Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.7 Patienthotel Version 1

Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.7 Patienthotel Version 1 09.01.2009

Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium... 1 2. Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde... 2 3. Udviklingstendenser med betydning for patienthotellernes aktivitet... 4 4. Placering... 5 5. Dimensioneringgrundlag... 7 6. Rumtyper... 14 7. Logistik og nærhedskrav... 17 8. Arbejdsgruppens anbefaling... 17 9. Arbejdsmiljø... 17 10. Arbejdsgruppens kommentarer... 17 11. Bilag - rumprogram... 18

1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe 1.7. Patienthotel - er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på at udarbejde oplæg vedrørende struktur og koncepter for det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udarbejde et oplæg til konceptuelle løsninger for patienthotel. Opgaven for den tværgående arbejdsgruppe om patienthotel skal ses som en naturlig forlængelse og konkretisering af det forudgående arbejde med konceptudvikling i forbindelse med Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU (2007). Foruden møder i den tværfaglige arbejdsgruppe vedrørende patienthotel, har der været nedsat to afdelingsspecifikke arbejdsgrupper fra patienthotellet på hhv. universitetshospitalet Skejby og universitetshospitalet Århus sygehus. Afdelingsgrupperne har dels diskuteret det eksisterende datagrundlag, dels udtrykt fordele og ulemper om nuværende forhold, samt fremkommet med fremtidige behov og ønsker. Kommissorium Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af Det Nye Universitetshospital i Århus er beskrevet i rapporten Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital I Århus, marts 2007 (bilag til konkurrencematerialet). Endvidere er der udarbejdet en rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende patienternes vej i et fagligt fællesskab i Det Nye Universitetshospital i Århus fra marts 2007. Den tværgående arbejdsgruppe vedrørende Patienthotel har til opgave at udarbejde oplæg til konceptuelle løsninger og et delfunktionsprogram for Patienthotel. Brug af patienthotel til andre formål indgår ikke som del af opgaven. Prognosticering af antal patienthotelpladser sker i brugergrupperne på afdelingsniveau. Indhentet information drøftes i denne gruppe. Der lægges vægt på, at arbejdsgruppen arbejder visionært med inddragelse af nye ideer kombineret med erfaringer fra eksisterende løsninger. Med udgangspunkt i ovenstående baggrundsmateriale og beslutninger i Projektledelsen skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til følgende ting: 1 S ide

Hvilke patienter (patienttyngde) skal benytte patienthotellet, herunder fastlægge kriterier for benyttelse af patienthotellet. Hvilke fysiske krav stiller det til patienthotellet? På baggrund af prognosticeringen fra brugergrupperne på afdelingsniveau dimensioneres patienthotellet (antal senge og rumstørrelser) Om der skal være et centralt eller flere decentrale patienthoteller. Hvilke pleje- og behandlingsopgaver skal tilbydes i patienthotellet. Hvordan bespisningen af patienter og gæster skal foregå. Hvilke fællesarealer, der skal være til rådighed. Hvilke støtterum skal være til rådighed (eks. motionsrum, hvilerum, konferencerum, grupperum, rengøringsrum og lagerfaciliteter). Hvad er der af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af Patienthotel? Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende Patienthotel. Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret 2008. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Afdelingssygeplejerske, Lise Jensen, Anæstesiologisk afd., SKS Overlæge, Ulf Thyge Larsen, Anæstesiologisk/Intensiv afd. I, SKS Afd. sygeplejerske, Jette Aagaard, Gynækologisk/Obstetrisk afd. Y Afd. sygeplejerske, Marianne Jensen, Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T Sygeplejerske, Kirsten Hjort Pedersen, Neurokirurgisk afd. NK Sygeplejerske, Dorte Helbo, Onkologisk afd. D Afd. sygeplejerske, Margrethe Yding, Ortopædkirurgisk afd. E Hotelchef, Dorte Foged, Patienthotel, AS Hotelchef, Hanne Nikolajsen, Patienthotel, SKS Formand for gruppen; Sygeplejefaglig chef, Bente Dam, PA-DNU Fuldmægtig, Birgitta Bælum, PA-DNU Sygehusplanlægger, Jeppe Ottosen, RG-DNU Sygehusplanlægger, Tina Sønnichsen, RG-DNU 2. Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde En politisk vedtaget præmis for etableringen af Det Nye Universitetshospital er, at hospitalet skal opdeles i overskuelige enheder. Udformningen af Det Nye Universitetshospital skal tage udgangspunkt i patienten. Patienten skal opleve et overskueligt og roligt hospital med et effektivt, kompetent personale og de relevante kliniske funktioner placeret hensigtsmæssigt i forhold til patientforløbet. Udgangspunktet for at opnå optimale hensigtsmæssige patientforløb er en helhedstænkning, hvor optimal behandling, samarbejdsrelationer, god logistik, hensigtsmæssige fysiske rammer og respekt for den enkelte patient følges ad. 2 S ide

