Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder april 2013
Indhold Baggrund side 3 Problemstilling side 4 Kort over boliger og erhverv i erhvervsområder side 5 Forklaring af miljøklasser side 6 Gruppens mål for området side 8 Gruppens løsninger for et bedre erhvervsområde side 8 Konklusion side 8 Kort over ny inddeling af erhvervsområder side 9 1
2
Baggrund Plan & Miljø udvalget nedsatte primo 2012 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at redegøre for, om Brammings erhvervsområder er tidssvarende. Byplan og kommuneplan har været tovholdere for arbejdet og dannede en gruppe som udover kommunens embedsmænd består af lokale erhvervsfolk og Esbjerg Erhvervsudvikling. Gruppens medlemmer fra Bramming er Torben Beiter, Peter Jørgensen, Jørgen Søgaard Madsen, Robin Poulsen. Gruppens medlem fra Esbjerg Erhvervsudvikling er Kristian Bendix. Gruppens medlemmer fra Esbjerg Kommune er Erling Sonne og Tommy Dybdal fra Byplan og de to sidste møder havde deltagelse af Ole B. Andersen og Rene Antvorskov fra Kommuneplan. Det område, gruppen har arbejdet med, er Brammings store vestlige erhvervsområder. Brammings andre erhvervsområder er mindre og velfungerende områder, så gruppen har valgt at fokusere på de mest problematiske områder, som ses markeret på kortet herunder. 3
Problemstilling Der er enighed i gruppen omkring de problemstillinger, der er for erhvervsudvikling i Bramming. Kortet på næste side viser problemstillingerne i det eksisterende erhvervsområde. Kortet viser, at området er meget blandet med erhverv i forskellige miljøklassificeringer. Derudover ses problemet med boliger i erhvervsområderne, og man kan se, at der ligger boligområder, der grænser umiddelbart op til erhvervsområderne. Alt i alt skaber det miljøkonflikter mht. støj, lugt og støv, og det indskrænker udfoldelsesmulighederne for erhvervet. Det gælder både erhvervsvirksomhederne imellem og imellem bolig og erhverv. Oversigt over problemer: 1. Langt størstedelen af Brammings erhvervsområder er udlagt så erhverv fra miljøklasse 1 til miljøklasse 5 kan blandes i det samme store erhvervsområde. Det kan medføre miljøkonflikter internt mellem erhvervsvirksomhederne mht. bl.a. støj, støv og lugt. (ifølge Håndbog om Miljø og Planlægning). Se side 6 for forklaring af miljøklasser. Der er i Bramming størst behov for plads til miljøklasse 3 virksomheder, men der findes i dag næsten ikke areal udelukkende til miljøklasse 1-3 erhverv. 2. Der er boliger i erhvervsområderne. Der kan skabe miljøkonflikter mellem bolig og erhverv. Der er ligeledes boligområder, der grænser op til erhvervsområderne, der også kan skabe miljøkonflikter. Se side 6 og nederst side 7 for afstand fra erhverv til boliger for at undgå miljøkonflikter. 3. Der er mangel på areal til pladskrævende virksomheder. 4
Forklaring af miljøklasser Klasse 1 Omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og således kan integreres med boliger. Hovedparten af virksomhederne i denne klasse er forretninger, liberale erhverv og små værksteder med butik. F.eks. administration, kontor, service. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 0 meter. Klasse 2 Virksomheder, der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Virksomhederne kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder. F.eks. bogbinderier, fotografisk industri, elektronikværksteder og laboratorier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 20 meter. Klasse 3 Omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herun der transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder, evt. i randzonen, hvis området er zonet. Virksomhedstypen vil ofte være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Indenfor denne klasse falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. F.eks. små maskinfabrikker og benzinstationer. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 50 meter. Klasse 4 Omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder. F.eks. konfektions- og trikotagefabrikker, autolakkerier og vognmandsvirksomheder. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 100 meter. Klasse 5 Rummer mere belastende produktionsvirksomheder/-fabrikker, såsom visse maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. F.eks. maskinsnedkerier, møbelfabrikker og skumplastfabrikker. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 150 meter. 6
