Vejledning om randzoner. Februar 2015

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om randzoner

Vejledning om randzoner

Vejledning om randzonelovens bestemmelser. 31. august 2012

Bekendtgørelse af lov om randzoner

Vejledning om randzoner og kompensation. April 2013

Bornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde

Vejledning til ansøgning om dispensation fra randzonelovens bestemmelser. November 2012

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

UDKAST 3. februar 2012

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august Oktober 2014

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om nationalt tilskud til obligatoriske randzoner

Status for randzoner

Mælkereduktionsordningen

Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen

Udkast. Lovtidende A. Udkast af 14. december 2015 til Bekendtgørelse om tilskud til ændret afvanding 1)

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Vejledning til ansøgning om tilskud til yngre fiskeres førstegangsetablering. Oktober 2011

Retteblad nr. 1 af 1. marts 2011 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011, december 2010 (Kontrolvejledningen)

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder

Vejledning om nationalt tilskud til randzoner (de minimis-støtte) September 2014

Vejledning om tildeling af omstruktureringsstøtte for dyrkningsåret 2007 til maskinstationer

Bivenlige planter til randzonerne her

Retteblad nr. 1 af 3. marts 2011 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2011, december 2010 (Kontrolvejledningen)

Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Lag Aabenraa Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa

Randzoner og bræmmer Af Cand.agro. Martin Skovbo Hansen,

Dato:

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Udkast. Lovtidende A. Kapitel 2 Definitioner 3. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Projekt: Projekt, som omhandlet i 1, stk. 1.

Brugerguide til Konverteringsskemaet Januar 2019

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud

Begrundelse for afgørelse Forinden der træffes afgørelse er arealets restriktioner blevet belyst. Se skema 1.

Din landbrugsstøtte i 2015

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder 1)

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Lovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler

Naturpakke Jordfordeling

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold

Vejledning om godkendelse til bedriftsrådgivning og udarbejdelse af naturplaner. Juni 2011

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

Bekendtgørelse om særlig støtte til landbrugere til etablering af flerårige energiafgrøder 1)

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

Aktuelt tinglyst dokument

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Vejledning om ansøgning om tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer i Østersøen

Tilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Erstatter tidligere fremsendte tilsagn

Forslag til lov om randzoner: KL s høringssvar

Retteblad af september 2008 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2008, maj 2008 (Kontrolvejledningen)

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Aktuelt tinglyst dokument

Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold 1)

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

BLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST

Brush-up. Ny lovgivning på vej i 2016 for landbruget 16. marts 2016

Krydsoverensstemmelse

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Høring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring:

Hvis du har spørgsmål til din konkrete sag, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Servitut. Ejendom: Matrikelnummer: Matrikelnummer: Ejer: Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Cvr-nr.:

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Regeringens plan for Grøn vækst

Beskyttet natur i Danmark

Tilladelse til skovrejsning Dato:

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Offentlig Høring. Reguleringsprojektet vedrører Tilløb C, E og D, hvor Tilløb C også modtager vand fra rørledningen Dejrup-Hennebjerg Grøft.

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema

Bekendtgørelse om tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner 1)

Nye penge til skovrejsning

FORPAGTNINGSKONTRAKT. Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted (i det følgende kaldt bortforpagter) bortforpagter herved til

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

Vejledning til ansøgning om tilskud til friluftsfaciliteter i tilknytning til fortidsminder

Transkript:

Vejledning om randzoner Februar 2015

Kolofon Vejledning om randzoner Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i Bidragyder(e): Center for Landbrug Forsidefoto: Randzoner, Midtjylland Fotograf(er): Thorsten Møller Olesen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 Fax: 3395 8080 E-mail: mail@naturerhverv.dk Hjemmeside: www.naturerhverv.dk ISBN 978-87-7120-637-1 1

Vejledning om randzoner 1. Vejledningens indhold... 3 2. Lovens formål og anvendelsesområde... 4 3. Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser?... 5 3.1 Offentlige vandløb og søer... 6 3.2 3 vandløb og søer... 6 3.3 Vandløb og søer med krav om 2- meter bræmmer... 7 3.4 Vandløb og søer med fastsat miljømål i de statslige vandplaner... 7 4. Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser?... 9 5. Hvad er tilladt i randzonen?... 11 6. Reduktion af randzonebredden ( 5)... 15 7. Offentlighedens adgang... 16 7.1 Vigtige regler for færdsel i randzoner... 16 7.2 Dispensationsmuligheder... 17 8. Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser ( 6)... 18 8.1 Hvem kan søge om dispensation?... 18 8.2 Hvad kan du søge om dispensation fra?... 18 8.3 Sådan søger du... 19 8.4 Hvad skal ansøgningen indeholde?... 19 8.5 Der er ingen tidsfrist... 20 8.6 Hvis din ansøgning bliver efterkommet... 20 8.7 Hvor længe gælder dispensationen?... 20 9. Kontrol... 20 10. Sanktioner... 20 11. Myndighedernes brug af oplysninger... 21 12. Klagemuligheder... 23 13. Retsgrundlag... 23 14. Adresser til NaturErhvervstyrelsen... 24 2