Den primære ressource i patientbehandlingen er medarbejderne. Indretningen af Det Nye Universitetshospital skal derfor understøtte optimale arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø, så personalets ressourcer kan målrettes patientbehandlingen. Dermed bliver hospitalet en attraktiv arbejdsplads og effektivt med en god driftsøkonomi. Patienthotel i fremtidens sundhedsvæsen Det er endnu uvist, hvor stor en rolle patienthoteller vil komme til at spille for fremtidens sygehusdrift. I drøftelserne om den fremtidige rolle er der flere faktorer, der har spillet ind; driftsøkonomi; hensynet til patienterne og de pårørende; helheden i patientforløbet; den faglige kvalitet samt arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse. I forhold til helheden i patientforløbet, hensynet til den faglige kvalitet samt arbejdsmiljø og tilrettelæggelse har der været drøftelser om, hvilke patienter, der vil have gavn af patienthotellet. Hvordan er det muligt at tænke patienthotellet ind i forhold til den fremtidige praksis? Hvordan vil det give fleksibilitet for sengeafsnit, ambulatorier og dagkirurgi? Patienterne skal opleve god kvalitet dels i forhold til patientoplevelsen forbundet med at være i hospitalet, men også i forhold til den organisatoriske kvalitet og den faglige kvalitet. Patientforløbene skal være sammenhængende. Hvad kræver det i forhold til indretning og bemanding at lave sammenhængende patientforløb, som er af bedre kvalitet? Hvordan muliggøres dette i det fremtidige patienthotel? I forhold til den konceptuelle udformning af patienthotellet er det vigtigt at overveje, hvilke patienter, der med fordel kan bo på patienthotel frem for indlæggelse på stationært sengeafsnit. Hvad vil det kræve af personale på patienthotellet? Skal det eksempelvis være muligt at gå stuegang på patienthotellet? Skal der være undersøgelsesrum eller lignende? Hvordan sikrer man, at den faglige og den organisatoriske kvalitet er lige så høj eller højere end et almindeligt sengeafsnit? Vil det betyde, at der skal være et centralt, eller flere decentrale patienthoteller af hensyn til nærhed til det øvrige kliniske personale? Hvad vil det betyde for sengeafsnittene, hvis man flytter mange af de lette patienter til patienthotellet? I denne konceptrapport er der taget hensyn til det fremtidige arealbehov og ikke den fremtidige indretning. Således vil nogle af ovenstående problemstillinger først kunne afklares i en senere fase af projektet. 3 S ide

3. Udviklingstendenser med betydning for patienthotellernes aktivitet Arbejdsgruppen har drøftet de fremtidige udviklingstendenser for patienthotellets aktivitet. Nedenfor er beskrevet arbejdsgruppens drøftelser. a. DNU Det fremtidige sengeafsnit etableres med en-sengsstuer. Umiddelbart indrettes disse med mulighed for, at pårørende i særlige tilfælde kan overnatte på sengestuen. Det kan betyde, at de pårørende vælger at overnatte på stuen sammen med den indlagte frem for på patienthotellet. Det er besluttet, at der skal etableres et familiehus, der skal fungere, som et andet hjem for langtidsindlagte børn og deres pårørende. Antallet af enheder i familiehuset vil få indflydelse på, hvor mange familiestuer, der skal etableres i patienthotellet. Barselsophold forventes at gå hjem efter to døgn fra 1. januar for førstegangs fødende, og det kan tænkes, at det fremover bliver sådan, at patienterne fremover tilses i sundhedscentre. b. Behandlingsformer Behandlingsformerne ændrer sig. Nogle afdelinger ser muligheden for at benytte patienthotellet til IV-behandling med antibiotika som aftagende, idet behandlingen i højere og højere grad foretages med piller frem for at der gives IV-behandling. Kemobehandling vil muligvis komme i pilleform, hvilket også vil have indflydelser på behovet for patienthotelpladser. c. Patienternes behov - det patientcentrerede Patienter, der har muligheden for at tage hjem efter endt behandling eller mellem behandlinger, må forventes at have et ønske om at tage hjem frem for at benytte sig af patienthotellet. Dette vil også afhænge af de fremtidige kommunale tilbud samt de fremtidige behandlingsmuligheder via telemedicin. Arbejdsgruppen mener, at man fortsat vil se en udvikling i retning af borgere, der efterspørger højt serviceniveau, stor grad af personlig handlefrihed og samtidig nærhed til den fagligt kompetente behandling. Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse vurdering kan tilgodeses ved fortsat udvikling af patienthotelkonceptet. Arbejdsgruppen har en klar opfattelse af, at der fortsat er behov for en videreudvikling af patienthotelkonceptet i fremtidens DNU. Patienthotellet skal kunne medvirke til, at sengeafsnittene kan gennemføre fortsatte effektiviseringer i behandling og drift. 4 S ide

