5 10 12 15 udfordringer LAP og BEDRE PSYKIATRI har lanceret 15 politiske forslag, der vil styrke mulighederne for, at flest mulige kommer sig mest muligt fra psykisk sygdom Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Holdninger fra recovery-konferencen Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? BEDRE PSYKIATRI har bedt Nils H. Andersen om at komme med et bud på om recoverytankegangens udbredelse gør en forskel tema RECOVERY L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e bedre psykiatri 2 2006
kort og godt 01 Medlemstilbud Køb bogen En helt anden hjælp Projektets afsluttende rapport er d. 3. maj udkommet i bogform på Akademisk Forlag med titlen En helt anden hjælp. Recovery i bruger- og pårørendeperspektiv. Forfatter er projektleder Pernille Jensen. Pris hos boghandleren kr. 228. Medlemmer af BEDRE PSYKIATRI kan købe bogen for kr. 150,00 + forsendelse på kr. 40,00. Ring på 3525 4600 eller mail på info@bedrepsykiatri.dk leder Recovery en naturlig del af fremtidens psykiatri Af Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE PSYKIATRI Temaet for dette sommernummer af bedre psykiatri er recovery og ikke mindst BEDRE PSYKIATRI og LAPs tre-årige interviewprojekt om mulighederne og betingelserne for recovery. I begyndelsen af maj afholdte vi som en del af projektet en stor afsluttende konference, hvor undersøgelsens hovedresultater for første gang blev præsenteret for en bredere offentlighed. Det er min opfattelse, at projektet har været stærkt medvirkende til at synliggøre at også alvorlige psykiske sygdomme ikke er kroniske men at der faktisk med de rette forudsætninger er mulighed for at komme sig. Projektet viser, at mulighederne for recovery i bund og grund handler om at fastholde håbet og perspektivet om, at det er muligt at komme sig. Breder sig som ringe i vandet Jeg er stolt af at kunne sige, at vort fælles projekt har haft stor betydning for recoverys udbredelse i Danmark. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt recovery-perspektivet kan bruges, men derimod i stigende omfang et spørgsmål om, hvordan det konkret kan og skal bruges i psykiatrien. Vi kan i forlængelse heraf konstatere, at store dele af socialpsykiatrien har taget mulighederne i recovery til sig, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Med det mener jeg, at selve behandlingspsykiatrien desværre ikke endnu i samme grad, og omfang, 2 bedre psykiatri nr. 2 2006
02 Åbningstider i rådgivningen Telefonrådgivningens rådgivere træffes fremover mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 12.00 og 16.00. Telefonnummeret er fortsat 7020 7174. 2 4 5 6 8 10 12 13 14 Leder Recovery en naturlig del af fremtidens psykiatri Nye tiltag Nye muligheder for medlemsskab Professionel nærhed, tak. Klar tale fra den svenske psykolog Alain Topor Et spørgsmål om mennesker Psykiater Dan Fisher om psykisk syges vej tilbage gennem dialog og relation Fakta Om recovery og de pårørendes rolle Voxpop fra recovery-konferencen Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Nils H. Andersen kommer med et bud Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? Netværk For søskende Var det så det? Vi rejser spørgsmålet sig om, hvad der nu skal ske som socialpsykiatrien, lader sig inspirere af recovery-tænkningen. Den næste store udfordring for bl.a. BEDRE PSYKIATRI er derfor at finde de måder og værktøjer, hvor med vi kan komme i en tættere dialog og samarbejde med behandlingspsykiatrien om recoverys fremtidige placering og rolle inden for denne del af psykiatrien. Supplement og nødvendig modernisering Lad mig i denne sammenhæng slå fast, at BEDRE PSYKIATRI ikke ser recovery som en form for konkurrent til den nuværende psykiatri eller for den sags skyld som en slags antipsykiatri. Vi ser derimod recovery-perspektivet som en naturlig og nødvendig udvikling af den eksisterende psykiatriske behandling i Danmark i takt med den øvrige samfundsudvikling: Velfærdssamfundet har betydet, at danskerne generelt er kritiske og myndige borgere med egne meninger, der forventer at blive taget alvorligt, lyttet til, inddraget og mødt på et ligeværdigt plan uanset om man er psykisk syg eller pårørende. Kort sagt har vi alle en berettiget forventning om, at der (også) i psykiatrien tages afsæt i den enkeltes og de pårørendes situation samt individuelle behov. Og for at sige det lige ud: Det er ikke generelt psykiatriens spidskompetence i dag her ligger en betydelig udfordring for alle parter inden for psykiatrien; at gøre psykiatrien tidssvarende i forhold til brugere og pårørendes forventninger, som medborgere i en moderne velfærdsstat. 2006 nr. 2 bedre psykiatri
