Postbesørget blad (0900 KHC) Forbrugerstyrelsen Rådgivning Råd & Resultater Pjecer Kort og Godt Bestilling E-post Forbrugerstyrelsen er en styrelse i Erhvervsministeriet, og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden og Statens Husholdningsråd samt produktsikkerhedsmyndighed. Forbrugerstyrelsens Rådgivning er åben mandag til fredag mellem kl. 10 og 14 på telefon 32 96 07 00. Forbrugerstyrelsens tidsskrift Råd & Resultater bringer resultater af vareundersøgelser og aktuelt forbrugerstof om ernæring, sikkerhed, forbrugerrettigheder m.v. Årsabonnement 1997, 10 numre kr. 60,-. Løssalgspris: kr. 15,- plus porto. Forbrugerstyrelsens pjecer behandler emner inden for ernæring, bolig, sikkerhed, miljø, forbrugerjura m.v. Årsabonnement 1997, 4 numre kr. 32,-. Løssalgspris: kr. 7-15,- plus porto. Kort og Godt indeholder generelle oplysninger om bestemte emner. Løssalgspris: kr. 5-10,- plus porto. Publikationer og abonnement kan bestilles hele døgnet på telefon 32 96 07 11. Øvrige henvendelser på telefon 31 57 01 00. forbrugerstyrelsen@forbrugerstyrelsen,dk X400: C=dk; A=dk400; P=fs; S=forbrugerstyrelsen Hold kroppen En have uden kemi Pjece nr.1/maj 97 Statens Husholdningsråd En have uden kemi - til glæde for mennesker og miljø Hjemmeside på Internet http://www.forbrugerstyrelsen.dk Fotos: Biofoto/Steen Agger, Søren Breiting, Kenneth Gregers Buk, Arthur Christiansen, Knud Garmann, Lars Gejl, Benny Génsbøl, Elvig Hansen, Gerth Hansen, Karna Maj, Ulla Koustrup, Jens Meulengracht-Madsen, Klavs Nielsen, Ruth Nøjgaard, Karsten Schnack, Jens Theisen, Niels Westergaard Knudsen, Aksel Øye. Tekst: Ruth Nøjgaard og Christian Ege Jørgensen, CASA med bistand fra Jens Povl Andersen, Det Danske Haveselskab Øerne og Lars Fock og Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen. Layout: Kristin Wiborg MDD Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Pjece nr. 1 / maj 1997 Licens nr. 241 023 Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej 56 2300 København S Giro 540-3650 Pris kr. 7,- ISSN 0908-9861 ISBN 87-7408-567-0 5 709035 114977 Kr. 7,00
Denne pjece fortæller, hvordan man kan dyrke sin have uden brug af bekæmpelsesmidler til gavn for natur og miljø. Indhold Nogle almindelige dyrkningsråd 5 Havens planter ønskede og uønskede 9 Nyttedyr og skadedyr 14 Plantesundhed og svampesygdomme 21 Hvad får vi, hvis vi lader være med at sprøjte? 28 Kære abonnent Denne pjece, som du nu har fået tilsendt, er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Derfor vil du også finde den samme pjece i et andet format bl.a. i havecentre. Da vi gerne vil bidrage til mere viden om, hvordan man kan dyrke sin have uden kemi, har vi fået tilpasset pjecen til Forbrugerstyrelsens pjeceserie. Vi håber, du kan bruge pjecen, og hvis du ikke selv har have, så kender du sikkert en, der vil blive glad for den. Med venlig hilsen Bekæmpelsesmidler har i de senere år været stadigt mere i fokus. Der rapporteres f.eks. jævnligt om rester af sprøjtemidler i grundvand, og det er derfor en målsætning at få begrænset brugen af sprøjtemidler mest muligt. Hovedparten af forbruget sker inden for jordbruget, og de fleste initiativer for at begrænse brugen har derfor været rettet mod dette område. Men det er også muligt at nedsætte forbruget på f.eks. veje, stier og i haver. Ud af det samlede forbrug tegner haverne sig for 5%, hvoraf knap 90% er jernvitriol til mosbekæmpelse. Resten bruges til bekæmpelse af andet ukrudt, plantesygdomme og insekter. Det kan være fristende at tage en dunk sprøjtemiddel ned fra hylden når bladlusene gør roserne grimme, eller hvis mælkebøtterne i plænen generer for meget. Men sammen med lus og mælkebøtter dræbes dyr, planter og organismer som er til nytte i havens miljø. Nogle ukrudtsmidler kan desuden udgøre en fare for havens prydplanter og træer. De kan efter flere års brug slå selv et stort træ ihjel. Sprøjtemidlerne ser ofte tilforladelige og miljøvenlige ud på pakningen. Ikke desto mindre er det gift man har med at gøre. Selvom midlerne er godkendt, har de alle en form for giftvirkning. Og de kan have en virkning som man i dag ikke har viden om. Pesticiddræbte bier har tungen ud af munden Mere at læse 30 Forbrugerstyrelsen 3
