STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020

HVAD BETYDER DET? DEFINITION AF DETAILHANDELSUDTRYK BRUTTOETAGEAREAL Samtlige arealer til butiksformål - eksempelvis salgsareal, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum mv. DAGLIGVARER Varer som indgår i den daglige husholdning. Omfatter butikker som eksempelvis supermarked, købmand, døgnkiosk, bager, slagter, frugt- og grønt, vin, blomster mv. DETAILHANDEL Butikker, der forhandler varer til private kunder. ORDLISTE LOKALKØBSANDEL Disse tal dækker over handelsbalancen i kommunen. Indeks 100 betyder, at der er en omsætning svarende til, at alle borgere handler indenfor kommunegrænsen. Hvis lokalkøbsandelen er under 100, betyder det, at borgerne handler mere udenfor kommunegrænsen med en lavere omsætning til følge. På tilsvarende vis, hvis lokalkøbsandelen er over 100. SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Er grupper af varer, som i sig selv er store, eller som kræver store udstillingsarealer, eksempelvis biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer og møbler. RAMME TIL BUTIKSFORMÅL Angiver det maksimale bruttoetageareal til etablering af nye butikker, udvidelse af eksisterende butikker samt omdannelse til butiksformål indenfor et afgrænset område. UDVALGSVARER Varer der forbruges over længere tid og ikke indkøbes lige så ofte som dagligvarer. Omfatter butikker som eksempelvis tøj, sko, isenkram, radio og TV, bøger, ure, legetøj, foto, cykler mv. 2

INDHOLD 1A UDDRAG AF 5 1 HVORFOR 7 1.1 ENS BAGGRUND 7 1.2 PLANLÆGNING AF DETAILHANDEL 7 1.3 REGERINGENS DETAILHANDELSUDVALG 8 2 BEHOV OG MÅLSÆTNINGER 9 2.1 DETAILHANDEL - HVAD ER BEHOVET 9 3 DETAILHANDELSSTRUKTUR 11 3.1 DEN REGIONALE DETAILHANDELSSTRUKTUR 11 3.2 CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL LOKALT 11 3.3 ÆNDRINGER I DEN EKSISTERENDE STRUKTUR 12 4 DETAILHANDELSUDVIKLINGEN 13 4.1 UDVIKLINGEN I STRUER 13 4.2 LOKALKØBSANDELE 13 4.3 UDVIKLINGEN I TAL 15 4.4 OMSÆTNING I DETAILHANDELEN 17

4

1A UDDRAG AF INDARBEJDELSE AF TE- MAPLAN I KOMMUNE- PLAN 2009-2020 Temaplan Detailhandel - en detailhandelsplan for Struer Kommune - blev vedtaget af Struer Byråd 20. juni 2006. Planen er i 2009 blevet indarbejdet i Struer Kommuneplan 2009-2020. Temaplanen kan dermed i princippet udgå som selvstændigt dokument. Temaplanen indeholder imidlertid redegørelse for detailhandelsstrukturen i den del af kommunen, der ligger syd for Oddesund. Denne del er bevaret i dette uddrag af Temaplan Detailhandel. Afsnit 2.2 Målsætninger for detailhandlen, og afsnit 2.3, Strategi for at opfylde målsætningerne er med ændringer indarbejdet i Struer Kommuneplan 2009-2020, og er derfor taget ud. Endvidere er hele kapitel 5 Rammer indarbejdet i kommuneplanen. Her er der foretaget mindre ændringer, hvilket der er redegjort for i Struer Kommuneplan 2009-2020, under afsnittet Detailhandel. 5

