Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø januar 2016
Indholdsfortegnelse Bilag: 1 Formål med risikoidentifikationen 2 1 Forløb for arbejdet med risikoidentifikation 2 2 Strukturering og identifikation af risici 3 2.1 Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer 3 2.2 Strukturering af risici 3 3 Udarbejdelse af udrykningsanalyse 5 3.1 Udrykningsstatistik for Vestsjællands Brandvæsens område 2010-2014 5 3.1.1 Overordnet fordeling af udrykning i Vestsjælland 5 3.1.2 Fordeling på opgave type 6 3.1.3 Fordeling på meldingsgrupper 6 3.1.4 Fordeling på måneder 7 3.1.5 Fordeling på ugedage 7 3.1.6 Fordeling på tid på døgnet 8 3.1.7 Jul og nytår 8 3.1.8 Samtidige hændelser 9 3.1.9 Tilkaldte assistancer 10 3.1.10 Udførte assistancer 10 3.2 Kort over udrykninger 10 4 Resultater fra risikoidentifikationen 12 Bilag: Bilag 1.1: Identificerede risici Bilag 1.2: Udrykningsstatistik Side 1
Formål med risikoidentifikationen Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Vestsjællands Brandvæsens område. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indeholder en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. 1 Forløb for arbejdet med risikoidentifikation Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i tre hovedaktiviteter henover efteråret 2015 og efterfølgende revideret i januar 2016: 1. Strukturering og identifikation af risici, hvor kommunernes risici er blevet grupperet i hoved- og underkategorier og der er indsamlet information om risici, der er kommet til kommunerne, siden risikoidentifikationen sidst blev gennemført. 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse bestående af udrykningsstatistik og GIS-kortanalyser. 3. Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og dokumenteret i form af denne delrapport 1. I det følgende beskrives 1. Strukturering og identifikation af risici og 2. Udarbejdelse af udrykningsanalyse. Punkt 3. Dokumentation af fasen udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag. Side 2
2 Strukturering og identifikation af risici Risikoidentifikation 2.1 Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer Identifikation af risici er foregået via følgende informationskilder: 1. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Holbæk Kommune. 2. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Kalundborg Kommune 3. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Lejre Kommune 4. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Odsherred Kommune 5. Plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Sorø Kommune I forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte kommuners risikobaserede dimensioneringer af beredskaberne som var gældende i 2015 har der været anvendt en række andre informationskilder. 2.2 Strukturering af risici Risiciene er blevet kategoriseret efter nedenstående struktur bestående af 16 hovedkategorier med mellem en række underkategorier: Hovedkategori Underkategori 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 2. Steder med mange personer i dag- og aftentimer 3. Steder med mange personer med nat-ophold 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse 5. Sommerhuse 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Børnehaver og vuggestuer 2. Fritidsklubber og SFO'ere 3. Skole- og uddannelsesinstitutioner 4. Sports- og svømmehaller 5. Indkøbscentre og butikker 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer 7. Teatre og biografer 1. Bemandede plejeinstitutioner så som plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater 4. Kontorbygninger 1. Kontorafsnit 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlige virksomheder og oplag 2. Kemikalievirksomhed og oplag 3. Radioaktive kilder 4. Fyrværkerioplag 5. Højlagre 8. Genbrugsplads 6. Trafikinfrastruktur 1. Passagertog 6. Oplag af trykflasker 7. Benzinstationer og autoværksteder Side 3
