Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker, for stress er et af dette århundredes største arbejdsmiljøproblemer. Har du en meget travl hverdag, hvor både job og familie stiller store krav til dig, og hvor du måske samtidig stiller meget store krav til dig selv om at levere en 100 procents indsats på alle områder hele tiden? Ønsker du at bevise både overfor dig selv og overfor andre, at du både kan og vil klare alt? I så fald er det vigtigt, at du har de nødvendige redskaber til at håndtere de stresspåvirkninger, som du bliver udsat for og udsætter dig selv for i din hverdag. Netop fordi stress er et så betydeligt arbejdsmiljøproblem, arrangerer GKF en temadag om stresshåndtering for tillidsrepræsentanter og suppleanter. Vi håber på et senere tidspunkt at kunne invitere vore øvrige medlemmer til et fyraftensmøde om dette vigtige emne. GKF har bedt erhvervspsykolog Gurli Mortensen fra Fyn om at undervise os i stresshåndtering. Som optakt til temadagen har jeg interviewet Gurli Mortensen for at få svar på nedenstående spørgsmål om stress. Er der forskel på travlhed og stress? Den fysiologiske forskel på travlhed og stress er ikke ret stor, men den måde vi oplever forskellen mellem travlhed og stress på er meget stor. Når vi har travlt, så har vi gang i noget, som engagerer os, og noget som vi skal have færdigt. Fysiologisk er det en stresssituation, men oplevelsesmæssigt kan vi sagtens klare det. Vi kan overskue det, så vi ved, at vi har travlt, men samtidig ved vi også, hvornår vi holder op med at have travlt. Det kaldes positiv stress. Det er faktisk forskellen på, om vi oplever løsningen af opgaven som en belastning og derfor som negativ stress, eller om vi oplever det som travlhed. Stress er ikke et modefænomen. Stress er kommet for at blive. Vores krop og hjerne er skabt til at reagere på og i en verden, der ikke eksisterer mere. Man kan altså sige, at kroppen er håbløst bagefter, fordi samfundsindretningen har gennemgået meget store forandringer. Fra tidernes morgen har vores krop og hjerne været styret af stresshormoner, og gennem vores sanser er vi skabt til at reagere på alle de impulser, som vi får fra omverdenen. Det betyder, at jo mere kompleks vores hverdag bliver, jo mere vil vores krop og hjerne også reagere. 1

Hvad er stress? Stress er en tilstand, hvor der frigøres energi til at handle. Stress er overordnet set den automatiske reaktion, som kroppen og hjernen har på faresignaler fra omgivelserne, og som gør os i stand til lynhurtigt at reagere med kamp, flugt eller fastfrysning. Stress er en automatisk reaktion, som er udenfor viljens herredømme, og som efterfølgende kan give psykisk og fysisk ubehag. Det kan bl.a. vise sig ved, at angsten sætter sig som et sug i maven, tankerne kværner rundt, hjertet banker hurtigt og blodtrykket stiger, og det er signaler på, at vores organisme har været i en akut stresstilstand. Det er vores oplevelse af opgaven og situationen på arbejdspladsen, der er afgørende for, om vi forbruger eller ophober de stresshormoner, som vi er skabt til at producere, når vi skal løse en opgave. Travlhed i det daglige arbejde fører ikke nødvendigvis til stress, når travlheden opleves som en udfordring. Men forudsætningen for, at travlheden ikke opleves som stress, er, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi har udviklingsmuligheder, og at vi har både faglig og social støtte. Har vi det, kan vi handle os ud af ophobningen af stresshormoner. Har vi derimod en oplevelse af at være fastlåste, at være pålagt omstændigheder, som vi ikke bryder os om, at arbejdsopgaverne vokser os over hovedet, og at vi aldrig bliver færdige med dem, så kan travlheden føre til stress, der igen kan give psykisk og/eller fysisk ubehag. Hvornår får vi stress? De krav, der bliver stillet til os i dag på arbejdspladsen, bliver større og større. Vi skal præstere mere og mere på kortere og kortere tid, så derfor vil vi opleve flere og flere stressfaktorer, og det vil påvirke os mere og mere. Vi har lagt industrisamfundet bag os og lever nu i et videns- og oplevelsessamfund, hvor vi skal så meget og vil så meget. For at følge med bliver vi nødt til at forandre vores tankegang og vores måde at