4. Placering Rådgivergruppen DNU s konkurrenceforslag Rådgivergruppen DNU har i konkurrenceforslaget foreslået at samle patienthotellet i en fælles enhed, kaldet forum, hvor der også vil være øvrige funktioner. Her ses konkurrenceforslagets placering: I arbejdsgruppen er det blevet diskuteret, om der skal laves et centralt patienthotel eller flere decentrale patienthotelenheder. Dilemmaet står mellem et stort fælles hotel for hele hospitalet eller en række mindre hoteller (eksempelvis 3) placeret i eller mellem to blokke. Fordele ved et stort hotel: Fleksibilitet og stordriftsfordele og evt. underlag for særligt driftskoncept. Patienthensyn, af hensyn til, at patienterne vil opleve en øget grad af socialt samvær med andre. En samling af patienthotellet et sted vil gøre det muligt at skabe flere tilbud til patienterne under deres ophold. Der kan etableres faciliteter til både patienter, pårørende, forskere m.fl. og basis for specialfunktioner (træning, restaurant, m.m.) Giver bedre mulighed for at differentiering af hoteltilbuddet på tværs af specialer. 5 S ide

Ulemperne kan være: Nærhed til afdelingerne kan ikke opretholdes. Muligheden for et hurtigt tilsyn til patienterne samt mulighed for at fastholde kontaktpersonordning og kontinuitet i patientforløbet vanskeliggøres. Jo større enheder, des vanskeligere kan det være at tilgodese særlige behov for forskellige patientgrupper, At afstanden øges til de behandlingsafdelinger, der ligger længst væk, At fleksibiliteten mellem behandlingsenhed og hotel mindskes. For at viseafstanden fra patienthotellet til afdelingerne, er der udarbejdet en skematisk oversigt, som viser afstanden fra den fjerneste afdeling til patienthotellet. Den længste afstand fra en afdeling til patienthotellet er 450 meter, som illustreret nedenfor. 6 S ide

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et centralt patienthotel placeret i Forum. Af hensyn til overskueligheden anbefales det, at patienthotellet opdeles i enheder, der ikke bliver større end 50 senge. En enhed på 50 er erfaringsmæssigt overskueligt for patienter og personale i forhold til fællesfunktioner, restaurant, dagligstue med mere. Ved forslaget arbejdes der med en etageopdeling, så fx onkologiske patienter har et afsnit med egen restaurant af hensyn til smitterisiko. Børn får et andet afsnit med egen restaurant, hvor kosten, som serveres er tilpasset børn. Et tredje afsnit kan indrettes specielt til ortopæd kirurgiske patienter med fleksible faciliteter, badeværelsesforhold, døre, restaurant m.v. Fællesfunktionerne for patienthotellet placeres så alle kan drage nytte af dem. Det drejer sig for eksempel om bibliotek, træningsrum og aktivitetsrum. 5. Dimensioneringgrundlag 5.1 Patienter Der er store udfordringer forbundet med at dimensionere patienthotellet og fastlægge hvilke opgaver, som skal løses her. Det forventes, at patienterne, så vidt det er muligt og forsvarligt i forhold til behandlingen, vil ønske at opholde sig på patienthotel frem for på sengeafsnittet. Derfor har arbejdsgruppen drøftet 3 mulige patientkategorier, som et fremtidigt patienthotel vil kunne rumme, og som har betydning for den forventede aktivitet og kapacitet. Det drejer sig om følgende patientkategorier: Patientkategori 1: Patientkategori 2: Patientkategori 3: Reduceret behandlingstilbud i forhold til i dag. Patienthotelkoncept med begrænset sygeplejebemanding. Fastholdelse af det nuværende koncept med moderat udvidet behandlingstilbud (eks. i/v medicin, blodtransfusioner). Patienthotelkoncept med sengeafsnit light, med udvidet sygeplejebemanding og stuegangsfaciliteter. 7 S ide