nye tiltag Repræsentantskabet har vedtaget følgende ændringer af mulighederne for at være medlem af BEDRE PSYKIATRI Nye og mere fleksible muligheder for medlemskab 1. Husstandsmedlemskab for op til 4 personer Parmedlemskab ændres til et husstandsmedlemskab for mellem 2 til 4 navngivne personer af samme husstand. Prisen ændres der ikke ved den vil fortsat være 300 kr. om året uanset om en husstand vælger at være 2, 3 eller 4 medlemmer. En husstand får ét medlemsblad og medlemsrettigheder for det valgte antal medlemmer (2, 3 eller 4). De nuværende parmedlemmer af BEDRE PSYKIATRI kan selvfølgelig gå fra 2 til 3 eller 4 medlemmer af husstanden ved at henvende sig til sekretariatet pr. brev, mail eller telefonisk. Repræsentantskabet har vedtaget denne ændring, for at landsforeningens muligheder for medlemskab hhv. i højere grad afspejler pårørendes forhold og vilkår, samt at de er i større samklang med de politiske holdninger, vi står for, med hensyn til at det er vitalt at inddrage og bruge hele netværket omkring en psykisk syg. 2. Støttemedlemskab For at imødekomme ønsket om muligheden for at være støttemedlem og dermed støtte en god og samfundsnyttig sag er der samtidig som noget helt nyt - indført muligheden for at tegne et individuelt støttemedlemskab af BEDRE PSYKIATRI. Støttemedlemskabet koster 300 kr. om året. Det giver ingen formelle medlemsrettigheder, og støttemedlemmer modtager medlemsbladet. 3. Abonnement på medlemsbladet Denne mulighed bortfalder fremover kan man tegne et støttemedlemskab og derved modtage medlemsbladet. Man kan selvfølgelig fortsat melde sig ind som enkeltperson og det koster fortsat 200 kr. om året. Repræsentantskabet håber med disse ændringer af mulighederne for medlemskab af BEDRE PSYKIATRI i højere grad at kunne hjælpe og støtte flere af landets mange pårørende til psykisk syge. Ligesom det er ambitionen, at langt flere benytter sig af muligheden for at støtte en god sag ved at vælge at blive støttemedlem. Ændringerne er trådt i kraft. bedre psykiatri nr. 2 2006
tema recovery De professionelle skal anerkende arbejdet med nærhed som ligeværdigt med den objektive tilgang, mener den svenske psykolog Alain Topor Professionel nærhed, tak Af Jens Nielsen - Der er al mulig grund til at lægge mærke til recoverybevægelsen: Den er et sjældent set samarbejde mellem forskellige grupper af brugere og pårørende samt forskellige professioner. Ja, der er faktisk tale om en kulturrevolution, der gør os i stand til at tale sammen som jævnbyrdige og ligeværdige. Sådan sagde den svenske psykolog Alain Topor, da han indledte sit indlæg på Projekt Recovery-Orienterings afsluttende konference i København. Topor er leder af, hvad der svarer til amtspsykiatrisk center i Sverige, har gennem en årrække beskæftiget sig med recovery-begrebet, og har blandt andet senest skrevet bogen Fra patient til person. Og netop jævnbyrdigheden stod i centrum for hans indlæg som overvejende handlede om den professionelles rolle: - Hvad er de professionelles rolle? Ja, den er svær, og når vi spørger brugerne, så kommer de med meget komplicerede svar. Men det er helt afgørende i arbejdet med psykisk syge, at der er en form for gensidighed. Vi må tale om en form for professionalitet, som ikke er ny og ukendt, men som på den anden side heller ikke er noget, vi går og praler af, sagde Alain Topor. Det handler om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne. - Det er uretfærdigt, kunne man sige, men det er kernen i det, man kan gøre som professionel: Som bruger føler man sig udvalgt i stedet for fravalgt. Det fører til en gensidighed, en slags venskabsagtige relationer - man bliver brugerens ven, som låner ham 100 kr., hvis han er på spanden, og som regner med at få dem igen, sagde Alain Topor. - Men er det en ny form for professionalitet? Nej, men det er anden slags, konstaterede han. Så fjern, så nær Man kan illustrere forskellen på de to former for professionalitet ved at tale om behandler A, som søger distancen og forsøger at være objektiv, og behandler B, som søger nærhed. For A vil tiden med brugeren være given og afmålt, for B vil den være til forhandling. For A vil rummet, man mødes i være bestemt, det vil være en ø - for B er det åbent, og man kan mødes, hvor det passer. For A vil det professionelle jeg være neutralt - for B vil det være tydeligt og fremstå som et realistisk menneske. For A vil relationen være ensidig - for B vil den være gensidig. - Det at være distanceret og agere inden for den form for professionalitet, det er helt ok. Men mange tror, at det er den eneste form for professionalitet. Og så går vi som behandlere rundt og har dårlig samvittighed over ikke at leve op til den objektive model, selvom vi alle arbejder med nærhedsmodellen fra tid til anden. Det er, når man tænker over det, meget sørgeligt, at der er den fejlagtige opdeling, sagde Alain Topor. Venligst udlånt af Socialpædagogen Artiklerne Professionel nærhed, tak" og Et spørgsmål om mennesker på side 6 og 7 er også bragt i Socialpædagogen. 2006 nr. 2 bedre psykiatri
tema recovery I dialogen og relationen kan den psykisk syge finde vejen tilbage, mener den amerikanske psykiater Dan Fisher modelfoto Et spørgsmål om mennesker Af Jens Nielsen - Recovery har at gøre med hjertet - min egen recovery har at gøre med kærlighed. Ord og medicin var sekundære. Kærlighed og håb var afgørende for at få drømmene tilbage. Beskeden var ellers: Du er psykisk syg, så du får ikke det liv, du havde håbet på - vi beklager Den besked var svær at sluge. Dan Fisher er en foregangsmand i den amerikanske recovery-bevægelse og trak tungt på sine brugerog recovery-erfaringer, da han talte på Projekt Recovery-Orienterings afslutningskonference i København. Fisher er i dag leder af National Empowerment Center, men er oprindeligt uddannet biokemiker og siden uddannet psykiater. Imellem de to uddannelser ligger en periode med psykisk sygdom og indlæggelser, der fik ham til at gå psykiater-vejen. Og nu taler han lodret imod den opfattelse, at psykisk sygdom kan reduceres til og behandles som en kemisk ubalance. - Men trods masser af forskning er det ikke lykkedes at lave en formel for og en definition på psykisk syg- bedre psykiatri nr. 2 2006