arbejde på. Og konstante forandringer kan være stressfremkaldende. I et videnssamfund ønsker borgerne at være i centrum, og det stiller nogle meget store krav til kommunens medarbejdere. I dag er det ikke nok at have kendskab til love og paragraffer, for servicemedarbejdere i kommuner vil i højere grad opleve, at borgerne stiller spørgsmålstegn ved firkantede beslutninger, og de stiller krav om, at der findes en løsning, der passer til netop deres situation. Den måde at servicere borgerne på stiller meget store krav til medarbejdernes evne til at kommunikere og til at tænke kreativitet. Det er en stor forandring for mange offentlige ansatte at arbejde på den måde, fordi arbejdsrutinerne hele tiden er under forandring. Denne konstante omstillingsproces kræver nye samarbejdsformer, og hvor medarbejderen førhen kunne sidde på 2

hver sit kontor, med hver sit speciale og passe hver sit område, vil det i højere grad blive nødvendigt at ændre tankegang og praksis, så medarbejderne løser opgaverne sammen, fordi de erkender, at de tilsammen har mere viden, større kreativitet og mange flere kompetencer. Ved at ændre samarbejdsform kan der frigøres tid, som kan give luft til at lave de spændende opgaver. Hvis konstante ændringer imødegås med nye samarbejdsformer, fremmes den positive stress og den negative stress elimineres kraftigt. Hvordan kan vi håndtere stress? Motion er en væsentlig faktor i stresshåndtering, fordi vi tænker, føler og handler kropsligt. Vi forbruger ophobede stresshormoner, når vi motionerer, og imens vi motionerer, tænker vi ikke på arbejdet, men på alt muligt andet. Tanker og handlinger hænger tæt sammen, men også følelser og handlinger hænger tæt sammen. I en stressbelastet situation er det ofte følelserne, der tager over og styrer vores adfærd. Vi bliver måske let irriteret eller vred, og vi skælder måske ud og gør opmærksom på vores utilfredshed. Vi begynder måske at tænke, at det er da også noget mærkeligt noget, der foregår her på arbejdspladsen. Vi spørger måske os selv, hvorfor de andre ikke laver noget, eller hvorfor lederen ikke gør noget for at hjælpe mig. Vi begynder måske, uden at vi selv kan forklare hvorfor, at græde eller skælde ud, når vi har fri fra arbejde, eller vi opfører os følelsesmæssigt uhensigtsmæssig på arbejdet. Alle disse følelser afspejler sig i vores adfærd, og i vores kropssprog, og det kan være en reaktion på en stressbelastning, der har fået lov til at udvikle sig alt for langt. For at forebygge en sådan situation, er det vigtigt at vide, at signaler på stress er meget forskellig fra person til person. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på sine egne og andres signaler på stress. Nogen opdager først, at de er stressede, når de er kommet ud over kanten. De har måske været irritable på deres familie derhjemme, hvor de har skældt uhensigtsmæssigt ud, og hvor problemerne på arbejdet har fyldt så meget, at de har taget dem med hjem. Mange er rigtig gode til at opretholde en facade, når de er på arbejde, og hvis de så samtidig trækker sig lidt tilbage fra kollegerne, så kan det i lang tid lykkes dem at skjule, at der er noget galt. Måske lukker de døren ind til kontoret, kommer ikke til frokost, og isolerer sig socialt. Man er måske ikke selv klar over, at det kan være et symptom på stress, og kollegerne vil måske heller ikke være i stand til at opdage det tidlig nok til, at de faktisk kan hjælpe vedkommende med at håndtere det. Det er vigtigt, at du spørger dig selv om, hvad dine signaler er, og at du får fortalt det til dine kolleger, så de i givet fald kan tilbyde deres hjælp. Vi går jo hver især i vores egen verden og tror, at vi ved, hvad de andre tænker, og vi konkluderer uden videre på det, de gør. Ofte stiller vi ikke spørgsmål, men tror alligevel, at vi ved, hvad der er galt. Mange går og iagttager andres stress, men det er sjældent, at hverken ledere eller kolleger gør noget ved det. De går og kikker og tænker 3