Der er over en million private haver, og de er med tiden blevet vigtige oaser i det intensivt dyrkede Danmark. I vores haver finder vilde dyre- og plantearter et vigtigt fristed. Som haveejer skal man ikke leve af havens produkter, og man har som regel også både bedre tid og råd end landmanden til at pleje sine planter. Der er derfor al mulig grund til at skabe en oase til glæde for mennesker og natur. Og i virkeligheden er det ikke så svært. Meget giver sig selv, når man først kommer i gang. Det gælder om at få sunde robuste planter, der kan klare sig godt i kampen mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Denne pjece er ment som inspiration og som en slags miniopslagsbog i sprøjtefri havedyrkning. Sæt en snor i den, og hæng den i skuret eller i køkkenet så den er ved hånden når der er brug for det. Rigtig god fornøjelse!! Nogle almindelige dyrkningsråd Vælg robuste planter, der passer til forholdene Planterne skal helst være så robuste som muligt, og passe til havens forhold. F.eks. skal man ikke plante rhododendron på kalkrig jord, eller bøg på jord der ofte er meget våd. Hvis man ønsker at dyrke sarte eller modtagelige planter er risikoen for angreb selvfølgelig større, og man må være mere på vagt for at komme problemerne i forkøbet. Sorter der er resistente over for plantesygdomme, vil derimod nedsætte risikoen for tab som følge af angreb. 4 Bland planterne de kan have glæde af hinanden I blandingskulturer efterligner man naturens plantesamfund hvor planterne kan have nytte af hinandens forskelligheder. Det kan f.eks. være røddernes eller den øvrige plantes udformning, eller de duftstoffer planterne udskiller. Krydderurter tiltrækker mange nytteinsekter som er med til at holde f.eks. bladlus nede. Et andet eksempel er at nogle sorter af tagetes mellem kartofler modvirker rodgalle-nematoder i jorden. Det drejer sig om Tagetes erecta og Tagetes patula. Grønsagsbed med blandingskultur 5
Regnorm i arbejde Ikke den samme afgrøde på det samme sted to år i træk I et sædskifte dyrker man ikke den samme afgrøde i det samme bed som man gjorde sidste år. Sædskifte i køkkenhaven betyder færre sygdomme og et større udbytte. Det skyldes bl.a. at man undgår opformering af skadevoldere og at nogle planter kan udskille stoffer gennem rødderne, som generer deres egne artsfæller eller andre tilsvarende planter. Samtidig udnytter man at planterne har forskellige næringsbehov. En måde at lave sædskifte på er at dele sine afgrøder op i de meget næringskrævende, dem med et middelstort behov og de nøjsomme, og lave et sædskifte ud fra dette. Nøjsomme planter er bl.a. bælgplanter (ærter, bønner, lupin, kløver m.m.) som efterlader kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. Sædskifte er især vigtigt i større haver. I mindre haver er det normalt nok at have blandingskulturer, hvor man har flere forskellige slags planter i samme bed. Dæk jorden Det er en god ide at holde jorden dækket. På den måde holdes jorden fugtig, ukrudtet kan ikke komme til og planterne gødes. Det ukrudt der luges væk, kan sagtens bruges som jorddække hvis blot det ikke har sat frø. Om efteråret kan man rive de visne blade ind i bedene og omkring træerne. Om foråret vil man så opdage hvordan regnormene arbejder på højtryk med at hive blade og dødt plantemateriale ned i jorden. Ja, man kan ligefrem høre dem på en stille aften. Regnorme øger mulddannelsen i jorden ved at blande planterester og jord. Deres gange sørger for at holde jorden løs og luftig, og på indersiden af gangene sidder næringsholdigt slim som planterne nyder godt af. I god havejord vil der være flere hundrede regnorme under hver kvadratmeter. Vidste du i øvrigt: at grøngødning er planter man dyrker for at bruge dem som gødning. Det er både de overjordiske dele og den rodmasse de efterlader i jorden, som er vigtig som gødning. En god grøngødningsplante har en kort udviklingstid og et stort rodsystem. Den skal helst også kunne tilføre