de 15 forslag En bedr til at komme sig 15 forslag dom. Jeg ved det - jeg har selv arbejdet med det i fem år på National Institute for Mental Health. Og jeg må sige, at psykiatri er lige så meget kunst, som det er videnskab. Der er brug for langt større ydmyghed fra psykiatriens side i forhold til psykisk sygdom, sagde Dan Fisher og betegnede recovery som en genopfindelse af hele opfattelsen af psykisk sygdom. Han fortalte, at hans egne problemer startede lang tid før han fik symptomer på psykisk sygdom: - Symptomer er i virkeligheden den enkeltes forsøg på at finde løsninger. En stor del af psykisk sygdom har at gøre med virkeligheden. En stor del af en psykose er en tilbagetrækning - en flugt. - Men hvad definerer virkeligheden? Hvor mange slags virkeligheder er der i dette rum? Der er min - og din og din og din - og så er der vores. Den personlige virkelighed og den fælles. For mig findes en stor del af virkeligheden i dialogen og i relationen. Og her findes faktisk et stort håb for de psykisk syge, sagde Dan Fisher. - En svensk bruger udtrykte det engang på denne måde over for mig: Min sjæl gemte sig og ventede på et menneske, hvis ord stemte overens med dets handlinger - et autentisk menneske. Og sådan var det også for mig selv. Da jeg blev udskrevet, havde jeg besluttet, at jeg ville være psykiater - og det endte med, jeg blev optaget. Alt indimellem de to punkter har noget at gøre med mennesker. Projekt recovery- orientering E t s a m a r b e j d e m e l l e m : LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI En bedre hjælp til at komme sig 15 konkrete forslag LAP og BEDRE PSYKIATRI har i forbindelse med den afsluttende konference lanceret 15 politiske forslag, der enkeltvis og samlet set vil styrke mulighederne for, at flest mulige kommer sig mest muligt af psykisk sygdom. De 15 forslag fokuserer på: forebyggelse og sundhedsfremme, den gode hjælp, netværket, hjælpen til at komme videre og den nødvendige samfundsmæssige indsats. Dan Fishers liste Hvornår er man kommet sig? når man træffer egne beslutninger når man har et fungerende netværk når man spiller en social rolle ud over at være forbruger når man kan håndtere alvorlig følelsesmæssig stress når de fleste ikke-professionelle ikke anser en for syg når de primære støtter er uden for det psykiatriske system når medicin kun er ét af mange værktøjer Eksempelvis peges der på: De nye sundhedscentre i kommunerne skal gøres til omdrejningspunkt for en forebyggende og sammenhængende indsats i forhold til mennesker med psykiske problemer. Ligesom der peges på: Netværket omkring den enkelte med alvorlige psykiske problemer inddrages og informeres fra dag et og betragtes som en vital ressource. De 15 forslag kan i deres helhed læses på www.bedrepsykiatri.dk og kan bestilles i pjeceform ved at kontakte sekretariatet på 3525 4600 eller info@bedrepsykiatri.dk 2006 nr. 2 bedre psykiatri 7
fakta om recovery og pårørendes rolle Det er muligt at komme sig Pårørende er nøglen til recovery Kilde: Recovery from psychotic illness: a 15-year and 25-year international follow-up study. ; The British Journal of Psychiatry (2001) I de sidste 25 år af det 20. århundrede blev der på hele kloden foretaget mange individuelle undersøgelser om skizofreniramte mennesker. Formålet med Recovery from psychotic illness -undersøgelsen er at samle disse andre undersøgelsers resultater samt at undersøge langtids-perspektiverne for skizofreniramte, som lever i og under forskellige geografiske, kulturelle og økonomiske forhold. Som det første lokaliseredes så mange som muligt af de skizofrene, som havde medvirket i tidligere undersøgelser, og derefter blev disse sammenlignet for at beskrive skizofreniramtes sygehistorie over perioder på henholdsvis 15 og 25 år. Det lykkedes at opspore ca. 79% af de oprindelige, og ca. 50% vurderedes at være helt raske og ikke-behandlingskrævende. Kilde: How do we recover? An analysis of psychiatric survivor oral stories Trykt i: Journal of Humanistic Psychology vol. 45, 2005 Interview-undersøgelsen gav en række forskellige faktorer/strategier, som har mere eller mindre betydning for recovery. Den mest positive faktor/strategi, som medvirker til recovery, var i undersøgelsen støtte fra venner og familie. 72% anså støtte fra venner og familie som værende den vigtigste brik for deres helbredelse. Andre sociale relationer og øvelser (fx terapi) bliver også generelt vurderet højt. Det at have et familiemedlem eller en nær ven kan være bestemmende for udskrivning fra et hospital, hvilket er et stort skridt på vejen til recovery. Det vil altså sige, at undersøgelsen peger på, at det er et sammensurium af sociale, fysiske og mentale stimuleringer, som i realiteten udgør basis for recovery. I det nedenstående søjlediagram er det antal af de deltagende personer, som benyttede sig af diverse helbredelsesmetoder, vist: Note: Der medvirkede i alt 36 personer Kilde: Cohen, 2005, s. 344 Deltagernes brug af diverse recovery-metoder 30 25 Antal 20 15 10 5 0 Familie / venner 1:1 terapi Social aktivitet Gruppe Øvelser Psykofarmica bedre psykiatri nr. 2 2006
