- nu uden forebyggelse

- nu uden forebyggelse Side 3: Hvad er nyt? Side 5: Fra forebygger til vagthund Side 7: Forsker: Reform giver problemer Side 8: Råd til sikkerhedsrepræsentanten

j side 2 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse April 2004 Leder Det gælder kampen for et godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøpolitikken har op igennem 80 erne og 90 erne udgjort en politisk kampplads. Og elementerne i arbejdsmiljøreformen ligger i lige forlængelse af den række af forringelser i arbejdsmiljøindsatsen, som borgerlige regeringer altid har stået for. På trods af et regeringsgrundlag, der for tre år siden udtrykte borgerlige ønsker om at styrke arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen, så har regeringen systematisk fjernet de elementer, som reelt medvirkede til at forbedre arbejdsmiljøet. Regeringen har fjernet de administrative bøder for manglende APV og manglende deltagelse i Arbejdsmiljøuddannelsen, den har fjernet kravet om sikkerhedsorganisering på små virksomheder, og den har fjernet gebyrbelagte tilsyn og arbejdsmiljøafgifter. Den nuværende regering har grundlæggende fjernet de initiativer, der tilskynder virksomhederne til at udvikle arbejdsmiljøet og overholde gældende lovgivning og aftaler, ligesom den har fjernet de initiativer, der styrker samarbejdet mellem ledelse og ansatte på arbejdspladserne. Det netop indgåede arbejdsmiljøforlig ændrer desværre ikke det billede. Reformen fjerner BST-pligten helt og aldeles, mens den til gengæld introducerer en række nye ordninger, værktøjer, ord og begreber. Nu hedder det screening, arbejdsmiljøsmiley, forhåndsbesked og perioderådgivningspåbud. Ny reform et tilbageskridt Vi er ikke imod nye initiativer, nye begreber, nye ord og nye værktøjer. Men vi må kæmpe imod, når det nye er dårligere end det gamle. Vi kan således ikke acceptere, at regeringen med et pennestrøg fjerner 25 års gode erfaringer med BST og i stedet søsætter en reform, der er blottet for forebyggende initiativer. Vi er imod tomme ord, som når regeringen bryster sig af, at Arbejdstilsynet styrkes med ansættelsen af 140 medarbejdere. Det er nemlig næsten samme antal, som regeringen fyrede i Arbejdstilsynet straks ved sin tiltræden. Det er min klare overbevisning, at arbejdsmiljøreformen desværre ikke er vejen til et forbedret arbejdsmiljø i de danske virksomheder. Æ Stadig kamp for bedre arbejdsmiljø Nu ligger det jo ikke til fagbevægelsen at flæbe og give op. Tværtimod. Nu gælder det om at få det bedste ud af arbejdsmiljøreformen. Det er ude på virksomhederne og blandt vore valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, arbejdet skal gøres. Vi skal arbejder hårdt for et bedre arbejdsmiljø. Med denne avis vil vi lægge op til lokal debat om arbejdsmiljøet og inspirere til samarbejde om at forbedre arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne - private som offentlige. Avisen giver et hurtigt overblik over de væsentlige elementer i arbejdsmiljøreformen, ligesom den giver en række gode råd, der forhåbentlig kan inspirere vores tillidsvalgte til den daglige kamp for et sundt og sikkert arbejdsliv uden arbejdsmiljøproblemer. Der er vigtigere end nogensinde, at fagbevægelsen og medarbejderne gør en aktiv indsats for arbejdsmiljøet. Der er ikke andre til det. God fornøjelse. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær

April 2004 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse side 3 Regeringens reform Hvad er nyt? Klip ud og hæng op 1. Arbejdstilsynet skal screene Arbejdstilsynet skal i løbet af de næste syv år screene arbejdsmiljøet i alle danske virksomheder. Screeningen er et uanmeldt besøg, der har til formål at vurdere, om virksomhedens arbejdsmiljø er i orden, eller om der er behov for et tilbundsgående tilsyn fra Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet under screeningen vurderer, at virksomheden kan have arbejdsmiljøproblemer, bliver virksomheden genbesøgt. Vurderer Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljøet er i orden, vil virksomheden som udgangspunkt ikke høre mere i mange år. Arbejdstilsynet gennemfører dog stikprøvebesøg. Kræv at komme med på Arbejdstilsynets screening. Aftal at ledelsen giver besked, når Arbejdstilsynet ankommer. Sørg for at Arbejdstilsynet får et reelt indtryk af arbejdsmiljøet. Det er ikke altid, at Arbejdstilsynet selv opdager alle problemer. Kontakt evt. BST og få hjælp til at få styr på arbejdsmiljøet, inden Arbejdstilsynet kommer. Er du uenig i en afgørelse, så kontakt din afdeling, inden du går til Arbejdstilsynet. 