Medicinske problemer i relation til adfærd ( beteende) November 2010



Relaterede dokumenter
VOKSNE med Prader Willi Syndrom

PRADER-WILLI SYNDROM. Susanne Blichfeldt. 2018

PWS Forskning og Behandling Nyt og hvad ved vi dag. Susanne Blichfeldt Brogården 2016

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Porfyriforeningen i Danmark

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Min mor eller far har ondt

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Før du går til lægen

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Når det gør ondt indeni

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Kost og motion til Rygmarvsskadede

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar under vægttab. kroppen

Generel viden om søvn år

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Halsbrand og sur mave

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Tjek på beboerens medicin

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Sundhedsdansk Kroppen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Endometriose og mave-tarmproblemer

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

3. udgave. 1. oplag Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

SIG til! ved kvalme og opkastning

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Åreknuder i spiserøret

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Råd og redskaber til skolen

Halsbrand og sur mave

Type 1 diabetes patientinformation

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Kræft i livmoderhalsen

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Alterne.dk - dit naturlige liv

Er du sygemeldt på grund af stress?

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Generel viden om søvn 6 12 år

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Kropslige øvelser til at mestre angst

Velkommen til undervisning.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

Fedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Aorta Aneurisme operation

Brystformindskende operation

Iliaca-Femoral Bypass

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Tommy Sørensen Elevøvelser

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Forstoppelse FORSTOPPELSE

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Transkript:

Medicinske problemer i relation til adfærd ( beteende) November 2010 1

Hälsa hos vuxna med PWS, inriktning beteende Susanne Blichfeldt, Danmark, med. dr. Glostrup University Hospital Pediatric Department November 2010 2

HVAD SKYLDES PWS? En fejl ved kromosom nr. 15 Fejlen opstår tilfældigt `` uden grund`` enten i sædcelle eller ægcelle hos raske forældre. Personer med PWS er forskellige men har en række fælles symptomer /træk/ problemer 3

KROMOSOM FEJL Mennesker har 46 kromosomer Ligger i cellernes kerner som par På kromosomerne sidder generne Generne er vore arveanlæg Generne styrer helt overordnet vores krop Hvert gen sender et signal Mangler et eller flere gener, sendes forkerte signaler, der kan medføre sygdom. 4

PWS og GENETIK Kromosom 15: 4 måder ``fejlen kan være på`` 2 almindeligeste typer er ikke arvelige 60% har deletion og 40% disomi 2 sjældne typer mutation og translokation Hos ca. 1%, med mulig risiko for næste barn 5

KROMOSOM 15 og PWS Hvordan giver kromosom 15 fejlen PWS? Der er ved PWS ikke de nødvendige signaler fra et eller flere gener på kromosom 15. På kromosom 15 sidder bl.a. gener for flere signalstoffer i hjernen. Hjernen styrer både krop og psyke 6

En model til at forstå PWS Som en chauffør, der styrer en bil PW 15. Hjernen styrer kroppen, som en chauffør styrer bilen. PWS: Der er både nogle konstruktions fejl ved bilen (kroppen), som chaufføren (hjernen) forstår dårligt, og PW chaufføren kan ikke køre (reagere) som andre chauffører 7

Livet som chauffør i PW 15 Vanskeligt Model PW 15 brænder let sammen Andre bilister bliver udlært af forældre Forældre til PW 15 chaufføren har forsøgt, men klarer det ikke alene Mange i trafikken bliver vrede på chaufføren PW 15 chaufføren har derfor altid brug for en medpassager, ellers går det galt. 8

Den nyfødte med PWS Spiseproblemer. Må sondemades Stille og slap, svag hovedkontrol Bevæger sig meget lidt Græder ikke Sover meget Giver få signaler. Beder ikke om kontakt 9

Det starter med slappe muskler 10

De første år Barnet lærer at spise Barnet bevæger sig mere, ``vågner op`` Motorik og sprog er forsinket: Går og taler sent, er et stille mildt barn! Fra 1-2 års alder: stor interesse for mad 11

Barnealderen Ved skolestart er børnene forsinkede i forhold til jævnaldrende med sprog og motorik Men der er store forskelle! Børnene har behov for ekstra støtte i skolen De kan meget, men har også svært ved at forstå mange ting. (mange overvurderes) De læser ofte godt, men forstår ikke alt de læser 12

Adfærd (beteende) i barnealderen Beteende ændres gradvist, børnene har behov for rutiner og støtte til social kontakt Der ses vrede ved forventning og misforståelser. Gradvist bliver beteende problemer ``større`` end de motoriske problemer. Børn og unge kan have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. deres forventninger kan være svære at forstå 13

