Randzoner og bræmmer Af Cand.agro. Martin Skovbo Hansen,

Transkript

1 Randzoner og bræmmer Af Cand.agro. Martin Skovbo Hansen, Status Med regeringens vedtagelse af den ny randzonelov har du forpligtigelsen til at udlægge randzoner, men du har ikke nødvendigvis retten til at få kompensation for det tab, du derved pådrages. Tabet vil være i størrelsesordenen ca. 2,- til ca. 7,- kr. pr. løbende meter randzone med en bredde på 8 m, svarende til et beløb på ca ,- kr. til ca ,- kr. pr. ha årligt, som det er beregnet af Videnscenteret for Landbrug. Det gælder desuden, at der er Frist til den 30. september 2012 til at få slettet forkert udpegede randzoner. Frist til den 30. september 2012 til at få randzonebredden reduceret (5% grænsen) Frist til d. 30. september 2012 til at få rettet manglende udpegning Adgang for offentligheden fra 1. september 2012 jævnfør bestemmelserne i NaturBeskyttelsesLoven (NBL) Randzonen Dyrkningsfrie zone er i alt på 10 m, og består af 2 m bræmmen samt yderligere 8 m randzone. Den dyrkningsfrie zone er i alt 10 m og udgøres af: Bræmmen på 2 meter og hører under bræmmebestemmelserne i vandløbslovens 69 og er erstatningsfri. Den dyrkningsfrie zone på i alt 10 m, hvor arealet fra 2 m til 10 m er under randzoneloven med kompensation. Det vil sige, at der skal udlægges ekstra 8 m randzone oven i den dyrkningsfrie 2 m bræmme langs vandløbet. Hvis der ikke i forvejen er udlagt en 2 m bræmme langs vandløbet, ydes der kompensation for de fulde 10 m randzone. Den dyrkningsfrie zone skal efter randzoneloven udlægges ved alle åbne vandløb og søer over 100 m2. I alt skal ca ha udtages af dyrkningen, svarende til et areal som Falster. Det er et resultat af et politisk forlig og indført som en generel regulering med det formål årligt at tilbageholde ca tons kvælstof og ca. 160 tons fosfor. Randzonen skal etableres senest d. 1. september 2012 og må ikke gødskes, pesticidbehandles eller dyrkes. For at være støtteberettiget til Enkeltbetalingen skal arealet anmeldes som et udyrket areal eller med en afgrødekode for græs. Det er tilladt at anvende en græsafgrøde til slæt eller afgræsning. Afhængig af EBafgrødekoden skal græsset slås minimum en gang årligt og for udyrkede arealer minimum hvert andet år. Græsafgrøden må i randzonen omlægges højst hvert 7. år. Det mest praktiske må være at etablere græs og holde flerårige ukrudtsarter som eksempelvis tidsler, skræpper og bjørneklo, samt opvækst af vedplanter nede ved regelmæssig slåning og afpudsning af randzonen. 1

2 Hvad koster det dig? Tabet ved udtagningen er af VidenCentret beregnet til mellem 2.900,- kr og ca ,- kr pr. ha årligt. Det vil sige, at tabet pr. løbende meter randzone á 8 m bredde er godt 2,- kr op til ca 7,- kr årligt: 1 ha = 1250 m løbende randzone á 8 m i bredden Tabet pr. ha 2.900,- kr 8.700,- kr Tab pr. løbende m randzone a 8 m 2,32 kr 6,96 kr Kompensation ifl. NaturErhvervsstyrelsen (NES): permanent græs EB-arealer pr ha/år 1.200,- kr 2100,- kr pr løbende m randzone a 8 m 0,96 kr 1,68 kr Kompensation skal således forstås bogstaveligt og dækker altså ikke tabet. Jo bedre jordbonitet og højere udbytte, samt jo større kornprisen er, desto større bliver tabet. Den økonomiske konsekvens vil være vidt forskellig fra landmand til landmand og hver enkelt må afgøre med sig selv, om og hvorledes der skal reageres. Realiteten er, at reguleringen rammer forskelligt og vilkårligt forstået i den forstand, at det handler om din marks placering i forhold til vandløbet eller søen. Værktøjet er søgt opblødt ved at indføre max. 5% grænsen, således at en landmand ikke skal udtage mere end 5% af sit areal til randzoner. - Men først skal du lige finde ud af, hvilke vandløb og søer, du har på dine arealer, for efter loven er du selv ansvarlig for indberetningen. Det vil sige, at hvis du har søer og vandløb, der ikke er udpeget på kortene, skal der efter loven alligevel være randzoner. o Så spørgsmålet er: Hvornår er et vandløb defineret som et vandløb? - Dernæst skal du sikre dig, at alle vandløb er med, så du sikres kompensationen - Og som det 3. punkt skal du inden fristen d. 30 september 2012 søge om at få reduceret randzonearealet ned til de maksimale 5% randzoner af bedriftens totale areal (5%-grænsen). o Har du tilforpagtet jord, skal ejeren skrive under på, at bredden på randzonen reduceres. Hvornår er et vandløb et vandløb? Hvis vandløbet er udpeget på kortene i vandplanerne som målsat, skal der være en 2 m bræmme plus yderligere 8 m, eller er vandløbet åbenlyst vandførende hele året, er det omfattet af vandløbsloven og skal omgives af 10 m randzone. I tvivl kan man blive om mange af de drængrøfter, der er udgravet i forbindelse med dræning af markarealerne og alene afleder vand fra drænene. 2

