vergrunden - Et anderledes bogmagasin #12 Forår 2010 Dickens London Elektra som opera Ejersbo-introduktion Ordskælv på Nørrebro Og meget mere... GRATIS Magasin om bøger og bogkultur 1
Leder Af Brian Stevn Hansen Træernes knopper svulmer og springer ud i foråret. Overgrunden er også svulmet her til forårsnummeret; det er blevet 25 % tykkere end sædvanligt. Som nævnt i sidste nummer er Overgrundens redaktion blevet styrket. Vi har lanceret en række artikelserier her i magasinet, og håber at have vores nye hjemmeside klar til sommernummeret, der udkommer sidst i maj. Men nok om os, der sker masser af andre spændende ting i bogkulturens verden. Den 16. og 17. april får Danmark sin første litteraturfestival for børn og unge, Bogfestivalen.dk, som finder sted på Holmen i København. Her finder blandt andet uddelingen af DR s Orla-pris for Årets børnebog sted. Horsens Bibliotek arrangerer atter i år krimimesse i det gamle statsfængsel den 10. og 11. april. Weekenden i uge 16 kan man stresse over hele to større litteraturarrangementer i henholdsvis Aalborg og Århus. Folkene bag forklarer om 9000 Ord og Vild Med Ord her i nummeret, så der er noget at vælge ud fra, hvis man ikke tyr til den nærliggende løsning og vælger det nærmeste arrangement. Skulle man være i bekneb for en særlig god grund til at bruge weekenden på bøger, så proklamerede UNESCO i 1995 den 23. april som Verdens Bogdag. Som krydserne i kalenderen nu kan antyde, er bøger mere og andet end bare bøgerne. Bøger er også alt det uden om bøgerne: de ivrigt bladrende læsere, de koncentrerede forfattere, den gode samtale. Overgrunden graver sig ned i bøgernes og bogkulturens verden. Fra det antikke Grækenlands drama til såkaldt speeddating med en bog under armen tager vi en litterær vandretur; velkommen med og God læselyst Web: www.overgrunden.dk Kontakt: info@overgrunden.dk tydeligt angives Christian Brandt Indhold må citeres, hvis kilde CVR#: 31 14 02 42 Janni Iben Stevn Hansen indhold. www.haervaerk.dk Overgrunden Brian Stevn Hansen Udgiver: Redaktion: Oplag: - ISSN#: 1902-3413 for trykfejl og annoncernes Dennis Seide Overgrunden tager forbehold Forsidemaleri: Kolofon: Drømmer du om at skrive en bog? Så kom til forfatterdage i Skriveværkstedet Mulighederne for at skrive bøger er uendelige, men vejen kan være lang og sej, til du står med det færdigtrykte resultat i hånden. Derfor har Skriveværkstedet tilrettelagt en række forfatterdage, hvor du i to weekender får lov at dykke ned i forfatterens værktøjskasse og lærer at bruge de forskellige værktøjer. 8-9. og 29-30. maj 2010 4-5. og 18-19. september 2010 6-7. og 20-21. november 2010 Pris 4.995 kroner inklusive undervisning, frokost, kaffe, te, sodavand og frugt. Sted: Strandgade 24A, 1401 København K. Der er plads til ti deltagere på hvert hold. Tilmeld dig på www.skrivevaerkstedet.dk. Drømmer du om at udgive en bog? Se hvordan på www.skriveforlaget.dk Her er et udsnit af de bøger, der er udkommet på Skriveforlaget. De er alle print on demand-udgivelser, som er en måde at udgive på, hvor du for forholdsvis få penge kan få dit værk trykt og snart efter stå med din bog i hånden. Der findes andre forlag, som tilbyder print on demand, men hos Skriveforlaget går vi videre end blot at sørge for, din bog bliver trykt. Vi hjælper dig også med pr. Vælg mellem tre indholdsrige pr-pakker. SKRIVEFORLAGET JAN RIED RASMUSSEN VEJEN TIL PARADIS Skriveforlaget forlaget Founded in Copenhagen 2 Leder Skriveforlaget 3
Kafka i København Af Jenny Johannessen Foran Det Kongelige Teater står en lille gruppe på ti til tolv mennesker ved statuen af Ludvig Holberg. De småsludrer, tripper lidt og gnider hænderne sammen for at holde den efterhånden vante kulde væk, mens de venter på, at klokken bliver to. Det er søndag, for nogle den helt særlige Valentinsdag, men for denne lille gruppe er det en helt anden person og følelse, der ligger i tankerne. Dagen er nemlig oprundet, hvor Peter og Ping, anført af Lise Lotte Frederiksen, introducerer deres Franz Kafka-tur. Med overskriften Franz Kafka Kontrafaktisk tur er der lagt op til en subjektiv udlægning af spørgsmålet: Hvis Kafka kom til København, hvor ville han gå hen? Klokken er blevet to, og vores guide giver signal til start. Nogle af deltagerne kender hinanden og andre er nybegyndere. Vi samles rundt om guiden, Lise Lotte Frederiksen, og hun fortæller os om, hvorfor vi mødes uden for Det Kongelige Teater. Kafka skrev aldrig til teatret, men hans fortællinger er blevet dramatiseret over hele verden, og et af hans kendteste værker, Forvandlingen, er blevet opført og fortolket mange gange. Gregor Samsa, der en morgen vågner op og finder sig selv forvandlet til et kryb, en slags kæmpe bille, er selveste billedet af en mand, der er fanget i uretfærdighedens og absurditetens spindelvæv. Vores litterære vandringsflok begiver sig ned ad Bournonvilles Passage og standser under Stærekassens scenetårn, hvor Ejnar Nielsens guldmosaik pryder loftet. Iblandt alle figurerne sidder H.C. Andersen, som, vores guide mener, ville have været af stor interesse for Kafka, ja én han ville have følt et slægtskab med. Her nævner hun Andersens Skyggen som eksempel på deres fælles interesse for det uhyggelige og dæmoniske. Vi går videre ned til sceneindgangen til Det Kongelige Teater, Kærlighedens Port, som Lise Lotte siger, også har fået det mindre flatterende navn Bodybuilderdøren. Det er en repræsentation af kunstens væsen; det mandlige over for det kvindelige. Ud fra denne dør og dens svulmende skikkelser fortæller vores guide om Kafkas forhold til kvinder, blandt andet hans ture til bordellerne og forlovelsen med Felice Bauer, som han bryder hele to gange. Og over for sceneindgangen ved Hotel Opera er vi kommet til næste punkt på dagsordenen: Kafkas forhold til sin far. Kafka skrev et brev til sin far, der ikke havde forståelse for hans kunstneriske tilbøjeligheder. Kafka gav brevet til sin moder, der så vidt vides aldrig afleverede det til faderen. Brevet, Kære far, forstå mig ret, skrevet i 1919, er en lang selvudslettende undskyldning, hvor Franz udgyder sine mislykkede forsøg på at løsrive sig fra sin faders autoritære foragt. Vores guide relaterer dette forhold til Kafkas værk Processen, hvor hovedpersonen Josef K. en dag arresteres uden at vide hvorfor. Den urimelige og forgæves kamp mod systemet som Josef K. står overfor spejles i Kafkas egen historie. Vi går tilbage under mosaikloftet, og Lise Lotte samler hele gruppen tæt sammen, som for at dele en hemmelighed med os. Lige pludselig bag ved hende står en, til årstiden, meget upassende klædt mand. Det er Gregor Samsa der, uden hensyn til de mange frostgrader, opfører indledningen i Forvandlingen på engelsk for os, iført jakkesæt og bowlerhat. Og foran vores øjne forvandles han fra spag embedsmand til fortvivlet bille, han ruller rundt på stengulvet under scenetårnet og råber Yes mother, I am coming!, og langsomt, men besværligt, triller han væk fra os. Det er tydeligt, at forestillingen har gjort indtryk på gruppen. Vi traver videre ned til Holbergsgade, og uden for en lille kunsthandel fortæller guiden os om Kafkas og H.C. Andersens fælles evne at tage de mindste ting og gøre dem levende, at skabe fortællinger ud af fingerbøl og kryb. Inde på Herluf Trolles Gade er det i surrealismens og dadaismens tegn, at vi præsenteres for Max Ernsts illustration til Forvandlingen. Det er med disse ismer, at døren til Kafkas univers skal findes, ifølge vores guide. Herluf Trolles Gade fører også gruppen ind på en anden dansk forfatter som kan kædes med Kafka, nemlig Hans Scherfig. Scherfigs Den forsvundne fuldmægtig er også en historie om en fanget mand, en mand, der, ligesom mange af Kafkas karakterer, søger forløsning i det fangenskab, de er i. Vores guide siger, at Josef K. er i samme ursituation som Gregor Samsa, og at disse fortællinger forholder sig til verden på en uhyggelig og realistisk måde. Lise Lotte uddyber det realistiske ved at relatere til en aktuel mordsag, hvor den forkerte mand blev fængslet. At være buret inde og til sidst være så gennemarbejdet, at man spørger sig selv: Var det mig?, det er uhyggeligt. Fulde af indtryk og fortællinger bevæger vi os tilbage til Det Kongelige- Teater. Der er mulighed for at stille spørgsmål til slut, og stille og roligt går gruppen i opløsning. 4 Reportage Reportage, Peter & Ping 5