2. BST-pligten afvikles BST-pligten erstattes af rådgivningspåbud i virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. Hvis Arbejdstilsynet med det samme kan se, at virksomheden har alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan tilsynet som noget nyt påbyde rådgivningspligt. Virksomheden kan enten få påbud om at købe rådgivning til løsning af et konkret problem, eller kan få påbud om at købe rådgivning over en periode. Virksomheden skal bruge autoriserede rådgivere, eksempelvis BST. Aftal med din arbejdsgiver, hvordan det forebyggende arbejde skal gribes an. Lav for eksempel en aftale om rådgivning. Det kan være en abonnementsordning med BST, eller det kan være en aftale om, at virksomheden afsætter en pulje penge til at købe rådgivning for. Hvis I forbliver medlem af BST, kan prisen for rådgivning måske holdes nede, og I får rådgivning fra en virksomhed, som kender arbejdspladsen. 3. Arbejdstilsynet giver Smiley Arbejdstilsynet kan udstede følgende: Grøn Smiley fortæller, at virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat. Gul Smiley giver Arbejdstilsynet til virksomheder, der har fået påbud med tidsfrist. Rød Smiley får virksomheder, der har fået påbud om rådgivning fra Arbejdstilsynet over en periode. Den hvide mærkat angiver bare, hvornår Arbejdstilsynet var på besøg. Ikke alle virksomheder tildeles en Smiley. De virksomheder, der har, vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside, http://www.at.dk Udskriv den Smiley, arbejdstilsynet har givet jer, og hæng den op, så alle ser den. 4. Sygefravær ind i APV Et godt arbejdsmiljø vil kunne reducere sygefraværet mærkbart. Mere end 30 procent af danske lønmodtageres sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Virksomhederne får som noget nyt pligt til at inddrage sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhederne skal forholde sig aktivt til sygefraværet. Det betyder, at man i sikkerhedsorganisationen og arbejdspladsvurderingsarbejdet, APV-arbejdet, skal overveje, hvordan man kan nedbringe sygefraværet. Hvilke foranstaltninger kan bidrage hertil? Gå i dialog med ledelsen om sygefravær hvor meget, hvorfor og hvordan kan virksomheden nedbringe sygefraværet. Prøv at finde årsagerne til sygefraværet og aftal mål for nedbringning. Lav om muligt en sygefraværspolitik med ledelsen. 5. Arbejdsmiljøuddannelsen reduceres Alle sikkerhedsorganisationernes medlemmer skal i dag gennemgå en arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer. Kontor- og administration undtaget, da reformen her reducerer uddannelsen til 30 timer. Reformen indfører en arbejdsmiljøuddannelse for byggekoordinatorer. Sørg for at alle sikkerhedsrepræsentanter får en arbejdsmiljøuddannelse. Nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter skal tilmeldes arbejdsmiljøuddannelsen inden for de fire første uger efter valget. På bygge- og anlægsområdet er fristen to uger. Ud over den lovpligtige uddannelse bør medlemmerne af sikkerhedsorganisationen løbende på kursus for at holde deres viden ved lige. Forbundene udbyder kurser, som du kan tilmelde dig gennem din afdeling. Information om uddannelsen kan du finde på dit forbunds eller LOs hjemmeside. 