3 Her bliver det relevant at se på definitionen af vandløb: Ifølge NaturErhvervStyrelsen er et vandløb, faktaboks 1: Faktaboks 1: Definition på et vandløb, jvf. NaturErhvervsstyrelsen's faktaark: - Et vandløb skal være vandførende for at være omfattet af randzoneloven. - At et vandløb er "vandførende" betyder dels, at vand føres fra et sted til et andet og er således ikke stillestående, dels at der er tale om tydelig vandføring i den største del af året. - De vandløb, der er omfattet af randzoneloven, svarer til de vandløb, der er omfattet af vandløbsloven. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb er omfattet af vandløbslovens regler, kan kommunen vejlede herom. - Om et vandløb er omfattet af randzonelovens regler beror på en konkret vurdering af, om der er en klart afgrænset terrænfordybning, som stadigt eller nogenlunde regelmæssigt er vandførende. I juni har Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening (KL) og NaturErhvervstyrelsen udsendt en fælles vejledende information netop for at skabe klarhed. Heri bliver det også nævnt, at kommunen er vandløbsmyndigheden og skal afgøre tvivlstilfælde. Faktaboks 2: Vandløbsloven forudsætter en terrænformation, der efter almindelig opfattelse kan kaldes "et vandløb". Som minimum må man kræve en klart afgrænset terrænfordybning, som stadigt eller nogenlunde regelmæssigt er vandførende. De skyllefurer, som opstår efter voldsomme regnskyl eller kraftigt tøbrud, opfylder ikke dette krav, og det samme gælder skelgrøfter, vejgrøfter, lavninger o.l., som ikke regelmæssigt er vandførende. Desuden karakteriseres et åbent vandløb som et vandløb, der ikke er rørlagt eller på lignende måde er skjult eller lagt under terrændække. Og videre: At vandløbet skal være stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende indebærer dels, at vand føres fra et sted til et andet, og således ikke er stillestående, og dels at der er tale om vandføring i den største del af året. Det forhold, at et vandløb udtørrer i en tør periode, normalt en sommerperiode, bevirker ikke, at der ikke vil være tale om et vandløb, men det er en forudsætning, at vandløbet er tydeligt vandførende i hovedparten af året. Der kan ikke fastsættes et bestemt antal dage, hvor der skal være vandføring pr. år, for at der er tale om et vandløb, da nedbørsforholdene kan variere meget fra år til år. Kommunerne er vandløbsmyndighed. Kilde: ID=46773&PID=414875&NewsID=7322&Action=1&utm_source=foedevareerhvervs_nyhedsbrev&utm_medium= &utm_campaign=nyhedsbrev Miljøkonsulenten har stillet spørgsmålet til en kommune og fået svaret: Der kan godt være tale om et vandløb i vandløbslovens forstand, hvis der er dyr eller planter, der er karakteristiske for et vandløb. Endog udtørring om sommeren udelukker ikke, at der er tale om et vandløb. Det vil sige, at rette grøfter, som landmænd har etableret i forbindelse med dræning alene til afledning af vand fra markerne, kan blive vurderet omfattet af vandløbsloven og dermed er der pålagt en randzone på 10 m. Men det beror på en konkret vurdering af kommunen. Denne vurdering vil også afhænge af den enkelte kommunes administrationsgrundlag og formentlig også landmandens argumentation. Derfor er det formålstjenligt at bede kommunen tage stilling til sagen inden fristen 30. september 2012, vel vidende at kommunerne har gjort det klart, at de ikke har ressourcerne til at medvirke i disse sagsbehandlinger. Så landmanden er sat i et skisma, og i virkelighedens verden bliver landmanden nok nødt til at tage chancen og bede om sletning af en randzone i NaturErhvervsstyrelsen og så håbe, at fjernelsen fra kompensationskortet ikke senere omgøres af kommunen. 3