2. Bil- og bustrafik 3. Farlig gods 4. Flytrafik 5. Passagerbåde (færger) 6. Skibstrafik 7. P-anlæg 7. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og frede bygninger, herunder kirker 2. Museer 8. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker 2. Kystområder 9. Steder med mange dyr 1. Rideskoler 2. Virksomheder med forsøgsdyr, kenneler 3. Landbrug med dyrehold 10. Særlige arrangementer 1. Udendørs arrangementer 11. Forsyning 1. Elforsyning 2. Gasforsyning 12. Vejrlig 1. Store mængder sne og regn 2. Oversvømmelse 13. Særligt store brandfarlige virksomheder 14. Militære anlæg og installationer 3. Storm 1. Særligt store brandfarlige virksomheder 1. Tankdepoter (underjordiske) 2. Kaserne 3. Flådestation 4. Ammunitionsdepoter 5. Andre depoter 6. Pipeline 15. Sæson prægede områder 1. Campingområder 2. Haveforeninger 3. Vinterkvarter for cirkus 16. Andre 1. Høje skorstene Figur 1: Kategorioversigt 2. El-, tele- og radiomaster 3. Forbrændingsanlæg 4. Broer 5. Vindmøller 6. Kraftværker 7. Rensningsanlæg 8. Dybderedning Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at risiciene blev puttet ind i den relevante kategori efterhånden, som de blev identificeret. Se oversigt over identificerede risici i bilag 1.1. Side 4
3 Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsanalysen bestående af udrykningsstatistik samt udrykningskort er blevet brugt til at få overblik over, hvilke hændelser der sket i Vestsjællands Brandvæsens område, hvor hyppigt de forekommer, hvornår og hvor de sker. Bilag 1.2 indeholder beskrivelse af fremgangsmåde til udarbejdelse af udrykningsanalysen, beskrivelse af datagrundlaget samt statistikkerne og kortene i sin helhed. De vigtigste iagttagelser om Vestsjællands risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken og -kortene er opsummeret i de følgende afsnit. 3.1 Udrykningsstatistik for Vestsjællands Brandvæsens område 2010-2014 Der er lavet udrykningsstatistik på grundlag af udrykningsdata for perioden 2010-2014, i alt fem år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af beredskaberne i Vestsjælland, som så er trukket ud fra ODIN.dk og Beredskabsstyrelsens Statistikbank. 3.1.1 Overordnet fordeling af udrykning i Vestsjælland Der er i snit ca. 1.600 udrykninger/år i Vestsjællands Brandvæsens område svarende til ca. 4,3 udrykninger/døgn. Det svarer til 0,0077 alarmer/indbygger pr. år svarende til en alarm for hver 129 indbyggere/år, hvilket er lidt under niveauet for landsgennemsnittet på en alarm/år for hver 140 indbyggere. Udrykningerne i Vestsjællands Brandvæsens område fordeler sig i 2010-2014: Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø I alt År Alarmtype Antal Antal Antal Antal Antal Antal % 2010 I alt 426 398 185 316 221 1.546 100 Reelle 345 224 107 173 154 1.003 65 Blinde 72 169 48 143 65 497 32 Falske 9 5 30 0 2 46 3 2011 I alt 439 424 176 322 202 1.563 100 Reelle 344 233 87 180 133 977 63 Blinde 85 188 73 139 66 551 35 Falske 10 3 16 3 3 35 2 2012 I alt 462 378 215 255 218 1.528 100 Reelle 340 202 112 142 143 939 61 Blinde 108 176 99 112 72 567 37 Falske 14 0 4 1 3 22 1 2013 I alt 526 435 220 282 258 1.721 100 Reelle 391 230 123 157 154 1.055 61 Blinde 125 204 93 123 94 639 37 Falske 10 1 4 2 10 27 2 2014 I alt 453 446 216 302 247 1.664 100 Reelle 347 239 108 166 139 999 60 Blinde 90 202 103 132 102 629 38 Falske 16 5 5 4 6 36 2 Figur 2: Opgørelse over udrykning i perioden 2010-2014, kilde ODIN. Side 5
