Grøn energi. Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Grøn energiplanlægning

Grøn energi Baggrundsnotat til Kommuneplan 2013-2025 Grøn energiplanlægning Kommune, maj 2013 1

2

Indhold Baggrundsrapport til afsnit om Grøn Energi i Kommuneplanen 2013-2025 Vindenergi i Kommune 4 Solenergi i Kommune 10 Biogas i Kommune 12 Bilag 1, Vindmøller kortanalyse 14 Bilag 2 Skema: ejendomme i de 11 mulige vindmølleområder 33 Bilag 3 Danmarks Vindmølleforeningens holdninger til 34 vindplanlægning nær større byer og økonomi i vindmølleprojekter maj 2013 3

Vindenergi i Kommune I har vi to slags vindmøller. De store vindmøller som placeres i det åbne land, som kun kan stå i særlig udpegede områder og husstandsmøllerne som er mindre møller der kan opstilles efter en godkendt landzonetilladelse. I dag har de eksisterende store vindmøller i en totalhøjde på max. 70 m mens husstandsmøllernes maksimale totalhøjde er på 25 m. I Kommunes gældende vindmølleplan er udlagt 8 vindmølleområder, der samlet kan rumme 17 store vindmøller. Møllerne må højst have en maksimal totalhøjde på 70 meter. Alle vindmølleområderne i vindmølleplanen er lokalplanlagte, og der er i dag opstillet 15 møller på 600-900 kv, der tilsammen kan dække ca. 4.800 husstandes elforbrug. Vindmølleplanen muliggør også opstilling af husstandsmøller i landzonen. Højere møller kræver nye analyser Siden vedtagelsen af den gældende vindmølleplan er vindmøllernes effekt og størrelse vokset markant. De mindste typegodkendte vindmøller i Danmark i dag har en total højde på omkring 125-150 meter og en effekt på 2,3-3 MW. hvilket er op til 5 gange mere end de eksisterende vindmøller i Kommune. Det er den type møller vi i fremtiden skal planlægge for. Som et led i Kommunes mål om at øge andelen af grøn energi i kommunen har vi i forbindelse med Kommuneplan 2013 gennemført en analyse i foråret 2013 for at afdække mulighederne for at opstille nye store vindmøller med en maksimal totalhøjde på ca. 125 meter. Højde på hhv. husstandsmølle, stor vindmølle som de findes i i dag og typegodkendte vindmøller, som de produceres i dag. Analyse af muligheden for opstilling af store vindmøller i. For at afdække de potentielle placeringsmuligheder for nye vindmøller er Kommune analyseret med udgangspunkt i Statens Vindmøllesekretariats liste over udpegningskriterier. Kriterierne for udvælgelsen af de potentielle områder fremgår i detaljer af bilag 1. På baggrund af disse indledende analyser er der fundet en 11 mulige områder, hvor anden planlægning ikke hindrer opstilling af store vindmøller og som er store nok til at rumme minimum 2 store vindmøller. Afstandskrav til beboelser og andre tekniske anlæg herunder eksisterende vindmølleparker Vindmøller med en totalhøjde på 125 meter skal holde en afstand på minimum 4 gange møllens totalhøjde til eksisterende boliger, hvilket svarer en afstand på 500 meter. Ifølge analysen er der 11 potentielle vindmølleområder, der kan opfylde disse kriterier, under forudsætning af, at der inden for hvert område opkøbes 1-3 boliger og nedlægges som beboelse for at opstille møllen. Det vurderes at der i forhold til afstandskrav ikke hensigtsmæssigt at udpege nye områder til store vindmøller i kommuneplanen. 4

