7. God forvaltningsskik 7.1 Introduktion af begrebet god forvaltningsskik Som nævnt, er forvaltningsloven en såkaldt minimumslov. Heri ligger, at loven ikke hindrer, at dens forskellige bestemmelser, der har til hensigt at yde garanti for rigtige og lovlige afgørelser og at inddrage parter mest muligt forud for afgørelserne, anvendes i videre omfang end foreskrevet. En forvaltningsmyndighed kan eksempelvis foretage partshøring vedrørende oplysninger, som der ikke er pligt til at gennemføre partshøring om, eller give en mere udførlig begrundelse for en afgørelse end det, som loven forpligter til. Forvaltningsloven suppleres herudover blandt andet af begrebet god forvaltningsskik. Begrebet dækker en række uskrevne grundsætninger, som er udviklet af ombudsmanden, men som også i en vis udstrækning er beskrevet i afsnit XII i Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven. De uskrevne grundsætninger om god forvaltningsskik er også udtryk for god personalepolitik. Ombudsmandens udtalelser vedrørende god forvaltningsskik har navnlig præget partshøringsprincipperne. Ombudsmanden har eksempelvis udtalt, at det er bedst stemmende med god forvaltningsskik, at en myndighed, der uden en parts vidende modtager oplysninger af ikke uvæsentlig betydning for en sag, på eget initiativ forelægger oplysningerne for parten, og giver vedkommende lejlighed til at udtale sig herom i hvert fald, når der er rimelig grund til at regne med muligheden for, at parten kan supplere oplysningerne, og oplysningerne ikke er undtaget fra en parts ret til aktindsigt. Der er således efter omstændighederne en pligt til at foretage partshøring vedrørende vurderinger og lignende, der ikke indgår i sagen som en faktisk omstændighed. Begrebet god forvaltningsskik, har også betydning i forhold til myndigheders vejledningspligt, jf. forvaltningsloven. Efter loven gælder pligten kun afgørelsessager og i forhold til personer, der retter henvendelse om spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde. Af god forvaltningsskik følger imidlertid, at der også i andre tilfælde skal gives vejledning, fx hvis en part ønsker oplysning om fortolkning og udfyldning af et givent retsgrundlag eller praksis og formalia, der har betydning for partens muligheder for at varetage sine interesser under sagen. Det følger også af kravet om god forvaltningsskik, at en myndighed - selv om der
ikke er tale om en afgørelsessag skal sørge for, at der gøres skriftlige notater om ekspeditioner af væsentlig betydning for en sag, hvis de ikke fremgår af sagens akter i øvrigt. Endvidere kan en videregående orienteringspligt i forhold til parten end det, der fremgår af forvaltningsloven, følge af de uskrevne grundsætninger om god forvaltningsskik. Eksempelvis vil det være bedst stemmene med principperne om god forvaltningskik, at den ansatte gives selvstændig underretning, hvis forvaltningen finder sagen tilstrækkeligt oplyst, og således undlader at imødekomme en anmodning fra den ansatte om at afvente resultatet af en bestemt undersøgelse - fx lægeundersøgelse i forbindelse med en sag om afskedigelse pga. sygdom 7.2 Retsvirkning af tilsidesættelse af god forvaltningsskik Som det vil være fremgået af ovennævnte overordnede beskrivelse af princippet om god forvaltningsskik, påses dets overholdelse navnlig af ombudsmanden. Kontrollen retter sig mod sagsbehandlingen, og kan give grundlag for kritik, uden at sagsbehandlingen som sådan anses som retsstridig. Praksis vedrørende princippet om god forvaltningsskik er refereret i bilag 6. Bilag 6
Praksis fra domstolene, ombudsmanden og afskedigelsesnævn om det forvaltningsretlige princip om god forvaltningsskik Det er angivet i overskriften til hver enkelt sag, hvis udtalelsen også vedrører andre forvaltningsretlige regler. Dom af 6. januar 1998 ØLD U 1996. 1462H Dom af 15. marts 1995 Ringkøbing Ret Dom af 22. februar 1995 Kolding Ret FOB 1994.169 U 1994.198V Dom af 3. februar 1994 ØLD Dom af 19. juli 1993 ØLD U 1993.434 V En overassistent ved et amtskommunalt sygehus blev afskediget diskretionært efter at have erkendt at have tilegnet sig kr. 6-8 fra en mønttelefon på arbejdspladsen. Efter bevisførelsen måtte det lægges til grund, at der ved afskedigelsen var lagt vægt på dette forhold, der klart fremtrådte som en tjenesteforseelse. Herefter fandtes afskedigelsen stridende mod tjenestemandsregulativets bestemmelser om fremgangsmåden ved disciplinær forfølgning. Efter de væsentlige retssikkerhedsgarantier, der er knyttet til afholdelse af tjenstligt forhør forud for en disciplinær reaktion, ville afskedigelsen kunne tilsidesættes som ugyldig, og der tilkendtes herefter den afskedigede en erstatning på kr. 200.000 og en godtgørelse for tort på kr. 25.000. Der var ikke nedlagt påstand om, at ansættelsesforholdet skulle genoprettes.
