Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk beskrivelse, bliver fortalt om, dér hvor hendes far kom fra. Gotland, der hvor moderen kom fra, bliver omtalt på en måde, så det skaber en lyst til at se øen. Margits skoletid startede i Kirkeskolen, som blev kaldt den røde skole, ikke på grund af socialisme, men på grund af de røde mursten. Barndommen fik en brat ændring ved hendes mors død 1. Januar 1925. Margit var ni år, da hun og hendes seks søskende, stod uden mor. Efter begravelsen tog Margit med sin faster Anna og Albert til Halmstad, hvor de boede. Det blev til et ophold på ni måneder, med skoleskift til Slotsskolen i Halmstad. 1 Vita skolan, Bondeskolen blev skolen kaldt, her i 1925, med læreren Edmund Lindahl. Margit sidder som nr 2 fra venstre i anden række nedenfra.
Margit savnede sine søskende og havde mere og mere hjemve, så meget, at hun fik lov til at komme hjem til Bjuv i september. Hjemme havde faren ansat en husbestyrerinde, der skulle prøve at erstatte moderens praktiske opgaver. Det blev besluttet at Margit skulle flytte til farbroderen Albert og Amanda, en uge efter hun var kommet hjem, indtil det hele var faldet til ro. De boede i Selleberga, lige uden for selve Bjuv, men ikke så langt fra hjemmet i Freden. Hun måtte skifte skole, til den hvide skole. Når den røde skole var rød, så var den hvide hvid. Men blev også kaldt bondeskolen, for den var bygget fortrinsvis til bøndernes børn. Margit flyttede først hjem til Freden 119, ca. halvandet år efter moderens død. Nu var husbestyrerinden Ruth, blevet gift med Margits far, så hun havde nu fået en stedmor. Margit fortæller om tiden med den nye stedmor med dyster mine, og for børnene blev det en svær tid. En af Margits beretninger er fra 1928. Halvbroderen Ingvar var kun 3 måneder gammel, og var sulten, da Margit var alene med ham om eftermiddagen. Hun giver ham lidt mælk i en kop. Det skulle hun ikke have gjort, for da stedmoderen kommer hjem, bliver hun gal og slår til hende med en kaminkrog. Mælken skulle 2
have været varmet helt op, og kølet ned. Margit mente ellers hun kun havde gjort, som hun så faderen gjorde. Margit løb og gemte sig for stedmoderen. Der blev sat en stor eftersøgning i gang efter hende. Hun kom først frem sent om aftenen, med en forklaring om, at der havde været en mand efter hende, og at hun havde gemt sig i hjemmet på Varagården, på den anden side af vejen. Alt sammen for at hun ikke turde at komme med den rigtige forklaring for stedmoderen. Men situationen sluttede med at hendes søskende var taknemmelige, for stedmoderen blev så mild de næste fjorten dage. Faderen stod for hende, som den gode og milde familiefar - med arbejde i gruben, og hans husflid med vedligeholdelse af hjem, bibellæsning og kirkegang til Missionsforsamlingen. Billede med søskende er fra 1928. Set fra venstre er de store Svea og Margit, de små Britta (stedmoderens pige) og George. Konfirmeret i 1929 fra hjemmet i Bjuv. Fra skolegangen, og til Margit gifter sig, bliver det med arbejde som husassistent. Først i Helsingborg, for senere at tage til København, hvor hun arbejder forskellige steder. Selv om Margit arbejder i København, så er det i 3
Halmstad, hun træffer sin kommende mand. Hun var på ferie hos fasteren Anna og farbror Albert i Halmstad. Anna skulle til Missionskirken Emanuelskirken, for og lave kaffe. Gunnar som arbejdede i Halmstad som maler, havde taget sammen med en svensk kollega til kirken. Gunnar fik kik på en anden pige, og Margit skulle træffe en ung bogholder. Præsten Dalun kommer i sin tjenesteiver hen til Margit og siger, hun skal hilse på en dansk mand, da han vidste at hun arbejdede i København. Det blev til forskelligt snak, som endte med at både den anden pige og bogholderen, som også var lidt for højtidelig, var væk. Det endte med, at Margit og Gunnar bliver forlovet 25. Oktober og gift året efter den 15. August 1937 i København. I de første år af ægteskabet bliver der flyttet lidt rundt i København. Todesgade, Vestergårdsvej, Istedgade som vicevært, Korsgade og Ålekistevej 99. For så i 1943 at flytte til Humlevænget, Nordrupvej 59. Fra Margits bryllup med søskende fra venstre - Karin, Tage, Lisbet, Svea, bruden og Erna 4
For Margit blev ægteskabet og familielivet til en heltidsopgave, -med husholdning, - passe mand, - ni børn, hvor der blev klippet, klistret, strikket og hvad der ellers blev fundet på. Det blev en heltidsopgave at følge med i det hele, ni børn, 28 børnebørn, 48 oldebørn, 2 tipoldebørn og forskellige ægtefæller. Stående fra venstre - Birgit, Bertil, Rolf, Ulla, Gull-Britt, Siddende - Jan, Lisbet stående, Margit, Gunnar, siddende med Bodil, og Lena yderst til højre. 5
6