Afstandskrav i forhold til støj Ved planlægning for og ved placering af vindmøller skal det dokumenteres, at støjkravene til nærmeste nabo i miljøministeriets bekendtgørelse om "Støj fra vindmøller" kan overholdes, se figur 11.1. Støjgrænserne skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelse. Støjgrænserne skal også overholdes på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne placeres. Det samlede bidrag fra alle vindmøller i området skal overholde støjgrænsen. Hvis man opstiller 1-3 møller i vil det kræve en afstand til støjfølsom anvendelse på mindst 600 m. Opstiller man mere end 3 møller kræves større afstand. Det vurderes af støjmæssige hensyn ikke hensigtsmæssigt at opstille nye store vindmøller i. Landskabelige hensyn Vindmøllers visuelle påvirkning af landskab og by har betydning for hvor der kan opstilles vindmøller. I som er en bykommune med en relativt lille del åbent land er det særlig vigtigt at passe på de landskaber vi har. Med en højde på 125 m vil vindmøllerne være synlige over større afstande end de møller der er opstillet i dag, og derfor påvirke landskabet over større afstande. Det vurderes af landskabelige hensyn ikke hensigtsmæssigt at opstille nye store vindmøller i. Økonomiske hensyn Hvis der skal kunne opstilles store møller i kræver det opkøb af mindst 1-3 ejendomme. Ejendomsværdierne i er høje sammenlignet med andre landområder. Det vil gøre det vanskeligere at få god økonomi i vindmølleprojekterne. Vindenergien i det sydlige er væsentlig lavere her end i fx den nordlige del af kommunen og vestvendte kyster, og det gør også vindmølleprojekter mindre økonomisk attraktive i. Det faktum, at der i 9 af 11 potentielle vindmølleområder kun kan rummes 2 vindmøller, vil gøre det meget vanskeligt at få økonomi til VVM-redegørelse (miljøundersøgelse), transformerstation, erstatninger for nedtagning af eksisterende vindmøller og beboelsesejendomme. Angående økonomi i vindmølleprojekter se bilag 3 (telefoninterview med Danmarks Vindmølleforening). Det vurderes af økonomiske hensyn ikke hensigtsmæssigt at opstille nye store vindmøller i A Typegodkendelser / Type Certificates Fabrikant Manufactur er Betegnelse Type Størrelse Power [kw] Rotor [m] Areal Swept area [m 2 ] Navhøjde Hub height [m] Godkendels es nummer Approval Number Dato for udstedelse Issuance date Dato for udløb Expiry date totalhøjde Siemens Wind Siemens 29-04-2014 2.300 92.6 6735 80 Pow er A/S SWT 2.3-93 Vestas A/S V90 3MW Mk9 3.000 90 6361 80m IEC1A* 105m IEC2A* A-DNV- 213706-1 17-12-2010 A-DNV- 205707-0 23-03-2012 23-03-2017 126 125 B Typegodkendelser / B Type Certificates Fabrikant Betegnelse Størrelse Rotor [m] Areal Navhøjde Godkendels Dato for Dato for totalhøjde Siemens SWT-3.0- Wind Pow er 101 DD A/S 3000 101 8012 80 B-DNV- 222214-0 18-12-2012 18-12-2013 130,5 Typegodkendte vindmøller, der vil kunne overvejes opstillet i Kommune. Figur 11.1 Områdetype Støjgrænse Støjgrænse Vindhastighed 8 m/s Vindhastighed 6 m/s Nabobeboelse i det åbne land 44 db(a) 42 db(a) Boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse bl.a. 39 db(a) 37 db områder udlagt til institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder 5