Begrundelse for valg af patientkategori 1. Patient perspektivet: Det må forventes, at patienter, der kommer fra yderområder i regionen, ofte vil have behov for en overnatning på patienthotellet dagen før indlæggelse. Dette behov opfylder patienthotellerne allerede i dag, og der er ofte manglende kapacitet til at imødekomme dette behov. Derudover er der patienter fra andre dele af landet samt udlandet, som har tilsvarende behov. Dette skyldes hospitalets varetagelse af lands- og landsdelsfunktion samt fritvalgspatienter. Indlæggelse på patienthotellet dagen før behandling giver patienten ro og bedre nattesøvn med viden om, at det er muligt at nå frem i tide, og at de ikke skal op om natten for at nå frem. Patienter i denne kategori er ikke plejekrævende, og kan klare sig uden opsyn. Det samme gælder for patienter i ambulante behandlingsforløb. Pårørendeperspektivet: Det er vigtigt for både patient og pårørende, at man kan være tæt på hinanden. Der er i dag mange henvendelser både fra afdelinger og fra pårørende om overnatning, som patienthotellerne i dag ikke kan honorere. Patienthotellet skal gerne dimensioneres, så pårørende ikke skal flyttes fra det ene værelse til det andet. De pårørende har brug for ro om deres situation, og flytninger medfører unødig usikkerhed og stress. Andre, som ikke har behov for pleje og tilsyn, er forældre til indlagte børn, som får mulighed for at have et privatliv og være tæt på det syge barn under barnets indlæggelse. Det forventes, at familiehuset vil kunne rumme nogle af børnefamilierne til langtidsindlagte børn. Alt afhængigt af dimensionering af familiehuset, vil der fortsat være behov for et antal familiestuer på patienthotellet. I forhold til bemanding skal det bemærkes, at der bruges tid til kommunikation med pårørende i krise. Samfundsøkonomisk perspektiv: Brug af patienthotellet til patienter og pårørende i kategori 1 vil være gavnligt i forhold til at kunne planlægge behandlingsforløbene, fordi patienten kan forberedes til behandling dagen før og rekonvalcere efter behandling 8 S ide

Begrundelse for valg af patientkategori 2: Patientperspektivet: Patienthotellet er et godt alternativ til at være indlagt i en sengeafsnit, hvis patientens plejebehov er overskueligt, og ikke kræver specialist viden i døgnets 24 timer. Patienterne oplever på patienthotellet større grad af egen omsorg, og tager mere ansvar for egen situation. De føler en frihed fra hospitalsmiljøet samtidig med, at de har tryghed og sikkerhed. De kan få hurtig hjælp fra Patienthotellets sygeplejerske og samtidig fastholde den nære kontakt til behandlingsafdelingen. Patienter oplever en positiv og livgivende atmosfære, sammenlignet med et ophold på et sengeafsnit på grund af Patienthotellets anderledes og mere hjemlige indretning. Der er ingen hvide kitler i Patienthotellet. I denne kategori forventes et øget indtag af dagkirurgiske patienter, der ikke kræver specialistviden. Pårørendeperspektiv: Se kategori 1 Samfundsøkonomisk perspektiv: Det vil også i fremtiden være billigere at have patienten på patienthotellet end i et sengeafsnit. Begrundelse for fravalg af patientkategori 3: Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at patientkategori 3 kunne opholde sig på patienthotellet. Arbejdsgruppen har haft betænkeligheder i forhold til at fastholde patienthotelkonceptet med en inddragelse af denne patientkategori, fordi der er en klar forventning om, at det vil give et mere hospitaliseret miljø. I forbindelse med midtvejsseminaret har de kliniske afdelinger påpeget, at patienterne i denne kategori har et stort behov for specialistviden. Der er ikke tiltro til, at patienterne i denne kategori vil kunne behandles fagligt forsvarligt på patienthotellet. Dette gælder både behovet for kliniske faciliteter og et behov for fagligt personale, som i udgangspunktet ikke vil være til stede. Indlæggelse af disse patienter på patienthotellet vil medføre, at personalet fra de kliniske afdelinger skal have deres daglige gang på patienthotellet, hvis det skal være fagligt forsvarligt med indlæggelse her. Det vil være omkostningsfuldt for afdelingerne at sende personale til patienthotellet. Dette gælder for både sygeplejegruppen og lægegruppen. Begrundet i ovenstående har arbejdsgruppen ikke valgt at arbejde videre med denne patientkategori. 9 S ide

Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at man i fremtiden arbejder med patientkategori 1, patienthotelkoncept med begrænset sygeplejebemanding og patientkategori 2, fastholdelse af det nuværende koncept med moderat udvidet behandlingstilbud (eks. i/v medicin, blodtransfusioner). Den fremtidige fordeling på patienthotellet af patientkategori 1 og 2 vil afhænge af klinikkernes behov og udviklingen i øvrigt. Det er vigtigt, at fastlægge nogle klare kriterier for ophold på patienthotellet. Arbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet nedenstående. 5.2 Behandlingstilbud og kriterier for ophold på patienthotellet Patienthotelkonceptet er i dag forskelligt på de respektive patienthoteller. Arbejdsgruppen har på den baggrund fundet det nødvendigt at drøfte de fremtidige kriterier for ophold på patienthotellet. Arbejdsgruppen er nået frem til følgende kriterier, der skal være gældende for, at patientkategorierne 1 og 2 kan opholde sig i patienthotellet DNU: Patienten - er selvhjulpen, og kan bevæge sig rundt ved egen hjælp eller ved hjælp fra pårørende eller en anden hjælper - kan administrere egen medicin - kan opsøge hjælp og vejledning - selv kan overholde aftaler om behandling og undersøgelser mv. - kan gå i restaurant og spise - skal kunne gøre sig forståelig på dansk eller engelsk Hvis ikke patienten ved egen hjælp, hjælp fra pårørende eller en hjælper kan gennemføre ovenstående, falder patienten uden for patienthotellets patientkategorier og vil som følge deraf ikke kunne benytte patienthotellet. Behandlingstilbuddene på patienthotellet foreslås at være følgende: Omsorg og støtte til patienter og deres pårørende/hjælpere IV behandling - i færdigblandede bags. Lettere sygeplejeopgaver som fx forbindsskift, øjendrypning, smøring af hudpatienter m.v. Ernæringsvejledning oplæring i sondeernæring Injektionsgivning, fx Fragmin Blodsukker måling Puls- og blodtryksmåling 10 S ide

Observation af patienter efter dagkirurgiske indgreb. Kriterierne for disse patienters ophold, skal være klart defineret, i samarbejde med dagkirurgisk afdeling. Forberedelse af patienter til mindre operationer, f.eks. knæ og hofte operation. Barselspleje. Rehabiliteringstiltag til patienter med lange patientforløb med henblik på genoptræning og udslusning mv. Sundhedsfremmende tiltag, fx rygestopkurser og andre Livsstilsændringer Opgaverne kan løses dels af plejepersonale på Patienthotellet, dels gennem et samarbejde med specialafdelingernes personale, som det ses på Århus sygehus i dag, hvor onkologisk personale besøger patienthotellet og tilser patienter. 5.3 Aktivitet og kapacitet Kapaciteten for det fremtidige patienthotel er beregnet på grundlag af den eksisterende aktivitet for patienter på patienthotellet. Denne aktivitet er fremskrevet med 70 %. Stigningen på 70 % skyldes dels den forventede stigning i den dagkirurgiske og den ambulante aktivitet, dels det forventede udvidede behandlingstilbud og reducerede sengekapacitet. Derudover er der forudsat en belægningsprocent på 70 % på patienthotelsengene på grund af variation af ugedage og ferier, jf. Danske Regioners prognosemodel. I nedennævnte oversigt er der foretaget en fremskrivning af aktivitet og kapacitet med udgangspunkt i patientaktiviteten i 2007, dvs. raske ledsagere m.fl. ikke er medtaget i beregningen. Det har været vanskeligt at validere tallene, og på den baggrund har rådgivergruppen anmodet patienthotellerne om at komme med data fra deres egne systemer. Når data sammenlignes, er der en forskel på de enkelte afdelingers brug af patienthotellet, men set på bundlinien er forskellen minimal set på patientgruppen. Raske ledsagere m.fl. registreres ikke med i det patientadministrative 11 S ide