4 Hvad gør du nu? 1. Få slettet forkert udpegede randzoner Vigtigst er naturligvis at få slettet en fejlagtig udpegning af randzonen omkring eksempelvis drængrøfter inden fristen d. 30. september Randzonen skal alene etableres rundt om søer og langs åbne vandløb. Altså kommer det til at handle om definitionen på et vandløb jævnfør vandløbsloven. Som det fremgår af faktaboks 1, skal et vandløb være tydeligt vandførende i den største del af året. Hidtil har regionplanen bestemt, hvilke vandløb og søer, der skulle have 2 m bræmmer. Siden har vi fået Vandplanerne, der nu er gældende lov (jævnfør Miljømålsloven). Resultatet er, at vi bliver nødt til at forholde os til udpegningerne af søer og vandløb med målsætningerne i Vandplanerne af: Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Maksimalt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Er et vandløb udpeget med en af målsætningerne skal der være 2 m bræmme, og der skal suppleres med yderligere 8 m, som der ydes kompensation til, således den dyrkningsfrie zone, randzonen langs vandløbet i alt bliver på 10 m. Er vandløbet ikke udpeget, og mener man, at vandløbet ikke er et vandløb, må man argumentere for sagen overfor kommunen, der skal træffe afgørelsen. Sammen med kortene med vandplanerne fra Miljøministeriet, markkort, kort fra ArealInfo og eventuelt drænkort samt sine egne iagttagelser vil man kunne argumentere for den fejlagtige udpegning i kompensationskortene fra NaturErhvervsstyrelsen. Fejlene kan man gøre opmærksom på via to indgange: 1. Enten ved at oprette et forslag til ændring af kortet via EB-ansøgningssystemets Tast-Selv-Service med anvendelse af digital signatur eller via fuldmagt til sin konsulent. NaturErhvervsstyrelsen har udarbejdet en guide hertil: %20kompensationskortet%20for%20randzoner_endelig.pdf 2. Eller via et skema som kan rekvireres hos NaturErhvervsstyrelsen på telefonnr , tryk 9 og spørg efter randzone-teamet. Da din kommune er vandløbsmyndigheden, er det vigtigt at bede kommunen tage stilling inden fristen d. 30. september Kommunen er den myndighed, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et vandløb eller ej, og det sker på baggrund af en konkret vurdering. Der er således en risiko for at miste retten til kompensation, hvis NaturErhvervsstyrelsen godkender din anmodning om at få slettet randzonen på kompensationskortet, og kommunen efterfølgende afgør, at der alligevel er tale om et vandløb. 4

5 2. Få tilføjet manglende randzoner Hvis man har vandløb eller søer, der ikke er vist på kompensationskortet, skal man overveje alligevel at anmelde dem. Da man alligevel ifølge loven har forpligtigelsen til at udlægge randzonen, kan man jo lige så godt sikre sig retten til kompensation fremadrettet. Og det kunne være en fornuftig disposition, da ingen kender de fremtidige regler, paragraffer og de fremtidige beløb for kompensationen. 3. Få ansøgt om at bredden på randzonen bliver nedsat jævnfør 5%-grænsen Det er vigtigt også at få nedsat bredden på randzonen til 5%-grænsen af det totale areal på bedriften Har du tilforpagtet jord, skal ejeren skrive under på, at bredden reduceres. Når du har slettet de forkert udpegede randzoner og indberettet de randzoner, der ifølge loven må forventes at blive udpeget, kan du beregne, hvor stort et areal, der skal udlægges som randzone og dermed kontrollere, om 5%-grænsen overskrides. Såfremt det er tilfældet, skal du søge om nedsættelse af bredden af randzonerne inden 30. september Forberede dig på offentlighedens adgang. Offentligheden har adgang til randzonerne fra 1. september Men der er væsentlig mere tid til at gøre sig overvejelser om Randzonelovens bestemmelser om offentlig adgang. Randzoneloven henviser til bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Bræmmen og randzonen betragtes som ét. Hovedpunkterne er: På udyrkede arealer er der lovlig adgang til fods fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra bygninger. Lovlig adgang vil sige, at man ikke først skal gå igennem en dyrket mark med f.eks. korn eller raps. Hunde skal føres i snor, og man skal rette sig efter lodsejerens anvisninger. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der afholdes jagt. Der er ikke adgang til randzonerne, hvis de er indhegnet, og der går græssende dyr. Kommunen er myndigheden og afgør som udgangspunkt uenighed med baggrund i blandt andet Miljøministeriets adgangsvejledning, som kan ses på: g.htm En sådan afgørelse kan der blive behov for, når der er tale om dyrkede arealer, det vil sige også en græsmark i en randzone. NaturErhvervstyrelsen kan give tilladelse til helt at lukke for adgang i særlige tilfælde, hvis offentligheden f.eks. i særlig grad generer privatlivets fred, er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse, eller der er behov for beskyttelse af dyre- og plantelivet. 5