6

1 HVORFOR 1.1 ENS BAGGRUND Detailhandelen i Danmark gennemlever i disse år en stor udvikling, med stor efterspørgsel og markante ændringer til følge. Dette scenarie er også virkelighed i Struer Kommune, hvor efterspørgslen er ændret i løbet af de sidste år. Det er derfor vigtigt at tage planlægningen indenfor detailhandelsområdet op til revision, så de fremtidige rammer og udviklingsmuligheder i kommunen fremtidssikres og præsenteres for de involverede parter. På det overordnede lovmæssige plan er detailhandelsplanlægning ligeledes et centralt område, der ved lovændringerne i henholdsvis 1997 og 2002 er blevet inddraget i Planloven. Disse ændringer har betydet, at der er kommet større fokus på planlægningen af detailhandel - og fra de handlendes side lovens begrænsninger - hvilket nu har medført, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal se nærmere på reglerne for blandt andet butikkernes størrelse og placering udenfor bymidten. Tidligere var det amterne, der stod for detailhandelsplanlægningen - også i byerne. Men denne kompetence er med lovændringen i 2002 overført til kommunerne, når de har fastsat bestemmelser om detailhandelsplanlægning i kommuneplanen. Med den endelige vedtagelse af denne detailhandelsplan vil Struer Kommune således overtage kompetencen, og kan derfor - indenfor visse rammer - fastlægge udvikling og afgrænsning af områderne til butiksformål. Detailhandelsplanen omhandler i bred forstand de forskellige aspekter indenfor den kommunale detailhandelsplanlægning. Der vil således være en gennemgang af de lov- og planmæssige krav, en beskrivelse af udviklingen, en fastsættelse af mål for detailhandelen samt ikke mindst fastsættelse af rammer og fysiske afgrænsninger af de enkelte områder i kommunen. 1.2 PLANLÆGNING AF DETAILHANDEL Med planlovens revisioner i 1997 og 2002 er detailhandelsplanlægning blevet et vigtigt element i planlægningen. Ifølge planloven er det amternes og kommunernes opgave at planlægge for udlæg af detailhandelsområder. Ved planlovsændringen i 2002 blev hovedparten af kompetencen vedrørende detailhandelsplanlægning overført fra amterne til kommunerne. 1.2.1 LOVENS FORMÅL I 1997 blev der tilføjet nye bestemmelser til Planloven. Disse bestemmelser rettede sig udelukkende mod detailhandel, og havde til formål at styrke og udvikle en bæredygtig detailhandel i hele landet. Med baggrund i disse bestemmelser skal planlægningen af detailhandel: fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. 1.2.2 KRAV TIL PLACERING AF DETAILHANDEL Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. Der er dog visse undtagelser, hvor det er muligt at udlægge butiksarealer udenfor den centrale del af en by. Der kan således udlægges: mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset del af en by, bydel, landsby, sommerhusområde eller lignende, arealer til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i de centrale områder af en by eller bydel, HOVEDSTRUKTUR 7

KAPITEL 1 arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen. 1.2.3 BYRÅDETS OPGAVER I overensstemmelse med de punkter, der er nævnt ovenfor i 1.2.1 og 1.2.2, skal Byrådet udarbejde bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for indholdet af lokalplaner for arealudlæg til butiksformål. Byrådet skal i den forbindelse fastsætte rammer for placering af arealer til butiksformål fastsætte det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker. 1.2.4 AMTETS OPGAVER Selv om en stor del af kompetencen for detailhandel er overført til kommunerne, skal amtet dog stadig udarbejde regionplanretningslinier for beliggenheden af og de maksimale bruttoetagearealer for butikker, når butiksstørrelserne overstiger 3.000 m 2 bruttoetageareal for dagligvarer eller 1.500 m 2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker beliggenheden af og det maksimale bruttoetageareal for byggeri til butiksformål i bydelscentre og aflastningsområder, når det samlede bruttoetageareal i et område overstiger 3.000 m 2. 1.3 REGERINGENS DETAILHANDELSUDVALG Regeringen har medio 2005 besluttet at nedsætte et detailhandelsudvalg, der blandt andet skal se nærmere på butikkernes størrelse og placering i fremtiden. Målet er en opdatering og præcisering af planlovens regler om detailhandel, hvilket eventuelt resulterer i et lovforslag i efteråret 2006. Planlovens nuværende regler gælder således indtil da, hvorfor der ikke er ændret i den gældende praksis. I forhold til denne detailhandelsplan, betyder det umiddelbart ikke noget, at detailhandelsudvalget arbejder med en eventuel ændring af reglerne, mens planen udarbejdes. Lokal butiksforsyning - Grønnedal Lokal butiksforsyning - Grønnedal 8