FOB 1993.72 Dom af 7. oktober 1992, Retten i Skanderborg Kendelse af 8/10-92 U 1992.469 H En kommunal brandmand fik dom for, at en afskedigelse var i strid med foreningsfrihedsloven. Den pågældende havde i 1984 meldt sig ud af brandfolkenes organisation. Efter påstand herom fik brandmanden opretholdt ansættelsesforholdet, jf. lovens 4. U 1991.973 H Kirkeministeriet havde foretaget disciplinær afskedigelse af en tjenestemand fra stillingen som sognepræst og skolelærer på Venø, navnlig under henvisning til ulovlig udeblivelse fra tjenesten. Under sagen blev det klarlagt, at udeblivelsen skyldtes sygdom, og de kunne derfor ikke tilregnes tjenestemanden som tjenesteforseelser, jf. også ombudsmandens udtalelser i sagen, som er gengivet i FOB 1984.92. Den disciplinære afskedigelse blev herefter anset for uberettiget, og tjenestemanden fik en godtgørelse på kr. 250.000 ud over ret til aktuel pension. FOB 1991. 200 FOB 1990.339 Undersøgelse angående 130 sager om uansøgt afsked fra DSB og P&T. I DSB-1 havde DSB ved en skrivelse af 2. februar 1989 bragt et ansættelsesforhold til ophør med tilbagevirkende kraft (fra den 28. januar 1989). Ombudsmanden udtalte, at der efter hans opfattelse ikke er bemyndigelse til at afskedige eller bortvise med tilbagevirkende kraft, heller ikke selvom der for så vidt tidligere havde været grundlag for bortvisning med øjeblikkelig virkning. På side 354 i 1990-beretningen udtaler ombudsmanden endvidere vedrørende afskedigelsessager generelt, at en forvaltningsmyndighed kun kan træffe afgørelser af en bestemt art, dersom
myndigheden har bemyndigelse hertil. I P&T-22 anså ombudsmanden det ud fra almindelige proportionalitetsbetragtninger for tvivlsomt, om en straffedom på 50 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på kr. 1000 til et postbud for forhold udenfor tjenesten (der muligvis havde karakter af en enkeltstående affekthandling overfor en tidligere samlever) kunne sanktioneres med afskedigelse. Se endvidere resumé vedrørende DSB-55 og 59 i bilag 2, og resuméerne vedrørende DSB-2,4,10,11 og 13 samt DSB-15-35 og 47-65 i bilag 3. U 1989.249 H Det blev ved dommen lagt til grund, at den reelle årsag til afskedigelsen af en køkkenmedhjælper og en rengøringsassistent ved en selvejende børneinstitution var, at de var medlemmer af Kristelig Fagforening. Afskedigelserne blev derfor anset for stridende mod foreningsfrihedsloven, og de afskedigede fik tilkendt godtgørelser efter lovens 4. Godtgørelseskravene førte senere til, at børneinstitutionen blev erklæret konkurs, idet Rødovre Kommune - som havde indgået driftsoverenskomst med institutionen - afslog merbevilling til dækning af kravene; godtgørelseskravene blev anset for omfattet af lønprivilegiet i konkurslovens 95, stk. 1, nr. 3, jf. U 1992.436 Ø. Kendelse af 9/11-89: (Afskedigelsesnævn) Se resuméet i bilag 2. FOB 1994.436 FOB 1994.169 FOB 1993.178 FOB 1993.144 FOB 1992.85 Se resuméet i bilag 5. FOB 1990.339
Se resumeer i bilag 3.