Familiens rolle Kilde: The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation Trykt i: Schizophrenia Bulletin, vol. 18, no. 3, 1992 Artiklen beskriver den mangesidede rolle, som familien kan spille på en psykisk patients vej mod rehabilitering. Artiklens primære konklusion er, at familien spiller en vital rolle for psykiatrisk rehabilitering, og professionelle behandlere bør lære at samarbejde bedre med de pårørende. De forskellige roller, som familien kan spille for den syges rehabilitering, har potentiale til at påvirke den syge selv, resten af familien og sundhedssystemet i positiv retning. Det bliver nøje beskrevet, hvordan de professionelle behandlere kan opnå et bedre samarbejde med de pårørende. Der gives diverse interessante forslag til måder, hvorpå professionelle kan samarbejde med familiemedlemmer og andre pårørende. Fravær af pårørende er negativt for sygdommen Kilde: Recovery from psychotic illness: a 15-year and 25-year international follow-up study. The British Journal of Psychiatry (2001) Denne forløbsundersøgelse peger på, at de faktorer, der har størst negativ indflydelse på et sygdomsforløb, er hhv. stofmisbrug og manglende pårørendeinvolvering (i form af familie og andre dele af det sociale netværk). modelfoto 2006 nr. 2 bedre psykiatri
tema recovery Holdninger fra recovery-konferencen: Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Ved Projekt Recovery-orienterings afsluttende konference 3. maj stillede bedre psykiatri 4 deltagere spørgsmålet: Hvad mener du, at recovery-tilgangen kan bidrage med i behandlingspsykiatrien? Det kom der følgende bidrag ud af Kirsten Hilt Petersen pårørende, Odder Af Charlotte Falk Andersen, cand.scient.soc., Medlem af Bedre Psykiatri Anton Skovle Støtte- og Kontaktcentret, København Medicin gør det ikke alene recovery-tilgangen giver gode redskaber til, at systemet begynder at se på det hele menneske. Det er vigtigt at se på menneskers muligheder og ikke kun begrænsninger. Vi bør ikke blot fokusere på diagnosticering, men også tilbyde fx mere samtaleterapi at give mennesker lov til at komme ud med det, de har på hjerte, og få talt med andre om deres problemer det kan recovery-tilgangen styrke. Recovery-tilgangen kan bidrage med noget i behandlingspsykiatrien, fordi den skyder bolden over på brugerens banehalvdel og spiller på den enkeltes muligheder. Recovery-tilgangen kan medvirke til en større tolerance og accept blandt mennesker og til at undgå at patientliggøre mennesker i kriser. Præcis accept og tolerance fra det omkringliggende samfund er så vigtig, det tyder jo også statistikker fra u-lande med en bedre recovery-rate end i-lande på. 10 bedre psykiatri nr. 2 2006
noter 01 Ambulant tvang taget ud af den nye psykiatrilov Et flertal uden om regeringen har ved anden behandlingen af den nye psykiatrilov sikret, at der ikke indføres mulighed for ambulant tvang i Danmark. BEDRE PSYKIATRI har sammen med en række andre interesseorganisationer og stort set alle eksperter kraftigt advaret imod ambulant tvang. Ivan Arendtorp, ansat, Bo- og støttecenteret, Hedensted Recovery-tilgangen får mig til at tænke på åben dialog og mottoet Intet om os uden os. I forhold til at tage hovedpersonerne (de sindslidende) med ved de møder, der handler om dem, og få deres holdning med i betragtning giver recovery-tilgangen et redskab, som behandlingspsykiatrien kunne få gavn af. Det er for nemt at udtale sig om andre, når de ikke har mulighed for at give respons. Generelt styrker recovery-tilgangen åbenhed for at inddrage alle, der har en aktie i at løse problemerne og kan bidrage til en fornuftig løsning det være sig kulturliv, arbejdsgiver, pårørende. Irene Sjørslev Wella, bruger og pårørende, Samsø Jeg mener, recovery-tilgangen bidrager med et mere åbent syn på, at man skal have lov til at trappe ud af medicinen og få hjælp til det - og vel at mærke den rigtige hjælp, fx psykologhjælp som støtte til medicinnedtrapning. Recovery-tilgangen giver mulighed for at lave folk om til selvstændige mennesker, at ændre ved de roller som ofre, behandlere osv., der ligger i systemet ved at skabe mennesker, der ser ud over sig selv. 02 Ingen plan for og ingen koordinering i behandlingen af angstsygdomme Gennem en undersøgelse af angstområdet har DSI, Institut for Sundhedsvæsen konkluderet, at der ikke findes en samlet plan for hvordan man diagnosticerer og behandler angstsygdomme i Danmark og det er dyrt for samfundet. Det fremgår af instituttets nyhedsmail fra april 2006, at det viste sig, at der ikke eksisterer en samlet plan for, hvordan diagnosticering og behandling er eller bør være organiseret. Der er ingen opsøgende tilbud til denne patientgruppe og ingen egentlig netværksstruktur der sammenknytter de forskellige behandlere. Det er tillige påfaldende, at der tilsyneladende ikke eksisterer noget organiseret samarbejde mellem behandlere og kommune om en fælles opgaveløsning for disse patienter. 