2 BEHOV OG MÅLSÆTNINGER 2.1 DETAILHANDEL - HVAD ER BEHOVET? 2.1.1 DETAILHANDEL - I DANMARK På landsplan er der stor aktivitet på detailhandelsområdet. Efterspørgslen efter ledige centrale arealer er stor, butikkerne bliver større, antallet af discountbutikker stiger markant, der kommer flere butikscentre, ligesom arealerne til især butikker til særligt pladskrævende varegrupper i byernes randområder udvides markant. Denne udvikling ser umiddelbart ud til at fortsætte i de kommende år, hvilket betyder, at konkurrencen om kunderne vil blive stadigt større, ligesom det stiller krav til planlægningen i de forskellige byer og kommuner. 2.1.2 DETAILHANDEL - I STRUER Udviklingen på landsplan gentager sig til dels i Struer Kommune og i særdeleshed i selve Struer. Efterspørgslen efter ledige arealer til butiksformål er stigende, ligesom det er begrænset hvor mange ledige butikslokaler der er. Henvendelserne retter sig mod forskellige butikstyper, men ikke mindst dagligvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper er i fokus. Struer er det naturlige center i kommunen, men med kort afstand til Holstebro og den deraf følgende skarpe konkurrence, er det ikke givet, at den nuværende status og markedsandel kan fastholdes. En detailhandelsplan, der fastsætter rammerne for udviklingen og de enkelte detailhandelsområder, kan være med til at fastholde den positive udvikling, der er i gang. Uanset hvor god planlægningen er, er det ingen garanti for en fortsat positiv udvikling, da det i den sidste ende er markedskræfterne, der bestemmer, om der sker en udvikling. Men detailhandelsplanen angiver rammerne, hvilket er en forudsætning for, at der kan ske en udvikling. Butik i Vejrum Butik i Resenstad HOVEDSTRUKTUR 9

KAPITEL 2 Et af de centrale parkeringsarealer i Smedegade - Struer by 10

3 DETAILHANDELSSTRUKTUR 3.1 DEN REGIONALE DETAIL- HANDELSSTRUKTUR 3.1.1 RINGKJØBING AMT Struer Kommune er som en del af Ringkjøbing Amt - indtil den endelige vedtagelse af denne plan - underlagt de retningslinier og rammer, der er fastsat i regionplanen for Ringkjøbing Amt. Bestemmelserne, som omfatter udpegning af områder og tildeling af rammer, fremgår af tillæg nr. 7 til Regionplan 1997 Detailhandelsplanlægning. Dette tillæg er stadig gældende. Dog med den tilføjelse, at Regionplan 2005 fastsætter, at udvalgsvarebutikker kan være 1.500 m 2 i stedet for de oprindelige 1.000 m 2. 3.1.2 LANDSDELSCENTER MIDT-VEST Struer Kommune udgør sammen med Herning, Holstebro og Ikast kommuner Landsdelscenter Midt-Vest. Som landsdelscenter skal de fire byer tilsammen kunne rumme butikker med så specialiserede varer, at de har betydning for hele midt- og vestjylland. Hvis ikke de findes her, er det således nødvendigt at søge til andre landsdele for at købe de pågældende varer. Som en del af Landsdelscenter Midt-Vest skal det være muligt at etablere sådanne butikker i Struer, som forsyner hele landsdelen. Om butikkerne vil etablere sig kan vi ikke bestemme, men det er et krav, at mulighederne er til stede. Det vil sige, at det gennem planlægningen skal sikres, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til butiksformål, at der kan etableres de ønskede butiksstørrelser samt ikke mindst at der forefindes en tilstrækkelig ramme, så de pågældende butikker kan etableres. Disse krav vil som udgangspunkt gælde i alle kommuner, der planlægger for detailhandel. Men som landsdelscenterkommune er kravene større, da de krav der følger i den forbindelse skal kunne opfyldes. Særligt i den geografiske afgrænsning af detailhandelsområderne og den ramme der er til nye butikker og omdannelse til butiksformål er det vigtigt at der er tilstrækkelige forhold der gør, at det er muligt at leve op til kravene. 3.2 CENTERSTRUKTUR OG DETAILHANDEL LOKALT 3.2.1 CENTERSTRUKTUR Struer Kommune er opdelt i en række centre. Centerstrukturen fremgår nedenfor, hvor det nævnes, hvilke muligheder, der skal være i forhold til detailhandel. CENTERSTRUKTUR KOMMUNECENTER STRUER skal kunne rumme butikker, hvis varegrupper henvender sig til hele egnen og kommunen. Denne service søges bevaret og udbygget. BREDGADE BYDELSCENTER ØLBYVEJ BREMDAL skal kunne rumme de fornødne arealer til lokalområdets forsyning med dagligvarer og hyppigt fornyede udvalgsvarer. Serviceniveauet skal så vidt muligt bevares og udbygges. ASP-LINDE LOKALCENTER HJERM HUMLUM skal kunne rumme de fornødne arealer til lokalområdets forsyning med dagligvarer og hyppigt fornyede udvalgsvarer. Serviceniveauet skal så vidt muligt bevares og udbygges. FOUSING LANDSBYCENTER RESENSTAD VEJRUM VENØ BY skal så vidt muligt opretholde - og eventuelt udvide - den eksisterende service. HOVEDSTRUKTUR 11