Speciale Sengedage indlagte normerede 2007 2018 PHO senge 2018 Geriatrisk afdeling G 30 51 0 Medicinsk endokrinologisk afdeling M 308 524 2 Medicinsk endokrinologisk afdeling C 128 218 1 Ortopædkirurgisk afdeling E (7004) 1.161 1.974 8 Ortopædkirurgisk afdeling E (7003) 677 1.151 4 Hæmatologisk afdeling R 494 840 3 Infektionsmedicinsk afdeling Q 92 156 1 Dermatologisk afdeling S 357 607 2 Reumatologisk afdeling U 930 1.581 6 Lever-tarm medicinsk afdeling V 36 61 0 Kirurgisk gastroenterologisk afdeling L 176 299 1 Nyremedicinsk afdeling C 477 811 3 Kirurgisk afdeling P 913 1.552 6 Urinvejskirurgisk afdeling K 218 371 1 Plastik kirurgisk afdeling Z 363 617 2 Neurologisk afdeling F 497 845 3 Neurokirurgisk afdeling NK 224 381 1 Øjenafdeling J 1.648 2.802 11 Kæbekirurgisk afdeling O 96 163 1 Øre-næse-hals afdeling H 319 542 2 Onkologisk afdeling D 4.250 7.225 28 Hjertemedicinsk afdeling B 346 588 2 Lungemedicinsk afdeling B 97 165 1 Medicinsk kardiologisk afdeling A 97 165 1 Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling T 1.848 3142 12 Børneafdeling A 5.085 8645 34 Gynækologi - obstetrik, afdeling Y 8.260 14.042 55 Somatik i alt 29.127 49.518 191 De fremskrevne tal er med udgangspunkt i det patientadministrative system. Arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder fremskrivningen på 191 senge til patienter. Rapporterne fra de afdelingsspecifikke arbejdsgrupper vil indgå i den fremtidige kapacitetsberegning. Pårørende og andre hjælpere Med pårørende og andre hjælpere menes: Medindlagte i egen patienthotelseng, hvor en læge på stamafdelingen har ordineret medindlæggelse. Patienten er på stamafdelingen Pårørende i egen patienthotelseng, hvor medindlæggelse ikke er påkrævet. 12 S ide

Patienthotelseng, som stilles til rådighed for handicaphjælpere fra kommunen. Ledsagere (plejepersonale eller pårørende) i patientens hotelværelse, som stamafdeling har ordineret, typisk til ny-opererede patienter. Øvrige omfatter primært selvbetalende ledsagere i patientens hotelværelse, samt i enkelte tilfælde selvbetalende rekonvalescenter, kursister m.v. Patienthotellerne har oplyst aktiviteten for 2007. I opgørelsen er det muligt at se antallet af raske ledsagere m.m., der har haft et værelse i 2007. Tager man udgangspunkt i disse tal, og uden at fremskrive disse, vil behovet for værelser være følgende: Patientovernatninger Medindlagte på eget værelse Pårørende og hjælpere m.fl. Nørrebrogade 12831 220 7976 Tage-Hansens gade 4977 59 2024 Skejby 12771 1734 1822 I alt 30579 2013 11822 Ovenstående tabel viser patienthotellernes egen opgørelse over det samlede antal indlæggelser. Med dette som udgangspunkt kan man beregne, hvilken kapacitet det vil svare til med den generelle forudsætning om 70 % belægning på patienthotelsengene. Speciale Sengedage normerede 2007 PHO senge Pårørende, hjælpere m.fl. 13.835 54 I dag har pårørende mulighed for overnatning på patienthotellerne såfremt der er ledige senge. Efterspørgslen fra pårørende er større end forbruget. Med sengeafsnittenes fremtidige indretning med en-sengsstuer er det sandsynligt, at en del pårørende vil benytte sig af muligheden for at kunne overnatte i sengestuen hos den indlagte, og at behovet for patienthotelsenge til pårørende som følge vil blive mindre. Det er arbejdsgruppens vurdering, at denne mulighed kun skal tilgodeses såfremt det drejer sig om kritisk syge patienter. Arbejdsgruppen vurderer, at der alligevel vil være behov for et antal senge til pårørende og hjælpere, men har ikke taget stilling til antallet. Et umiddelbart skøn vil være 50 senge til pårørende, hjælpere m.fl. I dag er forbruget svarende til 54 senge, men reelt er der en større efterspørgsel. På baggrund af ovenstående anbefaler arbejdsgruppen, at der projekteres med 50 senge til dette formål. 13 S ide

