Referat Møde Uddannelsesrådet Aalborg Kommune Tid 12-08-2014, kl. 12.30 15.00 Sted UCN Hobrovej 85, 9000 Aalborg (lokale 320) Direktørens Sekretariat Sundheds- og Kulturforvaltningen Rantzausgade 4 9000 Aalborg Init.: HLU Deltagere Afbud Lasse Frimand Jensen, Poul Søe Jeppesen, Steen Bjørn Pedersen, Lars Hellerup, Morten Ryom, Mads Duedahl Johansen, Lis Rom Andersen, Martin Rovs Hansen, Poul Bobach, Peter Thyregod, Michael Johansson, Kirsten Ravn Bundgaard, Merete Haugaard Jensen, Nuuradiin S. Hussein Helle Lundgreen, Tine Kyndi, Birgit Pia Nøhr (deltager i stedet fra Inger Askehave), Mads Æbeløe Madsen (deltager i stedet for Søren Valgreen Knudsen). Inger Askehave, Kristoffer Hjort Storm, Søren Valgreen Knudsen, Anna Meersohn Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra 03.06.14 (vedhæftet) 3. TEMA: SMART-city Aalborg oplæg v/ Jan P. Nielsen Borgmesterens Forvaltning. 4. Kvalitet i Uddannelserne oplæg v/ Kirsten Ravn Bundgaard, UCN 5. Status for igangværende/planlagte aktiviteter 2014 a) StudyAalborg Event 05.09.14 b) StudyAalborg (hjemmeside og facebook) c) Studiepraktik på de videregående uddannelser uge 43 Afterstudy-aktiviteter d) Plan for proces vedr. ny uddannelsesstrategi 2015-18 6. Eventuelt Næste møde 18.11.14, Tema: Udkast til ny Uddannelsesstrategi 2015-18
Referat Ad pkt. 1: Dagsordenen blev godkendt. Ad pkt. 2: Referatet fra den 3. juni 2014 blev godkendt. Ad pkt. 3: SMART-city v/ Jan P Nielsen Jan P. Nielsen orienterede om Aalborg Kommunes satsning Smart City Aalborg Smart Aalborg. SMART-city Aalborg er udformet som fælles visioner og mål for udviklingen af S.M.A.R.T Aalborg: S.M.A.R.T Aalborg skal samle hele byen og kommunen omkring fælles indsatser til gavn for udviklingen i Aalborg og i Norddanmark. Dette sker gennem vilje til helhedstænkning, samarbejde og samskabelse mellem kommune, erhvervsliv, videninstitutioner og borgerne. Målet er vækst i erhverv og beskæftigelse via en bæredygtig udvikling drevet af digitale og intelligente løsninger som skaber nye og bedre velfærdsydelser og nedbringer ressourceforbruget../. Jan P. Nielsens oplæg er vedhæftet. Oplæget lagde op til kommentarer, spørgsmål og diskussioner blandt uddannelsesrådets medlemmer. Uddannelsesrådet drøftede oplægget og der kom mange spændende forslag til nye initiativer på Smart city Aalborg vedrørende videndeling på tværs af uddannelsesinstitutionerne og deres forskellige forsknings-områder, herunder at udnytte energien der opbygges i gennem træningen på fitness-centrene, bruge forskningsresultater og de studerendes kompetencer i kommunale projekter m.m. Jan P. Nielsen sluttede af med at orientere om hvordan Aalborg Kommune indgår i et europæisk SMARTcity netværk, hvorfra der søges inspiration, men også hvordan der allerede nu er mulighed for, at låne flere af de allerede udviklede SMART-teknologier, som er afprøvet i Aarhus, idet Aarhus Kommune er længere fremme med deres SMART-city strategi. Ad pkt. 4: Kvalitet i uddannelserne v/ Kirsten Bundgaard Kirsten Bundgård indledte oplægget med at konstatere, at politiske diskurser og målsætninger har ændret sig i forhold til uddannelsesområdet. Tidligere var der et fokus på kvantitet i form af vækst, hvor fokus nu er på kvalitet. Kirsten Bundgaard pointerede dog, at der stadig til en vis grad er fokus på vækst på UCN, men blot på en anden måde. Kirsten Bundgaard viste Uddannelsesrådets medlemmer en film, som UCN har produceret i forbindelse med dette års optagelse og studiestart. Filmen kan findes på: https://www.youtube.com/watch?v=gnhf0vzbx9q&feature=youtu.be Videoen skal hjælpe med at give nogle af de