Klasse 6 Indeholder en række industrivirksomheder, som kan belaste omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Eventuelt vil placering også kunne finde sted i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. F.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker, farve- og lakfabrikker, foderstoffabrikker og jernstøberier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 300 meter. Klasse 7 Omfatter virksomheder, der kan give anledning til en omfattende belastning af omgivelserne, og som derfor normalt stiller særlige beliggenhedskrav. Placering bør finde sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller evt. i midten af store industriområder, hvor den fornødne afstand i forhold til følsomme naboer kan opnås. Desuden kan placering i særlige tilfælde ske i landzone på baggrund af en nærmere planlægning. F.eks. medicinal- og pesticidproduktion, cellulosefabrikker og bilophugningspladser. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 500 meter. Beskyttelsesafstande Til hver klasse knytter der sig en anbefalet minimumsbeskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Afstandene udtrykker hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet overfor nye, større miljøkrav. Ved at opretholde disse minimumsafstande mellem boliger og arealer planlagt til de respektive virksomhedstyper, vil der være skabt en rimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper i omgivelserne. Er der tale om andre funktioner som nærmeste naboer - f.eks. butikker, hotel- eller kontorområde - kan afstanden evt. reduceres i forhold til det angivne, idet der er tale om funktioner, som er mindre forureningsfølsomme over for påvirkninger end boliger. Det skal dog bemærkes, at såfremt beskyttelsesafstanden vurderes i forhold til andre og mindre følsomme funktioner end boliger, binder det de pågældende naboarealer til ikke senere at kunne ændre anvendelse til mere forureningsfølsomme formål. Beskyttelsesafstande Klasse Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 Anbefalet minimumsafstand 0 meter i forhold til boliger 20 meter i forhold til boliger 50 meter i forhold til boliger 100 meter i forhold til boliger 150 meter i forhold til boliger 300 meter i forhold til boliger 500 meter i forhold til boliger 7
Gruppens mål for området Gruppen har opstillet fire mål, der skal arbejdes hen imod for at gøre udbuddet af gode erhvervsområder i Bramming bedre og for at reducere potentielle miljøkonfliker, der vil vanskeliggøre erhvervets udviklingsmuligheder: 1. Der skal skabes plads til områder kun for miljøklasse 1 3 erhverv. Der er i Bramming størst efterspørgsel for plads til miljøklasse 3 erhverv som f.eks. små industri- og håndværksvirksomheder. 2. Der skal så vidt muligt skabes samlede områder for miljøklasse 3 5 erhvervsområder, men der er ikke behov for lige så meget plads til disse typer erhverv, som der er afsat i dag. 3. Der skal skabes områder til pladskrævende virksomheder, og det er ønsket, at de kommer til at ligge ud til en indfaldsvej til Bramming. 4. Boliger skal på sigt ud af erhvervsområderne for at undgå miljøkonflikter, og der skal ikke accepteres flere boliger i erhvervsområderne. Gruppens løsninger for et bedre erhvervsområde Gruppen er enige om et endeligt forslag til opdelingen af Brammings vestlige erhvervsområder, som kan ses på kortet på næste side. Opdelingen tager udgangspunkt i de eksisterende virksomheder og deres miljøklassificeringer. På kortet ses følgende konklusioner fra gruppens arbejde: 1. Området er ikke længere ét stort område med mulighed for alt fra miljøklasse 1 5 erhverv. Erhvervsområderne er nu opdelt i større områder med mulighed for ensartet erhverv, så der ikke opstår unødige miljøkonflikter. - Der er områder kun for erhverv i miljøklasse 1 3 og områder kun for erhverv i miljøklasse 3 5. - Der er udlagt mere areal til erhverv med pladskrævende varegrupper. Det er placeret ud til indfaldsvejen Vardevej. - Det blev konkluderet, at der ikke er brug for områder kun til miljøklasse 5 erhverv, men der skal dog være plads til tungere erhvervsvirksomheder i Bramming i den miljøklasse. 2. Det har ikke været muligt at nedklassificere miljøklasse 5 erhvervsområdet tættest på Bramming centrum til en lavere miljøklasse. Der ligger for mange eksisterende virksomheder, som vil få deres udfoldelsesmuligheder meget indskrænket, hvis dette føres ud i livet. Konklusion Ikke alle konflikterne kan løses nu, men det er muligt at forbedre for fremtiden, ved at bruge kommuneplanen som redskab. Det er vigtigt, at det eksisterende erhverv ikke får forringede vilkår, men kan fortsætte som hidtil. Gruppens løsninger indskrives i kommuneplanens rammer for området, og i første omgang ændres der ikke ved lokalplanerne. Det er meningen, at der på sigt skal laves nye lokalplaner for erhvervsområderne, men i første omgang reguleres erhvervsområderne via kommuneplanens rammer og de eksisterende lokalplaner. Der var enighed i gruppen om resultatet af arbejdet og de muligheder, der nu vil gives for erhverv i Bramming. 8