KAPITEL 3 Ud over de ovennævnte centertyper planlægges der i forhold til detailhandel også for mindre butikker til forsyning af et lokalområde Butikker med særligt pladskrævende varegrupper arealer til salg af produktionsvirksomheders egne produkter. I regionplantillæg nr. 7 er der for dels de forskellige typer af centerområder og dels for de forskellige butikstyper fastsat nærmere bestemmelser, som kommunen skal overholde. For de enkelte butikstyper er der fastsat hvilken størrelse den enkelte butik maksimalt må have. Disse størrelser er grundlæggende fastsat ud fra de gældende regler i Planloven. For de enkelte områder til detailhandel er der fastsat en ramme, der angiver hvor meget bruttoetageareal der kan etableres eller omdannes til butiksformål. Indenfor de fastsatte rammer kan kommunen give tilladelse til etablering af detailhandel. 3.3 ÆNDRINGER I DEN EKSISTE- RENDE STRUKTUR I detailhandelsplanen fastsættes på tilsvarende vis maksimale butiksstørrelser, ramme til etablering af og omdannelse til butiksformål samt den geografiske afgrænsning af de enkelte centre. Den skitserede centerstruktur fastholdes som den er, men der sker dog enkelte ændringer i forhold til de eksisterende grænser og bestemmelser: justering af Østergade/centrum, Smedegade og Havnen med en skarpere afgrænsning i forhold til de faktiske forhold udvidelse af bymidteområdet ved Holstebrovej/Industrivej udvidelse af bydelscentret ved Bredgade fastsættelse af de primære områder med mulighed for etablering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. 12