6. Arbejdstilsynet kan give forhåndsbesked En virksomhed, der skal foretage en arbejdsmiljøinvestering, kan få Arbejdstilsynets vurdering af, om forbedringen opfylder arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomheden, men kan ikke stille yderligere krav til den forbedring, som forhåndsbeskeden vedrører. Sørg for at alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold bliver taget med ved forhåndsbeskeden. Stil alle de dumme spørgsmål til tegninger og planer. Ifølge SiO-bekendtgørelsen har du krav på at blive taget med på råd, inden virksomheden køber ind. 7. Flere partsaftaler Reformen lægger op til arbejdsmiljøaftaler mellem parterne - på hvilke områder afgør forligspartierne dog. Regeringen lægger op til partsaftaler indenfor det psykiske arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejde, velfærdsforanstaltninger og personlige værnemidler. Parterne skal selv håndhæve, at aftalerne bliver overholdt. Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn. Kun de sædvanlige forhandlingsberettigede organisationer på centralt niveau kan indgå aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets beføjelser. Kom med forslag til fagforeningen om, hvad det vil være godt at lave partsaftaler om. j

side 4 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse April 2004 Tre skarpe skud 7 7 7 1. Din vurdering af arbejdsmiljøreformen? INGER BOLWINKEL FOA Der er forringelser i den forebyggende indsats, specielt ved at BST reelt bortfalder. En ren politisk beslutning. Vi kan dokumentere, at BST gennem god rådgivning støtter sikkerhedsorganisationen og styrker arbejdsmiljøarbejdet. Især det forebyggende arbejde med psykisk arbejdmiljø er blevet styrket med BSTs rådgivning. Staten tilbagetrækker nu de 131 mio. kr., som kommuner og amter havde fået til BST. Sammenholdt med de økonomiske stramninger indenfor det kommunale område, bliver det meget svært at få penge til arbejdsmiljøforbedringer på de kommunale budgetter. Reformen er præget af kontrol, men Arbejdstilsynet kan ikke synliggøre alle problemer ved sine besøg. Arbejdsmiljøarbejde er en fælles opgave både for arbejdsgiver og arbejdstager, desværre er medarbejderindflydelsen usynlig i reformen. Vi har fra FOAs side et klart ønske om, at Arbejdstilsynet bliver mere synligt på arbejdspladserne. Det må vi sige, at de bliver ved denne reform, da de skal ud og screene alle arbejdspladser. 2. Hvordan kan de tillidsvalgte forbedre arbejdsmiljøet? Hovedopgaven bliver at styrke samarbejdet mellem tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og inddrage MED-udvalget, for at få ledelsen til at inddrage arbejdsmiljøspørgsmål i det daglige arbejde. 3. Hvordan hjælper den lokale fagforening? Som alle andre faglige repræsentanter må de lokale fagforeninger forsøge at få kommuner og amter til at igangsætte forebyggende arbejde. De lokale fagforeninger er de naturlig samarbejdspartner i det forebyggende arbejde, da de samtidig har gode kontakter til de tillidsvalgte. Og det er en god basis for i fællesskab at sætte arbejdsmiljø på dagsordenen og her igennem sikre de nødvendige forbedringer. Reformen noget udfordrende møg Hjemmehjælper Tove Nielsen forudser et langt sværere arbejdsmiljøarbejde fremover. Udfordrende for hende selv, men hvad med de nye sikkerhedsrepræsentanter? Sikkerhedsrepræsentanten kommer til at stå mere alene fremover. Endda med meget større opgaver end i dag. Når arbejdsmiljøreformen er vedtaget drager sikkerhedsrepræsentant på hjemmeplejeområdet i Århus gennem 23 år, Tove Nielsen, til møde med kommunen for at forhandle. Hun skal skaffe penge til arbejdsmiljøområdet, især til forebyggelse. Det glæder den erfarne sikkerhedsrepræsentant sig faktisk lidt til. Men generelt kritiserer hun skarpt reformens forringelser for sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Jeg er nervøs for, at mange sikkerhedsrepræsentanter ikke kan klare det, siger Tove Nielsen. De fleste sikkerhedsrepræsentanter er ikke rustet til at forhandle. Så spørgsmålet er, hvor mange penge der kommer ud af de lokale aftaler rundt om i landet, siger Tove Nielsen. Den ny reform lader ifølge Tove Nielsen sikkerhedsrepræsentanterne i stikken. I øjeblikket har Tove Nielsen både BST og Arbejdstilsynet som gode samarbejdspartnere i hverdagen. Ikke nok med at BST forsvinder, jeg tror også, Arbejdstilsynet fremover udelukkende vil blive en kontrolvirksomhed. Jeg frygter, at Arbejdstilsynet vil kontrollere og give påbud, og så hører vi ikke meget mere til dem. Så der er ikke meget hjælp at