1. Vejledningens indhold I denne vejledning kan du finde information om udlægning af randzoner pr. 1. august 2014. Vejledningen omhandler reglerne om udlægning af randzoner efter lov nr. lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, som ændret ved lov nr. 563 af 18. juni 2012, og lov nr. 726 af 25. juni 2014. Loven og de to ændringer er skrevet sammen, og fremgår af lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014. I denne vejledning henvises der derfor til denne lovbekendtgørelse, når der henvises til randzonelovens regler. Vejledningen er senest opdateret i februar 2015, hvor der kun er foretaget få redaktionelle ændringer, der er i al væsentlighed er sket for at følge op på ændringen af randzonebekendtgørelsen på dette tidspunkt. Det vil som hidtil være den enkelte jordbrugers ansvar at udlægge randzoner korrekt inden for bedriften. Hvis du har spørgsmål til randzonereglerne og udlægningen af randzonearealet, kan du henvende dig til NaturErhvervstyrelsen. Hvis du har spørgsmål til, hvorvidt en sø eller et vandløb er omfattet af et af de fire kriterier nævnt i randzonelovens 1, stk. 1, kan du henvende dig til kommunen fsva. vandløb og søer omfattet af vandløbslovens 9 og 69 og naturbeskyttelseslovens 3, og til Naturstyrelsen fsva. vandløb og søer omfattet af de statslige vandplaner. Miljøministeriet har udarbejdet et kort over de randzonebærende vandløb og søer, og NaturErhvervstyrelsen har på baggrund af Miljøministeriets kort udarbejdet et randzonearealkort over, hvor der skal være randzoner. Kortene er tilgængelige på myndighedernes hjemmesider og er begge vejledende. Er et vandløb eller sø omfattet af et af de fire kriterier nævnt i randzonelovens 1, stk. 1, skal det have randzone, uanset om det er angivet i kortet eller ej. Modsat skal et vandløb ikke have randzone, selv om det er med på kortet, hvis det ikke er omfattet af et af de fire kriterier. Det er hensigten, at kortene løbende bliver opdateret, så de bedst muligt afspejler de faktuelle forhold. Hvis der sker væsentlige ændringer i forvaltningen af randzoneloven bliver det annonceret i NaturErhvervstyrelsens nyhedsbreve og på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Du vil løbende blive holdt ajour med ændringer, hvis du abonnerer på nyhedsbrevene. Du kan skrive dig op som abonnent via hjemmesiden. 3

2. Lovens formål og anvendelsesområde Randzoneloven har til formål at bidrage til at sikre et vandmiljø af god kvalitet og til at skabe mere ny natur. Efter loven skal der udlægges randzoner langs åbne vandløb i landzone og langs søer i landzone med et overfladeareal på mere end 100 m 2, som er omfattet af de regler, som fremgår af randzonelovens bestemmelser. Det vil sige åbne vandløb og søer større 100 m 2, som er klassificerede som offentlige efter 9 i vandløbsloven, omfattet af krav om 2 meter bræmmer efter 69, stk. 1 i vandløbsloven, beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven eller med fastsatte miljømål i de statslige vandplaner efter miljømålsloven (1. generations vandplaner) eller lov om vandplanlægning (2. generations vandplaner). Randzoner er en 9 meter bred dyrkningsfri zone, hvor det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler, gødning og anden jordforbedring, eller foretage anden jordbearbejdning. Gødskningsforbuddet omfatter således brugen af både gødningsprodukter og jordforbedringsmidler. Ved sprøjtemidler forstås alle plantebeskyttelsesmidler. Ved jordforbedringsmidler forstås alle produkter, der er bestemt til ændring af jords fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på indhold af plantenæringsstoffer. Ved dyrkning forstås en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster. Ved jordbearbejdning forstås al bearbejdning af jorden med henblik på dyrkning eller etablering af afgrøder. 4

3. Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser? Randzoneloven gælder for arealer, der grænser op til åbne vandløb i landzone og til søer i landzone med et overfladeareal større end 100 m 2, 1) der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, 2) der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, 3) der er omfattet af kravet om 2 meterbræmmer i 69, stk. 1, i lov om vandløb, eller 4) for hvilke der er fastsat miljømål i a) de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven eller b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning I det omfang, du etablerer nye vandløb eller søer større end 100 m 2 på bedriften, vil disse normalt blive omfattet af randzonelovens bestemmelser i det omfang, der er tale vandløb eller søer, som er omfattet af ovennævnte regler. Omvendt vil randzoner langs eksisterende søer eller vandløb bortfalde, hvis søerne eller vandløbene lovligt bliver rørlagt eller nedlagt. Randzoneloven omfatter vandløb og søer, der er udpeget eller beskyttet efter regler i anden lovgivning. Som udgangspunkt er der tale om regler, der sjældent ændres over tid. Der kan dog være tilfælde, hvor der sker justeringer, f.eks. når et vandløb klassificeret som offentligt bliver nedklassificeret. For at du kan nå at tilpasse driften til eventuelle ændringer i dine randzonearealer, er der med virkning fra 15. december 2014 tilføjet en regel i randzonebekendtgørelsen, som betyder, at du først har pligt til at overholde randzoneloven på de arealer, som bliver omfattet af randzoneloven på grund af en ændring i de 4 kriterier fra den 1. januar efter det tidspunkt, hvor ændringen af reglerne sker. Hvis ændringen af kriterierne betyder, at randzonekravet helt bortfalder, kan du opdyrke arealet med det samme. Hvis du fra 2015 har brugt randzonearealerne som miljøfokusområder efter reglerne i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen, skal du dog opretholde randzonen hele kalenderåret for at opfylde reglerne. Bemærk at randzonekravet kun bortfalder, hvis det pågældende vandløb eller sø slet ikke er omfattet af nogen af de 4 kriterier i randzoneloven. Du kan nedenfor læse mere om hvilke vandløb og søer, der præcist er omfattet af loven. Du kan også søge vejledning via NaturErhvervstyrelsens randzonearealkort, der kan vise dig, 5

hvor der sandsynligvis er randzoner på dine jorde. Bemærk, at randzonearealkortet udelukkende er vejledende. Hvis du konstaterer åbenlyse fejl på kortet, skal du henvende dig til den myndighed, der har ansvaret for den faktiske udpegning eller beskyttelse af vandløbene og søerne, dvs. kommunerne for så vidt angår de offentlige vandløb og søer efter vandløbslovens 9, vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, samt vandløb og søer med krav om 2 m bræmmer efter vandløbslovens 69, stk. 1, Naturstyrelsen for så vidt angår vandløb og søer omfattet af vandplanerne, og NaturErhvervstyrelsen for så vidt angår selve randzonearealet. De relevante myndigheder vil herefter behandle sagen, og eventuelle rettelser vil slå igennem ved førstkommende opdatering af data. 3.1 Offentlige vandløb og søer Der skal være randzone omkring offentlige vandløb og søer, der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb. Vandløb opdeles i to klasser: offentlige og private vandløb. Det er vandløbsmyndigheden, der efter høring bestemmer, hvilke vandløb der er offentlige vandløb. Øvrige vandløb er private. Vandløbsloven gælder for begge klasser vandløb, men for offentlige vandløb gælder, at vandløbsmyndigheden udarbejder regulativer og udfører vedligeholdelsen af vandløbene. Du kan læse mere om klassifikation af vandløb i vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 og bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en konkret vandløbsstrækning eller sø er offentlig, skal du kontakte kommunen, der er vandløbsmyndighed. 3.2 3 vandløb og søer Der skal være randzone om åbne vandløb og søer med et overfladeareal større end 100 m 2, der er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse. De fleste udpegede 3-vandløb er naturlige vandløb, som kan være enten regulerede eller uregulerede. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler er også taget med, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og planter. 6

Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Den sædvanlige vedligeholdelse har til formål at sikre, at vandløbets skikkelse og vandføringsevne ikke ændres. Den er for de offentlige vandløbs vedkommende beskrevet i vandløbsregulativerne. Søer og vandhuller er beskyttede, når de er større end 100 m 2. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om 3 vandløb og 3 søer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb eller sø er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal du kontakte din kommune, da kommunen er myndighed i forhold til naturbeskyttelseslovens 3. 3.3 Vandløb og søer med krav om 2- meter bræmmer Der skal være randzone om vandløb og søer med et overfladeareal større end 100 m 2, der er omfattet af kravet om 2- meter bræmmer i 69, stk. 1 i lov om vandløb. Hvis der er krav om en 2-meter bræmme efter vandløbsloven langs et vandløb eller en sø, skal der altid være en randzone. Har du krav om en 2-meter bræmme omkring et vandløb eller en sø, skal du kun udlægge en 7 meter randzone, så den totale bredde udgør 9 meter. 2-meter bræmmerne indgår altså i den samlede randzonebredde. Du kan læse mere om 2 meter bræmmer i Naturstyrelsens vejledning om bræmmer langs vandløb og søer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er krav om 2 meter bræmmer, skal du kontakte kommunen, der som vandløbsmyndighed administrerer bestemmelsen om 2 meter bræmmer. 3.4 Vandløb og søer med fastsat miljømål i de statslige vandplaner Vandplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. 7