jorden kvælstof. Derfor er bælgplanter gode grøngødningsplanter fordi de er i stand til at fange kvælstof fra luften ved hjælp af knold-bakterier på rødderne. Brug f.eks. lupin, hvid-kløver eller vikke. at der i husdyrgødning er mere kvælstof end i kompost. Husk at frisk husdyrgødning og ikke-færdigomsat kompost aldrig må graves ned, men blot skal sikres kontakt med jorden ved f.eks. en let kultivering. Og så skal det dækkes til for at omsætningen kan fortsætte bedst muligt. Kompost Muldindholdet og jordens struktur kan også forbedres ved at bruge kompost. Det kan være praktisk at anskaffe sig en kompostbeholder til planterester og grønsagsaffald fra køkkenet. Hvis det ikke er sikkert at der bliver tilstrækkeligt varmt i komposten, dvs over 60 C, skal man ikke komme ukrudtsplanter med frø i, især ikke hvis man vil bruge den til jorddække. Mange kommuners genbrugsstationer har fin gratis kompost til afhentning. Kompostplads med kompostsamlebunke 6 7
Jorddække mellem løg Lad være med at efterårsgrave Tidligere mente man at frosten gjorde efterårsgravet jord mør, og at planterne på den måde fik bedre voksebetingelser. Men det er meget bedre at passe på den struktur og orden som jordens organismer (især regnormene) har opbygget. I stedet for at grave, kan du løsne jorden med en greb. Stik den helt i bund og vip lidt frem og tilbage. Så kommer der luft ned i jordbunden til gavn for rødderne. Derefter kan man give jorden lidt gødning og dække den til med planteaffald. Tænk på hvordan det foregår ude i naturen. I skoven ligger der f.eks. et tykt lag visne blade ovenpå jorden. Tag angreb i opløbet Om foråret starter man også med at løsne pjorden med greben. Måske er det nok at kultivere og rive det øverste lag før man sår eller planter ud. Man skal helst kultivere, rive, så og dække jorden i én arbejdsgang for at jorden ikke skal tørre for meget ud. Når du har sået, er det også godt at få dækket jorden til igen. Sårillen kan evt. holdes fri. Det kan være med resterne af vinterdækket eller f.eks. med årets første plæneafklip/afriv. Frisk plænegræs må kun lægges ud i et tyndt lag da det ellers har tendens til at rådne. Det er lettest at få angreb af ukrudt, skadedyr og sygdomme under kontrol hvis man sørger for at holde øje med planterne så man hurtigt kan gribe ind, hvis der er problemer. I mange havebøger findes gode illustrationer af sygdomme og insekter som kan være en stor hjælp. En god saks kan afhjælpe mange problemer, f.eks. ved at fjerne skud før smitten spredes. Dette gælder f.eks. frugttrækræft og solbærknopgaller. Havens planter ønskede og uønskede Ukrudt er en forkert plante på et forkert sted. Om det er ukrudt, afhænger af øjnene der ser. Havesnerlen kan være den smukkeste slyngplante og skvalderkål de fineste stauder, en pryd i buketten. Kartofler er derimod uvelkomne gæster midt i ærtebeddet. Men ukrudt konkurrerer med pryd- og nytteplanter og derfor skal det helst ikke tage overhånd. Tænk på at nytteplanterne skal have et forspring for ukrudtsplanterne. De skal have godt med næring, vand, lys, luft og plads. For yderligere at give kulturplanterne et forspring kan der bruges udplantning af småplanter, hvor det er muligt. Man kan f.eks. bruge en drivbænk til dyrkning af småplanter. I løbet af sæsonen kan du genplante de steder hvor der er høstet. Her kan du måske bruge planter som alligevel skulle tyndes ud, hvis de ikke er alt for store. Hvis et større areal er høstet, kan der sås efterafgrøde, f.eks. honningurt. Honningurt spirer hurtigt, dækker hurtigt jorden og kan sås hele vækstsæsonen indtil udgangen af september. Ved tidlig såning blomstrer honningurt i juni-juli og tiltrækker bier. En anden mulighed er at vælge en bælgplanteblanding eller spinat som man også kan få glæde af i køkkenet vinteren igennem. 8 9