hente i arbejdsmiljøarbejdet fremover, siger Tove Nielsen, der regner med at bruge den lokale FOA-afdeling meget mere i fremtiden. De største problemer for hjemmepleje-personalet er rygproblemer og stress. Men Tove Nielsen tvivler på, at Arbejdstilsynet vil opdage netop de problemer, når de kommer og screener i halvanden times tid. Hvis virksomhedens papirer er i orden, så frygter jeg, at virksomhederne slipper igennem på bedste niveau, selv om der kan være store problemer. Og så står sikkerhedsrepræsentanten igen alene med problemerne, siger Tove Nielsen. I fremtiden må Tove Nielsen samarbejde med forskellige private firmaer om arbejdsmiljøet hvis hun altså får penge fra venstre-kommunen, hvilket hun dog tror på. Men det bliver mere besværligt, og de forskellige samarbejdspartnere har ikke den videnopsamling, som BST har oparbejdet gennem mange år. Den er desværre spildt nu, siger Tove Nielsen. FOTO TOKE HAGE

April 2004 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse side 5 FOTO SØREN STEFFENSEN Tre skarpe skud 7 77 1. Din vurdering af arbejdsmiljøreformen? Fra forebygger til vagthund Palle Nielsen på Rexam føler reformen er et tilbageslag - det bliver en hårdere kamp for arbejdsmiljøet fremover. JØRGEN HOPPE HK Reformen kan højst få en sur smiley fra HK/Danmark. Forebyggelse er udskiftet med kontrol. BST er nedprioriteret. Reformen gør intet for at øge arbejdsgivernes fokus på arbejdsmiljø. Og pengene, som virksomhederne sparer på BST, går direkte i arbejdsgivernes lommer. Når det gælder de små virksomheder med under ti ansatte, mener regeringen åbenbart, at arbejdsmiljøet kan klares over en enkelt uformel kop kaffe. Tilsyneladende bliver kontrollen med den enkelte virksomhed bedre, fordi virksomhedernes arbejdsmiljø screenes, men det kan let ende som en behagelig sovepude for arbejdsgiverne, der ikke mener, at de har en forpligtelse til at udføre forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Nedskæringen af arbejdsmiljøuddannelsen fra 37 til 30 timer for kontor og administration er en betydelig forringelse af sikkerhedsrepræsentanternes mulighed for at deltage i aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. Det eneste positive er, at Arbejdstilsynet kommer ud på alle virksomheder, og at organisationer nu kan indgå arbejdsmiljøaftaler. Ti års erfaring som sikkerhedsrepræsentant levner ingen tvivl hos Palle Nielsen. Jeg frygter, at Rexams ledelse nu vil spare på forebyggelse. Min erfaring siger mig, at de vil spare penge, hvor de kan. For ledelsen kommer det til at dreje sig om at være heldig eller dygtig nok til at slippe igennem på bedste niveau, så virksomheden kan være i fred, siger lagerarbejder Palle Nielsen, der også er tillidsrepræsentant på Næstved-virksomheden Rexam Holmegaard, som producerer glasemballage. Rexam Holmegaard, tidligere Holmegaard Glasværk, er en del af en engelsk koncern, som producerer glas-, plast- og dåseemballage over det meste af verden. Hidtil har de 15 sikkerhedsgrupper på Rexam Holmegaard brugt BST flittigt. Når man fraviger kravet om tvungen tilslutning til BST, kommer vi til at stå mere alene med krav om forbedringer. Det er lettere, når BST er med som en fast bestanddel af arbejdsmiljøarbejdet og kontingentet er betalt, siger Palle Nielsen. Han tror ikke, at landets store virksomheder får det store besvær med at blive godkendt efter Arbejdstilsynets korte besøg. Vores problemer med ergonomi, udluftning og arbejdspladsindretning er svære at opdage på et par timer. Jeg frygter, at hvis virksomhedens papirer er i orden, så får den en glad Smiley. Hele reformen lugter af, at store virksomheder som Rexam skal kontrollere sig selv, siger Palle Nielsen. Det lægger et stort pres på Palle Nielsen. Uden BST må han være på tæerne for at gøre screenings-holdet opmærksomme på problemerne, samtidig med at han skal opdage dårligt arbejdsmiljø i hverdagen. Jeg bliver mere en vagthund, siger Palle Nielsen. Palle Nielsen må efter reformen lægge et større pres om penge på ledelsen. Det bliver besværligt, men som tillidsmand er jeg heldigvis vant til at forhandle, siger Palle Nielsen, der vil prøve at trække mere på den lokale SiD-afdeling fremover. Jeg vil prøve at trække SiDs arbejdsmiljørådgivere ind på virksomheden. Men nu må vi se, hvor meget ledelsen vil tillade fagforeningen at komme indenfor murene, siger Palle Nielsen. Et ønske fra Palle Nielsen er, at ledelsen vil afsætte en pulje penge til forebyggelse hvert år. Så kunne han fortsætte sit igangværende arbejde. Desværre tror jeg, at ledelsen ikke vil gå med til det. Det bliver hårdere at være sikkerhedsrepræsentant, hvis der skal forhandles om hver enkelt arbejdsmiljøkrone, siger Palle Nielsen. 