lige ind til vedkommende vælter, og måske sygemeldes. Mange og især mænd - ser stress som et individuelt svaghedstegn, men det er det absolut ikke - det er et arbejdspladsproblem. Det er rimelig enkelt og ligetil at håndtere arbejdspladsstress. Det handler i virkeligheden om, at få delt belastninger ud, så vi kan håndtere dem sammen og ikke hver for sig. Vi er forskellige, og derfor skal vi også have nogle forskellige vilkår. Det kan vi få ved at tale sammen, og ved at have en stresspolitik, hvoraf det klart fremgår, hvad vi gør her i vores afdeling, når vi kan se, at det er på tide, at vi kommer på banen og hjælper hinanden. Vi har gjort os klart, hvad det er, vi kan tilbyde, og hvad arbejdspladsen er villig til at gøre for at undgå, at en kollega går ned med stress. Desuden er det vigtigt at have aftaler omkring, hvordan hver enkelte gerne vil behandles, hvis han/hun kommer ud i en situation, som vedkommende ikke selv kan håndtere. Spørg dig selv om, hvordan du gerne vil kontaktes og af hvem, hvornår du ønsker ledelsen inddraget, og hvornår du ønsker, at dine kolleger skal vide noget. Når det er aftalt på forhånd, så er det meget lettere at tale om problemerne, hvis de opstår. Når jeg som erhvervspsykolog taler om stress, er der ofte nogen, der siger til mig, at det har været en stor lettelse for dem at få noget at vide om stress og om, hvordan stress kan håndteres. De har nemlig ofte troet, at der var noget alvorligt galt med dem, fordi de har haft ondt alle vegne i lang tid, uden at der har kunnet påvises nogen årsag. Stresshåndtering skal foregå løbende, fordi stress er en del af vores livsvilkår. Stress er som nævnt kommet for at blive, og vi bruger jo stress positivt, når vi løser udfordrende arbejdsopgaver. Hvordan kan negativ stress forebygges? Det er vigtigt, at tilrettelægge arbejdsvilkårene, så de fremmer positiv stress ved at gøre det sjovt, motiverende og engagerende at gå på arbejde. Men selv positiv stress er uhensigtsmæssig, hvis det strækker sig over meget lange perioder. Vi kan klare det et stykke tid, men hvis det bliver ved, så støder vi på vores stresstærskel, og så bliver den positive stress til negativ stress. Begge former for stress har den samme langtidsvirkning nemlig hjerte/karsygdomme, og derfor er motion også vigtig i forebyggelsen af stress. Vi kan forebygge negativ stress ved at lytte til vores krop. Når vi er stresset danner vi endorfiner, som er kroppens smertestillende medicin. Det lægger en dæmper på de kropslige og psykiske smerter, der er forbundet med stress. Det lægger låg på vores følelser, og hvis vi ikke er opmærksom på disse signaler, så kan den positive stress meget hurtigt blive til negativ stress. Hvis det sker, er det meget vigtigt, at lederen siger stop og tager affære, inden det er for sent. Vi kan som sagt ikke fjerne stress, men hvis vi lærer at håndtere vores stress løbende, så kan vi forebygge, at vi bliver syge af det. 4

Hvad kan den enkelte gøre, når han/hun oplever stress hos en kollega eller leder? Det er først og fremmest vigtigt at fortælle om, hvad man har lagt mærke til. Hvis en kollega, der normalt spiser frokost i kantinen i en periode ikke har vist sig der, så kan man spørge om grunden. Eller hvis han/hun i en periode isolerer sig eller ser ud til at have haft meget travlt, så kan man spørge, om der er noget, man kan hjælpe med. Det er vigtigt, at man er i stand til at vise hinanden omsorg, og omsorgsfulde mennesker er ofte gode til at stille forløsende spørgsmål som: Hvordan har du det? Du ser træt ud, hvordan går det med dit arbejde? Den største forhindring er, at man bliver bange for at stille spørgsmål. Man kan blive usikker på, hvad man stiller op, hvis folk bryder sammen, og om man skader mere end man gavner ved at blande sig. Her er mit budskab, at ved at stille spørgsmål på en omsorgsfuld måde, kan man faktisk ikke gøre skade, men man kan tvært imod hjælpe til med at få noget, der alligevel er på vej, frem i lyset. Den daglige omgang med og omsorg for hinanden er meget vigtig, for det er her den sociale støtte kommer ind i billedet. Stil spørgsmål og lyt til hinanden, for så kommer eftertænksomheden også hos den, der i første omgang nægter, at der er noget galt, men måske efterfølgende har lettere ved at erkende sit problem. Hvis situationen er kommet så langt ud, at kollegial omsorg ikke hjælper, så må man bede lederen om at tage affære og igangsætte de nødvendige tiltag. ira@gentofte.dk 5