4 DETAILHANDELSUDVIKLINGEN 4.1 UDVIKLINGEN I STRUER Som nævnt i kapitlet Behov og målsætninger, følger detailhandelsudviklingen i Struer den generelle udvikling i nabobyerne og på landsplan. Der er en tendens til, at butikkerne samles i centrene i byerne, og at det bliver stadig mere vanskeligt at opretholde den sidste butik i de mindre byer og lokalcentre. Netop udviklingen med at butikkerne samles i større enheder - enten i form af gågader eller deciderede butikscentre - er med til at presse de handlende i både Struer by og i kommunen generelt. Det skyldes, at Struer er en del af handelsoplandet til Holstebro, og det er derfor en væsentlig konkurrenceparameter, hvad der sker her. Men netop derfor er det vigtigt, at der fokuseres på udviklingsmulighederne for detailhandelen i Struer - dels i bymidten og dels i de enkelte centre rundt omkring i kommunen. I bymidten er der kun ganske få ledige butikslokaler, og der er ikke umiddelbart mulighed for at bygge nyt. Detailhandelen i bymidten er koncentreret omkring gågaden og den parallelle gade Smedegade. Disse og de omkringliggende gader indeholder mange ældre og bevaringsværdige huse, da det er den oprindelige gamle midtby, der udgør hovedparten af bebyggelsen. Hvis dette miljø og denne karakter af Struer skal bevares, er det umiddelbart vanskeligt at pege på en udvidelse af bymidten. Hvis der fortsat skal være mulighed for at udvikle detailhandelen i Struer er det derfor nødvendigt at se på andre områder end kun den traditionelt afgrænsede bymidte. Forhåbentligt vil der stadig ske en udvikling indenfor bymidtens eksisterende rammer, men det er også nødvendigt at se nærmere på udvidelsesmulighederne i de øvrige centre i Struer. Formålet er at skabe udviklingsmuligheder for de forskellige typer af detailhandel i Struer by generelt, så det er muligt at fastholde Struer som en god handelsby med et varieret butiksudbud. Hvis ikke der skabes muligheder for at udvide og ikke mindst udvikle detailhandelen, vil det nok være vanskeligt at fastholde kunderne og den handel og det butiksmiljø, der eksisterer i dag. Konkurrencen på detailhandelsområdet bliver konstant større - både internt i kommunen og i forhold til omegnskommunerne - hvorfor det er særdeles vigtigt at arbejde for en positiv udvikling i hele kommunen. 4.2 LOKALKØBSANDELE I forbindelse med Ringkjøbing Amts planlægning for detailhandel, er der for alle kommunerne angivet udviklingen i de såkaldte lokalkøbsandele. Lokalkøbsandelene angiver en kommunes andel af henholdsvis daglig- og udvalgsvarehandelen i forhold til indbyggertallet. Hvis lokalkøbsandelen er 100, svarer det til, at borgerne lægger 100% af deres handel lokalt. Hvis den er under 100 køber borgerne mere ind uden for kommunen, og hvis den er over 100 er der flere fra andre kommuner, der lægger deres indkøb i kommunen. I tabellerne på side 12 vises udviklingen i lokalkøbsandelene for Struer Kommune. Til sammenligning er tallene for nabobyerne og hele Ringkjøbing Amt nævnt. HOVEDSTRUKTUR Holstebrovej 13

DAGLIGVARER 1999 2001 ÆNDRING i % STRUER 84 85 1,2 HOLSTEBRO LEMVIG 134 86 135 91 0,7 5,8 RINGKJØBING AMT 92 97 5,4 Struer Kommune har fastholdt og øget lokalkøbsandelen for dagligvarehandelen. Samme udvikling er sket i nabokommunerne og i hele amtet som helhed. Den nuværende konkurrence på dagligvaremarkedet vil nok have påvirket disse tal, så andelen for Struer er blevet højere. Struer har ry for at være en god by til dagligvareindkøb, og med den repræsentation, der efterhånden er i byen, er man på dette område konkurrencedygtig i forhold til nabokommunerne. UDVALGSVARER KAPITEL 4 1999 2001 ÆNDRING i % STRUER 79 70-11,4 HOLSTEBRO LEMVIG 161 87 145 72-9,9-17,2 RINGKJØBING AMT 106 101-4,7 Lokalkøbsandelen for udvalgsvarehandel har derimod udviklet sig negativt - hvilket også gælder i både Struer Kommune, nabokommunerne og amtet som helhed. Udvalgsvarebutikkerne er som udgangspunkt meget specialiserede, og der skal derfor et større kundeunderlag til, for at de kan overleve. Tendensen er derfor, udvalgsvarebutikkerne samler sig i de centrale dele af de større byer eller i forbindelse med større centre. Som en samlet enhed har de større tiltrækningskraft, end hvis de lå mere spredt i eksempelvis lokalcentrene. Det samme er sket i Struer, men der er heldigvis stadig andet end dagligvarebutikker mange andre steder end i Struer bymidte. Udviklingen er dog ikke til at tage fejl af - heller ikke i Struer Kommune. DAGLIG- OG UDVALGSVARER 1999 2001 ÆNDRING i % STRUER 81 77-4,9 HOLSTEBRO LEMVIG 149 86 140 81-6,0-5,8 RINGKJØBING AMT 100 99-1,0 Samlet set er der altså sket en nedgang i detailhandelen, men som det fremgår trækker dagligvarehandel og udvalgsvarehandel i hver sin retning. For en kommune som Struer gælder det om at fastholde niveauet i forhold til dagligvarer, mens nedgangen indenfor udvalgsvarerne gerne skal bremses. Hvis der så ydermere kan ske en udvikling og udvidelse af lokalkøbsandelene vil det være optimalt, men det kræver, at der er nogle udviklingsmuligheder for detailhandelen. Denne detailhandelsplan vil medvirke til at fastsætte rammerne for den udvikling og de muligheder, der skal være indenfor detailhandelen. Konkurrencen på detailhandelsområdet vil ikke blive mindre i de kommende år, så derfor er det vigtigt, at rammerne for en udvikling er til stede. Så er det op til markedet at vurdere, om der er basis for yderligere udvikling. 14