Tallene for Vestsjælland adskiller ikke væsentligt fra regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet for samme periode, tallene for Vestsjælland ligger imellem regionsgennemsnittet og landsgennemsnittet. Område Reelle alarmer % Blinde/falske alarmer % Vestsjælland 62,0 38,0 Region Sjælland 64,9 35,1 Hele landet 60,2 39,8 Figur 3: Procentvis opgørelse over reelle og blinde alarmer. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger nogenlunde stabilt i perioden 2010 til 2014. Det højeste antal udrykninger på et år er 1.721 (2013), mens det laveste antal udrykninger er 1.530 (2012). 3.1.2 Fordeling på opgave type I udarbejdelsen af udrykningsstatistik er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der fortæller om, hvilke hændelser der sker i Vestsjællands Brandvæsens område og således er med til at give et billede af risikoprofilen i Vestsjællands Brandvæsens område. De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype 2010 2011 2012 2013 2014 I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal % Brand 1.148 1.158 1.115 1.205 1.207 5.834 72,8 Redning 109 124 132 160 132 657 8,2 Miljø 143 132 134 134 144 687 8,6 Andet 139 152 149 213 178 831 10,4 Reelle i alt 1.540 1.566 1.530 1.721 1.661 11.364 100 Figur 4: Opgørelse over alarmtyper i perioden 2010-2014, kilde ODIN. Det svarer til, at der er en brandopgave 97,3 gange om måneden, en miljøopgave 11,4 gange om måneden og en redningsopgave 11,0 gange om måneden og andre opgaver 13,8 gange om måneden. 3.1.3 Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer indenfor Vestsjællands Brandvæsens område er: - ABA-alarmer: 37 %. - Bygningsbrand: 14 %. - Indsatsledereftersyn: 9 % - Mindre forurening: 7 % (primært er mindre spild) - Naturbrand: 7 %. - Brand i transportmiddel: 7 %. - Færdselsuheld: 6 %. - Brand i container/affald: 2 %. - Skorstensbrand: 3 %, hvor de fleste er med hårdt tag Side 6
- Redning drukneulykke: 2 %. 3.1.4 Fordeling på måneder Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt over månederne dog lidt højere omkring sommerferieperioden. Figur 5: Antal udrykninger fordelt over månederne i 2014, kilde ODIN 3.1.5 Fordeling på ugedage Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt på ugen, dog med en mindre forhøjelse onsdage. Figur 6: Antal udrykninger i 2014 fordelt over ugedagene, kilde ODIN Side 7
3.1.6 Fordeling på tid på døgnet Udrykningerne indenfor Vestsjællands Brandvæsens område toppede i hverdagene i tidsrummet fra kl. 08-18 og var lavest i tidsrummet fra kl. 00-08. Det gennemsnitlige antal udrykninger pr. time over hele døgnet mandag til fredag var ca. 43 udrykninger for hele 2014. Figur 7: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time mandag til fredag i de enkelte tidsintervaller i 2014, kilde ODIN Samme billede tegnede sig i weekenderne, hvor udrykningerne var markant højere i tidsrummet fra kl. 08-00 end i tidsrummet fra kl. 00-08. Figur 8: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time lørdag til søndag i de enkelte tidsintervaller i 2014, kilde ODIN 3.1.7 Jul og nytår Gennemsnitligt var der i Vestsjællands Brandvæsens område 4,6 udrykninger i døgnet i 2014. I julen 2014 var der i gennemsnit 3,8 udrykninger pr. døgn, hvilket således ligger lidt under niveauet for et gennemsnitsdøgn. I nytårsdøgnet 2014 var der 17 udrykninger i alt, hvilket var 3,7 gange så højt som niveauet for et gennemsnitsdøgn. Side 8
