bevægelse på gulv. Læring Små børn lærer ved at have hænder på læringen/eksperimentere ved at få sansemotorisk erfaringer. Leg Vejledt leg af den voksne bidrager og er betydningsfuld for barnets læring.

Læring, leg og bevægelse med tal. Eksempel 5.

Læring, leg og bevægelse med tal. Eksempel 6.

Læring, leg og bevægelse med tal i fællesskab. Eksempel 7.

Hvordan kan vi se tegn for barnets læring? Børnene anvender tal og bogstaver i deres lege. Børn lærer af børn en kultur, hvor legen til læring bliver bærende. Børns glæde ved at eksperimentere og lege med tal, bogstaver, farver, figurer m.v..

Læring, leg og bevægelse med bogstaver. Eksempel 8.

Læring, leg og bevægelse med bogstaver. Eksempel 9.

Spørgsmål?

Når man er 3 år, og gerne vil være med!

Tak for i dag!