Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder



Relaterede dokumenter
BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Det bliver din generations ansvar!

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Tangs antibakterielle mekanismer

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Biomasse og det fleksible energisystem

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Afgrøder til bioethanol

Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Biogas. Fælles mål. Strategi

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Erhvervspotentialer i energibranchen

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

grønne > 8 forskerhistorier 2009

Robust og bæredygtig bioenergi

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Fotosyntese og respiration

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Det Biobaserede Samfund

Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Affald, biomasse og phosphor

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

På verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

BIOBRÆNDSTOF ambivalens, ansvar usikkerhed

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Behov for el og varme? res-fc market

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Ny energi uddannelse på SDU

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

IDAs Klimaplan Tang i IDAs Klimaplan 2050

Afsluttende rapportering Resultatkontrakt

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Offentligt debatmøde

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Ny viden fra Bio-Value

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Fremtidens brændstof - kan laves af træ

Alger - Det grønne guld

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

gladsaxe.dk/affald Hit med dit MADAFFALD ren så får du energi MADAFFALD

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

ENERGI TIL SAMFUNDET. Hvordan fornyer vi løbende energiforsyningen?

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transkript:

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter Fingertang og Sukkertang til brændstof i form af bioethanol, butanol og biogas, mens resten af algemassen skal bruges til fiskefoder. I de næste fire år skal Teknologisk Institut i samarbejde med en række virksomheder og førende forskere fra både Danmark, Irland, Tyskland og Italien bruge pengene fra Det Strategiske Forskningsråd til at udvikle en ny teknologi til at dyrke, høste og forbehandle algerne i et bioraffinaderikoncept, så biomassen kan hældes på biler som brændstof og restproduktet ende i maven på fisk i hav- og dambrug. Parterne i det nye forskningsprojekt skal også finde ud af, om der er økonomi i at udnytte alger til at fremstille fremtidens biobrændstoffer, når denne energiproduktion kobles sammen med produktion af fiskefoder. - Det er en stor og vigtig strategisk forskningssatsning, som jeg glæder mig til at tage ansvar for sammen med de bedste eksperter på området i Europa. At forske i at

forvandle makroalger til bioenergi og fiskefoder i kommerciel skala er helt nyt, og det er fantastisk spændende at få mulighed for at være med til at komme ud i hele verden med nogle forhåbentlig banebrydende resultater, som vil give genklang på et område, hvor Danmark i forvejen er stærk, siger Anne-Belinda Bjerre. Hun tror, at projektets resultater på sigt vil skabe flere danske arbejdspladser, hvis projektets parter kan eftervise, at en satsning på de endnu ikke udviklede dyrknings-, høst- og forbehandlingsteknologier til alger prismæssigt kan hamle op med konkurrencen fra de traditionelle fossile brændstoffer. En del af projektet går derfor ud på at undersøge, hvordan dyrkningen og høsten af de flittigt voksende alger kan mekaniseres. Alger en vigtig ressource til fremtidens energiforsyning - Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og verdenssamfundet bliver nødt til at udnytte naturens ressourcer på den mest smarte måde, hvis vi vil kunne basere fremtidens energiforsyning på vedvarende energi. Her kan havets alger blive en af de centrale og vigtige bæredygtige ressourcer, så vi forhåbentlig kan efterlade jorden til næste generation i mindst den samme standard, som vi har i dag, vurderer Anne-Belinda Bjerre og henviser til, at der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer

tilbage: Det tager naturen 200 millioner år at omdanne organisk materiale til olie og gas, mens det kun tager en måned for alger at reproducere sig selv. Desuden optager algerne ikke jord for at vokse; og de kræver kun tilførsel af sollys, vand, CO2 og de næringssalte, der forekommer naturligt i saltvand fra havet. Algerne, der benyttes i projektet, skal dyrkes i Limfjorden eller Kattegat. Forbehandlingen af algerne skal ske på Teknologisk Instituts forsøgsanlæg øst for Kolding. Algerne omdannes til energi i en biologisk fermenteringsproces, der foregår uden ilt ved en gæring efter tilsætning af enzymer. Protein- og fedtsyreindholdet i algerne benyttes til fiskefoder. Anne-Belinda Bjerre vurderer, at fiskefoderet vil bidrage mest til bioraffinaderiet-konceptets økonomi. Men hun understreger, at der også kan være et forretningspotentiale i industrielt at udnytte resten af algemassen, der bliver tilbage fra energiudvindingen, som ingrediens i en lang række andre produkter, fx i kosmetik og medicin. Selv saltet fra resterne kan bruges som vej- eller køkkensalt. Yderligere information fås hos Anne-Belinda Bjerre på tlf.: 7220 2912 eller e- mail: anbj@teknologisk.dk. Fakta Det strategiske Forskningsråd har tildelt 20,4 millioner kroner til det nye forskningsprojekt MAB3, der skal

undersøge, hvordan de to alger Fingertang (Laminaria digitata på latin) og Sukkertang (Saccharina latissima) kan bruges til fremstilling af både bioenergi og fiskefoder. Der findes i dag 1500 forskellige typer af alger i Danmark, og de to udvalgte arter forekommer naturligt i havet flere steder ud for Danmarks kyster, fx i Jammerbugten og ud for Djursland. Begge alger er fyldt med sukker, proteiner og fedtsyrer og derfor velegnede til produktion af energi og foder. Algerne kan dyrkes både i salt-, fersk- og brakvand, og de reproducerer sig selv i løbet af en måned. arterne i projektet er, udover Teknologisk Institut, Dong Energy A/S, Orbicon A/S, Aller Aqua A/S, DanGrønt Products A/S, Vitalys I/S, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, National University of Ireland in Gallway, University of Sienna, University of Hamburg samt Novozymes A/S.

Seniorforsker Anne-Belinda Bjerre er projektleder af det nye store forskningsprojekt, der skal forske i teknologier til at omdanne alger til fiskefoder og bioenergi. Måske bliver denne alge en af fremtidens centrale ressourcer til udvinding af grøn energi.