Der skal være randzone om vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2 med fastsatte miljømål i de statslige vandplaner efter miljømålsloven (1. generations vandplaner) eller lov om vandplanlægning (2. generations vandplaner). Det er Miljøministeriet, der fastlægger, hvilke søer og vandløb der er omfattet af de statslige vandplaner. Der vil i stort omfang være overlap mellem vandløb og søer, som er omfattet af de 3 øvrige kriterier. Du kan læse mere om vandplanerne på Naturstyrelsens hjemmeside. 8

4. Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser? Randzoneloven gælder ikke for arealer, der anvendes til skov, have, park eller dambrugsaktiviteter. Produktionsanlæg som fx gyllebeholdere, ajlebeholdere, regnvandslaguner til vandingsanlæg, spildevandsanlæg, kartoffelvandssøer og lign. er kun omfattet af randzoneloven i det omfang, at de samtidig er omfattet af en eller flere af de 4 ovennævnte kriterier, som nævnt i afsnit 3. I Darum-Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Rejsbymarsken, Ballummarsken og Tøndermarsken gælder reglerne i randzoneloven kun for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for marskområderne i Syd- og Sønderjylland. Det svarer til de vandløb, der tidligere blev kaldt de højt målsatte vandløb. Disse marskområder fremgår af randzonearealkortet. For de områder med marsklignende strukturer, som NaturErhvervstyrelsen har udpeget, gælder tilsvarende, at reglerne i randzoneloven kun gælder for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for de pågældende områder, altså de før omtalte højt målsatte vandløb. Disse områder fremgår ligeledes af NaturErhvervstyrelsens randzonearealkort. Nedenstående arealer betragtes som skov og er derfor undtaget randzonelovens bestemmelser: Arealer, hvorpå der er fredskovspligt, er som udgangspunkt skov. Dog er arealer, der udnyttes som landbrugsjord på fredskovsarealer, ikke at betragte som skov. Det vil i praksis sige, at arealer, hvor der på almindelige vilkår kan opnås støtte fra ordningen Grundbetaling, ikke er undtaget randzonelovens bestemmelser. Juletræer i fredsskov er ligeledes undtaget randzoneloven. Arealer med skovrejsningstilsagn, hvor skovrejsningen er påbegyndt på de enkelte arealer, betragtes som skov. Arealer i skovrejsningsområdet, der fortsat udnyttes som landbrugsjord, betragtes ikke som skov. Træbeplantede arealer større 0,5 ha, herunder nyplantede arealer, der enten har udviklet sig til eller kan udvikle sig til højstammede træer og sluttede bevoksninger, betragtes som skov. Undtaget herfra er arealer med juletræer og pyntegrønt, frugtplantager, læhegn og flerårige energiafgrøder i kort omdrift. Jagtremiser er således også at betragte som skov, såfremt det beplantede areal er over 0,5 ha, og der er eller kan dannes sluttet højskov. Såfremt man ønsker at ny-etablere skovbevoksninger på arealer, der er omfattet af randzoneloven, kan der søges om dispensation hos NaturErhvervstyrelsen. Hvis man har 9

skovrejsningstilsagn er dispensation unødvendig hvis etableringen sker uden brug af sprøjtemidler, gødning og andre jordforbedringsmidler. Minivådområder er som udgangspunkt omfattet af randzoneloven, men hvis NaturErhvervstyrelsen har givet et projekttilsagn til minivådområdet, kan der dispenseres fra randzoneloven, jf. afsnit 8. 10

5. Hvad er tilladt i randzonen? Du anvende randzonearealerne til følgende: Du kan have vedvarende græs i randzonen, hvis dette sker uden brug af gødskning, jordforbedringsmidler, sprøjtning eller jordbearbejdning, og hvis det i øvrigt ikke er i strid med anden lovgivning. Græsarealer i randzonen kan både anvendes til slæt og til afgræsning. Afgræsningen bør understøtte formålet med randzonerne; nemlig at reducere udvaskning af næringsstoffer. Derfor bør afgræsningen være ekstensiv og have karakter af naturpleje. Det er vigtigt, at plantedækket i randzonen ikke ødelægges, så antallet af dyr bør tilpasses arealet. Bemærk at der kan gælde særlige regler for afgræsning i forbindelse med anden landbrugsstøtte. Du kan omlægge vedvarende græsarealer i randzonerne. Der skal mindst gå 7 år mellem hver omlægning. Hvis du omlægger et areal med vedvarende græs, skal du sikre dig, at omlægningen ikke er i strid med anden lovgivning, herunder 3 i naturbeskyttelsesloven eller er udpeget som Miljømæssigt Sårbare Områder (MSO). Kort over de udpegede MSO områder kan ses her. Du kan foretage den jordbearbejdning, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer på arealer, der hidtil har ligget udyrket hen, eller hvor der er høstet flerårige afgrøder. 1. gangs etablering af græsarealer skal ske uden brug af sprøjtning, gødskning eller andre jordforbedringsmidler. Vi anbefaler frøblandinger 24, 25,26, 36 og 44. Flerårige afgrøder, der er lovligt etableret i randzonen, kan høstes. Afgrøden må dog hverken sprøjtes, gødskes eller tilføres jordforbedringsmidler. Når afgrøden er høstet, kan du foretage den jordbehandling, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer. Randzoneloven indeholder ikke yderligere begrænsninger i forhold til plantedækket i randzoner, men søger du landbrugsstøtte til din bedrift, skal du overholde de relevante krav til plantedække. Du kan uden at søge dispensation bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med fx rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Det er også tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Du må også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdningen ikke sker i dyrkningsøjemed. Dette uanset reglen om, 11

