Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål (61,2 pct.) og deltage i diskussioner (54 pct.). Men samtidigt mener 80,7 pct., at de ingen indflydelse har på den politiske dagsorden, og 75,6 pct. synes ikke, politikerne lytter til dem. Tendenser er endnu værre blandt de lavest uddannede. Det er en demokratisk udfordring, at store dele af befolkningen således føler sig koblet af den politiske beslutningsproces og den generelle indflydelse. 61,2 pct. af danskerne har nemt ved at tage stilling til politiske spørgsmål de har den politiske indsigt eller tillid, der skal til. Og for 54 pct. er det ikke svært at deltage i politiske diskussioner. Men samtidigt gælder det omvendte for ca. en tredjedel af befolkningen. 31,8 pct. har svært ved politiske spørgsmål, og 39,1 pct. har svært ved de politiske diskussioner. Det viser en surveyundersøgelse foretaget af Userneeds for Cevea blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere. FIGUR 1: NEMHED VED POLITISK STILINGSTAGEN OG DISKUSSION Generelt synes jeg ikke, at det er svært at tage stilling til politiske spørgsmål Jeg synes ofte, at det er svært at deltage i politiske diskussioner 7.0% 6.9% 31.8 % 61.2 % 54.0% 39.1% Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T. 41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfatter Pil Berner Strandgaard, Projektleder E. pbs@cevea.dk Kaja Berg, Analysepraktikant E. kab@cevea.dk Notat Tema: Demokratisk deltagelse Publiceret d. 11-06-2014 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
Plads til forbedringer Men selvom mange danskere ikke har problemer med at tage politiske beslutninger eller deltage i diskussioner omsættes holdningerne ikke til indflydelse på den førte politik. Mere end tre ud af fire vælgere synes ikke, at de har indflydelse på politik og på politikerne (figur 3). Hele 75 pct. erklærer sig enige i påstanden politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener, hvilket indikerer en manglende overensstemmelse mellem det, politikerne beskæftiger sig med, og de udfordringer befolkningen møder eller er vidner til i deres hverdag. Denne afkobling mellem vælgere og valgte er med til at svække danskernes følelse af, at politikerne repræsenterer dem og deres holdninger. Den manglende ørenlyd hos politikerne betyder også, at kun 12,4 pct. af danskerne føler, at de har indflydelse på, hvilke emner, der er på den politiske dagsorden, mens 80,7 pct. ikke synes, de har indflydelse. Trods den politiske selvtillid og indsigt, er det altså kun godt hver tiende dansker, der føler, at de som en del af folket har indflydelse på den politiske dagsorden. FIGUR 2: INDFLYDELSE OG LYDHØRHED HOS POLITIKERNE Jeg føler, at jeg har indflydelse på, hvilke emner der er på den politiske dagsorden Politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener 6.9% 12.4% 6.7% 17.7% 80.7% 75.6% Uddannelse giver større politisk selvtillid Som figur 1 viste har lige over halvdelen (54 pct.) af danskerne ikke svært ved at deltage i politiske diskussioner. Men blandt forskellige grupper af vælgere er det ikke alle, der oplever det som lige nemt. Størst selvtillid hvad angår deltagelse i politiske diskussioner har de vælgere, der har den længste uddannelse eller har gået i gymnasiet. Andelen, der er enig i påstanden politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener (figur 4 nedenfor) bliver større og større jo kortere (og mindre boglig) uddannelse, man har.
FIGUR 3: DELTAGELSE I POLITISK DISKUSSION EFTER UDDANNELSESNIVEAU Jeg synes ofte, at det er svært at deltage i politiske diskussioner Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasiel Grundskole Andet/ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Blandt dem med en lang videregående uddannelse er der således hele 72,3 pct., der er uenige i, at det er svært at deltage i politiske diskussioner. I den anden ende er der kun 30,5 pct. af dem hvis højest gennemførte uddannelse er grundskolen, der synes, det er nemt at deltage i diskussionerne, mens det omvendt er hele 58,3 pct af der synes at det er svært at deltage i de politiske diskussioner. Det er med til at skævvride de politiske debatter både de offentlige i medierne og de private rundt om spisebordet. FIGUR 4: VÆLGERNES SYN PÅ, OM POLITIKERNE LYTTER Politikerne lytter ikke nok til, hvad deres vælgere mener Lang videregående Mellemlang videregående Kort videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Den samme tendens findes også, når man ser på to af denne analyses andre spørgsmål. Borgere med kort uddannelse synes, at politikerne lytter mindre til dem, og at de har mindre indflydelse end borgere med længere uddannelse. For spørgsmålet om, hvorvidt politikerne lytter nok til vælgerne, svarer 83,3 pct. af danskerne med grundskolen som højest gennemførte uddannelse, at det gør politikerne ikke (figur 4). Det samme gælder for 64,1 pct. af de vælgere, der har en lang videregående