ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers adfærd Hvordan træffes beslutninger? Hvordan træffer man de rigtige beslutninger? II. Samspil mellem de enkelte individer/beslutninger Hvordan påvirker de enkelte hinanden (fx via et marked) Hvad bliver resultatet af dette samspil? III. Hele økonomien Hvilke forhold påvirker den overordnede økonomi? Hvordan kan man styre den samlede økonomi? 1
Fra kapitel 1: De 10 fundamentale principper 1. Handlinger involverer tradeoffs 2. Omkostningen ved en handling er det man må opgive for at gennemføre handlingen 3. Rationelle individer tænker i marginale ændringer 4. Mennesker reagerer på incitamenter 5. Handel kan stille alle bedre 6. Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på 7. Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig 8. Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer og serviceydelser 9. Priserne stiger, hvis regeringen trykker for mange penge 10. Samfundet står overfor et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Mikro versus Makro Definition: Mikroøkonomi Studie i hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger samt samspillet mellem disse beslutninger i markedet (jf. I og II) Definition: Makroøkonomi Studie i hvordan aggregerede størrelser for hele økonomien bestemmes (jf. III) OBS: Historisk har analyseformen i Mikro og Makro været meget forskellig. Ikke tilfældet i dag, hvor det under tiden kan være svært at skelne mellem Mikro og Makro 2
Introduktion til Makroøkonomi I MAKRO analyseres typisk hele økonomien, dvs. aggregerede variable såsom (jf. samfundsbeskrivelse): Aggregeret produktion og indkomst (BNP), samlet forbrug Samlet beskæftigelse, arbejdsløshed Gennemsnitlig pris- og lønudvikling (inflation) Formål: at forstå og måske endda forudsige udviklingen samt redegøre for, hvordan forskellige former for økonomisk politik kan påvirke udviklingen. OBS: Husk forskel på beholdnings- og strømstørrelser: Eksempler på makroøkonomiske spørgsmål Hvad bestemmer den samlede produktion i samfundet, og hvorfor bliver den for de fleste lande ved med at vokse over tid? Hvorfor er nogle lande fattige og andre rige, og eksisterer der økonomiske kræfter, som udligner forskellen mellem fattige og rige lande over tid? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid, og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Er inflation et problem og i så fald, hvad kan man gøre for at nedbringe inflation? 3
Eksempler på makroøkonomiske spørgsmål Hvilke former for økonomisk politik kan sænke arbejdsløsheden permanent? Kan man nedbringe et betalingsbalanceunderskud via handelspolitik? Er dette ønskeligt? Hvad bestemmer renten? Er mulighederne for at føre økonomisk politik anderledes under flydende end under faste valutakurser? Fordele og ulemper ved ØMU? Konsekvenser af globaliseringen? Hvordan udvikler økonomien sig over tid? Økonomisk aktivitet Tid 4
Den fundamentale opdeling i LANGT SIGT og KORT SIGT LANGT SIGT Hvad bestemmer niveauet for (eller væksten i) den samlede produktion, beskæftigelse mv., når der ses bort fra kortsigtsfluktuationer? Hvordan kan økonomisk politik påvirke udviklingen? (Strukturpolitik) KORT SIGT Hvad skaber de svingninger/fluktuationer i den økonomiske aktivitet, som vi observerer? Hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? (Stabiliseringspolitik) LANGT SIGT versus KORT SIGT Vigtigt grundsyn: Langt sigt Alle priser (incl. lønninger mv.) er fleksible Kort sigt Nogle nominelle priser er træge eller faste 5
Empiri fra markedseksperiment: Gennemsnitspris for alle handler 100 Pris Forudsigelse 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Periode Levestandard og BNP De fleste udsagn om og analyser af den samlede økonomi (både på kort sigt og langt sigt) tager udgangspunkt i BNP. Hvad måler BNP? 6
Levestandard og BNP BNP (løbende priser) Mio. kr. 1600000 1400000 1200000 1000000 800000 600000 400000 200000 0 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 Levestandard og BNP Forbrugerprisindeks (1948-2005) 1,2 1 Indeks 2000=1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1948 1951 1954 1957 1960 1963 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 7