4.3 UDVIKLINGEN I TAL Lokalkøbsandelene giver et generelt billede af den udvikling, der er sket i blandt andet Struer Kommune. I dette afsnit præsenteres en række tabeller, der mere konkret kommer ind på den udvikling, der er sket i Struer Kommune. Det være sig i forhold til udviklingen i eksempelvis antallet af butikker, det samlede bruttoetageareal samt de enkelte centre og områder af kommunen. 4.3.1 ANTAL BUTIKKER OG BRUTTOETAGEAREAL TABEL 1: ANTAL BUTIKKER FORDELT PÅ CENTRE BY/CENTER BUTIKKER I 1999 BUTIKKER I 2003 BUTIKKER I 2005 ÆNDRING 1999-2005 +/- (%) Asp/Linde 5 5 5 0 Bremdal 4 3 3-25 Hjerm 7 6 7 0 Humlum 10 9 7-30 Øvrige land og landsbyer 14 10 11-21 Struer by 104 109 115 11 - Østergade/centrum 54 53 54 0 - Smedegade 5 6 7 40 - Havnen 1 1 2 100 - Holstebrovej 5 5 5 0 - Ølbyvej 4 4 6 50 - Bredgade 3 4 4 33 - Øvrig by 17 19 21 24 - Erhvervsområder 15 17 16 7 I ALT 144 142 148 3 HOVEDSTRUKTUR TABEL 2: M 2 BUTIKKER FORDELT PÅ CENTRE BY/CENTER M 2 I 1999 M 2 I 2003 M 2 I 2005 ÆNDRING 1999-2005 +/- (%) Asp/Linde 1.514 1.205 1.514 0 Bremdal 910 710 710-22 Hjerm 2.807 2.738 2.864 2 Humlum 2.362 2.233 2.103-11 Øvrige land og landsbyer 3.054 2.532 3.596 18 Struer by 62.363 62.489 66.179 6 - Østergade/centrum 20.625 20.286 19.806-4 - Smedegade 1.250 1.897 1.897 52 - Havnen 928 928 1.331 43 - Holstebrovej 8.894 8.266 8.266-7 - Ølbyvej 2.883 2.546 2.126-26 - Bredgade 954 1.191 1.191 25 - Øvrig by 2.789 3.133 4.084 46 - Erhvervsområder 24.040 24.242 27.478 14 I ALT 73.010 71.907 76.966 5 15