Brug bunddække I prydhaven er det oplagt at anvende bunddækkeplanter som forener det smukke med det nyttige. Der er mange muligheder for at få dækket jorden med planter. Overskydende udløbere af jordbær kan sættes på steder hvor man ønsker et tæt tæppe af planter, f.eks. bag kompostbeholderen. Spørg konsulenten eller i planteskolen. Spagnum eller tørv er ikke godt at dække jorden med selvom det ser pænt ud. Det indeholder ingen næringsstoffer (med mindre de er tilsat), og på langt sigt gør det jorden mere sur. Brug derfor kun spagnum til surbundsplanter. Et 5 10 cm lag barkflis er meget anvendeligt i haver ligesom det flis, du selv kan lave af tynde grene. Ren træflis derimod bruger meget kvælstof for at blive nedbrudt, og kan på den måde stjæle fra nytteplanterne. Hvis man skal bruge det, kan der derfor være brug for ekstra gødning i starten. Senere vil næringsstofferne frigives igen fra flislaget. Det samme gælder halm som er mest anvendeligt mellem jordbærplanterne for at undgå jord på bærrene. Hvis man bliver ved med at arbejde med jorden og luge, kan rodukrudtet stresses ihjel. Det er ikke godt at bruge fræser da den kører rødderne i bittesmå stykker, der hver især igen bliver til en ny plante. Brug en greb når ukrudtet graves op. Hvis man ikke har nået at luge, kan det hjælpe meget at fjerne blomster- og frøstande. Så sår planterne sig i det mindste ikke påny Skvalderkål Skvalderkål er vanskeligt ukrudt, som kræver intensiv lugning. Hvis der er meget skvalderkål rundt om haven, kan man anlægge en klippet græsgang på mindst 1 meters bredde uden om det område som ønskes fri for skvalderkål. Hvis græsset slås en gang om ugen, vil skvalderkålen ikke kunne komme forbi græsset. Havepest eller ensidig klokke Skarpe redskaber letter arbejdet Lugejernet må i brug Man slipper ikke uden om at skulle luge selvom jorden dækkes efter alle kunstens regler. Der ligger nemlig tusinder af ukrudtsfrø parat i jorden, og der vil altid være nogle der spirer, når muligheden byder sig. Det er lettest at luge hvis man begynder tidligt, mens ukrudtsplanterne er helt små og nemme at få op. Derfor bør man regelmæssigt gå over bedene og fjerne hvad der kommer. Et skuffejern mellem havens planter gør underværker, og hvis det er varmt og solrigt vejr tørrer ukrudtet (ikke frøbærende) hurtigt ind på stedet og bliver del af bunddækket. Rodukrudt er mere besværligt end frøukrudt. Planterne har dybtgående rødder og ofte lange udløbere til alle sider. Hvis man vil bekæmpe det, er det nødvendigt at rense jorden grundigt for roddele eller man kan dække jorden med planterester eller gode bunddækkende planter. Skvalderkål en smuk staude hvis man har plads og nerver til det Kvik (eller senegræs): Fjernes når planten har 3-5 blade. Derved stresses ukrudtet væk over en periode. Rødderne ligger oftest i de øverste 5-8 cm. Tidsler: Det er vigtigt at få fjernet planterne før deres rødder kommer alt for dybt ned (de vandrette rødder vokser i 50 cm s dybde). Mest effektivt er det at grave jorden igennem og fjerne rødderne. Havepest (eller ensidig klokke): Meget besværligt ukrudt at få i sin have. Skal graves op med pælerod og knolde. Agersnerle: Udryddes kun ved stædig håndlugning. Rødderne går ned til 2 meters dybde 10 11
Terrasser, indkørsler m.v., hvor al vegetation ønskes fjernet Græsplænen Mælkebøttejern og greb hjælpemidler til dem som ikke vil have de gule blomster i haven Tænk på ukrudtet før anlægsarbejdet går i gang. Hvor der er mulighed, vil der komme ukrudt. Mellem brosten er der f.eks. store revner hvor ukrudt kan trives, og arbejdet med at fjerne det vil her være væsentlig større end hvis man bruger regulære fliser. Der findes i handelen forskellige tætte fibermaterialer som kan anvendes som underlag under asfalt og fliser. Man kan indlægge lodret spærremateriale eller fiberdug og undgå sprækker her. På den måde kan man i stor udstrækning forhindre at der vokser ukrudt ind fra siden. Sten med huller, hvor der kan vokse græs, (armeret græs) er en god løsning i indkørslen. Er indkørslen eller terrassen allerede anlagt, må man i gang med hakke- og skuffejern eller kogende vand. Flammebehandling er også en mulighed. Der findes gasbrændere til brug i mindre målestok. De koster 200-400 kr. og fås hos byggemarkeder o.lign. Husk at ukrudtet kun skal opvarmes blancheres ikke brændes væk. Det drejer sig om få sekunder. Der