at jordbearbejdning i randzonen ikke er tilladt. Nedpløjning/fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2 meter-bræmme, jf. vandløbsloven. Det er tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonen ind mod marken, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. randzonen ligger i tilknytning til omdriftsarealer 2. der ikke er tale om erhvervsmæssig dyrkning 3. der udelukkende er tale om en frøblanding af mindst 3 forskellige arter af bivenlige hjemmehørende eller etablerede planter, som fremgår af listen nedenfor, 4. den jordbearbejdning, der er nødvendig for udsåning i randzonen, foretages i foråret, og 5. jordbearbejdningen og udsåningen ikke strider imod anden lovgivning, som f.eks. 3 og pløjeforbuddet i de udpegede MSO-områder, og der ikke anvendes bekæmpelsesmidler, gødning eller anden jordforbedring inden for randzonen i forbindelse med udsåning og dyrkning. Ved den nødvendige jordbehandling forstås udelukkende den jordbehandling, der er nødvendig for en tilfredsstillende etablering af de bivenlige blomstrende planter. En skånsom jordbehandling i form af harvning vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig, og vil være at foretrække frem for pløjning og/eller fræsning, da jordbehandlingen reducerer miljø effekten af randzonen i forhold til tilbageholdelse af næringsstoffer. Liste over de bivenlige eller etablerede planter, der kan anvendes i randzonen Dansk navn Krybende læbeløs Ramsløg Tusindfryd Hjulkrone Klokkeblomst Engkarse Kommen Kornblomst Cikorie Høgeskæg Vild gulerod Kartebolle Slangehoved Gederams Lådden dueurt Liste over Latin Ajuga repens Allium ursinum Bellis perennis Borago officinalis Campanula sp. Cardamine pratensis Carum Carvi Centaurea sp. Cichorium intybus Crepis sp. Daucus carota Dipsacus sp. Echium vulgare Epilobium angustifolium Epilobium hirsutum 12

Dansk navn Boghvede Alm. Mjødurt Korsknap Blåhat Oliehør Kællingetand* Kattehale Katost Humlesneglebælg* Lucerne* Stenkløver* Vandmynte Esparsette* Merian Serradel* Honningurt Kodriver Brunelle Vorterod Ranunkel Farve-Reseda Eng-Salvie Stenurt Alm. gyldenris Galtetand Djævelsbid Lægekulsukker Rejnfan Kortlæbe Timian Gul kløver* Alsikekløver* Blodkløver* Bugtet kløver* Rødkløver* Hvidkløver* Baldrian Vikke* Liste over Latin Fagopyrum esculentum Filipendula ulmaria Glechoma hederacea Knautia sp. Linum usitatissimum Lotus sp. Lythrum salicaria Malva sp. Medicago lupulina Medicago sativa Melilotus sp. Mentha aquatica Onobrychis sp. Origanum vulgare Ornithopus sativus Phacelia tanacetifolia Primula sp. Prunella vulgaris Ranunculus ficaria Ranunculus sp. Reseda luteola Salvia pratensis Sedum sp. Solidago virgaurea Stachys sp. Succisa pratensis Symphytum officinale Tanacetum vulgare Teucrium scorodonia Thymus pulegioides Trifolium campestre Trifolium hybridum Trifolium incarnatum Trifolium medium Trifolium pratense Trifolium repens Valeriana sp. Vicia sp. Planter markeret med * er kvælstoffikserende planter, der er omfattet af begrænsningen i bekendtgørelsens 6, stk. 1, nr. 4. 13

14 Der er desuden en række muligheder for opbevaring, afholdelse af arrangementer og andre aktiviteter i randzonerne. Dem kan du læse mere om tilladte aktiviteter i randzonen NaturErhvervstyrelsens hjemmeside under Kort og godt om randzoner hvad gør jeg?