Resultater af analyse af vindmølleområder til store vindmøller Kortet viser dele af undersøgelsen af 11 nye vindmølleområder til 125 m høje vindmøller. Der er tegnet en 500 m buffer og en 3.500 m buffer om områderne. Blå punkter viser eksisterende vindmøller i Kommune, der sandsynligvis skal opkøbes for at opstille de nye vindmøller tilsvarende gælder for de grønne punkter, der er eksisterende vindmøller i nabokommunerne. Kirkernes omgivelser inden for 3.500 m fra vindmøller, der er 125 m høje, skal vurderes visuelt det kan betyde, at vindmøllerne ikke kan stilles op. Hensyn og afstand til beboelser, landskaber og natur skal også vurderes. Der må ikke være beboelse inden for 500 m fra 125 høje vindmøller. Område antal vindmøller 500 m 3.500 m 3.500 m 500 m 3.500 m 3.500 m muligt max antal Boliger Boliger Byer i nabokommuner eks. vindmøller eks. vindmøller kirker AAsum nord 2 1 Bullerup, Seden og Aasum Ja 0 4 3 Sanderupgård syd 2 2 Fraugde, Birkum og Davinde Ja 0 5 2 Fraugde vest 4 2 SØ, Fraugde, Lindved Nej 3 3 5 Torup kohave 2 1 SØ, Fraugde, Lindved Ja 2 6 3 Allerup mark 2 2 SØ, Højby, Lindved Ja 0 5 2 Højby mark øst 2 3 Højby, Lindved Ja 0 5 2 Fangel hede 2 0 Fangel Nej 0 4 1 Fangel vest 2 3 Bellinge, Skt. Klemens, Fangel Ja 0 1 2 Brændekilde sydvest 2 2 Bellinge, Skt. Klemens, Holmstrup Ja 2 6 1 Holmstrup vest 2 2 Holmstrup, Bellinge, Brændekilde Ja 3 4 2 Volderslev vest 4 2 S, Bellinge, Skt. Klemens Ja 5 2 5 6

Krav om planlægning Ønskes der udskiftet møller i de eksisterende områderne eller udlagt nye vindmølleområder skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse samt en lokalplan for disse projekter. Ved planlægning for og ved placering af vindmøller skal det dokumenteres, at støjkravene til nærmeste nabo i Miljøministeriets bekendtgørelse om "Støj fra vindmøller" kan overholdes. Støjgrænserne skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelse. Støjgrænserne skal også overholdes på den ejendom, hvorpå vindmøllen/vindmøllerne placeres. Det samlede bidrag fra alle vindmøller i området skal overholde støjgrænsen. Behov for samarbejder Etablering af de nye vindmølleområder vil berører nabokommunernes beboere og arealinteresser. Det er derfor en forudsætning at vindmøller planlægningen koordineres på tværs af kommunegrænsen i samarbejde med nabokommunerne. Hvis der er konkurrerende vindmølleprojekter på tværs af kommunegrænsen anbefales det det energimæssige bedste projekt gennemføres. Det kan betyde at mulige vindmølleområder i kommune tæt på kommunegrænsen ikke udnyttes. Samlet konklusion Det vurderes, at det ikke er attraktivt at opstille nye vindmøller på 125 m inden for Kommune på baggrund af de direkte konsekvenser for beboere nær de nye vindmøller, de visuelle påvirkninger af byområder og landskaber samt formentlig ringe økonomi og energimæssig gevinst. Der udlægges derfor ikke nye vindmølleområder til høje vindmøller i Kommune. Undersøgelsen af de 11 potentielle vindmølleområder viser at: Der kun ville kunne opstilles 2-4 vindmøller i områderne Etableringen forudsætter opkøb af 0-3 beboelsesejendomme pr. potentielt vindmølleområde pga. af støj, med mindre beboerne bliver medejere af vindmøllerne Etableringen forudsætter erstatning for nedtagningen af 0-5 eksisterende vindmøller pr. nyt potentielt vindmølleområde inden for en afstand af 500 m Etableringen forudsætter muligvis erstatningen for nedtagningen af yderligere 1-6 eksisterende vindmøller pr. nyt potentielt vindmølleområde inden for en afstand af 500-3.500 m 10 af de 11 potentielle vindmølleområder ligger mindre end 3.500 m fra byzonebyer i Kommune, hvor adskillige beboere vil bliver visuelt berørt af vindmøllerne 9 af de 11 potentielle vindmølleområder ligger mindre end 3.500 m fra mindre byer i nabokommunerne, hvor beboerne også vil blive visuelt berørt af vindmøllerne 1-5 kirker påvirkes pr. nyt potentielt vindmølleområde inden for en afstand af 3.500 m Alle 11 potentielle vindmølleområder ligger i småskala-landskabsrum syd for. Vindmøller på 125 m påvirker landskabet langt ud over det landskabsrum de placeres i. Hermed påvirkes de landskabelige beskyttelsesinteresser i væsentlig grad. Et samlet overblik over de undersøgte 11 potentielle vindmølleområders planforhold fremgår af bilag 2. Husstandsvindmøller i landzonen Der er udviklet en række mølletyper, der er egnede til at forsyne enkeltliggende ejendomme med en del af strømforbruget. Husstandsmøllerne varierer meget i udformning, men fælles for dem er den lave højde og lille rotor, der gør, at man ikke kan sammenligne deres landskabelige påvirkning med de store møllers. Husstandsmøller er vindmøller med en total højde på 25 m eller derunder. Dermed er mini- og micromøller også omfattet af begrebet husstandsmøller. Alle vindmøller uanset størrelse, skal anmeldes til kommunen, inden de etableres. Det kræver normalt en landzonetilladelse at opføre en husstandsmølle. Grundlaget for landzonesagsbehandlingen er fastsat i cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (vindmøllecirkulæret). Der vil blive taget konkret stilling til hver enkelt ansøgning. Udgangspunktet for vurdering vil være vindmøllecirkulæret, kommuneplanens retningslinjer for det åbne land og de konkrete støjforhold. Vindmøllecirkulæret tillægger landskabs- og naturhensyn en særlig vægt i den afvejning, som altid skal foretages ved behandlingen af landzonesager om opstilling af vindmøller. Opstilling af husstandsmøller bør derfor så vidt muligt indpasses i det omkringliggende landskab. 7