kommer et blivende mørkegrønt mærke hvis man presser et blancheret blad mellem tommel- og pegefinger. Ærenpris fortæller at her er jorden rig på næring Græsplænen er det sted i haven der bruges mest tid på. Til leg, solbadning og ikke mindst græsslåning. Det er også et af de steder haveejerne bruger flest ukrudtsmidler, først og fremmest mos-fjerner. Mos i græsplænen kan i nogen udstrækning afhjælpes ved at sætte græsslåmaskinen op så den klipper 4 cm over jorden. På den måde får græsplanterne et bedre rodsystem der vil altid være ca. 4 gange så meget under jorden som over den og så kan græsset bedre klare sig over for mosset. Det er i øvrigt svært at undgå mos i plæner som ofte ligger i skygge. Der findes på markedet forskellige river som kan give luft til græsset og fjerne noget af mosset. Det kan være nødvendigt at efterså med græsfrø. Græsplænen skal også helst have lidt gødning så den er i tilpas god vækst. Søg eventuelt råd om udtagning af en jordprøve hos et laboratorium eller en konsulent som kan fortælle, hvad plænen mangler. Der bruges en del kemikalier på at undgå blomster i plænen. Det skyldes nok drømmen om et slidstærkt og pletfrit tæppe. Men børnene (og de voksne) mister i samme omgang muligheden for at flette kranse af bellis og mælkebøtter, og spændende insekter mister et levested i haven. 12 13
Nyttedyr og skadedyr Mariehøne Der findes mange forskellige mariehøns. Både voksne og larver lever hovedsageligt af bladlus. En larve æder frem til sin forpupning 200-600 bladlus. Øjeplettet mariehøne Alle kender bladlus, men hvor mange kender mariehønens larve. Her i færd med at æde bladlus Gode insektplanter er morgenfruer, tagetes, boghvede, stolte kavalerer, dild, koriander, honningurt og hør. Det er vigtigt at kende skadedyrene godt så fejlbehandling og unødig ængstelse undgås. Så kan man fjerne dem, så snart de viser sig. Men ligeså vigtigt er det at kende de mange nyttedyr som hjælper med at holde ubehagelighederne i skak. Her er vist de vigtigste nyttedyr. De kan være ret effektive hvis de får gode forhold. Sørg derfor for at have planter som nytteinsekter kan få nektar og pollen fra. Blomstrende krydderurter tiltrækker både bier, insekter og sommerfugle. Det samme gælder blomstrende kål, løg og porre. Den feagtige guldøje (tv) og guldøjelarve (bladlusløve) (th) 14 Fugle Hvis man opsætter fuglekasser og har et fuglebassin, kan man få flere fugle i haven som hjælper med at holde skadedyrene nede. Guldøje Én larve æder frem til sin forpupning 200-500 bladlus foruden andre skadegørere. Guldøjeæg er meget følsomme over for olieholdige bekæmpelsesmidler, der bruges mod insekter. Pas på overvintrende guldøjer i haveskure og lignende kølige bygninger. 15
Svirrefluer ligner kun på afstand bier og hvepse Løbebille Æder store mængder pupper, larver og snegle. De findes i mange forskellige størrelser og er som regel sorte eller brune. Biller som spiser blade og derfor normalt er skadedyr, er ofte metalglinsende og farvestrålende. Svirreflue (blomsterflue) De voksne fluer hjælper med til bestøvningen i haven og larverne æder masser af bladlus. Frem til sin forpupning kan én larve æde 150-900 bladlus. Svirrefluer elsker skærmplanter. Lad f.eks. dild og persille blomstre. Også honningurt er godt for svirrefluer. Svirrefluelarve æder bladlus Rovtæge udsuger larve af sommerfugl Edderkopper Fanger i deres net fluer, sommerfugle og biller. Næbtæger/rovtæger Tager gerne bladlus, men også spinde- og andre mider og små larver. Lær dem at kende som nyttedyr. Løbebiller har lange ben og er oftest sorte Snyltehveps lægger æg i en sommerfuglelarve Korsedderkop i sit spind 16 Snyltehveps Snylter på mellus og bladlus. Én hun kan lægge æg i 200-1000 bladlus. De større snyltehvepse er i stand til at lægge æg i selv spindemøl i deres tætte spind. Snyltehvepse der går på bladlus kan købes til væksthuset. Pas på de bladlusmumier som snyltehvepsene overvintrer i. Brænd ikke frugttrægrene straks efter beskæring. Parasiterede bladlusmumier med snyltehvepse Rovmide spiser spindemide Rovmider Æder spindemider og er meget vigtige i væksthuse og i frugttræer. Kan købes til brug i drivhuset. Pindsvin, spidsmus, frøer, tudser og firben æder alle store mængder insekter, larver og snegle. Hvis de skal kunne lide at være i haven, må den ikke være alt for velfriseret. 17