Byen i bogen: Dickens London Af Lise Lotte Frederiksen, cand.mag. i Dansk og Engelsk og medlem af Dickens Selskabet i Danmark Det ville ikke være forkert at sige, at London er hovedpersonen i langt de fleste af Charles Dickens romaner. London er ikke kulissen, men selve livsnerven i hans romaner. Det er byens puls, der giver livskraften og energien, som driver hans bøger frem. Men byen er en Janusfigur, den har to ansigter. London er det store altopslugende monster, som fortærer alle, der kommer for tæt på. Her har man nemlig den tvivlsomme frihed til at gå til bunds og rådne op. Byen er grusom og altfortærende. Industriarbejdet slider arbejderne op og spytter dem ud igen mere døde end levende. Levealderen var cirka 34 i London på Dickens tid. Dickens var naturligvis bekendt med mange myter om storbyens farlighed, og det må have været et kulturchok af dimensioner, da han som ung dreng flyttede med sin familie til byen. En snevejrsdag, som brændte sig fast i hans erindring. Han har utivlsomt hørt om Sweeney Todd-figuren, den dæmoniske barber fra Fleet Street! Denne myte, som der blev skrevet flere melodramer om, er en god vandrehistorie, formodentlig skabt på angst for storbyen, hvortil alle drages i håbet om et bedre liv. En skrækhistorie om manden, der slog sine kunder ihjel for at lave postejer af dem. En sådan historie har Dickens elsket, for han var også til gys og gru, ikke bare til de store hjerteog smertefølelser. Dickens rummede det meste. Og han var i tæt føling med sine læseres behov. London blev samtidig set i det magiske lys ( the magic lantern ), som Dickens selv kaldte den by, der skabte ham som forfatter og gjorde ham til den, han blev. De smukke gader, parker og store museer. De fornemme kvarterer som Mayfair og Knightsbridge. Slummen i Eastend. Det er netop dualiteten mellem rig og fattig, han skildrede. Og det magiske lys fik ham til at skabe figurer, der var dobbeltgængere i en sommetider surrealistisk by. Drømmescener og mareridtscener Dickens mestrer dem begge. Søvnløs i storbyen På kilometerlange nattevandringer, ofte mere end 20 miles, pløjede Dickens byen igennem, ikke mindst de lyssky kvarterer, præget af stofmisbrug og prosititution. Han var en rastløs mand, udstyret med en ustyrlig energi, som gjorde, at han ikke kunne slappe af, men altid måtte være på farten og i gang med flere romaner samtidig. Plus det løse! For eksempel al journalistikken. En mangfoldighed af litterære personer et gigantisk persongalleri Dickens skaber det største persongalleri i verdenslitteraturen det tror jeg ganske enkelt. Han rummer hele samfundet fra bund til top i sine bøger. Og byens rige er blevet rige på de fattige; det er blandt andet denne gensidige afhængighed, han skildrer i sine romaner: I den tidlige bog, Sketches by Boz (Boz blev hans litterære pennenavn), skildrer Dickens på fremragende journalistisk vis storbyens typer: blomsterhandlerne i Covent Garden, gadedrengene, skraldemændene, ølkuskene, slagterne, østerssælgerne. Dickens maler hele byen op med bred pensel. Han er reporteren i menneskevrimlen. I Oliver Twist skildrer han Olivers møde med den tids drengebander, med den prostituerede, Nancy, og med den organiserede kriminalitet i kvarteret omkring Saffran hill et af de værste slumområder i datidens London. Under Olivers flugt lader Dickens drengen komme til Smithfield Market, kødmarkedet; næppe nogen tilfældighed, Oliver er lammet, der skal slagtes. En nøje planlagt rute. I David Copperfield, hans mest selvbiografiske roman, skildrer han bl.a. teatrenes verden og hele underholdningsverdenen. Og vi møder min yndlingsfigur over dem alle Mr. Micawber, den evindelige optimist, der er i bundløs gæld, men har hjertet på rette sted. I Store Forventninger, hans mest helstøbte roman, møder vi gældsfængslet og kvarteret omkring Newgate Fængslet, en verden Dickens kendte bedre end de fleste. Vi møder sagføreren Jaggers, der holder sine reddede klienter i et jernhårdt greb. Og selvfølgelig hovedpersonen, Pip, der uden at kende omstændighederne kommer til penge og bliver en snob. Et ordentligt menneske bliver han først, da han sætter sit liv på spil for en anden. I Bleak House møder vi hele Kanslerretten, The Chancery, i kvarteret omkring St. Paul s og Fleet Street, det juridiske kvarter. Her retter Dickens et sønderlemmende angreb på det system, som kan være generationer om ikke at færdigbehandle folks arvesager. Bleak House er et kæmpe indlæg i samfundsdebatten, et sønderlemmende angreb på en storby fuld af skævheder og uretfærdigheder. Og så er det den første store kriminalroman i den engelske litteratur. I Lille Dorrit foregår handlingen syd for floden, nede i Southwark, hvor Marshalsea Fængslet ligger. Little Dorrit bor der med sin familie i fængslet, men drager ud hver dag for at tjene i huset hos MRs Clenham, der gemmer på en frygtelig hemmelighed. I Dickens romaner gemmer nogen altid på en hemmelighed, der truer med at destruere dem. Menneskene lever på løgne, der ender med at knuse dem. I sin sidste fuldendte roman, Vor Fælles Ven, skildrer han the waterman, som lever af at samle lig op af Themsen og sælge dem til lighusene selvfølgelig efter først at have tømt de dødes lommer for eventuelle håndører og andre ejendele. Her skildrer han også skraldemanden, Boffin, der er blevet rig på skrald. Store dynger af affald blev trævlet igennem, og ofte fandt man rester af guld, tabte smykker, ting af værdi, der kunne sælges videre. Som i den tredje verden i dag, hvor der lever mennesker på de monsterstore lossepladser. Den forgyldte skraldemand bliver storrig, for Dickens var netop optaget af at skildre de typer, som storbyen skabte eller tilintetgjorde. London er mange små byer ved siden af hinanden Dickens romaner foregår over hele byen, de gennemsyres af byen. Der er mange snævre gyder, mange labyrinter i Dickens London. I hæsblæsende scener jager personerne hinanden gennem mørklagte kvarterer. London er meget langt fra eksempelvis en by som Berlin med dens store pladser og lange, brede boulevarder. London er en by, hvis forskellige landsbyer er vokset sammen mere eller mindre tilfældigt, efterhånden som byen udviklede sig. Ud over gyderne har London sine åndehuller, parkerne, haverne og så de fantastiske viktorianske kirkegårde; ikke mindst Highgate Kirkegården, hvor Dickens egne forældre ligger. En mosbegroet, stemningsfuld kirkegård, 6 Byen i bogen Byen i bogen 7
delt i to, og den mest spændende del kræver en guide. Man må ganske ikke enkelt gå der selv; det er for farligt! Dickens blev rig nok til at købe landstedet Gad s Hill i nærheden af byen Rochester, men han skrev bedst, når han var i London. Kun her havde han den egentlige inspiration. I løbet af hans levetid femdoblede byen sit indbyggertal; det var i Victoriatiden verdens største by, imperiets by, byen med et ufatteligt proletariet, som levede på et eksistensminimum og en stræbsom lavere middelklasse, som Dickens selv kendte alt for godt. Han stammede selv fra tjenestefolk og kontorister. Byen gjorde det muligt for ham at klatre op ad samfundets rangstige og blive sin tids mest berømte historiefortæller, måske den største historiefortæller overhovedet? Det er vi mange, der synes! Liv på spil Tolv romaner blev det til, ikke alle er nævnt her i artiklen. Romanerne blev skrevet som føljetoner, og de gik som varmt brød. Læserne elskede ham og hans figurer; slog han Lille Nell ihjel i The Old Curiosity Shop, kom de og lagde sig på fortovet foran hans hus med skilte, der bønfaldt ham om at bringe hende til live igen. De var afhængige af Dickens figurer som et slags fix. Det handlede om liv og død, og det foregik lige der, hvor deres egne liv udspillede sig. På turne i London, i hele England og i Amerika Dickens turnerede rundt og skabte dramatiske oplæsninger af sine værker. Han gennemførte et skrapt turneprogram, længe før man talte om stress og overanstrengelse. Han kunne højdepunkterne fra sine romaner udenad, og gennemspillede alle