2. Hvordan kan de tillidsvalgte forbedre arbejdsmiljøet? Sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal være opmærksomme på, hvornår Arbejdstilsynet kommer på besøg, så de kan deltage i screeningen. Samtidig skal de sikre, at der gennemføres APV, samt at den efterfølgende handlingsplan følges op. Alle tillidsvalgte skal i endnu højere grad tage initiativer og deltage i arbejdsmiljøarbejdet, fordi arbejdsgiverne ikke længere har det samme incitament for aktivt at gå ind i forbedringer af arbejdsmiljøet. 3. Hvordan hjælper den lokale fagforening? Den lokale HK-afdeling står altid til rådighed. Afdelingen skal også opfordre de tillidsvalgte til at tage fat på arbejdsmiljøproblemerne. Det kan ske gennem fyraftensmøder eller ved udgivelse af skriftligt materiale. For eksempel om hvordan de tillidsvalgte bedst kan bruge Arbejdstilsynets screening i det daglige arbejdsmiljøarbejde. Det er også oplagt, at afdelingen samler grupper af tillidsvalgte, så de kan udveksle erfaringer med screening, tilpasset tilsyn og andet arbejdsmiljøarbejde.

side 6 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse April 2004 Tre skarpe skud 777 FOTO MIKAEL HJULER 1. Din vurdering af arbejdsmiljøreformen? JOHN LARSEN BYGGE-, AN- LÆGS- OG TRÆKARTELLET Reformen mangler en vision. Den har intet bud på, hvordan arbejdsmiljøet i Danmark bør udvikle sig, eller hvordan man skal måle reformens succes. Og så er forebyggelsen helt væk. Reformen satser bagudrettet på at opfylde de lovkrav, som Arbejdstilsynet stiller. BST forsvinder, og det er umuligt for sikkerhedsrepræsentanterne alene at holde samme niveau af forebyggelse. Så jeg må uddele en rød Smiley til regeringen. Jeg frygter, at rådgiverne vil konkurrere på pris og ikke kvalitet. Medarbejderne vil få mindre indflydelse på valget af virksomhedens rådgivere. Endvidere er det tvivlsomt, om der kan etableres et godt samarbejde, når virksomheden er blevet påbudt rådgivning af Arbejdstilsynet. Inddragelse af sygefravær i APVen er positivt sammen med screeningen af alle virksomheder. 2. Hvordan kan de tillidsvalgte forbedre arbejdsmiljøet? Sikkerhedsrepræsentanterne bør forsøge at samarbejde med ledelsen. I første omgang for at få penge til forebyggende arbejdsmiljøarbejde, dernæst for at knytte dygtige rådgivere til virksomheden, nu hvor BST forsvinder. Jeg vil råde de tillidsvalgte til at knytte tættere kontakt til fagforeningens lokale afdeling - de kan jo ikke længere ringe til BST. Og så er det vigtigt at sige fra, når man opdager, at virksomheden ikke opfylder arbejdsmiljøloven. 3. Hvordan hjælper den lokale fagforening? På bygge- og anlægsområdet må vi forstærke indsatsen fra de lokale byggepladspatruljer. Ingen byggeplads må føle sig fredet, selv om der er langt imellem Arbejdstilsynets besøg. Det opsøgende arbejde må intensiveres, så der bliver en tæt kontakt mellem byggepladserne og den lokale fagforening. Trygheden lider skade Legos ledelse hejser arbejdsmiljøflaget i top, men Finn Sørensen regner alligevel med et hårdere arbejde fremover. BST-pligten forsvinder og med dén meget af hjælpen og trygheden i arbejdsmiljøarbejdet. Sikkerhedsrepræsentant gennem 17 år på Lego, Finn Sørensen, ved godt, at han er privilegeret. Han har allerede aftalt med ledelsen, at der også fremover skal sættes penge af til forebyggelse for de 3.000 medarbejdere. Alligevel vil den ny reform forringe arbejdsmiljøarbejdet. Vi har haft et tæt samarbejde med BST, og når BST-pligten ophører, så risikerer vi at miste en masse