6 Et konkret eksempel Med baggrund i et konkret eksempel hos Jens Peter Glerup, Aars, er nedenfor vist et bud på den nødvendige dokumentation som grundlag for at bede kommunen tage stilling i det konkrete tilfælde og anmode NaturErhverstyrelsen om at slette en udpegning af randzone på kompentationskortet. Status Kompensationskortet ser sådan ud hos Jens Peter Glerup: Kompensationskortet, som NaturErhvervsstyrelsen offentliggjorde d. 9 juli

7 Markerne og arealafgrænsningen ser således ud, markkort ortofoto 2011: Ifølge Jens Peter Glerup er der ved de lige afmærkninger tale om drængrøfter, der ikke er vandførende i størstedelen af året og således ikke vandløb i vandløbslovens forstand. Den opfattelse stemmer i øvrigt overens med det topografiske kort på ArealInfo med angivelsen af drænbrønde (grønne ringe) og helt lige udgravede drængrøfter, som det ses nedenfor. Topografisk kort, ArealInfo På det topografiske kort i Arealinfo ses drænbrønde markeret med grønne prikker og de udgravede drængrøfter ses helt lige. 7

8 Vandplanen Vandplanens registrering af den nuværende tilstand af det syd imod nord løbende vandløb (Trend Å) som værende i moderat økologisk tilstand, og drængrøfterne er ikke udpeget. Vandplanens målsætning med det syd imod nord løbende vandløb er, som det ses nedenfor, et vandløb i god økologisk tilstand (grøn signatur), og langs vandløbet her skal der således etableres en 10 m randzone bestående af en 2 m erstatningsfri bræmme plus yderligere 8 m, hvor der ydes kompensation. Vandplanens målsætning, juli 2012 Via Miljøministerietes hjemmeside eller Men drængrøfterne på såvel højre som venstre side af Løgstørvej er ikke udpeget med en målsætning, og da Jens Peter Glerup ikke mener, der er tale om et vandløb, idet drængrøfterne ikke er vandførende i størstedelen af året, hvorfor vi har argumenterne i orden til at bede kommunen tage stilling til sagen og at anmode om at få randzonen slettet af kompensationskortet hos NaturErhvervstyrelsen. 8

9 Konklusion Vi beder om, at randzonerne langs drængrøfterne slettes jævnfør kortene nedenfor: Kompensationskortet, NaturErhvervsstyrelsen primo juli 2012 Markkortet med anmodning om sletning af randzonen langs drængrøfterne. Drængrøfterne er ikke udpeget med en målsætning i vandplanen som vist ovenfor, og da drængrøfterne ikke er vandførende i størstedelen af året, som krævet af et vandløb i vandløbsloven, beder vi kommunen om at godkende dette i god tid inden fristen hos NaturErhvervstyrelsen for modtagelse af materialet d. 30. september 2012, hvor vi anmoder NaturErhvervstyrelsen om at slette randzonerne på kompensationskortet. 9

10 Vi indsender dokumentationen til kommunen (fordi kommunen er vandløbsmyndigheden) og beder dem godkende, at der ikke er tale om et vandløb. Hvis kommunen ikke kan godkende dette i forlængelse af anmodningen, er der således en risiko for at Jens Peter Glerup har tabt retten til kompensation for randzonerne langs drængrøfterne. Artiklen er udarbejdet med afsæt NaturErhvervstyrelsens netop offentliggjorte faktaark og kompensationskort primo juli Cand.agro. Martin Skovbo Hansen, 10