roller med skiftende stemmeføring og stort dramatisk talent. Blodtrykket steg, pulsen bankede, den medbragte læges formanende advarsler blev overhørt, for Dickens hungrede efter sine fans anerkendelse og hyldest. Det var et narkotikon for ham. I en alder af 58 år døde han, efter at have drevet rovdrift på sig selv i mange år. Han fik en hjerneblødning, og der udbrød nærmest nationalsorg. Hans romanpersoner overlever ham dog. De brænder stadig igennem i det London, vi kan se den dag i dag! Læs mere hos Dickens Selskabet i Danmark: www.dickens-selskabet.dk Pragtbog om kongehusets biler gennem 100 år. Bogen indeholder masser af bilhistorie, anekdoter fra kongehuset og et interview med prins Joachim. Bogen er gennemillustreret med dejlige billeder af flo e biler. Kongelig køreglæde Af Mar n Lund 168 sider - stort format - lærredsbind og smudsomslag Nau lus Forlag Velkommen til Afrika Introduktion til Jakob Ejersbos Eksil, Revolution og Liberty Af Janni Iben Stevn Hansen Jakob Ejersbos trilogi om Afrika fylder godt. Både i bogreolen med dens knap 1300 sider, og i sindet, især, med dens stærke, troværdige personskildringer. Netop Ejersbos evne til at skildre sine fiktive personer troværdigt, og i en grad så man kan føle med en ålborgensisk narkoman såvel som en afrikansk tyv, er, efter min overbevisning, sammen med hans meget levende sprogbrug, det, der har gjort først Nordkraft og siden Afrika-trilogien til bestsellere. Selvom det store Afrika-værk først er blevet hædret i anmeldernes spalter og langet over boghandlernes diske i tusindtal efter Ejersbos alt for tidlige død, er der noget, der siger mig, at Ejersbo godt vidste, eller i hvert fald håbede, at trilogien ville løfte hans forfatterskab til højere tinder end den ellers meget roste gennembrudsroman Nordkraft. Jeg kan i hvert fald huske at have læst for år tilbage, da Nordkrafts popularitet var på sit højeste med filmatisering og alting, at det var helt bevidst fra Ejersbos side, at Nordkraft blev hans gennembrudsroman. Han udtalte, at Nordkraft bogstaveligt talt skulle være det gennembrud, der skulle bryde igennem læsernes kræsenhed for at gøre klar til hans egentlige værk, hans hjertebarn: en trilogi om Afrika. Lidt overlegen udtalelse fra en forfatter, syntes jeg dengang. Sådan nærmest at påstå, at han lige kunne ryste en bestseller ud af ærmet med det formål at bane vejen for fremtidige, måske mere kontroversielle værker, gjorde mig både skeptisk og forventningsfuld, og jeg var spændt på, hvad det var med det Afrika. Nu har jeg fået spændingen udløst, og for dem, der endnu ikke kan sige det samme, vil jeg i det følgende løfte sløret lidt for, hvad Ejersbos Afrika er for en størrelse. For det første viser Ejersbos trilogi en stor kærlighed til Afrika og en fascination af afrikanernes tilgang til livet. Ejersbos kærlighed er dog ikke ubetinget han forholder sig kritisk til de små landsbyers til tider primitive traditioner og tankesæt, og særdeles kritisk til de europæiske hjælpearbejderes måde at indtage et land og (mis)bruge dets befolkning på uden så meget som at prøve at integrere sig. Europæerne fremstilles som nogle, der lever i deres egen boble, og det gør de unge hovedpersoner, engelske Samantha og danske Christian i henholdsvis romanen Eksil og romanen Liberty, oprør imod. Dog et lidt paradoksalt oprør; de bruger druk, stoffer og hor som oprør mod deres forældres udsvævende liv, der er fyldt med selvsamme. Forskellen er blot, at de unge selv mener, at de gør det med Afrika og ikke mod Afrika. En ung piges eksil Den første roman i trilogien, Eksil, har den unge pige Samantha som fortæl- 8 Byen i bogen, Forlaget Nautilus Artikel 9
ler. Hun har sammen med sine britiske forældre og søster levet i Tanzania, siden hun var lille. Hun går på den internationale skole i Moshi som kostskoleelev, og er derfor kun hjemme ved forældrene, som driver et hotel et godt stykke væk fra skolen, i weekender og ferier. Da vi møder hende på romanens første side, er familien, til Samanthas store sorg, ved at tage afsked med Samanthas storesøster, der står over for at skulle hjem til England på et års hotelskoleophold. Herefter følger romanen et forløb, der gør, at man meget vel kan kalde den en udviklingroman, idet vi følger Samanthas udvikling fra barn til voksen, med alt hvad det indebærer af oprør mod forældrene, kærlighed, sexdebut, druk og eksperimenteren med stoffer. I denne første roman møder vi også danske Christian, som er Samanthas ven, og som vi senere skal komme til at kende meget bedre - han er nemlig den ene af de to jeg-fortællere i trilogiens sidste roman, Liberty. Men imellem de to romaners udgivelse blev novellesamlingen Revolution udgivet. I denne findes ni noveller, der alle har en forbindelse til det miljø, som Eksil præsenterede os for. Alle novellerne har en jeg-fortæller, og de fleste af disse fortællere er bipersoner med større eller mindre roller i den forudgående Eksil og den efterfølgende Liberty. Således lærer vi nogle personer at kende gennem deres egne stemmer i stedet for gennem Samanthas, og vi præsenteres for nogle personer, der skal få en afgørende rolle i den efterfølgende roman. En præsentation, der gør, at man som læser føler sig på forkant med begivenheder og får et unikt indblik i personlige bevæggrunde, der gør læsningen af den næste roman mere fuldendt. Et indblik man ikke ville have, hvis man ikke havde hørt bi-personernes egne stemmer i novellesamlingen. Ud over noveller, der udspiller sig samtidigt med romanerne, er der flere noveller, der fortæller, hvordan nogle er havnet i Tanzania inden romanernes begyndelse, og hvordan det er gået andre af personerne, der er rejst fra Afrika, efter romanernes tidsperiode. To drenge, der stræber efter frihed Efter at have hørt om danske Christian i både Eksil og flere af novellerne i Liberty får han i trilogiens afsluttende roman, Revolution, sin egen stemme. Her fortæller han på skift med afrikanske Markus, og vi følger begge drenge, til de er voksne mænd. Igen med en udviklingsromans mønster går de igennem teenageoprør, druk, stoffer og sexdebut, mens de prøver at finde ud af, hvem de er, og hvor deres plads i verden er. Markus er ansat som tjener/ børnepasser hos en finsk familie, og vi følger hans kamp for at indynde sig hos den europæiske familie og dermed få opfyldt sin store drøm om en billet til Europa. Christian derimod, der kommer til Tanzania som ung teenager med sin familie, som siden går i opløsning på tragisk vis, gør alt, hvad han kan, for at blive en rigtig afrikaner. Således føler han sig ikke hjemme, da han efter endt skolegang på den internationale skole i Moshi, først som dagselev siden som kostskoleelev, sendes retur til Danmark. Her bliver han installeret i sin mosters kælder i Aalborg for at få taget en HF på Hasseris Gymnasium, så han kan få etableret et ordentligt, hvidt liv. Men Christian er blevet for meget afrikaner til at kunne trives i Danmark, og han finder, til sine forældres store ærgrelse, tilbage til Tanzania - uden en HF i bagagen. Her prøver han at få etableret et voksenliv med job, hjem og familie, men det viser sig ikke at være så let, når man hverken er rigtig hvid eller rigtig sort. De to romaner og novellesamlingen udgør tilsammen et fuldendt puslespil med hver deres unikke store og små brikker, og hver bog tilfører de andre en merværdi, idet de supplerer hinanden på forunderligste vis. Det kan Jakob Ejersbo Foto: Morten Langkilde 10 Artikel Artikel 11