Skjoldlus Her er vist nogle almindelige skadedyr som kan blive problemer i haven og væksthuset. Et begrænset angreb af skadedyr er sjældent et problem i en sund have. Nyttedyr som fugle og mariehøns skal jo også have noget at leve af. Får du et stort angreb, så prøv om det kan løses ved at bedre forholdene for nyttedyrene eller ved at dyrke på en anden måde. Prøv med vandslangen Bladlus En hård vandstråle kan fjerne mange bladlus. Men bladlus har også mange fjender. Find dem og placer dem mellem bladlusene. Bladlus er desuden føde for mindre fugle i haven. Spulning kan også bruges mod andre insekter, f.eks. bladlopper og cikader. Agersnegle på jordbær Snegle Kan godt blive et problem når man bruger meget jorddække. Læg rabarberblade eller andet ud som tiltrækker sneglene, og slå dem herefter ihjel, eller sæt ølfælder ud som de drukner i. En ølfælde er et bæger med lidt øl i bunden som graves ned i niveau med jordoverfladen. Der findes biologisk bekæmpelse Trips, mellus (hvide fluer) og spindemider Mest i væksthus. Hvis man opdager angreb i tide, kan man opnå gode resultater med biologisk bekæmpelse: Man kan f.eks. købe rovmider lige til at sætte ud på agurkeplanterne hvor de straks går i gang med at fortære spindemider. Mod mellus kan man udsætte mellus-snyltehveps som også kan købes i handelen, og mod bladlus kan bruges bladlusgalmyg. Hvis angrebet er godt i gang, er det en god ide at sprøjte med f.eks. insektsæbe før nyttedyrene sættes ud. Kålsommerfugl et smukt syn Kan fjernes med hænderne Skjoldlus Kan skrabes af. Kålsommerfuglelarver i modsætning til kålplanten dens larve har besøgt Prøv med insektnet/fiberdugdækning eller blandingskultur Gulerodsflue Første generation flyver og lægger æg i maj-juni, anden i august-september. Ved sen såning eller tidlig høst undgås altså én af generationerne. Net lægges ud i starten af maj. Blandingskultur med løg virker bedst hvis der er 3 rækker løg til én række gulerødder. Det virker kun så længe løgene står der. Blandingskultur med lucerne har vist sig at virke mod gulerodsfluer. Det sikreste er dog at bruge net-dækning. Den voksne gulerodsflue ser man sjældent 18 19
Porremøl Navnlig 2. generation volder skade. Den flyver i august-september, og nettet skal derfor ud i slutningen af juli. Plantesundhed og svampesygdomme Porremøllarve i gang Den lille kålflue Særlig første generation gør skade, den flyver i maj hvor nettet skal være lagt ud. Prøv at se det fra den positive side Æblevikler Orm i æblet får det til at tvangsmodnes, d.v.s. at man får spiseklare æbler lidt før tiden hvor ormen blot skal skæres væk. Der er som regel æbler nok i haven til at man kan undvære de mest ormstukne. Det er en god ide at fjerne nedfaldne ormstukne æbler Den lille kålflues larve på radiser Det er bedre at forebygge end at behandle også for planter. Fornuftig dyrkningspraksis og modstandsdygtige sorter er nøgleord når du dyrker din have. Bruges organisk gødning og jorddække, vil det fremme et rigt liv af mange forskellige jordlevende organismer, og de skadelige organismer vil få sværere ved at klare sig. Men skulle sygdommene dukke op, er det vigtigt at kende dem. Så kan man hurtigt sætte ind hvis det er muligt. F.eks. ved at klippe syge plantedele af, brænde dem eller smide dem i skraldespanden. Nogle almindelige sygdomme er vist herunder. I urtehaven Andre muligheder Rodnematoder Blandingskultur eller sædskifte med sorter af Tagetes erecta eller Tagetes patula kan modvirke nematoder og såkaldt jordtræthed. Myrer Prøv med kogende vand. Sæbevand kan bruges bl.a. mod bladlus. Det skal være kalium-sæbe, som f.eks. kan købes i handelen som insektsæbe. Kartoffelskimmel Angriber også tomat. Syge plantedele fjernes og komposteres eller kommes i skraldespanden. Sørg for at få kartoflerne tidligt i jorden (forspiring er en god ide) så de når at få en vis vækstperiode før skimmelen sætter ind. Brug modstandsdygtige sorter, god hypning og optagning af kartoflerne når toppen visner ned. Evt. kan man allerede klippe toppen af i slutningen af juli før angrebet sætter ind. Syge kartofler og toppe fra syge kartofler må aldrig komposteres. Smid dem i skraldespanden eller brænd dem. Kartoffelskimmel 20 21
