www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3 biogas/h 4 x Reaktortanke i alt 14.700 m 3 2 x Efterlagre á 1.530 m 3 Copyright 2008 www.lemvigbiogas.com El-produktion i 2010: 20 mio. kwh Varmeproduktion i 2010: 25 mio. kwh Lars Albæk Kristensen Direktør for Lemvig Biogasanlæg Efterlager, 2 x 1.560 m 3 836 kw-el gasmotor med varmelager RT1-3, 53 C, á 2.400 m 3 Gaslager, 5.000 m 3 til 4 h drift

2010 13 HA stor grund Biogasanlægget fylder kun 3 HA

Lugter et biogasanlæg?

Lugter et biogasanlæg? Ja og nej Et biogasanlæg må typisk lugte 8-10 LE En nyslået græsplæne lugter ca. 100 LE En skov lugter nemt 50 LE Lastbilerne, som kommer og leverer biomasse til biogasanlægget, kan godt lugte 100 LE. Et biogasanlæg kan altså godt overholde lugtkravene, og naboerne oplever alligevel lugtgener.

Lugter et biogasanlæg? Lave lugtgrænsekrav fra myndighedernes side medfører alene krav om en højere skorsten. (OML beregningsmæssig.) 5 LE er meget strengere krav end 10 LE. (Men hjælper ikke på lugten.)

Lugter et biogasanlæg? Et biogasanlæg kan godt overholde myndighedens krav på fx 8 LE og alligevel genere naboerne lugtmæssigt. Lugtgener, som naboerne oplever fra et biogasanlæg, kan nemt undgås alene ved almindelig renholdelse på biogasanlæggets areal.

Kommer der fluer? Nej, der er ingen flueplager ved et biogasanlæg. Der er færre fluer end i en almindelig skov.

Kommer der støv? Nej, intet. Kun fra vejen, som fører ind til biogasanlægget.

Støjer et biogasanlæg? Nej, anlægget er lydløst. (Bakterier larmer ikke.) Bilerne støjer lidt.

Er et biogasanlæg grimt? Vurder selv

Er et biogasanlæg grimt? Vurder selv

Er et biogasanlæg grimt? Vurder selv

I Lemvig synes naboerne, at biogasanlægget er flot.

Medfører et stort biogasanlæg mange arbejdspladser? Nej, kun ni direkte arbejdspladser Direktør 1 Bogholder 2 driftsoperatør (Smede) 5 chauffør

Er struvit et stort problem? Ja Jo mere effektivt et biogasanlæg varmeveksler på biomassen, jo større problemer med struvit. NB 30-40% af energien hentes ved varmeveksling.

95-96 96-97 97-98 98-99 99-00 00-01 01-02 02-03 03-04 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 % TS Kvæggylle er markant bedst 9,00 LemvigBiogas.com - Tørstofindholdet (TS) i rågyllen (vægtede middelværdier): Tørstofindholdet (TS) i rågyllen (vægtede middelværdier): % TS for kvæggylle Tørstofindholdet (TS) i rågyllen (vægtede middelværdier): % TS for svinegylle 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50

2010 - Figuren viser, hvor stor energiandel af den producerede biogas, der bruges internt på Lemvig Biogasanlæg. (1% svarer til energien i 53.173 l fyringsolie) Bortkøling af overskudsvarme i form af 95 C varmt vand (fuglevarme), 2,3% Overskudsbiogas brændt af i fakkel, 3,8% Procesvarme på biogasanlægget, 8,2% El-forbrug, 2,4% Transportdieselforbrug til biogasanlæggets tre tankvogne, 3,0% Netto energioverskud, 80,4%

Bioforgasningen fjerner kræftfremkaldende stoffer Omdanner miljøfremmede stoffer som PAH er, LAS og lign. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver af bakteriefloraen omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4/NH3. Det, at bakteriefloraen er i stand til at omdanne disse stærkt kræftfremkaldende stoffer til for mennesker og naturen helt uskadelige og nyttige stoffer, betragtes af mange eksperter og forskere inden for området som den mest værdifulde egenskab ved biogasfremstillingen.

+ resultat: Forbedrer vandmiljøet Forbedrer gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Dette, at den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, medfører, at planterne optager mere kvælstof (N), og at de små vandløb omkring markerne får en mindre mængde kvælstof (N).

Afgasset gylle leveres retur til landmanden

Gylle fra blot én ko dækker dit el-forbrug!...såfremt gyllen afgasses i et biogasanlæg

Én kos årsproduktion af gylle m3 20 Methan (CH4), som uddrives af én m3 kogylle m3 17,5 Energiindhold i én m3 methan (CH4) kwh/m3 10 Energiindhold i methan fra én kos årsproduktion af gylle kwh 3.500 Virkningsgrad ved omsætning fra methan til el i gasmotor % 43 Energi af en kos årsgylleproduktion, som ender på el- nettet kwh-el 1.500 Én danskers gennemsnitlige el-forbrug kwh/år/pers. 1.500

Korrekt Biogasgylle lugter ikke

Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Lars Albæk Kristensen lars@lemvigbiogas.dk www.lemvigbiogas.com

Ekstra slides

Fordele Gyllen vil efter afgasningen på biogasanlægget nemmere kunne optages af planterne, idet den indeholder endnu mindre organisk kvælstof og mere ammoniumkvælstof end rågylle, som ikke har været behandlet på et biogasanlæg. Ligeledes vil gyllen blive lugtfri, fordi de organiske forbindelser, som lugter, vil blive omsat til methan (CH4), CO2 og ammoniumkvælstof (NH3/NH4).

Mesofil eller termofil Mesofil 37 C Max 7,3 g NH 4 /l Bruges til biomasser med højt N-indhold, (protein), slagteriaffald og døde dyr Opholdstid skal være min. 30 dage 88% større rådnetanke end ved 53 C Nem at varmeveksle på Kræver typisk 70 C hygi. Termofil 53 C Max 3,3 g. NH 4 /l Bruges til biomasser med lavt N-indhold, fx kvæggylle, fedt og sukker Opholdstid skal være min. 16 dage Svært at varmeveksle på pga. påbrændninger. Billigere at bygge end mesofile

% frit ammoniak (NH 3 ) Termofil drift Mesofil drift Effekt af ph og temp. på balancen mellem ammonium N og ammoniak (NH 4+ /NH 3 ) Denne kurve udgør grundlaget for valget mellem mesofil eller termofil drift. Methanbakterierne kan max. tåle 1,1 g NH 3 /l biomasse i rådnetanken.

Halm og dybstrøelse

Halm og dybstrøelse Det er et stort ønske fra mange økologiske landmænd at få deres dybstrøelse omdannet til en biogasgylle Forslag til, hvorledes dybstrøelsen snildt og billigt kan doseres ind i reaktortanken, modtages meget gerne til Lars Kristensen på lars@lemvigbiogas.dk

Møg fra én ko giver 3.500 kwh/år, hvilket svarer til 350 l fyringsolie

Gylle afhentes på gården

Gyllen aflæsses i en blandetank

Gyllen opvarmes til 53 C i gylle/gylle-varmeveksler

Gyllen holdes tre uger i reaktorerne, hvorved gyllen rådner, og biogas dannes

Der varmeveksles med den varme, udpumpede gylle og den kolde, indpumpede gylle

Tankvognene fyldes med afgasset gylle

Afgasset gylle leveres retur til landmanden

Gyllen er nu blevet omdannet til el og varme

Oversigt over processen

Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Lars Albæk Kristensen lars@lemvigbiogas.dk www.lemvigbiogas.com