03 Stærke kræfter støtter nu kravet om behandlingsgaranti til psykisk syge Regionsrådsformand Bent Hansen og dermed alle de nye regioner skal snart forhandle økonomi med regeringen og Folketinget, og øverst på ønskesedlen står en forbedring af tilbuddene i psykiatrien. I Dagens Medicin fra 12. maj 2006 kan vi læse, at Alle psykiske sygdomme skal omfattes af den samme behandlingsgaranti, der i dag gælder for somatiske sygdomme. Den giver adgang til at vælge privat behandling, hvis ventetiden er på mere end to måneder. I BEDRE PSYKIATRI noterer vi os med interesse, at der i dette forslag også indgår muligheden for psykiatrisk behandling i privat regi, sådan som vi tidligere har foreslået. 04 1 milliard mere til psykiatrien Danske Regioner og regeringen har som en del af økonomiaftalen for regionerne indgået en aftale, der betyder 250. kr. mere om året i de næste fire år til bl.a. at øge kapaciteten og tilgængeligheden, styrkelse af børne- og ungepsykiatrien. BEDRE PSYKIATRI mener, at det er bedre end ngenting om end vi gerne havde set, at det var 1 milliard om året. 2006 nr. 2 bedre psykiatri 11
tema recovery Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? af Curtis Brown Nu da recoveryprojektet er afsluttet, tror du så, der er et anderledes syn på psykiatri og sindslidelse? Hvis du tænker på den brede offentlighed i al almindelighed, så tror jeg det ikke. Den generelle opfattelse af at have en sindslidelse lider stadig meget under det, jeg vil kalde Ekstra Blads billedet. Store overskrifter, fx Mand går amok og videre i den boldgade. Med andre ord, recoveryprojektet har ikke hjulpet mod de fordomme, man som psykiatribrugere mødes med. Det kan blandt andet ses af den skepsis, der stadig opstår, når fx. naboer opdager, at der skal placeres et bosted for psykiatribrugere. Recoverytanken er slet ikke nået ud til en bredere kreds. Hvad med inden for murene her tænker jeg på det psykiatriske system? Her tror jeg, at kendskabet til recovery er mere udbredt uden at vide det mere præcist. Dog adskiller recoverytankegangen sig så meget fra den traditionelle behandlingstankegang, at det kun er de mere visionære behandlere, der har fået øjnene op for recoverytankegangen, og hvad det egentlig betyder. Det er en proces, der er i gang, selv om den er langvarig. Hvad med dig selv som bruger? Jeg stødte på recoverytankegangen for ca. 4 år siden. Allerede dengang virkede den logisk og var i tråd med de tanker, jeg selv havde gjort mig. Jeg havde jo tidligere af min læge fået at vide, at jeg var kronisk syg. Jeg mente selv allerede dengang, at det ikke passede. Men udbredelsen af recoverytankegangen har hjulpet til med at overbevise omgivelserne om, at jeg ikke kun var sindssyg og skulle omgås med varsomhed. Min involvering og arbejdet i recoveryprojektet har ligeledes betydet en stor ballast i forhold til at sige, min sygdom er ikke kronisk. Jeg kunne se, at recovery også skete for andre, og der findes dokumentation for det. Når det så er sagt, så er det i nærmiljøet og den daglige kontakt med de mennesker at der for alvor rykkes ved fordommene over for psykiatribrugere. Det handler så om synlighed fra vores side. Vi skal kunne stå frem så folk kan pege og sige Det er ham, der er sindssyg. Han er smaddersød. Patrice Deegan og Dan Fischer er netop to personer, som er stået frem og er synlige. Har de nogen betydning? Jeg har læst deres materiale og hørt dem til flere konferencer. Det har selvfølgelig været meget inspirerende, men de er ikke kendt uden for en snæver kreds og det er de færreste, som støder på dem, hvis de ikke i forvejen har med psykiatrien at gøre. Hvis det handler om at nå en bredere kreds, så tror jeg, det har meget større betydning, når det er kendisser, som stiller sig frem og fx i Ud og Se med DSB fortæller deres historie. Det, der gøre Patrice og Dan interessante, er 12 bedre psykiatri nr. 2 2006
netværk for søskende BEDRE PSYKIATRI har bedt Nils H. Andersen om at komme med et bud på, om recoverytankegangens udbredelse har gjort nogen forskel for psykiatribrugere. Nils har selv en baggrund som bruger og er aktiv i LAP samt ansat på Slotsvænget som recovery coach Netværk for søskende deres baggrunde som brugere kombineret med en faglig uddannelse inden for området. Det gør dem respektable og nogen, man lytter til inden for det professionelle behandlingssystem. Tror du, recoverytankegangen og udbredelsen af den kan være med til at få psykiatribrugere på arbejdsmarkedet? Ja, hvis arbejdsgiveren er opmærksom på det. Jeg har selv ansættelse på Slotsvænget (bosted for psykiatribrugere) blandt andet i kraft af min brugerbaggrund. Men jeg kan da huske, da jeg oprindelig søgte ind på Sindslinien som frivillig rådgiver. Da fortalte jeg først om min brugerbaggrund, da jeg havde været der nogle måneder, og de havde lært mig at kende uden, at opdage jeg var unormal. Jeg mener, at man som psykiatribruger er 20 år bagefter fx bøsser eller lesbiske. De fleste steder i dag bliver der ikke løftet