Levestandard og BNP % p.a. 18 16 14 12 10 8 6 Vækstrate i forbrugerprisindeks 4 2 0 Vækstrate i BNPdeflator 1967 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 Levestandard og BNP BNP (faste priser) 1600000 1400000 1200000 Mio. kr. 1000000 800000 600000 Faste priser 400000 200000 Løbende priser 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 8
Levestandard og BNP BNP pr indbygger (faste priser) 2.2 2 1.8 Indeks 1966=1 1.6 1.4 1.2 1 1966 1967 1968 1969 1970 19 71 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 19 79 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 19 87 1988 1989 19 90 1991 BNP BNP pr. indb. 1992 1993 1994 19 95 1996 1997 19 98 1999 2000 2001 2002 Levestandard og BNP Der er enorm forskel i levestandard på tværs af lande BNP pr. indbygger i Danmark er mere end 40 gange så høj som i Etiopien Ændringen i levestandard over tid er stor BNP pr. indbygger er vokset med omkring 2% p.a. i Danmark over de sidste 100 år Ofte anvendes den samlede værdi af et lands produktion/bnp som proxy for levestandard 9
Levestandard og BNP Vi er fundamentalt set interesseret i størst mulig lykke/glæde/velfærd/nytte/levestandard! Hvad afhænger lykke af? Levestandard og BNP Statens målsætning? Merkantilisterne (15-18 århundrede) Ophobning af guld og sølv Adam Smith (Wealth of Nations, 1776) Indledes med, at det ikke er guld og sølv, der er nationens rigdom, men: Den grundlæggende arbejdsindsats i enhver nation er den fond, som grundlæggende forsyner nationen med fornødenheder og goder i tilværelsen 10
Levestandard og BNP År 1999 BNP ($) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark 32.200 77,1 100% USA 40.100 77,4 97% Japan 29.400 81,7 99% Tyskland 28.700 78,3 99% Mexico 9.600 75,2 92% Rusland 9.800 67,1 99% Kina 5.600 72,3 91% Indien 3.100 64,3 60% Bangladesh 2.000 62,1 43% Nigeria 1.000 46,7 68% Levestandard og BNP År 1999 BNP ($) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark 32.200 77,1 100% USA 40.100 77,4 97% Japan 29.400 81,7 99% Tyskland 28.700 78,3 99% År 1870 BNP (1990 $) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark 1.927 45,5 81% USA 2.457 44,0 75% Japan 741 37,0 21% Tyskland 1.913 36,2 80% 11
Levestandard og BNP Arbejdstimer i gennemsnit pr. person 1870 1950 1992 Danmark 2945 2283 1638 USA 2964 2121 1914 Japan 2945 2166 1965 Tyskland 2941 2472 1605 Levestandard og BNP FN s Human Development Index (HDI) Forsøger at lave et mere nuanceret mål for levestandard Baseres på BNP og forventet livslængde og uddannelse Crafts (1997): Pga. kort livslængde var levestandarden i højindkomst lande i 1870 mindre end levestandarden i dag i den 3. verden Væksten i BNP undervurderer kraftigt stigningen i levestandard siden 1870 Dette kan i høj grad tilskrives reduktion i arbejdstid og i noget mindre grad den højere forventet levetid 12
Levestandard og BNP Andre mangler ved BNP? Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i BNP (faste priser) % 8 7 6 5 4 3 2,11% 2 1 0 67-1 -2-3 69 71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 13
70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 00 03 Konjunktursvingninger Total (mia. kr.) Per person (kr.) Andel af BNP BNP 1446,1 267.800 100% Forbrug (C) 695,3 128.800 48,1% Investeringer (I) 287,5 53.200 19,9% Offentligt forbrug (G) 385,5 71.400 26,7% Import (Im) 555,4 102.900 38,4% Eksport (Ex) 629,3 116.500 43,7% Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i privat forbrug (faste priser) 8 6 % 4 2 0 BNP (1995 priser) Privat forbrug 67-2 -4 14
Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i investeringer (faste priser) 20 15 10 5 % 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 00 03 0-5 -10-15 -20-25 BNP (1995 priser) Investeringer Konjunktursvingninger Procentvis ændring i BNP Okun's lov 7 5 3 1-1 -3-3 -2-1 0 1 2 3 Absolut ændring i arbejdsløshedsraten 15
Konjunktursvingninger Højkonjunktur Høj vækst i BNP, stort privatforbrug, lav arbejdsløshed Optimisme Lavkonjunktur Lav vækst i BNP, lavt privatforbrug, høj arbejdsløshed Pessimisme Fluktuationer påvirker levestandard BNP god proxy Konklusion BNP er vigtig for Sammenligning af levestandard mellem lande Måling af vækst i levestandard over tid Måling af svingninger i levestandard BNP er målbar modsat mange andre størrelse Men BNP udelukker en række vigtige forhold og er derfor på ingen måde et perfekt mål 16