6. Reduktion af randzonebredden ( 5) De 5 pct. reduktioner, der er meddelt både efter og efter ændringen af randzoneloven er gældende, uanset at bedriftens samlede randzoneareal ikke længere overstiger 5 pct. som følge af ændringer i de 4 kriterier. Hvis der er medtaget vandløbsstrækninger i din 5 pct. reduktion, som ikke er omfattet af randzoneloven, kan din 5 pct. reduktion genoptages. Det vil sige, hvis der siden, du ansøgte om 5 pct. reduktion, er kommet afklaring fra kommunen vedrørende vandløb på din bedrift, om at vandløbene ikke er omfattet af randzoneloven den 1. september 2012, kan du få genoptaget din 5 pct. reduktion, og få beregnet en ny reduktion. Hvis der på den anden side er kommet afklaring fra kommunen om, at der er flere vandløbsstrækninger på din bedrift end der indgik i din reduktionsansøgning 2012, kan du ikke få genoptaget din 5 pct. reduktionsansøgning. Så kan der i stedet søges om dispensation efter 6. 15

7. Offentlighedens adgang Reglerne for offentlighedens adgang til randzonerne adskiller sig ikke fra de regler, der gælder for øvrige landbrugsarealer. Naturbeskyttelsesloven giver offentligheden adgang til udyrkede arealer, og derfor vil der som hovedregel være adgang til randzonerne, når de fremtræder som et udyrket areal i naturbeskyttelseslovens forstand. Om et areal kan betragtes som udyrket efter naturbeskyttelsesloven, beror på en konkret vurdering, hvor følgende kan indgå i vurderingen: En alsidig plantevækst (mange slags græsser og/eller meget ukrudt) tyder på, at arealet er udyrket Hvis afgrøden (typisk græs) efter slåning ikke anvendes, men blot efterlades på marken, kan det tyde på, at arealet er udyrket Bemærk, at fx pløjemarker og stubmarker betragtes som dyrkede arealer. Der er ikke adgang til indhegnede arealer, hvor der går græssende dyr. I tilfælde af, at der opstår uenighed om adgangen til et areal, er det kommunen, der træffer afgørelse. Indtil denne afgørelse foreligger, skal offentligheden rette sig efter lodsejers anvisninger. 7.1 Vigtige regler for færdsel i randzoner Såfremt der er lovlig adgang til arealerne, må borgeren færdes til fods i randzoner, der er udyrkede. Hunde skal til enhver tid føres i snor. Lovlig adgang betyder, at man ikke først skal gå igennem et dyrket areal, fx en korneller rapsmark. Der er ikke adgang til randzoner, hvis de er indhegnede, eller hvis der går græssende husdyr på arealet. Der er ikke adgang til randzoner, hvor der foregår landbrugsarbejde. Det er dog et krav, at der ved de almindeligt anvendte indgange er skiltet med lukning af området. Det skal fremgå af skiltet, i hvilket tidsrum forbuddet gælder Det er i nogle tilfælde muligt at søge om tilladelse til lovligt at lukke sin randzone for offentlig adgang. Se mere under punkt 8 om dispensationer. Lodsejeren er ikke forpligtet til at opretholde randzonernes tilstand af hensyn til befolkningens adgang. Lodsejeren har heller ikke pligt til fx at anlægge eller vedligeholde stier i randzoner. 16

7.2 Dispensationsmuligheder Du kan med hjemmel i randzoneloven søge om dispensation fra bestemmelsen om, at randzonerne er åbne for færdsel efter reglerne i naturbeskyttelsesloven når særlige forhold taler for det. Ved særlige forhold menes fx, at offentlighedens adgang til randzonen vil belaste dig unødigt hårdt på grund af særlig bynær beliggenhed, eller at adgangen vil genere din bolig, hvis hus eller have ligger mindre end 100 meter fra randzonen. Det bemærkes, at særlige forhold ikke omfatter hensynet til dyrelivet. Her henvises til kommunerne, som varetager administrationen af adgangsreglerne i naturbeskyttelsesloven. Det er altid lodsejeren selv, som skal søge om begrænsning af offentlighedens adgang til randzonen, på grund af randzonens beliggenhed i forhold til lodsejers hus eller have. Det gælder også, selv om ejeren har bortforpagtet den pågældende randzone. Det skal bemærkes, at dispensation kun vil blive givet i helt særlige tilfælde. Når du søger om dispensation fra kravet om offentlighedens adgang til randzonen, skal du i ansøgningen oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation oplyse om, hvilke arealer du søger om dispensation for indsende et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation, herunder at der rent faktisk er adgang til arealerne Der henvises til afsnit 8 om yderligere oplysninger om virkningen m.v. af dispensationer. 17

8. Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser ( 6) NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra randzonelovens bestemmelser. 8.1 Hvem kan søge om dispensation? Det er den person, der har rådighed over randzonearealerne på det tidspunkt, hvor dispensationen skal gælde, som kan søge om dispensation. Hvis arealerne skifter rådighedshaver, skal der indsendes en ny dispensationsansøgning også selv om anvendelsen af de pågældende arealer ikke skifter karakter. 8.2 Hvad kan du søge om dispensation fra? I visse tilfælde kan du søge om dispensation fra forbuddet mod at gødske, sprøjte, dyrke eller foretage anden jordbearbejdning på randzonearealet eller på dele af randzonearealet. Du kan søge om dispensation i tilfælde af, at du som landbruger finder, at du bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, når du skal udlægge randzoner, da arealet i randzonen bidrager med en væsentlig del af bedriftens økonomi. Det kan fx være, hvis du har arealer med særlige højværdiafgrøder, juletræer, væksthuse, forsøgsanlæg (fx minivådområder) og lignende. Det kan endvidere være i tilfælde, hvor du har store randzonearealer og stor husdyrproduktion uden mulighed for at tilforpagte nyt harmoniareal eller træffe andre foranstaltninger og dermed får uforholdsmæssigt store problemer med overholdelse af harmonireglerne. Desuden kan særlige dyrkningsformer give adgang til dispensation, hvis den pågældende dyrkningsform er ønskelig ud fra landskabelige eller fredningsmæssige hensyn. Herudover har du mulighed for at søge om dispensation til målrettet sprøjtning mod invasive eller giftige arter i randzonen. Bemærk, at det ikke kræver dispensation at bekæmpe kæmpebjørneklo. Dispensation, når 5 pct.-reglen ikke kan anvendes Du kan også søge om dispensation i særlige situationer, hvor reglerne om 5 pct.-reduktion ikke kan anvendes, fx hvis ansøgningsfristen er udløbet. I dispensationstilfældene vil du som hovedregel ikke opnå en automatisk nedsættelse af randzonearealet til 5 pct., men du vil i særlige tilfælde kunne reducere randzonebredden ud fra en konkret vurdering af randzonernes betydning for bedriften. En sådan reduktion kan være relevant i følgende tilfælde: 18

Bedrifter med tilforpagtede arealer, hvor de tilforpagtede arealer har meget få randzoner, men bedriftens egen jord har mange randzoner, således at den samlede andel af randzoner udgør mindre end 5 pct. Her kan du søge om dispensation, når forpagtningen ophører. Hvis en ejendom har været bortforpagtet den 1. september 2012, og den efter bortforpagtningens ophør atter indgår i ejerens bedrift, kan du søge om dispensation, hvis bedriften efter endt bortforpagtning får en meget høj procentdel af randzoner. Du kan søge om dispensation, hvis bedriftens areal med randzoner udgør en meget høj procentdel af de dyrkede arealer. Hvis fx bedriften har meget skov, kan den samlede andel af randzoner være under 5 pct., selv om randzonerne udgør en væsentligt større del af de dyrkede arealer. Hvis der er kommet afklaring fra kommunen vedrørende specifikke vandløbsstrækninger, hvor der har været tvivl, om de var omfattet af mindst et af de 4 kriterier, og dermed omfattet af randzoneloven. Hvis bedriftens areal med randzoner dermed udgør en meget høj procentdel af de dyrkede arealer (over 5 pct.), kan du søge dispensation på det grundlag. For dispensationer gælder, at de blot vil blive givet i helt særlige tilfælde. Dispensationer givet før lovændringen er trådt i kraft gælder forsat til udløb. 8.3 Sådan søger du Du kan søge om dispensation fra randzonelovens bestemmelser ved at indsende en email eller brev. Ansøgningen skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, Center for Landbrug, Nyropsgade 30, 1780 København eller pr. e-mail til landbrug@naturerhverv.dk. 8.4 Hvad skal ansøgningen indeholde? Når du søger om dispensation fra kravet om forbud mod dyrkning, gødskning og sprøjtning i randzonen, skal du i ansøgningen oplyse om, hvilke bestemmelser du søger om dispensation fra, og oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation oplyse om, hvilken periode du søger om dispensation for 19

oplyse hvilke arealer, du søger om dispensation for, og deres størrelse indsende et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation 8.5 Der er ingen tidsfrist Du kan løbende søge om dispensation. Du skal være opmærksom på, at en ansøgning om dispensation ikke har opsættende virkning i sagsbehandlingsperioden. Det vil sige, at du skal overholde randzonelovens bestemmelser, så længe din ansøgning er under behandling. 8.6 Hvis din ansøgning bliver efterkommet En eventuel dispensation vil typisk blive givet på visse betingelser og ofte med en tidsbegrænsning. 8.7 Hvor længe gælder dispensationen? En dispensation kan enten gælde for en afgrænset periode (fx ved bekæmpelse af invasive eller giftige arter) eller for en længere årrække (fx gødskning/sprøjtning frem til endelig hugst af juletræer). Hvis en længerevarende dispensation ikke er udnyttet inden tre år, bortfalder den. 9. Kontrol NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med, at bestemmelserne i lov om randzoner overholdes. 10. Sanktioner Overtrædelser af reglerne om randzoner, uanset om disse fremgår af loven eller bekendtgørelsen, kan straffes med bøde. 20