informationer, de nye studerende har brug for, inden de træder indenfor døren../. Kirsten Bundgaards s oplæg er vedhæftet referatet. Uddannelsesrådet diskuterede herefter de nye tendenser i uddannelsespolitikken, som vil præge udviklingen af uddannelsesbyen i de kommende år. Det er vigtigt, at der i den nye Uddannelsesstrategi 2015 18 tages højde for de nye trends, og at vi stadig fastholder det nordjyske koncept med mulighed for at kombinere uddannelserne på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesrådet drøftede desuden hvordan kvalitet måles, herunder de forskellige målestokke der sættes for henholdsvis ungdoms-uddannelserne og de videregående uddannelser, og hvordan dette kan præge de studerendes muligheder for at opnå de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Ad pkt. 5: Status for igangværende aktiviteter: StudyAalborg Event 2/3
Helle Lundgreen orienterede om StudyAalborg Eventen, der løber af stablen den 5.september. Der forventes at der deltager omkring 5000 unge mennesker fra Aalborgs ungdomsuddannelser. Idéen er at bringe de unge sammen om forskellige idrætsaktiviteter i byen, og dermed vise for byen og for de studerende selv, at Aalborg er en stor ungdomsuddannelsesby og ikke kun en universitetsby, som kun fokuserer på tiltrækning og fastholdelse af studerende på de videregående uddannelser. StudyAalborg s kommunikationsstrategi Der arbejdes med at udvikle StudyAalborg s kommunikationsstrategi. Udgangspunktet er i højere grad at anvende facebook, som rekrutteringskanal til www.studyaalborg.dk. Kommunikationsstrategien drøftes pt. internt i Aalborg Kommune og i tæt samarbejde med med de aalborgensiske uddannelsesinstitutioner. Der er desuden formuleret et studenterprojekt, hvor målet er at undersøge hvordan de studerende oplever Studyaalborg facebook og hjemmeside. Resultaterne af projektet indgår i udviklingen af kommunikationsstrategien. Studiepraktik Studiepraktikken finder igen i år sted i uge 43, og i år har StudyAalborg valgt at udvide konceptet Afterstudy til at omfatte en byvandring, hvor vi viser Nordkraft, havnefronten med de mange nye ungdomsboliger og studenterhuset frem for de potentielle studerende. Det foregår torsdag den 23. oktober kl. 15.30 18.00. Arrangementet indledes med at de studerende bydes på forfriskninger fra Den Grønne Café i Nordkraft og senere en sodavand på Studenterhuset, når de kommer forbi under byvandringen. Andre events Den 28. og 29. august er der velkomst for de nye internationale studerende på hhv. AAU og UCN. Her vil formanden for Uddannelsesrådet, Lasse Frimand Jensen, byde dem velkommen til byen. Den 28. oktober vil uddannelsesrådets medlemmer sammen med andre aktører i Kommunen blive inviteret til en workshop efter den Kreative Platforms metoder, hvor der vil blive præsenteret temaer, der forventes at indgå i den nye Uddannelsesstrategi. Formålet er at få flere vinkler på disse emner inden Uddannelsesstrategien 2015-18 udformes endeligt. Ad pkt. 6: Eventuelt Næste møde bliver den 18.11.14 Tema: Udkast til ny Uddannelsesstrategi 2015-18 Referent: Tine Kyndi/Helle Lundgreen 25.08.14 3/3
Kvalitet og kvalitetsarbejde videregående uddannelser l 1
Forhold under forandring 2 forhold er under forandring: Den politiske diskurs og de politisk målsætninger Det opdrag og rammer der gives for institutionernes kvalitetsarbejde rammerne for akkreditering 2
Politiske målsætninger Tidligere fokus Kvantitative målsætninger: 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse Nu (også) fokus på Kvalitative målsætninger (fra Kvalitetsudvalget): Kvalitet: De videregående uddannelser skal have højere kvalitet i undervisning og uddannelsesforløb, og alle studerende skal udfordres til at nå deres højeste potentiale. Relevans: Fokus for de videregående uddannelser skal i højere grad flyttes fra sidste eksamen til første job, så (a) flere får job i den private sektor, og (b) alle studerende tilegner sig kompetencer, der kan omsættes i relevant beskæftigelse uanset på hvilket videregående uddannelsesniveau. Sammenhæng: Der skal skabes bedre sammenhæng i de videregående uddannelser, så der undgås overlap i uddannelsessystemet, spildtid og dobbeltuddannelse. Konkurrerende eller supplerende målsætninger?? 3
Udvalg for kvalitet og relevans i videregående uddannelser Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser har til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til forbedringer af kvalitet og relevans inden for en række overordnede temaer, herunder: Sikring af høj faglig kvalitet i undervisningen og intensive uddannelsesforløb, der kan udfordre den enkelte til at indfri sit højeste potentiale. Forslag til frigørelse af mere tid til undervisning bl.a. i lyset af Rigsrevisionens beretning om undervisningen på universiteterne. Sikring af uddannelsesforløb, der gør de studerende klar til arbejdsmarkedet. Understøttelse af kvalitet og relevans i taxameter- og bevillingssystemet på tværs af de videregående uddannelser. Større og mere systematisk åbenhed om uddannelsernes resultater, herunder deres evner til at få dimittenderne i relevant beskæftigelse efterfølgende. Øget ressourceeffektivitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Forbedring af det samfundsøkonomiske afkast af videregående uddannelser. 4
Rammer for kvalitetsarbejde akkreditering Fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering: 1. Institutionsakkreditering skal vurdere om institutionens interne kvalitetssikringssystem er tilstrækkeligt effektivt, når det drejer sig om gennemførelse af eksisterende udbud og om udvikling af nye uddannelser 2. Prækvalifikation af nye uddannelser og nye udbud skal sikre, at udviklingen indenfor de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv 5
Kriterier i institutionsakkreditering Institutionsakkreditering 5 kriterier: Kvalitetssikringspolitik og -strategi Kvalitetsledelse og organisering Uddannelsernes videngrundlag Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsers relevans 6
Forventninger til kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet skal: Være løbende og systematisk Have klar ansvars- og arbejdsdeling Være forankret på ledelsesniveau Skabe en inkluderende kvalitetskultur Have fokus på både uddannelsesevaluering og undervisningsevaluering Være velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis * Kilde: Vejledning om Institutionsakkreditering, side 3, http://akkr.dk/wpcontent/uploads/akkr/korekturlæst-og-godkendt_vejledning-om-institutionsakkrediteringendelig_godkendt.pdf 7
Institutionsakkrediterings betydning for kvalitetsarbejde Styrket ledelsesforankring Styrket relevansperspektiv (endnu) mere fokus på samarbejde med og relationer til dimittender og aftagere Kvalitetssikringssystem med en tydeligere institutionel forankring 8
Institutionsakkrediterings betydning Øget fokus på nøgletal; aktuel ledighed tal for gennemførelse på normeret tid frafald på 1. studieår frafald efter normeret studietid 9
S.M.A.R.T AALBORG Magistraten drøftede i møde 7. april 2014 PK gruppens konceptoplæg om, hvorledes Smart City arbejdet kan angribes i Aalborg. Konceptoplægget er baseret på PK gruppens afklaringsforløb hos samtlige forvaltninger og PK medlemmer (se bilag/referater fra disse) samt generel høring blandt ressourcepersoner i samtlige forvaltninger (Se bilag status og perspektiver). På denne baggrund besluttede Magistraten at: På baggrund af drøftelsen udarbejdes et konkret forslag vedrørende strategier for Smart City Aalborg, innovation m.v. til behandling i Magistraten med henblik på gennemførelse af en høring i udvalgene. Nærværende notat danner grundlag for Magistaten behandling, og for høringsrunden i udvalgene. Vision og mål: Smart Aalborg skal samle hele byen og kommunen omkring fælles indsatser til gavn for udviklingen i Aalborg og i Norddanmark. Dette sker gennem vilje til helhedstænkning, samarbejde og samskabelse mellem kommune, erhvervsliv, videninstitutioner og borgerne. Målet er vækst i erhverv og beskæftigelse via en bæredygtig udvikling drevet af digitale og intelligente løsninger som skaber nye og bedre velfærdsydelser og nedbringer ressourceforbruget Innovationsindsats S.M.A.R.T. Aalborg - her og nu! Der skal som led i Smart Aalborgs innovationsindsats, løbende udvikles, igangsættes og færdiggøres konkrete projekter, fyrtårnsprojekter og samskabende indsatsområder, og allerede i dag har mange forvaltninger implementeret smarte løsninger. Vi starter således ikke på bar bund. Smart Aalborg tager således afsæt i en række delmål og kriterier for smarte fyrtårne og projekter som umiddelbart kan realiseres. Kriterierne for den kortsigtede innovationsproces er, at et eller flere af nedenstående resultater og komparative fordele kan defineres: At indsatsen/fyrtårnet skaber øget beskæftigelse og flere arbejdspladser At indsatsen/fyrtårnet bygger på bæredygtige og teknologiske løsninger (grøn vækst) At indsatsen/fyrtårnet udvikler smart teknologisk infrastruktur som forudsætning for vækst At indsatsen/fyrtårnet udvikler bedre serviceudbud med brug af færre ressourcer At indsatsen/fyrtårnet er fremmende for byens studie- og forskningsmiljø som vækstfaktor At. Som led i PK gruppens afklaringsforløb i forvaltningerne, og efterfølgende metodedrøftelser i PK gruppen, er der identificeret følgende umiddelbare projekter, indsatsområder og fyrtårne: 1
Figur 1: S.M.A.R.T. Aalborg - Innovation her og nu De fire konkrete initiativer/fyrtårne er på nuværende tidspunkt igangsat: 1. Fyrtårnsprojekt 9220 er et Horizon 2020 Lighthouse Project (25 mio. euro) hvor ansøgningsfristen er marts 2015. By- og Landskabesforvaltningen har projektledelsen og der er tilknyttet en Styringsgruppe med repræsentanter fra By- og Landskabsforvaltningen (Trafik og byplanlægning), Miljø- og Energiforvaltningen (Energi) og Borgmesterens Forvaltning (IKT og EU), og der er p.t. 7 projektgrupper som arbejder på Fyrtårns projektansøgningen. Frem til budgetforhandlingerne i august vil det blive vurderet om Fyrtårnsprojektet har budgetmæssige konsekvenser, og hvilke. (bilag: projektbeskrivelse under proces v Mette Skamris?) 2. Open data Lab Aalborg (ODLA) er et Smart Aalborg Fyrtårnsprojekt hvor Borgmesterens Forvaltning (IKT og Erhverv) står for den videre innovationsproces. Formålet er at stille åbne data til rådighed for alle. Innovationsindsatsen sigter mod at etablere et laboratorium hvor der arbejdes, eksperimenteres og innoveres med åbne data, skabe bæredygtig vækst, skabe grobund for iværksætteri, udvikling af miljø- og energirigtige løsninger, bedre styring og udnyttelse af ressourcerne i kommunen. Brainsbusiness indgår i projektudviklingen, hvor samtlige forvaltninger også vil få større eller mindre roller. Frem til budgetforhandlingerne vurderes om initiativet har budgetmæssige konsekvenser og hvilke. (bilag: projektbeskrivelse under proces v Kim Houlberg) 3. Digital Infrastruktur er et Smart Aalborg Fyrtånsprojekt som fokuserer på Aalborg Kommunes fremtidige netdækning, idet dækningen i dag er utilstrækkelig for Smart Aalborg. I første omgang handler det om at gennemføre en analyse af hvorledes dækningen er i dag, hvilke lovgivningsmæssige forhold der er gældende, forholdet mellem private og offentlige udbydere, herunder alle forvaltninger i AAK. Dernæst skal der sikres en samlet platform for Smart Aalborgs digitale infrastruktur, som gør Aalborg førende på området. Borgmesterens Forvaltning vil frem til budgetlægningen udarbejde et oplæg om budgetmæssige konsekvenser omkring etablering at en Smart Aalborg Digital Infrastruktur (SADI). (bilag: projektbeskrivelse under proces v Kim Houlberg) 4. Industriel symbiose er et projekt omhandlende en central del af Smart City konceptet: ressourceeffektivitet. Industriel symbiose er partnerskaber mellem virksomheder, om udnyttelse af hinandens spildprodukter. Aalborg er ideelt til industriel symbiose partnerskaber grundet de mange industrivirksomheder og energiproducenter i Aalborg. Projektet vil være forankret i Center for Grøn Omstilling og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, men vil overordnet set gennemføres ved et samarbejde mellem virksomheder, Business Aalborg, kommunen, regionen, Aalborg Universitet og finansieret af Erhvervsstyrelsen. 5. Grønne agenter er et initiativ der skal fremme en grøn omstilling på brugerbasis. Brugerne er de helt centrale aktører når der snakkes bæredygtig omstilling: SMART adfærd udgør et stort potentiale. Grønne agenter skal bistå borgere i bolig- og grundejerforeninger med ressourceeffektivitet, 2
grønne indkøb, energiforbrug og bæredygtig transport. Projektet er et samarbejde mellem Center for Grøn Omstilling, BrainsBusiness og relevante bolig- og grundejerforeninger. Innovationsprocessen S.M.A.R.T. Aalborg perspektivet på sigt! PK gruppen har drøftet en lang række fugle på taget som ikke har været nærmere behandlet endnu. Det drejer sig i prioriteret rækkefølge om: Smart Budget, Industriel symbiose, Digital borgerservice, Velfærdsteknologi & smart sundhed, Science Street, Smart learning / fremtidens skole, fremtidens forsamlinghus, - kulturhus, -børnehave, Strategisk trafikledelse, ITS, Smart Parkering mmm. Som led i en løbende innovationsproces som omfatter en langsigtet, strategisk omdannelsesproces, skal Smart Aalborg processen sættes i perspektiv. Dette går i korthed ud på en langsigtet koordineret drøftelse af de enkelte koncernstrategier i PK, med henblik på at nytænke disse. Dette er allerede så småt igangsat omkring ny erhvervsstrategi/erhvervsplan, og snart vil der ske nytænkning omkring ny Planstrategi, hvor den digitale by skal drøftes. Den helt store innovationsudfordring vil her være dels at sikre dialog og koordination mellem de enkelte strategier så de befrugter/inspirerer hinanden på tværs af alle kommunens forvaltninger, dels at involvere og inddrage erhvervsliv, borgerne og videninstitutionerne langt mere i strategiudviklingen end hidtil (se nyt mindset nederst) Den innovative proces på strateginiveau vil løbende kaste nye projekter og fyrtårne af sig, idet eksempelvis nytænkning af Planstrategien vil sætte fokus på den digitale by, og dermed generere en lang række fremtidige Smart Aalborg projekter. De mange kreative studier i den ny citycampus vil i høj grad matche ideer om smarte kreative byrum mm. Den innovative proces skal have fokus på strategiske resultater såsom: Vækst i beskæftigelse og arbejdspladser er en erhvervsstrategisk satsning som inddrager renere teknologi, produktudvikling med højt indhold af viden, innovation indenfor IKT og digitalisering Videreudvikling, og samskabelse af den attraktive Universitets- og studieby gennem øget anvendelse af IKT, digitale og vidensbaserede løsninger i byrummet og i bæredygtige byudvikling Nye og bedre servicetilbud for færre ressourcer via velfærds- og sundhedsteknologi og gennem brugerstyre og individuel selvhjælp Øge Aalborg tiltrækningskraft regionalt, nationalt og internationalt hvor den kreative by videreudvikler kultur og oplevelser i nye digitale og innovative udtryksformer, i samspil med studerende, lokalbefolkning og gæster Smart Aalborg stiller data til rådighed, som ressource for vækst og nye forretningsideer, via et nyt open data laboratorium Klimaforandringer og bæredygtig udvikling skal forebygges og tilpasses via teknologiske og smarte løsninger som kan understøtte Energivision 2050 Den langsigtede del af Smart Aalborg vil således løbende fremelske nye smart løsninger, og sikre at innovationsprocessen også prioriteres som en Smart omstilling af budget og aktivitetsindhold. Den langsigtede Smart City indsats vil løbende blive præciseret og justeret efter de erfaringer som opnås i Smart Aalborg. 3
Figur 2: S.M.A.R.T. Aalborg langsigtet innovationsproces Figur 2 viser de væsentligste PK strategier, som med fordel kan nytænkes i lyset af Smart Aalborg som et klart koncernstrategisk udtryk. Nedenfor er dette søgt tydeliggjort som en vigtig innovationsindsats. Energivision 2050 handler om at Aalborg skal være 100% uafhængig af fossile brændsler i 2050. Den rummer således målsætninger for bæredygtig udvikling som kræver smarte digitale løsninger. Sådanne løsninger rummer desuden muligheder for forretningsudvikling for erhvervsliv, indenfor biomasse, vind, sol, geotermi og effektiviseringsteknologi/ikt/gis. Bæredygtige mål og IKT baserede handlinger vil afkaste en række Smart Aalborg indsatsområder og vækstmuligheder indenfor Triple Helix samarbejdet. Bæredygtighedsstrategien fokuserer på bæredygtig by, bolig, mobilitet, forsyning, livsstil, erhverv og natur og miljø, - alt sammen emner som kan iklædes digitale løsninger/ikt og dermed sikre digital vækst uden øget brug af ressourcer. Fokusområderne er mangeartede såsom Bæredygtig by og bolig, - mobilitet, -forsyning/renere teknologi, - livsstil, - grønne erhverv, - natur og miljø. Klimastrategien fokuserer på konsekvenser af øget vandstand/oversvømmelser, og rummer mulighed for udtænkning af løsninger som vil være interessante i hele verden. Her har vi allerede udviklet nyskabende bæredygtige byplanløsninger på godsbanearealet, og mange andre kan udvikles fremover Planstrategi/Fysisk Vision rummer strategier for den fysiske infrastruktur, byrum m.m. som i høj grad kan udvikle Aalborg som smart city gennem øget anvendelse af digitale virkemidler. Desuden rummer Visionen en struktur med Vækstakse/storby, spejlægget/11 forstæder og Landdistriktet, som foreslås anvendt som strukturgivende grundlag for arbejdet med Smart City hvor det er muligt. Den virtuelle og intelligente by vil fremover være en konkurrenceparameter i konkurrencebyen. 4