Virkelighed og fantasi (Italia) 10-12 år: Ved surhed og vrede viste det sig, at det var fordi, de ikke kunne skelne mellem virkelighed og fantasi, som hos mindre børn 18-25 år: 7 af 10 kunne skelne virkelighed og fantasi, 2 kunne stort set ikke og det gav mange vredesudbrud. Vigtigt at vurdere om forvirring skyldes umodenhed eller psykiatrisk sygdom

PWS og hjernen - hvad ved vi? Hypothalamus : er en lille kirtel midt i hjernen Hypothalamus styrer mange ting i kroppen Signalforstyrrelser i og fra hypothalamus kan give mange af de typiske tegn ved PWS Vi ved ikke hvilken rolle kromosom 15 spiller for hypothalamus og hjernens funktion? 15

Hjernen og PWS Også andre hjerne afsnit fungerer ikke alderssvarende Reaktions måde ved PWS kan skyldes at hjerneaktiviteten ikke er normalt modnet, og så kan man ikke reagere med normal moden beteende. Det er hvad vi ser, og derfor at vi skal hjælpe! Vi kan hjælpe, men ikke tage bort PWS! 16

Ny Engelsk forskning Hvordan reagerer hjernen på pludselig ændring af plan Der er ikke aktivitet i samme hjerneafsnit som hos andre Normalt er der ved pludselig skift frontallaps aktivitet Ved PWS ses aktivitet i hjerneafsnit der modnes før frontallappen. Hjernen reagere umodent? Derfor er det svært.? 17

PWS FYSISKE PROBLEMER kroppen fungerer ikke helt normalt PYKISKE PROBLEMER beteende forstyrrelser psykisk sygdom 18

Kan vi behandle PWS? Nogle fysiske tilstande behandles medicinsk Psykisk sygdom kan behandles medicinsk Beteende problem behandles pædagogisk, person støtte De fleste problemer i dagligdagen kræver massiv personlig støtte 19

HYPOTHALAMUSog PWS Forstyrrelse af sult og mæthedsfølelse: Hormon-mangel: væksthormon og kønshormon Andre regulatorproblemer temperatur-regulering (+/- feber) sans for varme/kulde smerte følelse søvn og søvn mønster, apnø følelser og psyke 20

Sult og overvægt og PWS Hvis de, der har PWS, for lov at spise det, de har lyst til, bliver de tidligt meget overvægtige Der er en hel speciel drift mod mad, det er ikke en sult som vi kender til. Ghrelin effekt? Reagerer de med PWS, som havde de sultet længe?. Kalorie behov er lavt Uden hjælp vil de fleste dø, af sygdomme på grund af overvægt inden de er 20 år, 21

TEMPERATUR OG SMERTE Høj temperatur uden sygdom kan ses ( de små børn) Infektioner uden feber : vanligt ved PWS Føler ikke varme som vi gør: Hjælp til på-klædning Smerter: føles mindre end normalt: ex: ben brud Sygdom i bughulen Lægen må vide dette. 22

FORSTÅ SYMPTOMER VED PWS Er han eller hun syg? Temperaturen afgør det ikke Smerte reaktion fortæller det ikke Almen velbefindende er som vanligt? Lyt til den med PWS Noget er anderledes? Appetit?? Beteende? Vil han ikke spise?? FARESIGNAL! 23

HVAD KAN VI GØRE? Medical alert pjece Pjece til medicinsk personale ID kort pop up på Pc skærm hos lægen 24

SØVN og ANFALD Søvn apnø? må behandles? Unormal søvn rytme? Gør søvn undesøkning Sover om dagen? I bilen Sove ved måltid: ses ofte hos de små børn Det er ikke epilepsi Epilepsi kan ses ved PWS. Må behandles 25

MEDICIN og PWS BODY COMPOSITION: lille fedtfri krop små muskler og knogler under fedtlaget. Lille volumen (rum) til medicinen Risiko for overdosis : nervemedicin, epilepsi-medicin anti-histaminer ( for allergi) medicin ved anaestesi start altid med lav dosis 26

ANÆSTESI OG PWS Oftest uden problem Problemer er p gr af overvægt Opvågning kan være forsinket Information til anæstesisten 27

Organ relaterede problemer Øjne Hørelse Mund og tænder: Mave og tarm Hjerte og lunger og kredsløb Ryg og bøjet nakke: Ben og fødder og ødem Huden 28

Syn og hørelse Synet er vigtigt ved PWS Det sete huskes Behov for briller: øjenlæge hver 2.-3. år! Alle Hørelse: oftest normal? undersøge ved behov De ældres hørelse? 29

Tænder For lidt spyt til at rense tænderne De små børn har svag emalje De blivende tænder er OK, men skal passes skære tænder? Reflux fra maven? ødelægger tænder Pas på coca cola Børst tænder efter måltid 30