Gråskimmel på jordbær Gråskimmel på jordbær Åbne planter med adgang til lys og luft bliver mindre angrebet. Derfor skal jordbærplanter ikke gødes. Brug gerne halm mellem planterne. Umiddelbart efter bærrene er plukket er det en god ide at klippe jordbærplanterne ned, hvilket vil sige inden udgangen af juli måned. Dermed fjernes noget smittekim. Stikkelsbærdræber, meldug på stikkelsbær Brug så vidt muligt resistente sorter. Stikkelsbær bør stå frit og i fuld sol. Rust på solbær Undgå cembrafyr i nærheden, da solbærrust i sin udvikling har brug for både solbær og cembrafyr. Meldug på stikkelsbær også kaldet stikkelsbærdræber I prydhaven Stråleplet på roser Brug evt. resistente sorter. Forsøg med at klippe roserne 10-15 cm tilbage, efter de har haft første blomsterflor. De vil skyde igen, og man har så forhåbentlig fjernet nogle smittekim. Stråleplet smitter fra nedfaldne blade så den vigtigste forebyggelse er at få dem fjernet. Meldug på f.eks. roser Brug robuste sorter, undgå overgødskning, og klip roserne tilbage til rask plantemateriale. Skurv på æbler Skurv på æbler varierer meget fra år til år. Selvom æblerne det ene år kan være slemme at se på, kan der det næste år komme de flotteste pletfri frugter. Skurv på æbler forringer i øvrigt ikke smagen, og skurvpletterne er ikke farlige at spise. 22 23
Modstandsdygtige sorter Det er vigtigt at købe robuste planter som ikke så nemt bliver angrebet af sygdom og som passer til havens miljø. F.eks. kræver roser masser af lys og luft, og egner sig derfor ikke til en lukket og mørk have. Her er et bud på nogle gode sorter til frugt- og prydhaven: Æbler: Discovery, Redfree, Guldborg, Rød Ananas (særlig hårdfør), James Grieve, Rød Aroma, Filippa (særlig hårdfør), Prima, Rød Belle de Boskoop og Bramley (særlig hårdfør) de førstnævnte er de tidligst modne, sorterne er kun lidt modtagelige over for svampesygdomme. Ribs: Solbær: Stikkelsbær: Jordbær: Stanza (frugtbar og ret modstandsdygtig over for sygdomme) Titania (god modstandsdygtighed over for meldug, skivesvamp og filtrust), Ben Lomond og Ben Alder (lidt modtagelige, men giver alligevel et godt udbytte). Achilles og Invicta (ret modstandsdygtige mod stikkelsbærdræber) Dania, Polka og Korona (sorterne er noget modtagelige over for gråskimmel, men er ret modstandsdygtige over for meldug) Blommer: Pærer: Rivers Early Prolific og Victoria (særligt hårdføre) Colorée de Juillet (bedst egnet til dyrkning i Vestdanmark), Conference, Grev Moltke, Herrepære, Gråpære og Pierre Corneille (ikke så modtagelige over for svampesygdomme) Paradisæbler: Brændkær og Gorgeus (meget modstandsdygtige over for skurv) Bitterfri Røn: Rosina (hårdfør og velegnet til gelé) Et gammelt råd siger at de blankbladede roser er de mest modstandsdygtige over for svampe, men ellers anbefales: 24 Haveroser: Slyngroser: Historiske : roser Ingrid Bergmann, Astrid Lindgren, Friesia, Egeskov, Nina Weibull, Bonica og Peace New Dawn (en god gammel sort) Rose de Resht, Jaques Cartier, Louise Odier (de historiske roser er ikke helt så modstandsdygtige som de nævnte have- og slyngroser, men dufter til gengæld himmelsk!) 25