Efter vindmøllecirkulæret skal møllerne være placeret i en afstand fra nabobebyggelse og disses udendørs opholdsarealer, så støjkravene i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kan overholdes. Der skelnes mellem opstilling i det åbne land og opstilling ved støjfølsom arealanvendelse. I begge tilfælde skal vurderingen af støjpåvirkningen ske ved udendørs opholdsarealer. For så vidt angår enkeltliggende beboelser, har den nye vindmøllebekendtgørelse et afstandskrav for disse opholdsarealer på mindre end 15 meter fra beboelsen. Eksempler på husstandsmøller Husstandsvindmøller i byzonen Der er udvikles små vindmøller, der er beregnet til omstilling tættere på beboelse end store vindmøller. Vindmøller under 25 m betegnes som husstandsvindmøller, der er endnu ikke særregler for meget små husstandsvindmøller. Der er en stor regler for samtlige vindmøller. VVM-reglerne for vindmøller i byen skelner ikke mellem store og små vindmøller. Det vurderes at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, hvis der ønskes opstillet mere end tre vindmøller i byen. kommune har modtaget enkelte ansøgninger om opstilling af vindmøller i byen. De hidtidige regler har ikke taget højde for at vindmøller kunne placeres i byen. De generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning ændres nu således, at der kan opstilles husstandsvindmøller, når disse ikke er til gene for de nærmeste naboer, støjnormerne overholdes og der holdes en afstand på minimum 100 m fra delområdet, der ifølge kommuneplanens bestemmelser kan indeholde beboelse. Disse regler vil give mulighed for, at der kan opstilles 1-3 husstandsvindmøller ved Universitet og andre større erhvervsområder i byen. På universitetsområdet og i de store erhvervsområder er der mulighed for at holde 100 m afstand til beboelse. Det giver mulighed for at opstille støjsvage husstandsvindmøller. 8