Som det fremgår af tabellerne på foregående side, er der sket en mindre stigning i henholdsvis antallet af butikker og antal kvadratmeter anvendt til butiksformål. Langt hovedparten af kommunens butikker er koncentreret i Struer. 78 % af alle butikkerne er placeret her, og disse butikker udgør i alt 86 % af kommunens butiksareal. Disse tal understreger, at det er Struer by, der er kraftcentret i kommunen rent detailhandelsmæssigt. Da der - undtagen i Struer by - er tale om et forholdsvis lavt antal butikker, er tallene meget påvirkelige, hvis blot en eller to butikker lukker eller åbner. På den baggrund er det svært at fastslå noget konkret for udviklingen i lokalcentre mv. Hvis tabellerne var lavet ud fra de nye justerede områder og med de igangsatte byggeprojekter indregnet, ville de negative tal for områderne Holstebrovej og Ølbyvej have været positive i stedet for negative. Men som nævnt tidligere er der hele tiden en udvikling i gang i forhold til detailhandelsplanlægning. Det vil således altid være et øjebliksbillede, der fremkommer, og det må man så forholde sig til. Som det fremgår af tabel 2 er langt størstedelen af stigningen sket i erhvervsområderne. Det er således primært butikkerne med pladskrævende varegrupper, der står for stigningen. Men generelt er det en forholdsvis positiv udvikling, hvor der de fleste steder som minimum er status quo. 4.3.2 UDVIKLINGEN FORDELT PÅ BUTIKSTYPER KAPITEL 4 TABEL 3: UDVIKLINGEN FORDELT PÅ BUTIKSTYPER BY/CENTER DAGLIGVARER UDVALGSVARER 1999 2003 2005 1999 2003 2005 SÆRLIGT PLADS- KRÆVENDE VARE- GRUPPER 1999 2003 2005 Asp 1 1 1 1 1 1 0 0 0 Bremdal 1 1 1 2 2 2 1 0 0 Fousing 0 0 0 1 1 1 1 1 1 Hjerm 2 1 1 3 3 3 2 2 3 Humlum 3 3 3 6 5 3 1 1 1 Linde 3 2 2 0 1 1 0 0 0 Resen 0 0 0 7 3 4 1 1 1 Toftum 1 1 1 0 0 0 0 0 0 Vejrum 0 0 0 0 1 1 0 0 0 Venø 1 1 1 0 0 0 0 0 0 Ølby 0 0 0 2 1 1 0 0 0 Ølbyvej 2 1 3 1 2 3 1 1 0 Bredgade 1 1 1 2 3 3 0 0 0 Smedegade 0 1 1 5 5 5 0 0 1 Holstebrovej 1 2 2 2 2 2 2 1 1 Havnen 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Bymidten 19 17 16 34 35 37 1 1 1 Øvrig by 6 6 6 9 10 14 2 3 1 Erhvervsomr. 1 1 1 6 8 7 8 8 8 I ALT 42 38 40 81 84 88 21 20 20 16

Tabel 3 viser hvordan udviklingen har været indenfor de enkelte områder, når udgangspunktet er de tre forskellige butikstyper. Det der er særligt vigtigt at notere sig ud fra den tabel er, at dagligvareforsyningen i lokalcentrene opretholdes. Der er således forsat både kømand, slagter og bager i Humlum, mens der er købmand i Hjerm og Asp samt en tankstation med de fornødne dagligvarer i Linde. Det er vigtigt, at denne type butikker kan opretholdes i disse centre. Generelt er der tale om nogle forholdsvis små udsving indenfor de tre butikstyper, men igen kan det konkluderes, at det primært er indenfor afgrænsningen af Struer by, at udviklingen sker. I forhold til det markante fald i udvalgsvarebutikkerne i både Humlum og Resen er det primært nogle mindre kunstværksteder og lignende, der ikke eksisterer mere. Det er således ikke butikker der umiddelbart er nødvendige for lokalsamfundene, der er forsvundet. Men generelt sætter alle butikker gang i lokalsamfundene, og det er derfor vigtigt, at også denne type butikker er tilstede. 4.4 OMSÆTNING I DETAILHANDELEN I en analyse, som Ringkjøbing Amt har fået udarbejdet, er der lavet opgørelser over udviklingen i omsætningen i detailhandelen i Struer Kommune. TABEL 4: OMSÆTNINGSUDVIKLING (I 1.000 KR.) 1998 2001 2002 2003 ÆNDRING FRA 1998-2003 Dagligvarer 249.788 272.287 282.588 281.609 13% Tøj og sko 60.150 69.473 66.285 61.928 3% Øvrige udvalgsvarer 229.399 197.739 214.596 214.215-7% Som det fremgår af tabellen har der været en stigning i omsætningen indenfor henholdsvis dagligvarer og tøj og sko, mens der har været et fald i forhold til de øvrige udvalgsvarer. I analysen er det nævnt at inflationen i ovennævnte periode fra 1998 til 2003 har været 12,9 %. Hvis udviklingen i omsætningen over årene sammenholdes med en inflation på 12,9 % ser udviklingen i omsætningen ikke længere så god ud. Så er det kun dagligvarebranchen, der kan præstere en reel udvikling. Både tøj og sko samt øvrige udvalgsvarer har således oplevet et forholdsvis stort fald i omsætningen. 17