BST-folk med stort kendskab til forholdene på Lego. Det var en tryghed at have dem som back up, siger Finn Sørensen, der er maskinreparatør og medlem af Legos Virksomhedsudvalg. Et nyt udvalg, bestående af sikkerhedsrepræsentanter, tillidsfolk, direktion og mellemledere, der også skal tage sig af beslutninger om arbejdsmiljø. På Lego vil vi videreføre arbejdsmiljøarbejdet også det forebyggende. Men med skiftende eksterne samarbejdspartnere fra forskellige arbejdsmiljø-firmaer i stedet for BST, så bliver mit arbejde sværere, siger Finn Sørensen. At Lego er en kategori 1-virksomhed og har arbejdsmiljøcertifikat er en flot præstation, men det er ingen garanti for, at al arbejdsmiljø er i orden. Der bliver stadig arbejde at gøre. Generelt tvivler Finn Sørensen på effekten af Arbejdstilsynets besøg på metalvirksomheder. Jeg tror ikke, at Arbejdstilsynet er gearet til at klare et tilsyn på komplicerede maskinvirksomheder. Tilsynet har ikke medarbejdere nok, og de har formentlig ikke tilstrækkelig indsigt. Eksempelvis skal man virkelig oppe sig for at kontrollere efter det indviklede Maskindirektiv, som strammer til hele tiden. Det kan Arbejdstilsynet ikke klare på deres korte besøg det bliver i høj grad sikkerhedsrepræsentanternes eget ansvar, siger Finn Sørensen. Også for sit eget vedkommende forventer Finn Sørensen mere ansvar for det gode arbejdsmiljø fremover. Når maskindirektivet hele tiden stiller nye arbejdsmiljøkrav, så stiller det også større og større krav til sparring af sikkerhedsrepræsentanten. Men den bliver forringet i den ny reform, siger Finn Sørensen. De største problemer på Lego er ensidigt gentaget arbejde og ergonomi. Og der er stadig rum til forbedring af arbejdsmiljøet. Samtidig skal Finn Sørensen, som er inddraget i indkøb af maskiner og hjælpeudstyr, tænke på ikke at bruge for mange penge. I disse år er truslen hele tiden, at produktionen kan blive flyttet østpå. Så jeg må tænke på økonomien i arbejdsmiljøarbejdet. Og de dyreste løsninger er da heller ikke altid de bedste, siger Finn Sørensen.

April 2004 Arbejdsmiljøreform - nu uden forebyggelse side 7 Forsker: Reform giver problemer Ikke blot er det besværligt med store ændringer i arbejdsmiljøarbejdet igen. Lektor Peter Hasle mener endda, at reformen ikke løser fremtidens problemer. Åh, nej, nu igen. Lige som tillids- og sikkerhedsfolk var ved at vænne sig til de eksisterende arbejdsmiljøregler og samarbejdet med BST, så laver regeringen arbejdsmiljøloven om igen. Der var dramatiske ændringer i arbejdsmiljøloven for bare 2-3 år siden. Og spørgsmålet er, om der er behov for store ændringer igen. Måske var det mere hensigtsmæssigt at udvikle den eksisterende lov langsomt. Nu må ledelse og tillidsvalgte igen bruge kræfter på at indføre nye systemer i stedet for at bruge al energi på arbejdsmiljøarbejdet, siger Peter Hasle, der er en af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere. Når nu timingen er problematisk, så er loven forhåbentlig god. Men, nej, Peter Hasle mener faktisk, at regeringens ny reformforlig med de radikale og Dansk Folkeparti på flere områder kan være et tilbageskridt. Nu skal myndighederne befale virksomhederne, hvad de skal gøre. Før skete arbejdsmiljøforbedringerne i lokalt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med inddragelse af BST, siger Peter Hasle, der frygter, at virksomhedernes ledelser vil nedprioritere BST for at koncentrere sig om Arbejdstilsynets screening og påbud. Virksomhederne vil fokusere på loven, og kun gøre hvad de får besked på i stedet for at finde de bedste lokale løsninger, siger han. Rådgivningen bliver tvungen, hvilket ifølge Peter Hasle, kan skade arbejdsmiljøarbejdet. Og med FOTO LISBETH HOLTEN udfasningen af BST, bliver den samlede mængde af arbejdsmiljø-rådgivning tilmed mindre til skade for gode som dårlige virksomheder. Lille drivkraft Virksomhedernes drivkraft til at forfølge det gode arbejdsmiljø er i reformen heller ikke så stor, som Peter Hasle kunne ønske. Risikoen for at blive opdaget er lille og bøderne små. Kun virksomhedens image står på spil, hvis det afsløres, at