et øjenbryn, hvis man er bøsse. Der til er vi endnu ikke nået som psykiatribrugere. Set i et bredere perspektiv er recoverytankegangen og begrebet en sag, som det virkelig er værd at kæmpe for. Det er en sag, som kan være med til at forandre det at være psykiatribruger. Det gælder både, hvordan man opfatter sig selv som psykiatribruger, det at komme på arbejdsmarkedet og behandlingssystemet. Derfor håber jeg også at recoverybegrebet er kommet for at blive og udbredes ikke blot i psykiatribehandlingen, men i resten af samfundet med de positive følger for psykiatribrugere, det vil indebære. BEDRE PSYKIATRI står bag et møde- og dialogsted for søskende til psykisk syge. Vi forsøger at skabe et netværk hvor søskende kan tale med søskende, lytte til hinanden, fortælle deres historier og sammen prøve at finde svar på det man ikke forstår, og det, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Netværket etableres i første omgang som en særlig debatside på www.bedrepsykiatri.dk, og det er meningen, at netværkets deltagere efterfølgende kan snakke med hinanden via Windows Messenger og/eller pr. mail, hvis der er lyst og interesse for det. Du skal naturligvis være enten bror eller søster til en psykisk syg, men ellers er der ikke nogen særlige krav til dig. Om du er ung eller ældre spiller ingen rolle, alle kan jo have brug for et sted at lufte tanker og erfaringer med andre. Måske kan du hjælpe en anden med det svar, han eller hun søger efter. Måske har du masser af oplevelser, andre kunne have gavn af at lytte til. Kontaktperson Helle Sørensen, søskendepårørende, kan kontaktes på tlf. 40 81 54 59 eller på verdensfarer@yahoo.dk 2006 nr. 2 bedre psykiatri 13
tema recovery Var det så det? - Med afslutningen af det fælles treårige recoveryprojekt hos LAP og BEDRE PSYKIATRI rejser spørgsmålet sig om, hvad der nu skal ske Af Curtis Brown Recoveryprojektet har introduceret en anderledes tilgang til psykiatri og psykiatribehandling. Projektet har givet substans og retning til nye muligheder inden for psykiatrien ved at skaffe ny viden, dokumentation og opmærksomhed omkring recoverytankegangen. Projektets officielle afslutning efterlader spørgsmålet om, hvordan og hvorledes de to organisationer fremover kan understøtte arbejdet med recoverybegrebet. Det er det spørgsmål Hanne Wiingaard (landledelsen i LAP) og Thorstein Theilgaard (generalsekretær i BEDRE PSYKIATRI) i fælleskab kommer med bud på. Indledningsvis vil jeg godt fortælle, at der har været et godt samarbejde omkring recoveryprojektet. Et samarbejde begge organisationer har fået meget ud af, begynder Hanne. Undervejs har vi trods forskellige udgangspunkter fundet meget fælles fodslag og suppleret hinanden på glimerende vis. Jeg tror, at begge organisationer også i fremtiden vil finde sammen omkring modelfoto 14 bedre psykiatri nr. 2 2006
Medlemstilbud DVD med 5 film fra projektet til kr. 130 + forsendelse Gå ikke glip af lærerig og spændende DVD om recovery sælges efter først til mølle. Ring på tlf. 3525 4600 eller mail på info@bedrepsykiatri.dk recovery, selv om det i øjeblikket ikke er konkretiseret. Jeg er meget enig, og selv om jeg personligt først er kommet ind i samarbejdet det sidste årstid, ser jeg en række områder og tiltag, hvor vi i fællesskab kan løfte opgaven med at fastholde og udbrede recoverytankegangen, supplerer Thorstein. Vi har som to foreninger været med til at flytte en dagsorden inden for et system, som er meget konservativt. Men vi må ikke bruge det som en sovepude. Kan du konkretisere det? Jeg oplever, at recoverytanken fortsat har brug for at blive underbygget som en troværdig mulighed. Det gælder både behandlingssystemet og politikere. Derfor mener jeg, der er behov for flere undersøgelser som kan frembringe viden om så forskellige emner som, hvad er det, vi som borgere får ud af psykiatrien, og hvad er netværkets betydning. Veldokumenterede under søgelser udført af uvildige institutioner som Socialforskningsinstituttet eller Folkesundhedsinstituttet vil understøtte troværdig heden. Ligeledes er et egentligt videnscenter for recovery et godt tiltag, som vi kan arbejde hen imod. Et landsdækkende videnscenter tilknyttet et af landets universiteter vil bibringe den nødvendige tværfaglighed, afslutter Thorstein. Et videnscenter for recovery står også højt på ønske listen over mulige tiltag hos mig. Samtidig må det ikke ske, at vi afslutter et treårigt projekt som recovery projektet, hvorefter erfaringerne og resultaterne kun bliver inden for foreningerne. Det skal ud i systemerne, hvad enten det gælder behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien eller praktiserende læger for den sags skyld. Det handler om fyraftensmøder, hvor de professionelle og andre præsenteres for resultaterne og ideerne. Her dur det ikke med pjecer og blade, fastslår Hanne. Opgaven med at være en slags ambassadører for recovery kræver også, at de folk der præsenterer recovery, er klædt på til opgaven og optræder professionelt omkring det. Det kræver, at man kender sin recovery og de værktøjer, der skal til for at sælge en sag, supplerer Thorstein. Når tiltagene og initiativerne skal gennemføres, er det så foreningerne