kræve en vis holden-tungen-lige-imunden at få det fulde udbytte af hele persongalleriet, der sirligt er snøklet ind i forskellige stemmer i de tre bøger, men det skal bestemt ikke holde nogen tilbage fra at få et fantastisk indblik i Ejersbos Afrika. Ejersbo mestrer at give et realistisk indblik i ungdommen med dens op- og nedture. At man ikke lige kan huske alle novellesamlingens fortællere, når man læser den sidste roman, hvor nogle af dem som sagt optræder igen, gør ikke noget negativt for den samlede læseoplevelse det øger blot lysten til en genlæsning af novellerne. Efter endt læsning af Ejersbos Afrikatrilogi sidder jeg tilbage med en større forståelse for den Ejersbo-udtalelse, jeg læste for år tilbage, og med en stor respekt for, at en forfatter kan holde rede på så mange tråde og samle så mange brikker til et fint puslespil. Og ikke mindst sidder jeg tilbage med en ærgrelse over, at jeg aldrig finder ud af, om trilogien var kronen på værket, eller om forfatterskabet kunne have nået endnu højere tinder, om de højere magter havde tilladt et forsøg. Jeg spår i hvert fald Ejersbo og hans Afrika en mindst lige så stor plads på fremtidens bogreoler og læseplaner som Blixen og hendes ditto - og dette bestemt ikke kun på grund af bøgernes digre omfang. Vilde visioner Af Kristian Skov og Marie Hastrup, projektledere for Vild med ORD Når Vild med ORD, Århus Litteraturfestival, den 23.- 26. april for andet år i træk åbner dørene til en weekend i litteraturens tegn, er det med en vision om at give så mange mennesker som muligt et indblik i, hvad der sker bag litteraturens facader. Dialog i højsæde Vi ønsker en litteraturfestival, der ikke først og fremmest er en markedsplads, men som danner rammerne omkring et litteraturens rum. Her skal det være muligt for alle at gå på opdagelse i litteraturen ved at være i dialog med folkene bag de litterære udgivelser, det være sig forfattere, digtere og forlagsfolk. Vi lægger op til, at de forskellige arrangementer bærer præg af dialog imellem kunstnerne og publikum, så der er mulighed for at få belyst så mange vinkler af litteraturen som muligt. Litteratur for så mange som muligt Visionen er et mangfoldigt rum for litteraturen. Derfor består programmet både af Skandinavian Cup i Poetry Slam i Studenterhus Århus, samt Børnenes Bogdag og en hel weekend med litterære begivenheder i Filmbyens studie 1 & 2. Filmbyen kommer til at være centrum for festivalen. Her vil, foruden oplæsninger og debatter, være et caféområde med en lille hyggelig scene, så man kan få et digt til kaffen, et område med stande, hvor man kan snakke med folkene bag store og små forlag fra hele landet, og eksklusive workshops, hvor man kan komme endnu tættere på menneskene bag litteraturen. Derudover kan litteraturen opleves rundt omkring i byen. Siden sidste år Vi har samlet endnu flere store navne til at supplere den spændende undergrund, som vi også vil repræsentere på festivalen. Derudover vil vi arrangere workshops, hvor en mindre gruppe deltagere får muligheden for at komme helt tæt på en kunstner i en mere intim atmosfære. Derved håber vi at give både kunstnere og publikum en mulighed for at nærme sig hinanden i højere grad, end man almindeligvis ser det ved litterære arrangementer. Visioner for fremtiden Vi ønsker hvert år, mange år frem, at præsentere en festival, der formindsker litteraturens distance til mennesket. Vi vil med festivalen blive ved med at understrege, at litteraturen rejser spørgsmål, der har relevans for alle mennesker, og at alle mennesker har ret til at komme ind bag litteraturens facader. Læs mere på: www.vildmedord.dk 12 Artikel, Vild med ord Arrangement 13
Lettet Af Helle Dahlgren René Rasmussens første digtsamling Lettet tegner et billede af, hvordan vi som mennesker navigerer i et samfund, der i stigende grad producerer angst. En angst, som blandt andet kommer til udtryk i en overdreven fokus på abstrakte, ydre farer som terrorisme og svineinfluenza. Emner som død, seksualitet, alkoholisme, pillemisbrug og galskab er en del af den virkelighed, vi er omgivet af, og som dækker over problemstillinger, der er blevet svære at sætte i tale i dagens samfund. I digtene beskriver du mennesker, der forsøger at løbe fra døden, mennesker, der lever i terrorismetåger i alkoholmisbrug etc. Hvad er det for et syn på mennesker, der udfolder sig i digtsamlingen? Et meget realistisk syn. Selv om nogle sikkert vil sige, at det er pessimistisk. Digtene handler i et eller andet omfang om mig selv og mennesker, jeg har mødt. Vi er alle en del af den sociale, politiske og økonomiske virkelighed, vi lever i, og digtene afspejler på en eller anden måde dét. Jeg tror, digtene er billeder på, hvordan mennesker har det i dag. Det lyder måske lidt stort og banalt, men hvis du kommer tættere på folk, og de taler om sig selv, så tror jeg angst og misbrug, specielt legaliseret pillemisbrug, frygten for terrorisme og bandekrig, som er vildt overdrevet, fylder meget. I digtet Blodlegemer og Harmoni skriver du blandt andet: Vi kyler frygten ned i dagens overskrifter svineinfluenza, de døde og Taliban. Tror du, at vi aflaster vores angst i mediernes skræmmebilleder i stedet for at konfrontere det, vi i virkeligheden frygter? Ja, det tror jeg. Angst er noget, vi alle sammen har oplevet eller vil opleve, ellers er der noget galt. På den anden side tror jeg, at vi lever i et samfund, som fremmer og producerer angst i højere grad end tidligere. Alle de former for kontrol, tests, evaluering, eksamener og terapier, som eksisterer i skolen og på arbejdspladsen, er et udtryk for, at man hele tiden bliver vurderet. Lidt som en vare: Er den her vare god nok? Er din arbejdsindsats god nok? Vi bliver kontrolleret mere og mere, og det skaber angst. Det, der så sker i medierne og i den politiske sammenhæng, er, at angsten forskyder sig til de fremmede eller svineinfluenzaen. Den slags ting er for mig at se vildt overdrevet og svarer ikke til den empiriske virkelighed, men en psykisk virkelighed, hvor angsten er flydende, og så bliver den på en eller anden måde knyttet til nogle bestemte ting. Der gælder derimod lidt andre ting for folk, som drikker meget, de gør det blandt andet for at slippe ud af angsten, men nydelsesformer som alkohol og stoffer er også i sig selv angstfremkaldende. Seksualitet er et stort tema i digtsamlingen. Er seksualitet endnu en beruselsestilstand som alkoholisme og pillemisbrug, der gør, at man kan glemme angsten? For nogle kan det være en måde at slippe for angsten. Seksualiteten er ikke udelukkende positiv for mig at se, men den er noget, der er og bliver ved med at eksistere i ens liv. Freud taler om det seksuelle som et traume, det tror jeg, han har ret i, det er ikke et traume, man slipper af med. Slet ikke i dag, hvor alt bliver gjort seksuelt. Hvor alle former for samvær eller produkter, vi køber, som mobiltelefoner og køleskabe, skal give et kick. Alt er i dag skrevet ind i en form for seksuelt samvær. Den seksuelle nydelse er i et eller andet omfang uforståelig. Hvad vil vi hinanden i seksuel henseende? Det bliver aldrig et harmonisk møde, men et møde, der giver store problemer for mange. Tænk bare på det velkendte scenarium, hvor manden har lyst til sex, men kvinden ikke har lyst. Desuden er de skrig eller mærkelige lyde, vi kan udgyde i seksuelt samvær en form for opløsning af vores sprog og vores normale tilstand. Børn kan i hvert fald ikke forestille sig deres forældres seksualitet og deres forældre sige den slags lyde. Der er et eller andet dér, at det vækker ubehag hos børn at tænke på noget sådant. Sprog og digtning er noget, du kredser meget om i digtene. Du fremstiller et paradoks i digtningen, at den på samme tid indeholder både sandhed og løgn. Hvad er det, digtning kan og ikke kan? Jeg tror ikke på, at man kan lyve i digte eller fiktion, fordi det ikke svarer til virkeligheden. Man udtrykker sig så sandt som muligt med de følelser, man får sat i gang, når man skriver. Vi lyver derimod hele tiden, når vi taler. Digte og kunst er på en eller anden måde det sandeste, der findes. Men samtidig er det en løgn, for digte kan René Rasmussen 14 Interview Interview 15