arbejdsmiljøet er dårligt. Og imens sættes det nye store problem på arbejdsmarkedet, det psykiske arbejdsmiljø, i baggrunden. Et problem som måske snart er det største arbejdsmiljøproblem af dem alle. Det psykiske arbejdsmiljø er blevet enormt hårdt. Forandringerne for medarbejderne sker hurtigt, og kravene øges så hastigt, at den psykiske belastning stiger. Med reformens fokus på formelle arbejdsmiljøregler, så frygter jeg for de psykosociale problemer. De er jo ikke lette at opdage ved en screening, siger Peter Hasle. For halvanden times screening afslører nok kun de konkrete arbejdsmiljømangler. Derfor kan den ny reform være et skridt tilbage, når det gælder fremtidens store arbejdsmiljøproblem. Reformen tager simpelthen fat i formelle regler, i stedet for reelle problemer, siger Peter Hasle. Flere brancher svigtes Sidst, men ikke mindst, er Peter Hasle ked af, at al arbejde med branche-specifikke arbejdsmiljøproblemer, som allerede blev nedprioriteret på finansloven, da regeringen trådte til i 2001, heller ikke er med i den ny reform. Dengang fyrede regeringen et væld af medarbejdere i Arbejdstilsynet, hvorefter næsten al arbejde med branchespecifikke arbejdsmiljøproblemer blev afviklet. Desværre tager reformen ikke det arbejde op igen, siger Peter Hasle, der frygter for arbejdsmiljøet i flere brancher. Eksempelvis har alle buschauffører problemer med truende kunder, stress og kulde. Generne ligger i jobbet. Så ifølge Peter Hasle skal der her en langvarig og fælles brancheindsats til for at udvikle varige løsninger. Det samme gælder for eksempelvis slagterier, fiskefabrikker og hjemmehjælpere. Jeg er bange for, at medarbejdere i disse brancher lades i stikken nu, siger Peter Hasle. Nye statistikker fortæller, at det samlede antal arbejdsskader ikke falder. Men tallene gemmer på en mere nuanceret sandhed. Antallet af fysiske arbejdsskader falder faktisk. Men det bliver modgået af, at antallet af psykiske arbejdsskader stiger. Og netop her er den ny lov svag, siger Peter Hasle. Tre skarpe skud 7 7 7 1. Din vurdering af arbejdsmiljøreformen? ULLA SØRENSEN KAD Reformen er vældig god for arbejdsgiverne. De sparer mange penge. Som vi siger i vores hus, arbejdsgiverne jubler og fagbevægelsen græder. Arbejdsmiljøaftaler mellem parterne er ikke realistiske, så længe arbejdsgiversiden ikke vil arbejde for en bedre arbejdsmiljøstandard, og Arbejdstilsynet efterfølgende endda skal holde sig væk. Reformen indeholder ingen forebyggende elementer. Regeringen smadrer BST-systemet og sætter intet i stedet. Det betyder, at mange års vidensopsamling er spildt. Kontrollen med arbejdsmiljøet overlades alene til Arbejdstilsynet. Og så er Smiley-ordningen ikke gennemtænkt. Et certifikat er ingen garanti for et godt arbejdsmiljø. Desuden er det useriøst at tildele Smiley er efter antal påbud fra Arbejdstilsynet. Det mest positive ved reformen er, at sygefravær skal med i Arbejdspladsvurderingen, APV. Det er også godt, at arbejdspladserne bliver screenet af Arbejdstilsynet. Og at screenede virksomheder kan risikere nyt besøg. Men tidshorisonten er alt for lang. 2. Hvordan kan de tillidsvalgte forbedre arbejdsmiljøet? De tillidsvalgte på alle virksomheder bør forsøge at lave aftaler med ledelsen om rådgivning fra BST. De må hele tiden sætte forebyggelse på dagsordenen. Ellers bliver den glemt. Endvidere skal de tillidsvalgte fungere som vagthunde. De skal inddrages ved besøg fra Arbejdstilsynet. Og de skal klage, hvis forholdene ikke er i orden, selv om screeningen godkender virksomheden. Det samme gælder for de tillidsvalgte på virksomheder med certifikat. 3. Hvordan hjælper den lokale fagforening? Først og fremmest skal vores afdelinger støtte de tillidsvalgte, så der på arbejdspladserne sker et forebyggende arbejde, der kan sikre mindre nedslidning af vores medlemmer. Afdelinger skal støtte de tillidsvalgte, så de ved, hvornår de kan klage - eksempelvis over en screening. Afdelingerne skal udvide deres kendskab til arbejdsmiljøet, så de kan rådgive vores medlemmer bedre. Som forbund må vi derfor informere vores afdelinger endnu mere.