MAVE og TARM Er de indre muskler svage? Akut UDSPILING AF MAVESÆK Kan ske ved overspisning! Ved mave influenza! Kald straks læge når: Maven er udstående, ved opkastning og bleghed VÆR OPMÆRKSOM: Når en person med PWS ikke vil spise 31

ANDRE PROBLEMER I MAVEREGIONEN GALDESTEN : kan ses ved PWS FORSTOPPELSE... Almindeligt, kan behandles! BLØDNING fra endetarmen? selvskabt? MAVE KIRURGI( banding )kan være meget farligt, risiko for at mavesækken brister 32

HJERTE OG LUNGER Hjerte : problemer efter mange års overvægt Lunger: vejrtrækning påvirkes af svær overvægt og ved svær scoliose. Får kroppen ilt nok (syrstof)? 33

BLÆRE OG URINVEJE Enuresis: senge væder : obs væske indtag Incontinens: ved overvægt?, hos ældre? Urinvejs betændelse: dårlig hygiejne Behandling: Faste toilettider. Tøm blæren hver gang Pas på vand forgiftning ved medicinsk behandling af enuresis. 34

BEN og FØDDER OG KNOGLER BEN: ødem ved overvægt ben sår? negle betændelse ( piller). klip negle FØDDER: behov for special sko eller såler? LED: belastes af overvægt OSTEOPOROSE: risiko for fraktur KNOGLE BRUD: kan overses, få klager 35

RYGGEN og PWS SCOLIOSE: Ofte ved PWS. Korset eller operation KYPHOSE ( over bøjet nakke) Skyldes slappe muskler ( hypotoni) Daglig ryg gymnastik hindrer permanent bøjning 36

HUDEN HUDEN er svag og følsom, bliver let irriteret og rød Pas på solen! Let tøj er bedre end creme! PILLE HUL I HUDEN specielt for PWS! Giv handsker og...hold huden blød Sørg for beskæftigelse Beløn for helet hud Pas på infektion i huden (cellulitis) især ved ødem! Skal ofte behandles med antibiotika 37

PWS og aldring Problemer i relation til overvægt Problemer på grund af PWS : hormonmangel (køns- og væksthormon) rygproblemer, synet, søvn. Problemer på grund af speciel adfærd og evt psykiatrisk tilstand 38

PWS og demens? England: 1 (muligvis) af 26 over40 år Hvad er symptomerne: Tab af færdigheder: Påklædnng og spisning Daglig færden, finde rundt Sprog Andre færdigheder: arbejdsopgaver Vigtigt at skelne fra depression og psychose 39

BETEENDE eller PSYKIATRI Beteende problemer skyldes hvad som er sket Reaktion på miljø. Reaktion på situation Kræver ikke medicin. Kræver person støtte Psykisk sygdom kan være på grund af svær belastning hos en person med risiko for psykisk sygdom. Eller opstår spontant. Psykisk sygdom må behandles medicinsk

HVAD KAN VI GØRE?? Hindre overvægt: og bevare livs glæde! Hvad er ideal BMI v PWS? BMI < 27? BMI over 30 kg/m2 : kaldes svær overvægt (normal BMI er 19-24 kg/m2) BMI siger ikke noget om fedt delen i kroppen Overvægt nedsætter den fysiske aktivitet Det er unormalt hvis vægt hindrer fysisk aktivitet Voksne kan løbe hvis de ikke er overvægtige! Overvægt giver diabetes 41

PÆDAGOGIK og MAD og PWS Ingen tvivl. Jeg får hvad jeg har brug for Ingen håb..jeg får ikke ekstra mad i dag Ingen skuffelse:::::::::::de passer på mig Ghrelin effekten: vished giver mindre sult!? Mange med PWS har brug for den tryghed Mange konflikter kan opstå ved utryghed 42

VÆGT og FYSISK AKTIVITET Hvis man spiser mere energi end man bruger lagres energien som fedt på kroppen! Vægten går op! Der er energi i al mad,men mest i fedt Rå og kogte grøntsger er (næsten)uden fedt, men med mange vitaminer Frugt øger blodsukker, giv ikke for meget! 43

EN SPECIEL DIET? NEJ: (men kaloriebehov kan være lavt ) SUND kost med lavt fedt indhold. Specielle diæter giver risiko for fejlenæring Følg diætistens råd Undgå at skulle diskutere maden! Lav en plan. Følg den. PWS er en sygdom som VI behandler VIGTIGT: Diætisten må kende PWS! 44