Solenergi i Kommune Solcelleanlæg kommune vil gerne fremme brugen af vedvarende energi. Solenergi er nye overskrifter i kommuneplanen, der er taget med, fordi der er kommet et øget fokus på emnet i de seneste år. Energi fra solen kan være med til at opfylde kommunens mål om grøn energi skal dække en større del af energiforsyningen. Priserne på solcelleanlæg er faldet mere end 40 % fra 2001-2013. Årsagerne hertil er reduktion i støtteordninger i bl.a. Tyskland og Spanien, finanskrisen og kinesisk statsstøtte til produktion af solceller. figur: Akkumuleret kapacitet solceller i DK I 2012 var de danske støtteordninger så fordelagtige for mindre solcelleanlæg, at mange ejere af enfamiliebolig valgte at købe solcelleanlæg på op til 6 kw. I november 2012 blev støtteordningerne ændret således, at der ikke længere er store fordele i at opstille små solcelleanlæg. De nye støtteordninger, der blev indført gjorde det imidlertid meget attraktivt at opstille solcelleparker på 400 kw. Man kunne få 130 øre/pr kilowatt-time i tilskud i 10 år. Det udløste mange ansøgninger om opstilling af mindre solcelleparker overalt i landet. I foråret 2013 modtog kommunerne mange ansøgninger om store solcelleparker i det åbne land bestående af flere serier af solcelleanlæg på 400 W samme sted. Disse anlæg havde en størrelse fra 1 ha til 100 ha. Klima og energiministeren valgte derfor den 20. marts 2013 igen at ændre tilskudsreglerne. Ministeren ønsker en økonomisk fornuftig omstilling til grøn energi, der tager hensyn til de øvrige interesser i det åbne land. KW-prisen på solcelleenergi er endnu høj. Den kan ikke konkurrere med 1 kw-prisen på vindenergi. Den kan heller ikke konkurrere med kw-priserne på el fra kulkraftværker. Men solcelleanlæg forventes fortsat at blive billigere, dermed bliver kw-prisen også billigere. Allerede i 2020 menes solcelle-el at kunne være konkurrencedygtig med kulkraftenergi, afhængig af udviklingen i omkostningerne til miljøtiltag og CO2- reduktion ved traditionel energiproduktion. I er der opstilles relativt få solcelleanlæg i 2013. Men der har været flere forespørgsler om opstilling af større solcelleanlæg i byen og på landbrugsarealer. Solcelleanlæg har en stor fordel i byen, idet den lettere lader sig indpasse end f.eks. vindmøller og varmeveksler. Flere større virksomheder og institutioner er interesseret i at få et godt CO2-regnskab ikke mindst i forbindelse med nybyggeri. Heri kan solcelleanlæg spille en vigtig rolle. 9

Den store interesse for solcelleanlæg gør det nødvendigt, at der fastlægges regler i kommuneplanen for opstilling af nye solcelleanlæg. Der er allerede i dag flere eksempler i Danmark på uheldige opstilling af solcelleanlæg i bevaringsværdige bymiljøer. De generelle rammebestemmelser for lokalplanlægning er derfor ændret med en bestemmelse om, at der ikke kan opstilles solcelleanlæg eller solfangeranlæg i bevaringsværdige bymiljøer og på bevaringsværdige bygninger samt på fredede bygninger. Solfangeranlæg Flere danske kommuner har etableret større solfangeranlæg i forbindelse med fjernvarmeværker. Disse anlæg tilsluttes direkte til distributionsnettet, fordi solfangerne ikke kan ramme landet op til de høje temperatur, der bruges i fjernvarmens hovedledninger. Fjernvarme Fyn har planer om at etablere et større solfangeranlæg med transformerstationen nord for motorvejen i sydøst. Anlægget er på 20.000 kvadratmeter og forventes at kunne producere 9.200 MWtimer. Der er igangsat en planlægning, som skal muliggøre etablering af anlægget. Nedenstående kort viser mulige placeringer for kommende solfangere anlæg. Der er endnu ikke igangsat en detaljeret planlægning for disse anlæg. For solfangeranlæg i byen gælder samme nye generelle rammebestemmelse som for solcelleanlæg se ovenfor. 10