Bagsiden April 2004 Vores Smiley En grøn Smiley - med logo, firmastempel og underskrift - hængt op et synligt sted, skal for fremtiden markere for alle, at denne virksomhed har en uddannet sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten får Smiley en i hånden som kursusbevis på vej ud af døren fra velgennemført arbejdsmiljøkursus hos Center for Arbejdsmiljøuddannelse. ADRESSEFELT Så er det afsted! Arbejdsmiljøuddannelsen er vigtigere end nogensinde. Den nye reform stiller større krav. Sikkerhedsrepræsentanterne skal fremover både forhandle om forebyggelse med ledelsen og være vagthund. Og det er i 2004, det sker. Det er nemlig valgår på de fleste virksomheder. Og alle nye sikkerhedsrepræsentanter skal på det obligatoriske arbejdsmiljøkursus inden otte måneder efter valget. Virksomhedens ledelse skal tilmelde dig inden fire uger efter valget. Husk at minde dem om det. Der er flere kursusudbydere, vi anbefaler kurset på Center for Arbejdsmiljøuddannelse. Y Tilmelding på www.lo-ftf.dk Hvordan kunne de sige det? Regeringen beviser igen, at handling ikke altid følger tale: Regeringen påstår, at den sikrer forebyggelse så det batter. Hvorfor afvikler den så BST-pligten? Vidste du at: Regeringen påstår, at arbejdsmiljøuddannelse er vigtig. Hvorfor afkorter den så arbejdsmiljøuddannelsen på kontor- og administrationsområdet? Regeringen påstår, at parterne får større ansvar for arbejdsmiljøindsatsen. Hvorfor bestemmer den så selv, hvor parterne må indgå aftaler? Der anmeldes mellem 45-50.000 arbejdsulykker om året. Mere end hver tiende medfører død, amputation, knoglebrud eller anden alvorlig legemsbeskadigelse. I Danmark dør cirka 70 personer om året som følge af en arbejdsulykke. Sygefraværet i Danmark svarer til, at mere end 140.000 personer hver dag er sygemeldte. Sygefravær koster arbejdsgiverne 22 mia. kr. om året foruden produktionstab. Hertil kommer samfundets omkostninger til sygehuse, genoptræning m.v. Mere end en tredjedel af det samlede sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. En styrket arbejdsmiljøindsats vil formentlig kunne reducere det årlige sygefravær med 50.000 personer. Regeringen påstår, at den især vil forbedre arbejdsmiljøet i den offentlige sektor. Hvorfor fjerner den så som det første BST-pligten i offentlige virksomheder? 10 gode råd til sikkerhedsrepræsentanterne 1. Kræv at komme med på Arbejdstilsynets screening. 2. Kontakt evt. BST og få hjælp til at få styr på arbejdsmiljøet inden Arbejdstilsynet kommer. 3. Aftal med din arbejdsgiver, hvordan det forebyggende arbejde skal gribes an. 4. Hæng arbejdstilsynets Smiley op så alle kan se den, lige meget hvilken farve den har. 5. Gå i dialog med ledelsen om sygefravær. 6. Aftal mål for hvor meget sygefraværet skal bringes ned. 7. Sørg for at alle sikkerhedsrepræsentanter får en arbejdsmiljøuddannelse. 8. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen bør også løbende på kursus for at holde deres viden ved lige. 9. Sørg for at alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold er taget med ved forhåndsbeskeden. 10. Kom med forslag til fagforeningen om, hvad det vil være godt at lave partsaftaler om. Læs mere på side 3 E Regeringen påstår, at den prioriterer et godt arbejdsmiljø. Hvorfor har den så foræret danske virksomheder 1 mia. kr. gennem arbejdsmiljøbesparelser? Regeringen påstår, at SiO og APV skaber mere samarbejde om arbejdsmiljøet. Hvorfor fjerner den så SiO-pligten for små virksomheder og ønsker at fjerne APV-kravet i små virksomheder? E Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Telefon 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk Redaktion LO Journalist Lars Bøgeskov/ Citat Design Rikke Skovgaard/ Citat Tryk Phønix Oplag 63.000 Varenr. 4425 Isbn-nr: 87-7735-675-6