I køkkenhaven Grønsagssorter er meget sværere at give råd om. Udbuddet er stort og meget foranderligt, og der bliver ikke lavet sortsafprøvninger specielt rettet mod havedyrkning. Forskellige haveblade har nogle gange sortsanbefalinger. Hold øje med disse eller spørg dig for. Generelt skal man gå efter: Kartofler: Det er vigtigt at bruge sorter som er resistente over for kartoffelbrok og kartoffelnematoder. Sorten skal heller ikke være alt for modtagelig for skimmel. Revelino, Torva, Folva (alle tre resistente mod kartoffelnematoder og kartoffelbrok) og Sava (brokresistent) anbefales især. Sunde, robuste og sygdomsresistente sorter Økologisk dyrkede eller sorter specielt fremavlede til økologisk avl Disse vil egne sig godt til sprøjtefri dyrkning De vil have det godt med organisk gødning, men de er svære at få fat i Friske frø Væksthusavlede frø giver en ekstra sikkerhed for at materialet er sygdomsfrit Marion har det godt med organisk gødning, men er svær at få fat i. Andre gode sorter er Amadeus (egnet til økologisk dyrkning p.g.a. lille skimmel-modtagelighed), Elvira, Octavia og Ukama (alle både brok- og nematoderesistente). Det er ikke nogen god ide at bruge frø af egen avl da faren for frøbårne sygdomme er for stor. 26 27
Hvad får vi hvis vi lader være med at sprøjte? 28 Lader vi være med at sprøjte, bliver haven et sundere sted at færdes. Et sted hvor afgrøderne kan spises direkte fra grenen, planten eller jorden uden frygt for rester af giftstoffer. Og man er sikker på ikke at bidrage til sprøjtemiddelforurening af hverken jord, luft eller grundvand. Hvis man samtidig sparer på gødskningen, og f.eks. bruger naturgødning, er det den bedste baggrund for et sundt mini-økosystem som er i harmoni med omgivelserne. Nogle planter er også mere modtagelige for sygdomme og skadedyr hvis de overgødes. Hvis der ligger ukrudtsfrø eller knolde i jorden, dukker planterne helt sikkert op når de får de rigtige forhold. Det fortæller noget om det sted, de dukker op, og den viden kan haveejeren bruge til at tilrettelægge haven så naturen bliver en medspiller og ikke en modspiller. Samspillet mellem de vilde og de dyrkede planter er også mere indviklet end man umiddelbart skulle tro. En ukrudtsplante kan f.eks. godt øge væksten hos afgrøden. En spændende mangfoldig verden. Lader man være med at bruge gift, vil der komme flere dyr i haven. Pindsvin og fugle vil få mere at komme efter. Hvis man i øvrigt føl- ger fornuftige dyrkningsregler, vil der være mange regnorme i usprøjtet jord, og et væld af forskellige nyttige og smukke insekter vil uhindret kunne boltre sig i haven. Der er en naturlig variation mellem årene f.eks. bladlusår eller mariehønseår, år med mange æbler fra et bestemt træ eller kun få og grimme. Hvis man ikke forsøger at sprøjte sig fra disse forskelle, står de tydeligere frem og skiller årene fra hinanden. I en mangfoldig have vil der altid være noget der lykkes. Det gælder derfor om ikke kun at satse på én afgrøde eller f.eks. én æblesort. Til gengæld oplever man glæden ved at se hvordan naturen i høj grad selv skaber balance. Haven er jo et sted hvor man hele tiden kan lære nyt om sammenhænge i naturen. I den usprøjtede have skal man være nysgerrig og tålmodig. Så ser man ofte hvordan naturen på mange måder klarer problemerne selv. Og med lidt indsigt kan man hjælpe yderligere på vej. Ved at lade være med at sprøjte tager du vare på et stykke dansk miljø med hvad deraf følger af fugle, bier, bladlus, muld, grundvand og rige oplevelser. 29
Schmid, Otto og Silvia Henggeler, 1988: Økologisk plantebeskyttelse. Skarv s havebrugs-serie. Det Danske Haveselskab Øerne, Jægersborgvej 47, 2800 Lyngby, tlf. nr. 45 93 60 00. Stengaard Hansen, Lise, 1983: Skadedyr og Nyttedyr. De danske Haveselskaber. Østergaard, Mette, 1988: Den økologiske Have. Aschehoug Fakta. Østergaard, Troels V., 1994: Økologisk Køkkenhave. Skarvs Havebøger. Det jydske Haveselskab, Postbox 2446, Åby Bækgårdsvej 6, 8230 Åbyhøj, tlf. nr. 86 15 56 88. Det Kgl. danske Haveselskab, Pile Allé 4, 2000 Frederiksberg, tlf. nr. 31 87 08 89. Mere at læse? Landsforeningen Praktisk Økologi, Maglevænget 61, 4571 Grevinge, tlf. nr. 53 45 90 35. Foreningen udgiver medlemsbladet Praktisk Økologi. Tilsammen udgør de 3 selskaber Det Danske Haveselskab, som udgiver medlemsbladet Haven. 30 Alm, Gustaf, Inger Palmstierna, Nils Tiberg m.fl., 1992: Kompostbogen. Jordbrugsforlaget. Bisschop-Larsen, Ella Maria, 1995: Bedre miljø og mere natur på offentlige arealer. Larsen, Jesper Lund, 1994: Grøn pleje. SID. Olesen, Anemette, 1996: Den økologiske køkkenhave. Erhvervsskolernes Forlag. Riotte, Louise, 1990: Gulerødder elsker tomater. Sesam. 31