jo ikke beskrive angsten, som den reelt opleves, den kan ikke beskrive døden eller det seksuelle forhold eller tilstanden, når du er påvirket af stoffer. Det er derfor en løgn, men samtidig det mest sande, der findes. Det er det paradoks jeg arbejder med. Digtsamlingen behandler en række mørke sider af det at være menneske, alligevel hedder den Lettet, hvorfor? Ja, det er jo lidt ironisk. Det, jeg kredser om i digtene, er nogle tunge emner som Lettet er en modsætning til, men det kan også opfattes som det, at man letter fra de tunge ting. Det er desuden et ordspil på litter (eng. affald) og letter (eng. bogstav), som er et udtryk James Joyce bruger i Finnegans Wake, affald er på en eller anden måde også noget, man giver slip på. Endeligt spiller titlen på être, fransk for væren. Lettet er også en reference til flyvemaskiner, der letter, fordi jeg har det lidt svært, når jeg sidder i en flyvemaskine, men der skriver jeg så digte. Jeg har udgivet min egen bog Du kan få udgivet dine bøger på gør-det-selv forlaget Forlag1.dk Fx 50 bøger 200 sider: kr. 6.950,- Læs mere på www.forlag1.dk Vil det sige, at der er et terapeutisk element i digtsamlingen i og med, at du arbejder med disse emner? Giver det dig en form for forløsning, en lettethed? Nej. Jeg skriver om de samme ting stadigvæk, det er noget, jeg bliver ved med at arbejde med, så terapeutisk har den ikke fungeret på den måde, at det er noget, jeg har givet slip på. For mig handler det om at arbejde med det, jeg ikke forstår, jeg bliver ikke bedre til at forstå, men griber fat om det på anden vis. Jeg tror dog, at digte for nogen kan have et terapeutisk aspekt, og jeg tror på, at mange af dem, der skriver digte og læser digte op i dag, gør det for at få et luftrum. Ligesom en sæl, der kommer op af vandet, den bliver ikke forløst, men den får luft. Man ændrer sig ikke, men får lov til at trække vejret en gang imellem. Der findes flere oplæsninger om ugen i København, det er lufthuller. Der er en tendens i samfundet til, at vi skal tænke ens, og så opstår der lufthuller. Til bogdating i DR Byen Af Maria Buch En torsdag aften i februar var alle Københavns håbefulde singler inviteret til en ny form for speeddating i DR Byen på Amager. Speeddating er baseret på ideen om, at man kan lære alt, hvad der er at vide om et andet menneske på 6 minutter, altså hurtigere end det tager at læse Overgrunden fra ende til anden. I dette tilfælde havde man så valgt at inkludere en bog ud fra en idé om vis mig hvad du læser, og jeg skal sige dig hvem du er. Hvordan vælger man så hvilken bog, man vil medbringe, hvilken bog siger egentlig hvem du er, eller måske alt det du gerne vil have, folk tror, du er? Hvis man eksempelvis medbringer en bog om højere matematik, siger det så stort meget andet, end at man gerne vil imponere? Hvad er din favoritbog? Er det en bog, du identificerer dig med, eller er det høj litteratur, eller er det en bog, du har læst 30 gange og bare må læse en gang til? Hvor finder man en bog, der får blodet til at løbe hurtigere rundt, som samtidig har et seriøst budskab, og som man gerne vil identificeres med? Hvis man nu medbringer en af tidens store bestsellere, viser det så andet, end at man har et ret snævert udsyn? Overvældet af alle disse filosofiske overvejelser brød min beslutningsevne sammen, og jeg medbragte to. En til at vise frem og imponere med, og en jeg rigtig godt kunne lide i tasken. I DR Byen fik hver kvinde så et nummer og en siddeplads, og mændene måtte som dansere i en kotillon gå fra bord til bord efter tur og præsentere sig selv og deres bøger. Efter 6 minutter blev der slået på en gong gong, og man var så ansigt til ansigt med den næste. Hvad har jeg så lært om de mænd, der går på bogdating? Der er meget få af dem, der er interesseret i bøger. Hvornår er det blevet så tabu for unge mænd at indrømme, at de godt kan lide at læse skønlitteratur? En mand indrømmede, at han havde medbragt en biblioteksbog, han aldrig havde læst, da han ingen bøger havde derhjemme. To havde medbragt kogebøger, og den ene af dem indrømmede blankt, at hans ikke interesserede ham. Flere havde skolebøger, selvhjælpsbøger og biografier med. Hvornår er det blevet sådan, at unge mænd ikke tør komme ud af skabet og stolt indrømme Ja, jeg er en nørd, og jeg kan lide at læse!? 16 Interview, Forlag1, Kastaniehøj Reportage 17
9000 ORD lyrikken springer ud i Aalborg! Af Lene Høg, formand for Foreningen Lyrikfestival i Aalborg Doktor Faust Af Claus Thomsen 9000 ORD er Aalborgs første lyrikfestival nogensinde og finder sted i dagene 22.-24. april. I tre dage vil nordjyderne kunne møde lyrik, både på byens scener og koncertsteder og i bybilledet og handelslivet. Idéen bag 9000 ORD er at vise lyrikkens bredde og at flytte den ud, hvor publikum er. Uden at det i øvrigt skal gå ud over kvalitet og indhold. 9000 ORD byder på store navne inden for dansk lyrik: Henrik Nordbrandt, Jørgen Leth, Martin Glaz Serup og Lone Hørslev (sidstnævnte i konstellationen Mouritz/Hørslev Projektet). Men også på nogle af de mindre og mere lokale navne, blandt andet digteren Kasper Anthoni, som er aktuel med udgivelsen # digte, der udkommer i marts måned. Peter Stein Larsen, som i december forsvarede sin doktorafhandling om moderne dansk lyrik, holder foredrag om samme emne. Og byens hovedbibliotek holder lyrikbogcafé. Digte i bussen og bylivet Derudover kommer lyrikken til at sætte sit præg på Aalborgs byliv: I bussen kan man læse digte under køreturen på hængeskilte og skærme, og måske hopper der pludselig en digter på bussen og begynder at læse højt. I butikkerne vil man pludselig møde en digter, der læser højt fra sin lænestol, eller få udleveret sine varer i en pose med digte på. I gaderne kan man blive mødt at børn, der reciterer rim og remser. Og på caféen kan man få en uventet lyrikoplevelse til kaffen. Kasper Anthoni Græsrodsprojekt og samarbejde 9000 ORD er et græsrodsprojekt, startet af en flok frivillige kræfter, som ønsker at promovere både lyrikken som genre og nogle af de dygtige danske lyrikere, der findes både de lokale og de nationale navne. Blandt intiativtagerne er lyrikerforeningen 57 Nord, forlaget Anblik og undertegnede tekstforfatter & lyrikelsker, som er tovholder for festivalen. Initiativtagerne har stiftet Foreningen Lyrikfestival i Aalborg, som koordinerer og markedsfører alle festivalens arrangementer under den fælles titel, 9000 ORD. Selve arrangementerne afholdes og finansieres af de enkelte scener og institutioner i Aalborg: KUL Nordkraft, Kunsthal Nord, KUNSTEN, Studenterhuset, Aalborg Teaters unge scene Transformator, Huset, Trekanten, Biffen og Aalborg Bibliotekerne. Læs mere på www.9000ord.dk Claus Thomsens kan kontaktes via mail: toftemann@ofir.dk 18 Arrangement Tegneserie, 9000 ord 19
Poetry Slam i Magstræde set i stykker, til kun hesten står tilbage. Og således går vi gennem resten af deltagerne, der synger, hopper, danser, grynter, griner og råber sig igennem eksistensproblemer, lykkelighed i august, drengedrømme om lykken at være konspirator, og pudeindkøb med kæresten. For hvert point, der bliver holdt op imellem publikum bliver tilråbene højere og dristigere. Der bliver buhet af dårlige karakterer, klappet og piftet. Imellem de forskellige poeters optræden gør arrangørerne deres for at vække latter hos publikum, med blandt andet spontane recitationer af rappercitater og kommentarer til snaveparret på anden række. Halvdelen af poeterne bliver skåret væk til anden runde, og første deltager lægger ud med en orgiastisk prisning af Agent Cooper fra tv-serien Twin Peaks. Poeterne ruller ordene ud og griber dem i luften, presser dem ud mellem ribbenene og slynger dem i hovedet på publikum. Morten Binderup læser op fra sit digt Weltschmertz for Windows, programmet, der dybt undskylder afbrydelsen og slettelsen af den næsten færdige afhandling, og Peter Dyreborg synger en sang om, hvor svært det er at være rig. Af Jenny Johannessen En god poetry slam aften skal være sjov, levende og tankevækkende. Den skal være let tilgængelig og svært afrystelig, mangfoldig og åben for alle den etablerede forfatter og den nye med rystende hænder. Den skal være fyldt med tilstedeværelse og glæde ved det talte ord og alt det, det kan gøre ved os. Citatet er fra Huset i Magstrædes hjemmeside, og det er med dette succeskriterium in mente, at jeg træder ind i kælderlokalet UnderKanten, der er en del af Huset i Magstræde. Det lille lokale er oplyst med røde lamper, og rækkerne af blå plasticstole optager størstedelen af lokalet. Oppe på scenen står en ensom mikrofon og venter på, at de to arrangører fra Piip og de tolv deltagere om nogle minutter skal gøre deres bedste for at være sjove, levende og tankevækkende. Nogle af deltagerne er gengangere, andre er helt nye på scenen. Publikum er hovedsageligt i den yngre ende, et par sjæle over gymnasiealderen har