11. Myndighedernes brug af oplysninger For at kunne administrere ordningerne har NaturErhvervstyrelsen brug for en række oplysninger. Hvordan disse oplysninger indhentes og behandles er beskrevet i de følgende afsnit. Brug af data i ansøgningsskemaet Oplysningerne i ansøgningsskemaet vil blive brugt af Fødevareministeriet, herunder NaturErhvervstyrelsen, til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol af de meddelte tilsagn. Endvidere vil oplysningerne blive brugt af Fødevareministeriet og tredjemand til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. NaturErhvervstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de pågældende data, herunder at databehandlingen overholder gældende lovkrav (se afsnit nedenfor). Registrene føres og opbevares elektronisk hos NaturErhvervstyrelsen. Opbevaring af kontroloplysninger Oplysninger, der indhentes til kontrol vil blive opbevaret i NaturErhvervstyrelsen til brug for kontrol af flere støtteordninger. Oplysningerne vil endvidere blive brugt til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. Ved at anvende oplysningerne til kontrol af flere støtteordninger skal oplysningerne kun indhentes én gang. NaturErhvervstyrelsen vil ved genbrug af oplysningerne sikre, at du har indsigt i, hvilke data der anvendes, så forkerte oplysninger kan rettes. Den registreredes rettigheder Persondataloven giver dig ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger NaturErhvervstyrelsen har registreret om dig. Du har også ret til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelt urigtige eller vildledende oplysninger. Læs her vejledning vedrørende anvendelse af oplysninger fra Fællesskemaet, herunder offentliggørelse på internettet, jf. Persondataloven: 21

Når du indsender Fællesskema, skal du være opmærksom på følgende forhold, som relaterer sig til Persondatalovens 28, stk. 1 at de afgivne oplysninger i skemaet vil blive behandlet i forbindelse med afgørelse om udbetaling af kompensation fra NaturErhvervstyrelsen under EAFRD (EU s landdistriktsordning). at NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig. I henhold til andre relevante paragraffer i persondataloven har du følgende muligheder at anmode om indsigt i hvilke oplysninger, behandlingen af din ansøgning omfatter, jf. 31. på begæring, har krav på at få slettet, berigtiget eller blokeret oplysninger, som viser sig urigtige eller vildledende, eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen, jf. 37. Samtidig skal du være opmærksom på, at der i 2008 er vedtaget en EU-forordning, efter hvilken det kræves, at oplysninger i Fællesskemaet om fornavn, efternavn, evt. firmanavn, den fulde adresse samt størrelse af det modtagne tilskudsbeløb bliver offentliggjort på Internettet. Oplysningerne kan også behandles af danske og europæiske revisions- og undersøgelsesorganer med henblik på at værne om EU s finansielle interesser. Du kan få nærmere oplysninger om disse forhold og persondataloven generelt ved at henvende dig til NaturErhvervstyrelsens enhed Jura. 22

12. Klagemuligheder Hvis du er uenig i NaturErhvervstyrelsen afgørelse, kan du påklage afgørelsen til Fødevareministeriets Klagecenter. Klagen skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Klager indsendt efter fristens udløb vil normalt ikke blive behandlet. Fødevareministeriets Klagecenter kan dog inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Du bedes sende klagen til: Fødevareministeriets Klagecenter, c/o NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø- og Biodiversitet Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: miljobio@naturerhverv.dk NaturErhvervstyrelsen oversender herefter klagesagen med bemærkninger til Fødevareministeriets Klagecenter. NaturErhvervstyrelsen kan dog også genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at NaturErhvervstyrelsens afgørelse er gældende, og du har pligt til at følge reglerne i randzoneloven og bekendtgørelsen, indtil styrelsens afgørelse eventuelt ændres. 13. Retsgrundlag De væsentligste retsregler for randzoner fremgår af: Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 Bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli af 30. juli 2014 om randzoner, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1299 af 9. december 2014 Bekendtgørelse nr. 559 af 28. maj 2014 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse nr. 560 af 28. maj 2014 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser 23

14. Adresser til NaturErhvervstyrelsen Randzoneloven administreres af: NaturErvhervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø & Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 33 95 80 00 E-mail: miljobio@naturerhverv.dk 24

Vejledning om randzoner og kompensation Februar 2015 ISBN 978-87-7120-637-1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 Fax. 3395 8080 E-mail: mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk