Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.



Relaterede dokumenter
ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Klima- og Miljøudvalget

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

ENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Beregning af energibesparelser

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej Herfølge

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum april Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Energistrategi Evaluering 2013

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

LED-belysning. Energioptimeringsprojekt Thomas Maare Projektleder belysning

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Case stories, Veje til at komme i gang med energirenovering

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

Tilskud til energibesparelser

Energieffektivitetsrapport

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af skolernes energimodel

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Solcelleanlæg til elproduktion

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Analyse af energimærker for parcelhuse

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

EU direktivet og energirammen

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Transkript:

Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012

Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune for at nedbringe sit CO2- udslip og opnå sine klimamål? Hvilke tiltag har Holbæk Kommune taget på nuværende tidspunkt. Hvad får Holbæk kommune ud af at implementere solceller på kommunens bygninger. Hvilke tiltag arbejder kommunen med fremadrettet

I Holbæk har vi Hvad har vi gjort (1) I samarbejde med SEAS /NVE energimærket 250 bygninger/400.0000m2 I perioden 2010-2012 gennemført alle energirenoveringer med tilbagebetalingstid under 5 år (de lavt hængende frugter) og lidt til. Udbudt opgaverne i mindre bidder for at tilgodese mindre entreprenører herunder vores egne i Holbæk I perioden 2010-2011 sparet 1.661 ton CO2 svarende til en reduktion på 10,56% (Kommuneplanens målsætning er 3% pr år og Klimaaftalens målsætning er 3% pr år)

I Holbæk har vi Hvad har vi gjort (2) Foretaget en gennemgang af alle bygninger (drift/vedligehold) Fokus på skoler og daginstitutioner Prioriteret samlet renovering af skoler finansieret via kvalitetsfondslån, energilån og almindelige anlægsmidler. Reorganiseret Teknisk Service og som fremadrettet skal have fokus på adfærd.

I Holbæk har vi Hvad har vi gjort (3) Udarbejdet en udviklingsstrategi, hvor et af kapitlerne hedder ansvar for fremtiden. Det indebærer, at energirenoveringen skal fortsætte og der skal etableres vedvarende energi. Et budgetforlig, der sætter handling bag ordene ved at afsætte 48 mio. kr. i 2012 og 80 mio. i 2013.(Den forventede besparelse efter etablering i 2012 er 3 mio. kr. årligt og efter 2013 forventet 6 mio.kr. årligt,som bidrager godt til at styrke kommunens trængte økonomi og giver CO2 udledningen et boost nedad.) Forventet investering i i perioden 2010-2016 er ca. 380 mio.kr. Forventet årlig reduktion ca. 30 mio.kr.

I Holbæk har vi Hvad har vi gjort (4) ved nybyggeri planer om at opføre disse, så de i videst mulig omfang lever op til energieffektivitet, alternative energiformer og uafhængighed af fossile brændsler - Co2-neutral - (kommunens udviklingsplan) samme dilemma som andre i forhold til den helhedsorienterede energiplanlægning (økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed), herunder fjernvarme og vindmøller

Selvproducerende energihus Aktivhusprincippet Aktivhusprincippet går grundlæggende ud på, at den bygning der opføres skal producere mere energi end den bruger. Bygningerne producerer selv energi og bygges som eksempler på intelligente bygninger med et lavt energiforbrug, et godt indeklima og en spændende arkitektur. Et aktivhus forener energi, indeklima og omverden og bidrager til en bæredygtig udvikling i forhold til: At skabe balance mellem energiforbrug og produktion Det liv der leves i huset, indeklima, funktion og sundhed At skabe oplevelser i og omkring huset

I Holbæk har vi Hvad har vi gjort (5) I samarbejde med SEAS/NVE fået foretaget en foreløbig screening af kommunens tage mhp afdækning af potentialet for opsætning af solceller svarende til 5 MWp. Der henstår en væsentlig fase med undersøgelse af konstruktionernes bæreevne og tagenes levetid. Opsat de første større solcelleanlæg som forsøg. (Jyderup, Ladegårdsskolen i Holbæk og Svinninge Skole) og er i færd med at planlægge opsætning af yderligere anlæg (Multihus på Fælleden, Jyderup skole fase 2, Svinninge skole fase 2, Vækstfabrikken, Gislinge Hallen og Nr. Jernløse hallen)

Jyderup Skole På en god dag med solskin kan de 192 paneler, som anlægget består af, producere 46.000 W i timen, hvilket svarer til forbruget i ca. 12 parcelhuse. På lange sommerdage er det hensigten, at anlægget skal producere en så stor mængde strøm, at skolens elmåler kører baglæns. På mørke dage bliver strømmen hentet tilbage fra nettet. Dette svare til ca. 20 % af skolens årlige elforbrug eller ca. 46.000 kwh om året. Udvidelse på vej, så anlægget udvides med ca. 392 paneler, så 60% af skolens elforbrug dækkes (138.000 kwh eller ca. 36 parcelhuse)

Solceller Det er målsætningen for Holbæk Kommune, at etablere solceller på de kommunale bygninger, som er egnet. Inden denne konklusion er undersøgt om solceller i terræn eller vindmøller var et bedre og økonomisk mere fordelagtigt alternativ. Målet er nu, at der arbejdes på at opsættes solceller med en samlet effekt på 5MWp svarende ca. 45% af kommunens bygningers årlige forbrug påca. 11MWp En undersøgelse af 9 udvalgte bygninger dokumenterer, at der er tagkapacitet nok til dette

Solceller Opsætningen vil koste kommunen ca. 125 mio.kr i alt. (De første midler er afsat) Solcellerne vil kunne producere 4.150.000 kwh/år C02 besparelsen vil blive ca. 1900 ton/år Opsætningen vil afhænge af om der kan skaffes midler til finansiering af evt. forstærkning af bærende konstruktioner på tage der ikke kan bære solcellerne eller i det hele taget står til renovering inden for kort tid. I 2013 udvælges derfor tage der kan bære solcellerne og er i god stand. Solcellers tilbagebetalingstid er nu nede på 8 år

Krav ifm med alle energiopgaver Rentabilitetsberegning CO2 beregning

Isolering og/eller vedvarende energi f.eks. Solceller ISOLERING SOLCELLER Dugpunkt/tæthed/indeklima Kombi vedligehold/energiisolering 300 mm isolering 200 mm isolering 100% 97% 85% Isolering Tilbagebetalingstid 30 år 100 mm isolering Solceller Tilbagebetalings- tid 8 år Reduceret varmetab -tag

Videncenter for energibesparelser i bygninger, Tåstrup hj.side www.byggeriogenergi.dk Guide - Energieffektiv drift og vedligehold Bygningsautomatik og styresystemer Energiløsninger til installationer Energirenovering af klimaskæm Udskiftning af yderdøre Udskiftning af vinduer med et lag glas Udskiftning af termovinduer Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Energiforbedring af vinduer med fortsatsrammer Udskiftning af termoruder