5.4 Brug af patienthotellet til andre formål Arbejdsgruppen har diskuteret muligheden for at anvende patienthotellet til andre formål, selvom det i udgangspunktet ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. Drøftelserne er mundet i følgende overvejelser omkring brugen af patienthotellet og hotelsengene: Vagtværelser til sygehusets personale Midlertidigt ansatte Projektpatienter Fritvalgspatienter fra ind- og udland Rehabilitering af patienter og evt. patientforløb i samarbejde med den kommunale sektor Konferencer Gæsteforelæsere Hotel/vandrehjem i perioder med lav belægning. Sidstnævnte vil dog umiddelbart volde vanskeligheder i forhold til en momsproblematik og andre myndighedskrav. 6. Rumtyper Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i patientkategori 1 og 2, drøftet, hvilke rum, der vil være relevante på et fremtidigt patienthotel. Ovenstående forudsætninger om patientkategorier og øvrige gæster danner udgangspunktet for vurderingerne. I den sammenhæng er det drøftet, at der eventuelt kan være forskel på støtterum på de forskellige etager afhængig af patienttyngde. Rum i alle enheder I det følgende beskrives faciliteter til patienter/pårørende. Faciliteterne vil i rumprogrammet tage udgangspunkt i enheden på 50 senge, som arbejdsgruppen anbefaler som standard enhed. Hotelsenge til patienter Der etableres 3 forskellige typer patientsenge ensengsstuer, handicapvenlige ensengsstuer og familiestuer. Ud fra en betragtning om, at fremtiden byder på flere store og tunge patienter, anbefaler arbejdsgruppen, at et antal værelser indrettes til at håndtere denne patientgruppe. I standard sengeafsnittet har man valgt at 25% af sengestuerne skal kunne håndtere store og tunge patienter. Da hovedparten af patienterne til patienthotellet kommer fra afdelinger som gyn/obs, børn og onkologi vurderer arbejdsgruppen, at det er tilstrækkeligt, hvis 10% af patient hotelsengene kan håndtere store og tunge patienter. Disse hotelsengestuer skal have plads til loftlifte for kørestolsbrugere m.m. 14 S ide

Den fremtidige indretning bør inkludere et køleskab på hvert værelse. Der bør være tv og trådløs internetadgang på alle hotelværelser. Toilet/bad Der skal være et toilet/bad til hver hotelseng. 10% af toiletter/bad skal kunne håndtere store og tunge patienter. Undersøgelses- og behandlingsrum Der indrettes et undersøgelses- og behandlingsrum pr. enhed. Der skal være et særligt depot for opbevaring af forbrugsartikler. Indrettes med dagpladser og hvilestole for patienter, der skal have IV-medicin. Depot, medicin Blandt andet depot til medicin (IV bags). Der skal være plads til, at en akutvogn kan køres ud ved behov. Linnedrum til dyner og puder Der skal være opbevaringsmuligheder for dyner og puder. Skyllerum Der skal være et skyllerum. Toilet, personale 1 pr. 15 ansatte. Kontor og printerrum Der afsættes kontor samt kopi og printerrum pr. enhed. Rum fælles for patienthotellet Reception Skal indrettes, så den signalerer en åben og venlig modtagelse. Der skal både være en central og decentral reception pr. enhed. Opholdsrum Det er vigtigt med opholdsrum for gæsterne i patienthotellet. Form og funktion skal indrettes, så de vil blive benyttet af patienterne. Der skal være et mindre opholdsrum på hver etage, og et større fælles opholdsrum. Der afsættes et samlet areal til opholdsrum, der efterfølgende kan opdeles. Det er fra flere sider påpeget, at der er for få aktiviteter til børn i de nuværende patienthoteller. Det foreslås, at dette nytænkes fx med IT faciliteter så som Nintendo Wii, playstation og andre ting, som fungerer som sociale samlingspunkter for børn. Aktivitetsrum 15 S ide

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres hyggenicher, hobbyrum for patienterne og legerum/aktivitetsrum. Der skal etableres legepladser udendørs. Træningsfaciliteter Arbejdsgruppen har i samarbejde med den tværfaglige gruppe vedr. Ergoterapi- og Fysioterapi pointeret vigtigheden af, at træningshuset placeres i nær tilknytning til patienthotellet samt akutblokken svarende til placeringen i konkurrenceforslaget. Lokalet og faciliteter til træning og selvtræning for både patienter og pårørende placeres i træningshuset, som dermed i en stor del af døgnets timer gerne skulle blive et levende og aktivt hus for både patienter, pårørende og personale. Det anbefales dog i indretningen af patienthotellet at der inddrages konceptet om det fysisk aktive sygehus som er nærmere beskrevet i helhedsplane om Ergoterai- og fysioterapi. Bespisning i patienthotellet På Patienthotellet er det vigtigt at have et tilbud til patienter med særlige kostbehov og diæter. Patienterne modtages på Patienthotellet uden forudbestilling fra dag til dag og time til time. Derfor er det vigtigt, at der etableres en kostforsyning, der kan imødekomme dette behov. Samme fleksibilitet skal ydes i relation til kostvejledning ved diæter og småtspisende. Arbejdsgruppen anbefaler bespisning pr. enhed. Patienterne har brug for, at bespisningen sker i nærheden af patienthotellet. Det giver tryghed. Der er brug for ro og nicher, som patienterne kan benytte, når de skal spise. Enkelte patientgrupper, fx neurologiske og onkologiske, har brug for skærmede omgivelser, hvor de i ro og fred kan indtage deres måltider. Vaskeri Der skal indrettes et vaskeri med plads for vaskemaskine og tørretumbler. Bagagerum for opbevaring af kufferter Dette rum placeres i indgangsniveau. Bibliotek Kan indrettes som en del af opholdsrummet. Musikrum Kan indrettes som en del af opholdsrummet. Velværerum med massagestole (pårørende og patienter kan stresse af) Kan i givet fald indrettes som en del af træningsrum/opholdsrum. Møderum For møder mellem personalegrupper. Heri ligger muligheden for fordybningsrum til studerende. 16 S ide