Mobilitetsstrategien indeholder helt konkrete indsatsområder for Smart mobilitet, som kan implementeres via samarbejder med erhvervsliv og universitet, og give borgeren nye muligheder. Intelligente trafiksystemer, letbane og andre former for mobilitetsindsatser vil være vigtige udviklings og vækstfaktorer i Smart Aalborg. Erhvervsstrategien har vi allerede besluttet skal revideres i lyset af smart city, med fokus på digital vækst og samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og uddannelse og forskning byggende på digitale udviklingsmuligheder. I de kommende måneder vil Erhvervsafdelingen, sammen med PK gruppen lancere en ny Smart Aalborg Erhvervsstrategi, indeholdende en række fyrtårne. Digitaliseringsstrategien er en central hjørnesten i smart city arbejdet, men skal tænkes ind i de enkelte strategier nævnt her, og udvikles sammen med alle forvaltninger. Strategien skal udnytte IKT optimalt i samspillet med kommunens borgere, og medvirke til nye smarte borgerrettede tilbud som både er bedre og billigere end i dag. Landdistriktspolitikken revideres indenfor rammer af den gældende kommuneplan, og som grundlag for udmøntning af politikken foretages der ligeledes en opdatering af datamaterialet (Plan09) fx via en udvidelse af det Bolig Sociale Aalborg kort. (opdateringen kan endvidere ses i lyset af indsatsen vedr. åbne data) Politikken har fokus på Mennesker der vil noget, Branding af landdistriktet, Udvikling af byerne, Erhverv i landdistriktet, Adgang til naturen, Aktiviteter og oplevelser. Ledelsesgrundlaget kan videreføres som den er med øget fokus på digital ledelse og bekæmpelse af søjletænkning Vision 2015/2020 handler om samskabelse omkring digital og teknologisk omstilling af en række servicetilbud og velfærdsydelser. Implementering af ny teknologi kræver involvering og dialog. Teknologien skal ses som et konstruktivt redskab, nye teknologier kan styrke og inddrage brugerne. Der kommer teknologier i anvendelse, der giver øget tryghed til brugerne og som medvirker til en social interaktion mellem brugere. Hertil kommer naturligvis kommunens arbejde med velfærdsteknologier i Ældre og Handicapforvaltningen, Sundhed og Kulturforvaltningen og Skoleforvaltningen. S.M.A.R.T. Aalborg innovationens handlingsmotor Figur 3 nedenfor viser den samlede innovationsindsats, og dermed den handlingsrettede del af Smart Aalborg. Denne handlingsrettede del er stort set optimal i forhold til at udnytte den pædagogiske tilgang og viden som findes hos Aalborg Universitet ikke mindst de mange ingeniører og Aalborgs øvrige videninstitutioner. 5
Figur 3: S.M.A.R.T. Aalborg innovations her og nu og - den langsigtede innovationsproces Nyt mindset sådan samarbejder S.M.A.R.T. Aalborg Smart Aalborg er en vision om løbende at udvikle det innovationsrettede samspil mellem Kommune, andre myndigheder, borgerne, forskning og uddannelse og ikke mindst erhvervslivet. Øget samarbejde er et vigtigt virkemiddel idet samskabelse og partnerskaber er en helt afgørende drivkraft i nytænkningen. 6
Figur 4: Nyt mindset for samarbejde, samskabelse og partnerskaber De innovative værktøjer i Smart Aalborg (cirklen) er væsentlige drivkræfter når handlingsinitiativerne skal udvikles og realiseres på kort og langt sigt. For at udvikle og realisere Smart Aalborg er det nødvendigt med: Smart ledelse og vilje til helhedstænkning på tværs af siloer og samfundssektorer En åben, eksperimenterende og innovativ tilgang fra alle parter borgerne, erhvervslivet, videninstitutionerne og kommunen selv Smart Aalborg skal være et eksperimentarium og en demonstrationsby for samarbejde på tværs og innovativ brug af IKT Smart Aalborg skal gå i spidsen, udvikle vores velfærd og understøtte vort erhvervsliv På næste side vises Smart Aalborg samlet koncernmodel for innovationsindsats 7
S.M.A.R.T. Aalborg koncernmodel for innovationsindsats 2014-2018 Nedenfor er Smart Aalborg s handlinger her og nu, den langsigtede innovationsproces og ikke mindst mindsettet vist i en samlet fortolkning, baseret på de input forvaltninger har givet og de drøftelser som har været i PK gruppen. S.M.A.R.T AALBORG 8