Biogas i Kommune Som følge af en ændring af Planloven i 2011 (udmøntning af den politiske aftale om "Grøn Vækst" i 2009) skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg, jf. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 5; beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. Det primære hovedhensyn ved kommuneplanlægning af arealreservationer til fælles biogasanlæg er beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. Derudover skal kommuneplanlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg foretages med behørig hensyntagen til; - natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab, - kulturmiljøer og fortidsmindefredninger, - vej- og tilkørselsforhold, og - nabohensyn. Fælles biogasanlæg er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at "større fælles biogasanlæg" for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning eller derover pr. døgn. Dermed vedrører kravet om kommuneplanlægning ikke gårdbiogasanlæg, der er mindre anlæg typisk placeret i tilknytning til et større husdyrbrug, der ikke forudsætter transport af gylle/husdyrgødning på offentlige veje m.m. Sådanne gårdbiogasanlæg kan som udgangspunkt etableres uden kommuneplanlægning, forudsat at de kan godkendes efter miljølovgivningen. Større gårdbiogasanlæg kan dog kræve lokalplanlægning og tillæg til kommuneplanens rammer. I Kommune findes et eksisterende fælles biogasanlæg ved Fangel, som er under udvidelse. Fangel Bioenergi modtager husdyrgødning fra lokale landmænd og industriaffald fra hovedsageligt fynske fødevarevirksomheder. I biogasanlæggets reaktortanke omdannes gødning og affald til biogas og gødning, hvor en stor del af udgangsmaterialernes organiske kvælstofforbindelser er omdannet til ammonium. Biogassen omsættes i anlæggets egne gasmotorer til el og fjernvarmeproduktion til Fjernvarme Fyn. Desuden findes et gårdbiogasanlæg ved Davinde. På ovenstående baggrund har Kommune i samarbejde med nabokommuner og Statens Biogasrejsehold analyseret mulighederne for at placere yderligere fælles biogasanlæg i. I analysen er inddraget hensyn til bl.a. beskyttelseszoner, afstandskrav til beboelse (Miljøministeriets anbefalede afstand til samlet bebyggelse er min. 500 m), infrastruktur og logistik i forhold til eksisterende husdyrbrug, veje, gas- og varmetransmissionsledninger m.m., planlægningen for store husdyrbrug (se afsnit 9.7.1.1), samt nabokommunernes planlægning og interesser. Særligt koncentration af husdyrbrug, beliggenhed i forhold til områder til store husdyrbrug, og nærhed til det overordnede vejnet, har stor vægt i afvejningen af, hvor fælles biogasanlæg hensigtsmæssigt kan placeres. En analyse fra Statens Biogas-rejsehold for Fyn viser, at der i Kommune er meget begrænsede muligheder for at placere yderligere fælles biogasanlæg, primært som følge af afstand til støj- og lugtfølsomme arealanvendelser (eksisterende og planlagte forhold). Analysen viser tillige, at der desuden er meget begrænsede potentialer i form af uudnyttet husdyrgødning eller affald, når der tages hensyn til den planlagte udvidelse af Fangel Biogas samt eksisterende og planlagte biogasanlæg i nabokommunerne. Målet med udvidelse af det eksisterende fælles biogasanlæg ved Fangel er, at der derved vil ske en forøgelse af energiudnyttelsen af husdyrgødning i Kommune, således at kommunen bidrager til den nationale målsætning i "Grøn Vækst" (2009) og "Energi-aftalen" (2012) om, at 50 pct. af husdyrgødningen udnyttes til grøn energiproduktion i 2020. Efter udvidelsen vil Fangel Bioenergi kunne udnytte størstedelen af den gylle, der produceres i Kommune, og som i praksis vil være til rådighed for afgasning. Hertil kommer, at de fælles biogasanlæg, der planlægges for i nabokommunerne, også vil have deloplande for husdyrgødning inden for Kommunes grænser. 11