Personalerum Der skal være mulighed for at personalet kan opholde sig i personalerummet for pauser og for at spise frokost. Generelle ønsker til indretning af patienthotellet Der ønskes et akvarium i patienthotellet. 7. Logistik og nærhedskrav Arbejdsgruppen anbefaler, også efter ønske fra de kliniske afdelinger, nærhed til fysio-og ergoterapeutiske træningsfaciliteter. Arbejdsgruppen anbefaler at patienthotellets placering i hospitalsbyen tager hensyn til at gæsterne kan bruge de kommercielle funktioner, som måtte forefindes. Arbejdsgruppen anbefaler, at gæster i patienthotellet får mulighed for ophold i udendørsarealer med adgang til bænke, borde og eventuelt grill-faciliteter. 8. Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et centralt beliggende patienthotel placeret i forum med en kapacitet på 191 værelser. Der er ikke afsat senge til pårørende, hjælpere m.fl. Der bør planlægges med et antal senge til disse. Set i forhold til nutidigt forbrug vurderer arbejdsgruppen, at størrelsesordnen vil ligge på ca. 50 senge. Hotellet opdeles i enheder af ca. 50. Hver enhed placeres på en eller flere etager koncentreret om specielle patientkategorier. Etagerne skal kunne bruges fleksibelt. 9. Arbejdsmiljø Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved indretningen af patienthotellet tages hensyn til, at huset også skal fungere for store og tunge patienter. Det skal indtænkes ved indretning og valg af inventar til opholdsrum og adgangsforhold til fællesarealer i øvrigt. Specifikke forhold for hotelsenge til denne patientgruppe er beskrevet under rumtyper (se punkt 6). Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke anvendes gulvtæpper af hensyn til hygiejnen. 10. Arbejdsgruppens kommentarer Arbejdsgruppen har drøftet behovet for fortsat forskning og udvikling inden for patienthotelkonceptet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med DNUprojektet igangsættes aktiviteter, der kan medvirke til at DNU bliver spydspids. 17 S ide

11. Bilag - rumprogram Rumliste, DNU 9122008 Netto kvm. Patienthotel Rumtype Rumbeskrivelse Antal Pr. rum Total Øvrige I hver sengeenhed Hotelværelse en-sengs 162 16 2592 Hotelværelse en-sengs - fleksibel 19 20 380 Familiestue en-sengs - fleksible med dør imellem 10 16 160 Toilet/bad patient 162 6 972 Toilet/bad patient, fleksibel 29 8 232 Depot Vogn 4 8 32 Depot linned, dyner og puder 4 12 48 Skyllerum Afhængig af patienttypen Undersøgelses- og behandlingsrum 4 18 72 Buffet 4 50 200 Toilet 8 3 24 Toilet Handicap, gæster 4 5 20 Fælles for patienthotellet 0 Personale Reception Central Inkl kontorer- regnskab m.m. 1 50 50 Reception Decentral Inkl kontorer- regnskab m.m. 4 35 140 Bagagerum 1 15 15 Kontor hotelchef 1 12 12 Kopifaciliteter 4 5 20 Personalerum 1 20 20 Toilet personale 4 3 12 Toilet handicap, personale 1 5 5 Møderum Møder mellem forsk. personalegrupper og fordybning for studerende. 1 20 20 Patient Medicin IV bags og akutvogn 1 64 64 Hvilerum 4 dagpladser for IV medicin 1 32 32 Opholdsareal IT for børn, fordybning, sofagrupper, bibliotek, musik, velvære, det fysisk aktive sygehus 1 150 150 Opholdsareal pr. enhed 4 25 100 Aktivitetsrum legerum /hobbyfaciliteter 1 50 50 Vaskeri vaskemaskine og tørretumbler 1 30 30 Køkken Størrelse og kvadratmeter fastlægges i køkkengruppen 1 0 SUM 5452 0 18 S ide