VÆGT og MAD 6 måltide per dag 3 store, 3 små Kan være ( som det passer den enkelte) kl: 7 10 12 15 18 20.30 Det giver konstant mæthed, jævnt blodsukker og alle føler sig sikre! Det skal ikkediskuteres Det største behov ved PWS er at være tryg Diætist 2-4 gange per år, og INDIVIDUEL KOST 45

PWS og Fysisk Aktivitet Bevægelse: Øger forbrænding også bagefter Opbygger muskler og knogler Styrker hjerte og lunger Forebygger aldring Øger immunforsvar Aerobic ( bevægelser): gå,løbe,svømme Styrketræning: særlige muskel grupper 46

PWS og fysioterapi Kontakt hver ½ - 1 år, eller oftere : tjekke led og muskler og forslag til øvelser: Dags-program hjemme 5-10 min til alle led og daglig motion mindst 30-40 min hver dag gerne daglig gåtur 2 gange ugentlig: sport: fx svømme, dans, For mange er det fint at det er ens hver dag! 47

MEDICINSK CHECK LISTE FOR VOKSNE MED PWS Besøg hos læge hver ½ -1 år Skriv jeres spørgsmål ned før besøget check: vægt og blod tryk. Lunger og hjerte og kredsløb, hud, ødem? Hud, tænder, led, ryggen medicin? Er kosten OK? Sexualitet? Behov for : blodprøver (hormoner, diabetes)? Diætist, fysioterapeut andre specialister? 48

FARESIGNALER VED PWS Vil ikke spise Kaster op Stille, mat og træt, ønsker bare at ligge Vil ikke stå eller bruge armen : knoglebrud? Vil ikke sove og har total ændret adfærd! 49

KRISER OPSTÅR VED PWS 50

KRISER OPSTÅR VED PWS Når støtten til personen er mindre end det, personen har brug for på det tidspunkt Opstår på grund af den særlige psyke ved PWS i de omgivelser personen er i. Forløbet afhænger af omgivelsernes reaktion

Selvværd og PWS Stor behov for at styrke selvværd Stor glæde af ros Vil gerne være betydningsfuld

PWS: ANGST og URO opstår ved: Kan ikke forklare sig Kan ikke forstå en anden person Skal skifte plan pludseligt Når aftaler ikke bliver holdt Mangler et måltid Uro, usikre nære voksne, uklare svar

PWS adfærd ved angst og uro Frustreret Argumenterer Vil ikke samarbejde Nægter Tvangsagtig adfærd Surhed Gentager spørgsmål Siger ikke noget

PWS: reaktion når man ikke forstår Gentager spørgsmål Sur Nægter Insisterer på man ved, hvad der er rigtigt Siger at en anden person, har sagt det man siger

Når man føler man ikke bliver hørt Først bliver man vred Så råber man Så skubber man, eller slår, skriger Når man føler afmagt og ikke har kontrol

Risiko for kriser især ved: FLYTNING SYGDOM LIVSÆNDRINGER (skole og arbejde osv) SKIFT AF PERSONALE TAB AF NÆRE PERSONER OGSÅ PERSONALE USIKKERHED OM, HVAD DER SKAL SKE

Hvad er vigtigt for de, der har PWS At føle sig sikker, at vide at nogen vil tage sig af dem, lige meget hvad der sker At omgivelserne forstår, at adfærdsproblemer og kriser ikke skabes med vilje,men fordi han eller hun ikke kan udtrykke sig godt nok

HVAD KAN VI GØRE AFLEDE OPMÆRKSOMHED VÆRE ROLIG SIG HVAD REGLER DER ER SØRG FOR AT PERSONEN IKKE KOMMER TIL SKADE PERSONALES HOLDNING ER DET VIGTIGSTE

EFTER KRISEN GENOPRET KONTROL FIND NOGET POSITIVT at sige til personen Nogle kan tale om det og forstår, hvad der skete, ikke alle kan HVIS man kan lære noget af det er det godt. Måske er det personale der lærer mest!

FOREBYGGE KRISER PLANLÆGGE KLARGØRE FORVENTNINGER FORKLARE MED BILLEDER HVAD DER SKETE VIGTIGT AT KENDE FAMILIE HISTORIEN VIGTIGT AT KENDE PERSONENS ADFÆRD FØR Personen kom til nuværende bolig

Personale og Kriser ved PWS PWS adfærden udløser en reaktion fra personale Hvordan personale klarer konflikten, det bestemmer hvordan det går Personale kan føle nederlag, hvis det ikke går godt Hvis personale har det dårligt: flere kriser!

PERSONALET ved KRISER IKKE VISE STORE FØLELSER LAV STEMME ALDRIG ARGUMENTERE TILBAGE, bare lytte KORT OG KLAR I SINE BESKEDER HOLDE PERSONEN FRA AT BLIVE SKADET