selv, der skal løfte opgaven, eller skal andre aktører på banen? Umiddelbart mener jeg, vi skal være forsigtige med at inddrage for mange. Man skal naturligvis være åben over for andre, men passe på med for meget bredde i samarbejdet. Det vil gøre det vanskeligt at finde et fælles fodslag og drive processen videre, kommer det fra Hanne. Det kan der være noget om, er svaret fra Thorstein. Men hvis vi vil have flere fra psykiatrien med os, end dem, der allerede er med på vognen, så er det nok nødvendigt allerede i en tidlig fase at få inddraget fx Dansk Psykiatrisk Selskab eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor dele af ledelsen er begyndt at tænke anderledes. At få nogle af de aktører på banen vil gøre processen lettere. Set ud fra det perspektiv er det vigtigt, vi ikke forsøger at få en slags patent på begrebet ved at være for internt orienteret. Hvordan ser I situationen i det politiske landskab i forhold til mulighederne for at få gennemført initiativerne? Selv om strukturreformen medfører, at der rundt omkring er mange udvalg og råd, der har hørt om recovery, så er de optaget af meget andet. Til gengæld betyder strukturreformen, at der er nye aktører på banen, fx kommunerne. Kommunerne står over for at skulle løse en række opgaver på det forebyggende område, også inden for psykiatrien. Det kan åbne nogle muligheder for os, lyder det fra Hanne. I høj grad, og da kommunerne samtidig er nye, er de ikke nødvendigvis bundet af de samme måder at tænke løsninger på og åbne for fx en recoverytankegang, hvis det medfører bedre service for borgerne og samtidig bedre økonomi for kommunekassen. Men der skal være nogen til at gøre opmærksom på recovery, og her har begge foreninger en rolle at spille, tilføjer Thorstein. 2006 nr. 2 bedre psykiatri 1
LÆS MERE OG HENT PROGRAMMET PÅ WWW.BEDREPSYKIATRI.DK Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende 1 bedre psykiatri nr. 2 2006
Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Ring til rådgivningen på tlf. 70 20 71 74 Mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 12 og 16. kontaktpersoner Landsforeningens bestyrelse Landsformand Ebbe Henningsen Borgergade 23A, 3. tv. 8700 Horsens Telefon 75 62 93 75 eh@bedrepsykiatri.dk Næstformand Allan Jørgensen Stenås 20 2670 Greve Telefon 43 90 89 63 roskilde@bedrepsykiatri.dk Kirsten Hansen Sophievej 16, Strib, 5500 Middelfart Telefon 64 40 16 15 phkb@edb.dk Ralph Jørgensen Hærupvej 4 9500 Hobro Telefon 98 54 66 32 viborg@bedrepsykiatri.dk Pia Ekeland Smallegade 43B, 2. sal 2000 Frederiksberg Telefon 26 71 03 42 kbh.frb@gmail.com Lokalafdelinger Frederiksborg Amt Lisbet Garnov Allikevang 18 3450 Allerød Telefon 27 51 30 61 lg@bedrepsykiatri.dk Fyns Amt Gerda Andersen Nedermarken 32 5560 Årup Telefon 64 43 18 31 fyn@bedrepsykiatri.dk København og Frederiksberg Kommuner Pia Ekeland Smallegade 43 b, 2. sal 2000 Frederiksberg Telefon 26 71 03 42 kbh.frb@gmail.com Københavns Amt Kontaktperson Curtis Brown 3525 4600 træffes dagligt fra klokken 9.00 16.00 cb@bedrepsykiatri.dk København Nord Mari-Ann Stavnshøj Telefon 45 88 97 92 mari-ann@effektplus.dk Vestegnen Øst Annie Baare Medelbyvej 21 2610 Rødovre Telefon 51 58 27 78 anniebaare@post.tele.dk Nordjyllands Amt Grete Tolstrup Akselterpvej 4, Akselterp 9510 Arden Telefon: 98 39 13 84 gt@bedrepsykiatri.dk Ribe Amt Hans Nikolajsen Nørhedevej 42 6880 Tarm Telefon 75 25 01 12 ribe@bedrepsykiatri.dk Ringkøbing Amt Hans Jørgen Jonassen Benediktesvej 42 7400 Herning Telefon 97 22 52 25 hj@bedrepsykiatri.dk Roskilde Amt Allan Jørgensen Stenås 20 2670 Greve Telefon 43 90 89 63 roskilde@bedrepsykiatri.dk Storstrøms amt Åse Jørgensen Dyrlevvej 12 4720 Præstø Telefon 55 98 13 55 storstroem@bedrepsykiatri.dk Sønderjyllands amt Solveig Møller Søvang 9 6400 Sønderborg Telefon 74 42 88 94 soenderjylland@ bedrepsykiatri.dk Vejle Amt Connie D haene Frørup Østervej 7 6070 Christiansfeld Telefon 74 56 81 46 (efter kl. 18.00) vejle@bedrepsykiatri.dk Vestsjællands Amt Kontaktperson Curtis Brown 3525 4600 træffes dagligt fra klokken 9.00 16.00 cb@bedrepsykiatri.dk Viborg Amt Ralph Jørgensen Hærupvej 4 9500 Hobro Telefon 98 54 66 32 viborg@bedrepsykiatri.dk Århus Amt Bibi Kastberg Jensen Borgm. J. Jensensgade 5, 1. tv. 8000 Århus C Telefon 86 72 01 12 aarhus@bedrepsykiatri.dk Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Sekretariat: Livjægergade 20 2100 København Ø telefon 35 25 46 00 telefax 35 25 46 01 bank 0429 0951498 info@bedrepsykiatri.dk www.bedrepsykiatri.dk ISSN 1602-4346 bedre psykiatri Redaktion: Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Artikler i bedre psykiatri kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Forsidefoto: Modelfoto, PhotoDisc Design og tryk: Datagraf Oplag: 4.000 Bidrag til næste udgivelse skal være redaktionen i hænde inden den 15. august 2006 Medlemskaber koster årligt: Almindeligt medlemskab....... kr. 200 Husstandsmedlemskab (dækker 2 til 4 personer)..... kr. 300 Støttemedlemskab... kr. 300 Virksomheds- og institutionsmedlemskab....... kr. 600 Sponsorer: Astra Zeneca Bristol-Myers Squibb Pfizer Danmark Eli Lilly Danmark A/S Lundbeck Janssen-Cilag og en række private fonde.