dog sneget sig ind i rækkerne. Stemningen er god, og snakken bliver højlydt i takt med at dåseøllerne slænges over bardisken i lind strøm. Der er nu så fyldt op, at folk begynder at tage plads i vindueskarmene, og deltagerne begynder at stimle sammen i sidelokalet. Arrangementet bliver skudt i gang af den ene halvdel af Piip, Lasse Thorning. Reglerne bliver hurtigt reciterede: tre minutter pr. digt, ingen rekvisitter, det er kun lovligt at fremføre eget materiale. Dommerne, fem i alt, tilfældigt valgt blandt publikum, giver points, der rangerer fra 0,0 til 10,0, og alt efter hvor meget de bliver påvirkede af både publikum og poeter. Højeste og laveste karakter falder fra i retfærdighedens navn. Så vidt, så godt. Som en lille opvarmningsøvelse opfører den anden halvdel af Piip-duoen, Torkil Jacobsen, et intro-slam. Der er sporadiske pift og lidt genert latter i lokalet efterfulgt af en pæn applaus. Nu er det tid til at få deltagerne frem i rampelyset. Første deltager, Irmelin HC Prehn, introducerer sig som hende, der laver små søde pigedigte, smiler og sætter med melodiøs stemme gang i en fortælling om to, der går i skoven og vil tage coke. Efter hende kommer Nadja Kaspersens hestepige, der bliver sak- borg og Morten Binderup. Og da alle points er talt op, er det Peter Dyreborg, der løber af med sejren. Aftenens vindersætning blev: Jeg græder i andres øjne af Matilde Schelin. Publikum klapper heftigt, og denne måneds poetry slam i UnderKanten er således slut. I sidste ende står tre tilbage til sidste runde Matilde Schelin, Peter Dyre- - FOR DIG OG MILJØET! 4-sidet A5 A6 Postkort 1.855,- 1.095,- 1000 stk. s 4+4 CMYK Puljetryk s 150 g gloss 1000 stk. s 4+4 CMYK s 1+1 mat vandlak Puljetryk s 300 g silk Svanemærkede tryksager Offsettryk Puljetryk Digitaltryk Neutral forsendelse Online prisliste 20 Reportage Reportage, Ravnerock, Billigtryksag.dk 21
Bogen bag: Elektra Fra skuespil til opera Af Maria Beisheim Film, skuespil, spil og bøger baseret på de græske myter og sagn skyder frem i dette forår som hydraens utallige hoveder. Perseus, Herkules, Zeus, Poseidon, Medusa og Athene er alle blevet genopdaget, opdateret, har fået et drys stjernestøv og er blevet gjort til de populære actionhelte, de var engang. Ganske som de gamle grækere kan vi ikke bære at slippe Homers helte, nu da den trojanske krig er forbi. Grækerne havde utallige historier om, hvad der skete med heltene fra Troja, efter de rejste hjem. Hele Odysseen er netop en historie om en af heltene efter tæppet gik ned, en slags tip tap tønde nu kan en ny begynde, og det er i begyndelsen af Odysseen, at vi hører historien om Agamemnon, Orestes og ikke mindst Elektra. Operaen om Elektra er et af de mange græske tilbud i øjeblikket. Den havde premiere på Det Kongelige Teater den 23. marts. Alle de 3 berømte græske skuespilforfattere, Sofokles, Euripides og Aischylos, har skrevet et stykke om Elektra eller begivenhederne omkring hende og hendes familie. Sofokles er nok den mest stringente, og han er den, der koncentrerer sig mest om den psykologiske udforskning af personerne. Det er på hans stykke fra ca. 420-10 f.kr., at operaens libretto baseres. Troja. Menelaos samler alle de græske helte, inklusive sin bror Agamemnon, og de er parate til at sætte sejl. Desværre mangler der en ting, nemlig vind. Agamemnon har dræbt en hjort, der tilhørte gudinden Artemis, og for at sone forbrydelsen må han ofre noget. Han vælger derfor at ofre sin datter Ifigenia. Det virker: Så snart kniven rører hende, blæser vinden, og flåden kan sætte i vandet. I mellemtiden er Agamemnons kone, Klytaimnestra, mindre glad for den drejning, begivenhederne har taget, og i de ti år belejringen af Troja varer, får hun overtalt sin elsker Aigisthos til at myrde Agamemnon og overtage tronen. Stykket begynder kort efter, at dette har fundet sted. Agamemnon er vendt hjem til en overraskelse. Mordet er sket. Klytaimnestra regerer nu, og Aigisthos regerer ved hendes side. Der er kun ét problem: Elektra, datter af Agamemnon og Klytaimnestra, gør sig upopulær ved at plage slottet med sine klagesange. Hun bliver vist Temaet om kvinderne i modsætning til hinanden og deres indbyrdes forhold kommer stærkt til udtryk i operaen. Tilbage i 1909 sang madame Schumann-Heink som den første Klytaimnestra, og hun sagde således: Vi var et sæt af gale kvinder. Orestes har et moralsk ansvar, der er blevet ham pålagt af guderne. Han skal hævne sin fars mord. Han har derfor mange af de træk, der er typiske for en sofokleisk helt. Han handler uden kompromis, er isoleret fra selv sin nærmeste familie, og handler uden deres vidende i en stor del af stykket. Denne isolation gør, at han ofte virker som en maskine, der handler uden medfølelse og forståelse for andres motivationer. Elektra derimod forventes som kvinde ikke at handle, men hendes overvælbort, eller i nogle versioner giftet bort med en mand af langt lavere rang. Det stopper ikke hendes klagesang. Hun savner desperat sin bror Orestes, som blev sendt bort, mens han var barn, og hun beder hver dag til, at han må vende tilbage og tage hævn på sin fars mordere. Typisk for Sofokles har hans hovedperson en modsætning, i dette tilfælde Elektras søster Krysotemis. Hun er imod planerne om at hævne faderens død. Hun advarer Elektra om ikke at gå imod samfundets orden, og hun ønsker sig kun det, alle dydige unge damer ønskede sig, nemlig mand og børn. Hun sidder godt i båden, og vil ikke tippe den. Mere end noget andet handler stykket om moral i modsætning til følelser, og det handler om forholdet mellem søstre og mellem mor og datter. Kan Elektra, der er pebermø, nogensinde forstå sin mors motivation, hvor meget af hendes had bunder i jalousi? Og hvad med Klytaimnestra? Har hun ret til at omvælte sine resterende børns liv ved at dræbe deres far og dermed sætte dem i en umulig moralsk situation? Desuden har hun jo fuldstændig brudt familien op ved at installere elskeren Aigisthos som konge. Det oprindelige stykke Den del af historien, der leder op til stykket, er som følgende: Paris har kidnappet den skønne Helena fra hendes mand Menelaos og taget hende med til 22 Bogen bag Bogen bag 23
dende følelser og trang til hævn gør, at hun bryder de normer. Hendes ord bliver simpelthen hendes handlinger, idet de fører til, at Orestes myrder Klytaimnestra og Aighistos. Operaen Operaen er i én akt af Richard Strauss, og librettoen er skrevet af Hugo von Hofmannsthal i 1909. I operaen ender stykket med et sandt orgie af blod, nærmest en Grand Guignolslutning. Orestes hugger Klytaimnestra ned og jager Aigisthos fra rum til rum med den økse, Elektra har givet ham, til han fanger ham på præcis det sted, hvor Agamemnon blev myrdet. Elektra danser hysterisk rundt og rundt af lykke og blodrus, til hun falder om på jorden og endelig dør. I den oprindelige historie er slutningen stadig grum, men mindre blodtørstig. Orestes forfølges af Erynier (hævngudinder), fordi han er en modermorder, mens Elektra gifter sig med hans ven Pylades og fortsætter med at støtte sin bror, indtil den dag guderne tilgiver ham. I mange versioner af historien viser det sig, at Ifigenia i virkeligheden blev mirakuløst reddet i sidste sekund og transporteret til Taurus, hvor Orestes og Elektra senere møder hende. Hvad er det så, der gør, at disse flere tusind år gamle historier så let lader sig adaptere til vore dage? Det er nok fordi, disse græske myter taler til vores sværeste spørgsmål om moral og vores mest basale følelser. Kærlighed til familien, usikkerheden ved livet og som her, trangen til hævn. Er hævn en pligt (dike på græsk), eller tager man hævn, fordi ens følelser kræver det? Kan man tilgive sine forældre, når de har forrådt alt, hvad forældre bør stå for? Orestes dræber sin mor for at opfylde sin pligt over for familien, guderne og universets ligevægt, men Elektra er langt mere tvetydig. Hun er langt mere følelsesbetonet og følelsesmotiveret, og det er derfor lettere for os at identificere os med hende og dømme hende. Det er måske netop derfor, hun har lagt navn til et almenmenneskeligt Freudiansk begreb om faderbinding, og har lagt navn til det kvindelige modstykke til Ødipuskomplekset. Operaen Store Scene ELEKTRA mesterlig musikalsk gendigtning af det græske hævndrama. Richard Strauss Operaen, Store Scene 26. marts 1. maj 2010 Bernard Williams Konsekvent og hårrejsende borgerligt psykodrama på Dokøen. Berlingske Tidende Om Opera Ny debatbog om opera Spændende læsning om opera og komponister. Se mere på www.grafiken.dk Pris: 180 kr. + porto. Kan bestilles på mail: forlaget.struktur@mail.dk eller ring på Tlf. 86 16 18 60 Sponsor: Scandinavian Tobacco Group Skarp, vedkommende og brillant instrueret. Politiken Det Kongelige Teater triumferer med Richard Strauss Elektra. Weekendavisen Verdensklasse, gribende, tankefuld og dramatisk. En mægtig forestilling. Jyllands Posten Hævndramaet Elektra er ægte seks stjerner på Operaen. Ekstra Bladet 24 Bogen bag, Forlaget Struktur Det Kongelige Teater 25
Fordøm fordomme - mød mangfoldighed Af Kasper Eiset-Andersen shawarmaer og bristede fordomme har adskillige gennemgående træk, både hvad angår form fx at de alle er af 2200 ords længde og indhold mest oplagt, at de på den ene eller den anden måde har bydelen Nørrebro og dennes kulturelle mangfoldighed som tema. Det betyder på ingen måde, at læseren udsættes for fjorten ens fortællinger; tværtimod fungerer den umiddelbare homogenitet som baggrund for at lade mangfoldigheden gå igen på tværs af historierne. Overgrunden mødtes med ophavskvinderne til fire af fortællingerne fra 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme til en samtale om kultur, litteratur og politik: Isidora Gegovic, som er født i Serbien, Maria El-Malti, som er fra Libanon, Kübra Kilic, der er kurder og Julie Linde Winkler, som efter eget udsagn er blandingsrace. Meget passende møder Overgrundens udsendte de fire forfattere på det bibliotek, hvor store dele af processen i Ordskælv! har fundet sted på Nørrebro, naturligvis. Om orakler, shawarmaer og bristede fordomme på Nørrebro, hvor Overgrunden møder nogle af de unge forfattere bag bogprojektet Ordskælv! Nyhedsmedierne sender jævnligt historier fra den københavnske bydel Nørrebro, og kun sjældent er det solstrålehistorier. Den ene dag hører man om kampe mellem brostenskastere og ordenshåndhævere, den næste om uintegrerede muslimske indvandrere i Mjølnerparken; med tiden er der blandt mange mennesker, måske især blandt de, som ikke kender til bydelen fra førstehånd, skabt det indtryk af Nørrebro, at der ikke er andet end suspekte, potentielt farlige individer og optøjer af den ene og den anden slags, og at det i hvert fald ikke er et sted for ordentlige folk at færdes. Fordommene om Nørrebro og dens indbyggere har lagt sig som en tyk, grå betonmur om den kollektive danske bevidsthed. Nu er imidlertid et andet medie kommet ind i kampen om fortællingen om Nørrebro, nemlig en bog. Bogen hedder 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme; den er hverken skrevet af journalister eller politikere eller andre udefrakommende, men af nørrebroere, som kender bydelen indefra, og den byder på ikke mindre end fjorten historier i en mangfoldighed af genrer, stilarter og udtryk, som hver på sin måde ryster fordommene og slår revner i muren. 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme er kul- minationen af det seks måneder lange projekt Ordskælv!, hvor de unge, uprøvede forfattere har idéudviklet, skrevet, illustreret og redigeret i samarbejde med frivillige og med inspiration fra blandt andre erfarne forfattere, journalister og fotografer. Ud over at bogen repræsenterer alternativer til forestillingerne om Nørrebro, har processen, der er gået forud altså også været en kreativ dannelsesproces, hvorigennem de unge forfattere har lært at optage indtryk og give dem et kreativt udtryk på en anden måde, end de er vant til. Projektet har oprindelse i San Francisco, hvor et lignende projekt går under navnet 826 Valencia; det er bragt til København af Luise Jørgensen og Karen Siercke, som står bag foreningen Hygge Factory, der sammen med Nørrebro Bibliotek og Nørrebro Ungdomsskole har lanceret Ordskælv!. De fjorten historier i 2200 N orakler, Isidora Gegovic, Maria El-Malti, Kübra Kilic og Julie Linde Winkler Hvorfor hedder jeres bog 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme? Julie: Det er taget fra nogle af historierne, for eksempel hedder Umars historie Altid shawarma!, og Rosas historie handler om et orakel. Historierne handler også om fordomme, selvfølgelig. Er der mange fordomme på Nørrebro? Isidora: Ja, det er der. Men det er ikke værre på Nørrebro end andre steder; nu går jeg på efterskole i en lille by i Nordjylland, og der er meget racisme, fordi indvandrere er et sjældent syn. Julie: Fordommene går begge veje det er både danskere, der har fordomme over for indvandrere og omvendt. Der er kommet en ret hård tone blandt indvandrerne, og jeg har selv været udsat for, at de bagtaler danskere på deres eget sprog. Men jeg går ikke ind for Dansk Folkepartis forslag om, at man ikke må tale andet end dansk i skolen der skal være plads til, at alle kan være der med deres egen kultur og deres eget sprog. Kübra: Men det er ikke kun danskere og indvandrere på Nørrebro, der har fordomme mod hinanden, folk i resten af Danmark har også fordomme mod Nørrebro. Går I ind for et multikulturelt samfund? Isidora: Ja, jeg synes, vi er for dårlige til at tage imod indvandrere. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var at komme til Danmark som 7-årig fra Serbien, og siden da er det jo blevet endnu sværere for udlændinge at blive optaget i samfundet. Hvad med jer selv har I fordomme, for eksempel over for folk fra Dansk Folkeparti? Julie: Jeg tror alle mennesker har fordomme i en eller anden grad. Det har 26 Interview Interview 27
jeg i hvert fald. Der nikkes, alle er enige. Hvad kan man så gøre for at bekæmpe fordommene? Kübra: Det er svært at bekæmpe fordomme, tror jeg. Men man kan prøve at bearbejde sine egne fordomme ved at være sammen med den type mennesker, man har fordomme over for. For eksempel ved selv at besøge Nørrebro og ikke kun tro på det billede, medierne viser. Det var en af grundene til, at jeg deltog i dette projekt jeg ville gøre hele Danmark en tjeneste ved at vise det rigtige Nørrebro. Maria: Jeg tror, man kan bekæmpe fordomme med velvilje. For eksempel når en dame kigger mærkeligt på mig i bussen, fordi jeg går med tørklæde, så i stedet for bare at se den anden vej eller kigge mærkeligt tilbage, smiler jeg til hende. Der skal en personlig indsats til, men så kan man også gøre en forskel. I Ordskælv! har vi været mennesker fra mange forskellige kulturer, det har været rigtig godt. Kübra: Ja, Ordskælv! har været godt til at lade folk mødes og til at give en anden synsvinkel på Nørrebro. I min fritid er jeg ikke selv så meget sammen med etniske danskere, men i Ordskælv! har der været mennesker med alle mulige forskellige kulturelle baggrunde, og den slags kan være med til at nedbryde fordomme. skal helst rykke ved noget. Litteratur består blandt andet i, at forfatteren videregiver et budskab og nogle erfaringer til læseren, men samtidig forstår hver læser det på sin egen måde. Ved at inddrage sine egne erfaringer kan forfatteren komme med nogle løsninger til problemer i samfundet. Julie: Jeg er enig i, at forfatteren kan påpege nogle problemer, men jeg tror ikke, skønlitteratur kan give løsninger. Løsningerne på samfundsproblemer skal komme et andet sted fra, for eksempel fra politikerne. Isidora: I hvert fald kan god litteratur rykke noget personligt ved ens følelser. Det gælder også anden kunst jeg kan blive rørt af flot tøjdesign, fordi det kan være fantastisk smukt! Er der nogen af jer, som har lyst til at fortsætte med at skrive efter Ordskælv!? Isidora: Jeg kan godt lide at snakke om mine følelser og tanker, men jeg vil ikke være forfatter; der er for meget redigering forbundet med at skrive, og det betyder, at historien bliver til noget helt andet, end man startede med. Kübra: Jeg kunne egentlig godt tænke mig at skrive og udgive bøger i fremtiden. Jeg er blevet mere flittig til at skrive i min fritid efter Ordskælv!; jeg har fået åbnet op for en større fantasiverden. Desværre er det jo svært at leve af at være forfatter. Maria: Jeg er også blevet bedre til at skrive efter det her projekt. Men jeg har ikke den rigtige forfatter-egenskab, jeg vil hellere udtrykke mig på andre måder. Blandt andet kan jeg rigtig godt lide at tegne, og kunne godt tænke mig at arbejde med tøjdesign. Julie: Jeg ville ønske, man kunne leve af at være kunstner, men som Kübra siger, er det svært. Ligesom Maria og Isidora kan jeg godt lide tøjdesign, jeg regner faktisk med at læse på designskole. Isidora: For mig er det vigtigt også at udvikle den kreative del af hjernen. Arbejdet med 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme har givet mig indsigt i, hvordan man sætter projekter i gang og i, hvordan det fungerer. Jeg kunne godt tænke mig at starte min egen virksomhed engang. Det at have sin egen virksomhed kan måske give adgang til at arbejde politisk og bedre mulighed for at sprede et politisk budskab. Det er blevet eftermiddag, og Overgrundens udsendte bevæger sig atter ud på et snevejrsgråt Nørrebro, hvor der synes meget langt til foråret; dog med optimistiske forhåbninger til en fremtid, hvor folk som forfatterne til 2200 N orakler, shawarmaer og bristede fordomme bidrager til at præge den politiske og kulturelle udvikling. Læs mere om Ordskælv! på www.ordskaelv.org, hvor det også er muligt at købe bogen. Kan jeres bog være med til at gøre en forskel med hensyn til fordomme? Kübra: Jeg håber, bogen kan være et lille skridt i den retning. Isidora: Det var faktisk derfor, jeg meldte mig til Ordskælv!, for at få lejlighed til at gøre noget imod racisme og fordomme. Synes I, skønlitteratur skal kunne noget? Isidora: Nogle gange kan det være fint nok at læse skønlitteratur for at slappe af eller for underholdningen, men det 28 Interview Interview 29
Vis os din bogreol: Louise Bugge Laermann Af Janni Iben Stevn Hansen Overgrunden har i dette nummer fået forfatter og forlægger Louise Bugge Laermann, som ejer forlaget Amadeo, der primært udgiver bøger om Mozart, hans familie og samtid, til at vise os sin bogreol. Louise Bugge Laermann bor med sin tyske mand og deres to hunde på en firlænget gård med en imponerende bogsamling, der rummer alt fra antikke tyske filosofiværker til tre moderne e-bogslæsere. Louise Bugge Laermanns bogsamling viser interesser, der spænder over det tyske sprog, antikviteter, Mozart, kvindelitteratur, filosofi, jødeforfølgelserne og russisk litteratur, og man fornemmer straks, man træder ind ad døren, at bøger, ud over at fylde adskillige rum, fylder Louises tanker, tale, arbejde og fritid. Ja, selv hendes store, hvide hund kan lide at sætte tænderne i bøger - især de gamle, lugtende af slagsen; og dette vel at mærke i bogstaveligste forstand. Er der nogen større overvejelser bag din bog-indretning? Jeg har det rum, jeg kalder Bogrummet. Det er en slags håndbibliotek, hvor de bøger, der er i brug og står mit hjerte nærmest er placeret. Derudover har vi det store rum, vi kalder biblioteket, hvor der er opslagsbøger og lignende. Desuden kan Overgrundens udsendte berette, at der, ud over at være fyldt med bøger i de to benævnte rum, faktisk er bøger over alt i huset. I stuerne på små borde og i montrelignende skabe er der små æstetiske opstillinger med både opslåede og lukkede bøger i fokus, og alle fladerne i Louises arbejds- og soveværelse er dækket af bøger, ar- tikler, udkast og fotokopier. Det er tydeligt, at litteraturen som både hobby og arbejde er overalt i hjemmet, og da vi taler om det, siger Louise selv: Hvor ordet har bo! Står dine bøger i alfabetisk orden? Nej, de er mere opdelt efter temaer, og så flytter jeg dem rundt efterhånden som de bruges. Hvilke bøger har inspireret din egen skrivning? Montaigne og Woolf har begge præget mig, og Camus og Ernst Jünger inspirerer mig begge. Og så er jeg glad for Blixen eller jeg er måske nærmere fascineret af den måde, hun formåede at konstruere sit liv i sine bøger. Desuden har jeg nogle venner, der kendte hende. Herta Müller er også en af mine yndlingsforfattere, og hende har jeg Louise Bugge Laermann fået øjnene op for, efter hun modtog Nobel-prisen. Jeg kan især godt lide hendes lyriske måde at beskrive saglige problemer. Her rejser Louise sig op for at finde bunken med alle Herta Müllers værker, men må efter flere minutters søgen sætte sig ned igen med uforurettet sag og konklusionen: Man skal aldrig rydde op! I det hele taget bruger jeg medierne meget til at holde mig orienteret i ny litteratur. Ikke så meget de danske, mere de tyske. De tyske anmeldere er belæste, og går ikke efter manden. Jeg abonnerer på det tyske tidsskrift Litteraturen, og er flittig læser af sektionen Feuilleton i Frankfurter Allgemeine Zeitung, som vi også abonnerer på. På den måde har jeg fået øjnene op for forfattere, jeg ellers aldrig ville have opdaget; for eksempel Emine Sevgi Özdamar, som burde oversættes til dansk! Jeg er også glad for Heinrich Böll. Og Elfriede Jelinik, fordi hun kommenterer på politik og har meninger, som hun har det sådan take it or leave it! med. Jeg kan også godt lide Margaret Atwood. Hun er ligesom mig, hun skriver alt muligt. Sådan har jeg det også; jeg vil prøve, hvor meget mit instrument kan bære, om man så kan sige. Ellers tror jeg også på, at man er præget af den litteratur, man vokser op med, og for mit vedkommende er det Rifbjerg; det var døden, hvis man beskrev et træ! Sidst men ikke mindst skal nævnes Herman Hesse, som har været en stor læremester for mig. Og Stangerup det skøre hyl; han har så mange gode sentenser! Han er måske Danmarks bedste. Har du læst alle bøgerne i din samling? Nej, men de bliver købt med henblik på at blive læst. Men jeg tror, man kan sige, at bøgerne i min samling generelt bliver brugt! For eksempel krydsresearcher jeg altid Google med bøgerne, og så bruger jeg jo mange bøger om kulturen, kvinder og børn i Mozarts tid til mine fiktive bøger om hans liv. Og jeg kan bevise, at det, jeg skriver, er rigtigt! (Her refererer Louise til de adskillige værker med Mozarts breve, som vi er blevet præsenteret for på vores bog-rundvisning i hjemmet). Jeg læser også gerne bøgerne på flere forskellige sprog: først på tysk, som jeg kalder mit andet modersmål, derefter engelsk og så til sidst på dansk. Og så tror jeg på, at alle dem, der bruger endeløse timer hos en psykolog, når de er i livskrise, ville have lige så meget gavn af at læse alle de gamle filosoffer. Alle mine filosofibøger er i hvert fald blevet læst. Da jeg var en unge pige, sagde min mor altid, at hvis man havde kærestesorger kunne man græde og bide i sin pude om natten til det råd vil jeg tilføje: og læse sine filosoffer! 30 Vis os din bogreol Vis os din bogreol 31
S. J. BOLTON: SLANGEHUSET En fermt sammenskruet historie med et super plot gør at man sidder tilbage og tænker: Wauw, hvor blev tiden af? Litteratursiden CHARLOTTE LINK: DET SIDSTE SPOR En psykologisk gyser i top, hvor jeg fik hjertebanken og kunne føle den samme frygt som nogle af personerne. Rundtombogen.dk LISA SCOTTOLINE: EN MORS MARERIDT i Politiken:... ikke uden grund højt på bestsellerlisterne. Historien (...) rammer lige ned i tidens almene dilemma. Lise Garsdal OLE CLIFFORD: TROLDMANDEN FRA WATERLOO en bemærkelsesværdig thriller, hvor læseren på samme tid underholdes, bliver klogere og stilles over for en række etiske dilemmaer. Jydske Vestkysten BRAD THOR: DEN SIDSTE PATRIOT Der er her tale om en særdeles kompetent spændingsroman, og man bliver faktisk ganske effektivt underholdt. Brad Thor har godt styr på sin historie, og han formår faktisk at holde læseren på pinebænken lige til slut. Litteratursiden.dk SEBASTIAN FITZEK: SJÆLEKNUSEREN den, der kan lide gysergenren og dermed er villig til at forlade den trygge hverdagssammenhæng for en læsestund, får så rigeligt sine forventninger opfyldt. i Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg HERMAN KOCH: MIDDAGEN Det er en fantastisk morsom ruske op bog, der nok er mere brug for, end vi vil være ved. Derfor får den 5 stjerner. Peter Duetoft, i Nordjyske Stiftstidende www.mrs-robinson.dk Lad dig forføre af Mrs. Robinson Bestil online eller hos din boghandler kr. 299,00 pr. stk. Mrs. Robinson Audioteket A/S Døckerslundsvej 33 5000 Odense C 32