Figur 9: Antal udrykninger i julen 2014 (perioden fra 23/12-2014 kl. 18 til 27/12-2014 kl. 18) og nytår 2014 (tidsrummet 31/12-2014 kl. 12 til 1/1-2015 kl. 12). 3.1.8 Samtidige hændelser Der var i alt 265 gange i 2014, hvor der har været samtidige hændelser indenfor Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde. Det typiske sammenfald i hændelser forekommer, hvor en af de store stationer kaldes ud til to samtidige hændelser, eller hvor en stor station kaldes ud til en hændelse samtidig med, at en mindre station kaldes ud til en hændelse. Samtidige hændelser udgør et problem for udrykningstiden i de tilfælde, hvor en af de mindre stationer med en udrykningsenhed bliver kaldt ud til to eller flere samtidige hændelser. Figur 10: Samtidighedsoversigt. Blå tal er antallet af samtidige udrykninger i kommunen, mens grønne tal er samtidige udrykninger mellem to kommuner. Side 9
3.1.9 Tilkaldte assistancer Der har i 2014 været i alt ca. 24 hændelser, hvortil der er i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er kaldt assistance fra andre redningsberedskaber herunder de fem, som indgår i Vestsjællands Brandvæsen. Assistancerne har været i forbindelse med 19 brande, 2 redningsopgaver, 1 miljøopgave, 1 blind alarm og ingen andre opgaver (uspecificeret opgave i Lejre Kommune). Endvidere modtog de fem kommuner assistancer fra Beredskabsstyrelsen Sjælland 19 gange og fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene 13 gange i 2014. Assistancen fordelte sig som følger: - Holbæk: 7 - Kalundborg: 9 - Lejre: 10 - Odsherred: 4 - Sorø: 2 3.1.10 Udførte assistancer I 2014 har de fem kommunale redningsberedskaber i Vestsjællands Brandvæsen udført i alt 24 assistancer internt til hinanden, mens der er udført 13 assistancer eksternt til kommuner, der ligger udenfor Vestsjællands Brandvæsen. De interne assistancer fordelte sig på følgende opgavetyper; 19 brandopgaver, 4 redningsopgaver og 1 miljøopgave. De eksterne assistancer omfattede; 6 brandopgaver, 5 redningsopgaver og 2 blinde alarmer. 3.2 Kort over udrykninger Der er tidligere udarbejdet et kort for 2013 som er medtaget, i stedet for 2014. Forskellen mellem 2013 og 2014 er ca. 3 % og der er ikke den store forskel i fordelingen af udrykningerne i Vestsjælland. Side 10
Figur 11: Geografisk placering af udrykninger i 2013, antal 1712. Tallene stammer fra ODIN.dk. De væsentligste iagttagelser om risikoprofilen for Vestsjælland ud fra kortene er opsummeret i det følgende. Det fremgår af GIS-kortene, at: 1. Koncentration af udrykninger: a. Den største klynge af udrykninger er koncentreret omkring de store byer; Holbæk og Kalundborg. b. Der er mindre klynger omkring de mellemstore byer, som Jyderup, Hvalsø, Høng, Dianalund, Sorø og Nykøbing Sj. 2. Brandopgaver forekommer i det meste af Vestsjællands Brandvæsens område, men har klart størst koncentration omkring de store byer. 3. Miljøopgaver forekommer mest i de store byer. Derudover forekommer der en del miljøopgaver langs de større veje i området. Side 11
4. Redningsopgaver forekommer primært langs de større veje (motorveje) i området. 5. Blinde alarmer kommer hovedsageligt fra objekter i de store byer, samt omkring de store virksomheder med meget udbyggede automatiske brandalarmanlæg.. 6. Udrykningstidszoner: Ud fra de nuværende stationers placering i Vestsjællands Brandvæsens område kan de store og mellemstore byer og omegn nås inden for 10 minutter (grøn zone), mens det meste af området kan nås inden for 15 minutter (gul zone) og hele området kan nås inden for 20 minutter (rød zone), se Figur 12. Udrykningstider: Grøn 10 min udrykningstid Gul 15 min udrykningstid Rød 20 min udrykningstid Fremkommelighed: 80 %. Afgangstid alle stationer: 5 min. Figur 12: Udrykningstider auto- og tanksprøjter, kilde ODIN 4 Resultater fra risikoidentifikationen Oversigten over risici, udrykningsstatistikken samt kortanalyserne og er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i næste fase, risikoanalysen. Side 12