mødekalender sted Kontaktperson Dato Arrangement Frederiksborg Amt Lisbet Garnov telefon 27 51 30 61 lg@bedrepsykiatri.dk 24. oktober Tirsdag fra kl. 19 22 på bostedet Lindevang i Helsingør. Foredrage om akupunktur i psykiatrien med Lars Wiinblad som foredragsholder. Tilmelding på 27 51 30 61. Fyns Amt Gerda Andersen telefon 64 43 18 31 fyn@bedrepsykiatri.dk 1. onsdag i hver måned. Pårørendegruppemøde i Middelfart fra kl. 19 21. Pårørendegruppe en gang hver måned i Svendborg. Kontakt os for information. Københavns & Frederiksberg Kommune Pia Ekeland telefon 26 71 03 42 kbh.frb@gmail.com Se hjemmesiden under Københavns & Frederiksberg Kommuner. 3. k v a r ta l 2 0 0 6 Københavns Amt Nordjyllands Amt Curtis Brown telefon 35 25 46 00 cb@bedrepsykiatri.dk Grete Tolstrup telefon 98 39 13 84 gt@bedrepsykiatri.dk hver torsdag 1. tirsdag Se hjemmesiden under Københavns Amt. kl. 14 17 på Aalborg Psykiatriske Sygehus. En pårørende vil kunne træffes i Psyk-Info (informationscenter). i hver måned. Kl. 14 17 på Psykiatrisk Sygehus, Brandevej. Aalborg-Års pårørendegrupper med psykolog-bistand de første 6 gange, kontakt Birgit Jensen tlf. 98 31 53 45. Hjørring pårørendegrupper med psykolog-bistand de første 6 gange, kontakt Brita Byrdal tlf. 98 44 41 20. Ribe Amt Hans Nikolajsen telefon 75 25 01 12 ribe@bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Ribe Amt. Ringkøbing Amt Hans Jonassen telefon 97 22 52 25 hj@bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Ringkøbing. Roskilde Amt Allan Jørgensen telefon 43 90 89 63 roskilde@ bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Roskilde. Storstrøms Amt Åse Jørgensen telefon 55 98 13 55 storstroem@ bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Storstrøm. Sønderjyllands Amt Solveig Møller telefon 74 42 88 94 Netværksmøder for pårørende i Sønderborg, Åbenrå og Haderslev. Invitation med dato, tid og sted udsendes med posten. Vejle Amt Connie D`haene telefon 74 56 81 46 (efter kl. 18.00) vejle@ bedrepsykiatri.dk 3. august 7. august Kl. 19.00 i Vindmøllen Vendersgade 63, 7000 Fredericia Netværksgruppemøde og socialt samvær. Fremvisning af dokumentarfilm fra Recovery projektet Kl. 19.00 i Kirkesalen på Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, 6000 Kolding. Psykiatrien i Kolding Kommune 2007, ved byrådspolitikker Lis Ravn Ebbesen 13. august Operafest på Skamlingsbanken. Oplev verdensmusik og internationale solister, ved denne friluftskoncert. Kontakt Vejle amt Psyk-Info på tlf. 7572 4090 30. august Kl. 19.00 i Vindmøllen Vendersgade 63, 7000 Fredericia Mani og depression ved overlæge Erik Skovbjerg. 18 bedre psykiatri nr. 2 2006
sted Kontaktperson Dato Arrangement Vejle Amt, fortsat 4. september Kontakten, Hollændervej 14, 6000 Kolding Kl. 19.00. Netværksgruppemøde og socialt samvær. 6. september Psyk-INFO Staldgårdsgade 10, 7100 Vejle i netværkslokalet (indgang i porten). Kl. 19.00. Netværksgruppemøde og socialt samvær. 6. september Sund By Nørretorv 2, 8700 Horsens Kl. 19.00. Netværksgruppemøde og socialt samvær. Vestsjællands Amt Curtis Brown telefon 35 25 46 00 cb@bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Vestsjælland. Viborg Amt Ralph Jørgensen telefon 98 54 66 32 viborg@ bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Viborg for aktuelle arrangementer. BEDRE PSYKIATRI i Viborg Amt kan fremover træffes hver tirsdag fra 18.30 21.30 i De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg. hver tirsdag Har du problemer, er du pårørende, trænger du til at tale med et andet menneske med samme problemer som dig selv, eller vil du høre om de tilbud vores forening kan tilbyde dig, så er dette det rigtige sted. Nogle tirsdage vil der også være foredrag og det kan være hvad som helst indenfor psykiatrien, dette vil blive opslået på vores hjemmeside, eller man kan ringe til os, på tlf: 98 54 66 32. Mail til os på viborg@bedrepsykiatri.dk Århus Amt Bibi Kastberg Jensen telefon 86 29 53 73 aarhus@ bedrepsykiatri.dk Åben rådgivning og støtte til pårørende i Århus Amt. Mandag og fredag fra kl. 11 15. Onsdag fra kl. 17 21. Telefon 77 89 32 71 eller 86 72 01 12 svarer hele døgnet. Psykiatrisk Hospital bygning 23 st. Skovagervej 2 8240 Risskov Den 1. onsdag i hver måned fra kl. 19 21 vil der være en socialrådgiver og psykolog til stede i rådgivningen. Her kan pårørende enten ringe eller henvende sig for en personlig samtale. Kommende medlemsarrangementer i lokalafdelingerne. For samtlige arrangementer kan yderligere information fås ved henvendelse enten til kontaktpersonen i den pågældende lokalafdeling eller ved at bruge hjemmesiden www.bedrepsykiatri.dk og herefter vælge lokalafdelingen og derefter så medlemsarrangementer. 2006 nr. 2 bedre psykiatri 19
Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Livjægergade 20 2100 København Ø Magasinpost Støt en god sag bliv medlem BEDRE PSYKIATRI er en forening for pårørende til psykiske syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender en, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, anden familie, venner, kollegaer Vi arbejder for: bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme Alle kan bliver medlem af BEDRE PSYKIATRI. Uanset om du vil være aktiv i foreningen eller ønsker at støtte en god sag. Sådan bliver du medlem: Du kan melde dig ind på www.bedrepsykiatri.dk Du kan melde dig ind ved at betale kontingentet direkte via netbank (eller banken) til BG Bank mærket nyt medlem 2006 (registreringsnummer 0429 kontonummer 0951498) Du kan udfylde et girokort næste gang, du er på posthuset (kontonummer 0951498 landsforeningen BEDRE PSYKIATRI) Hvad koster det: Almindeligt medlemskab for én person koster 200 kr. om året Hustandsmedlemskab for to til fire personer koster 300 kr. om året. I vælger selv om medlemskabet skal dække 2, 3 eller 4 medlemmer af samme husstand Støttemedlemskab koster 300 kr. om året Institutions- og virksomhedsmedlemskab koster 600 kr. om året Ringe på 35254600 eller maile til info@bedrepsykiatri.dk Jo flere vi er - des mere kan vi gøre for endnu flere pårørende 20 bedre psykiatri nr. 2 2006 Du kan læse mere om landsforeningen på www.bedrepsykiatri.dk