uddannelse. Men forskellene her er dog mindre, end for spørgsmålet om deltagelse i politiske diskussioner (figur 3). Et repræsentativt Folketing Selvom mange ikke føler, at de har indflydelse på politik eller bliver lyttet til, synes størstedelen af de danske vælgere heldigvis, at deres holdninger er repræsenteret af et eller flere partier i Folketinget. Det gælder for 65,2 pct. af vælgerne, som figur 4 viser. Kontrollerer man for hvilket parti respondenten stemte på ved forrige Folketingsvalg, ser man, at tendensen gælder vælgere fra samtlige partier. Men den er ikke overraskende mest udtalt blandt de vælgere, der ved sidste Folketingsvalg ikke stemte eller stemte blankt. Det er positivt for det repræsentative demokrati, at næsten to ud af tre danskere føler sig repræsenteret. Men at hele 26,9 pct. ikke mener, at partierne repræsenterer deres holdning er til gengæld problematisk. FIGUR 5: FØLELSE AF AT ENS HOLDNINGER ER REPRÆSENTERET I FOLKETINGET Jeg føler, at mine holdninger er repræsenteret af et eller flere partier i Folketinget 7.9% 26.9% 65.2% De grupper hvor færrest føler sig repræsenterede er også de grupper med korteste uddannelser. Blandt dem der højest har en grundskoleuddannelse føler 44,4 pct. sig repræsenterede af et parti i Folketinget. Det samme gælder 63,4 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, og for 68,5 pct. af dem med en lang videregående uddannelse. Det er altså noget nemmere for en akademiker at finde et parti med holdninger, der matcher vedkommendes egne, end det er for de vælgere, der har de korteste uddannelser. Lukket klub eller åben mødeplads? Danskerne kan glæde sig over, at flertallet føler sig klædt på til at tage stilling til politiske spørgsmål og til at deltage i politiske debatter. Men der er også store mindretal, der mener, at det er svært at tage stilling og diskutere, og en fjerdedel af befolkningen føler ikke, at Folketingets partier
repræsenterer deres synspunkter. Det er med andre ord rum for forbedringer. Og når det gælder danskernes følelse af indflydelse på den politiske dagsorden og følelse af, at politikerne lytter til vælgerne, er det danske demokrati langt fra at være i mål. Med Folkemødet lige om hjørnet er dette en demokratisk udfordring, der bør sættes på politikernes agenda. Mistro til politikere og den manglende følelse af, at man som borger kan yde indflydelse, eroderer demokratiets legitimitet, og det er netop et problem, som Folkemødet kan være med til at bøde på. Dette kræver imidlertid, at Folkemødet bliver den platform for åbenhed, deltagelse og dialog, det er påtænkt at være; nemlig et sted hvor politikerne og folket mødes, diskuterer og lytter til hinanden. På den måde kan Folkemødet være med til at styrke et responsivt demokrati, som favner hele samfundet. Idéer til øget demokratisk indflydelse Cevea har derfor en række konkrete idéer til, hvordan man kan styrke demokratiet gennem øget indflydelse til vælgerne og større inddragelse i de politiske processer. Cevea foreslår følgende: Mere direkte inddragelse af borgerne i beslutningsprocesserne. Det har man mange steder erfaringer med, blandt andet borgerindflydelse på kommunernes budgetter eller at velfærdssamfundets goder bliver udviklet i samarbejde mellem politikere, velfærdsarbejdere og borgere. Blandt disse initiativer er: Borgerbudgetter, hvor borgerne er med til at allokere en del af kommunens budget. Det giver for det første borgerne direkte indflydelse, men også indsigt i den politiske beslutningsproces og et større ejerskab over beslutningerne. Det har været brugt i mange år i Brasilien, men herhjemme er Århus og Kolding også begyndt at gøre forsøg med borgerbudgetter. Borgerlotterier indkalder en repræsentativ gruppe af borgere til at deltage i politikudviklingen. De vil først blive sat grundigt ind i politikområdet og derefter gennem forskellige interaktioner komme med gode idéer og anbefalinger til politikerne. Mere lokal indflydelse. Jo tættere på borgerne beslutningerne tages, desto nemmere er det som borger at få indflydelse. Flere beslutninger kunne med fordel lægges fra staten ud til kommunerne. Kommunerne kunne igen overdrage mere indflydelse til lokalråd, enkelte institutioner, boligområder og andre lokale enheder. Interesseorganisationer kunne under valgkampe indsamle ønsker, forslag og krav fra deres medlemmer, som de vil holde politikerne op på efter valget. På den måde er der et konkret folkeligt pres på politikerne. Det er blandt andet brugt gennem de sidste ti år i Trondheim i Norge.
METODE Survey og Analyseinstituttet Userneeds har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Præcis 1000 personer har besvaret spørgeskemaet og panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 02.4.2014 09.4.2014. Respondenterne har kunnet svare Helt enig Helt uenig. Kategorierne Helt enig og er i notatets præsentation af slået sammen til, det samme gælder og Helt uenig.