Kortet viser beliggenheden af eksisterende fælles biogasanlæg ved Fangel og gårdbiogasanlæg ved Davinde, samt mulig radius for transport af gylle/husdyrgødning på 20 km omkring eksisterende og planlagte fælles biogasanlæg i og nabokommuner. Retningslinjer En samlet planlægningsmæssig vurdering viser, at der hverken er behov eller optimale placeringsmuligheder for yderligere fælles biogasanlæg i Kommune. Derfor udformes der ikke retningslinjer for arealer til placering af fælles biogasanlæg i Kommune. Hvis Kommune modtager ansøgning om placering af fælles biogasanlæg, vil det blive vurderet, om projektet er i overensstemmelse med kommunens areal- og energiplanlægning og udviklingsinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive igangsat en nærmere behandling og vurdering af projektet, herunder Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM), hvor det vil blive vurderet, om det ansøgte fælles biogasanlæg kan etableres uden væsentlig risiko for naboer, landskab, natur og miljø. 12

Bilag 1 Vindmølleplanlægning Kortanalysen Statens krav Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 5 skal kommuneplanen indeholde udpegning og retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. De statslige mål for vindmølleplanlægningen er bl.a.: At Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. At fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. At Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. At Danmark i 2050 er uafhængigt af olie, gas og kul. Dette skal nås ved bl.a. at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler. Staten har opstillet en række krav til placering af vindmøller, som der skal tages højde for ved planlægningen: Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. BEK nr. 1518 af 14/12/06 om støj fra vindmøller. Vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen. LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 67a. Vindmøller må ikke placeres således, at de er i konflikt med de højdebegrænsninger, der fremgår af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser. LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 61, 63, 67 og 68. Af flysikkerhedsmæssige grunde høres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og nærmere 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner. LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 67, 67a og 68. Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Planlovens 5b stk. 1, nr. 1. Udpegningen til KP 2013 Statens Vindmøllesekretariat har lavet en liste om udpegninger/temaer/områder som de synes skal indgå i en kortanalyse forud for vindmølleplanlægningen. 13

Listen er tredelt : Røde områder, hvor der ikke kan placeres nye vindmøller (lovgivning) Orange områder, hvor der skal fortages en konkret vurdering af andre end kommunen og Gule områder, hvor den konkrete vurdering foretages af kommunen selv. Røde områder: Kirkebyggelinje Fredede områder Strandbeskyttelseslinje Fredskov Fortidsminder Internationale beskyttelsesområder (natura 2000) Områder planlagt til by -formål o Byzone o - Arealer, der skal tilbageføres til landzone o Byvækstområder o Byomdannelsesområder o Landsbyerne o Lossepladsen o Rensningsanlæg o Højstrup o Kolonihaveområderne o Støjfølsomme rekreative områder (lokalplanlagte i landzone Bellinge Kirke, Kolonihave Skt. Klemens, Hollufgård og Sanderumgård)) o Campingpladser o Golfbaner o Motorsportsbane Beldringe o Stige Ø Buffer på 4 x totalhøjden af vindmøllen omkring rammeområderne o B, BS, C, D, EB, EC, F, S (minus Højstrup), SU, IYB, K, L, LB, LF og MBF (der alle kan rumme boliger og/eller støjfølsom formål) o Støjfølsomme rekreative områder (lokalplanlagte i landzone Bellinge Kirke, Kolonihave Skt. Klemens, Hollufgård og Sanderumgård) o i nabokommunerne, der udlægger området til boligformål og landsby Lufthavnens indflyvningszoner 1 x totalhøjden af vindmøllen omkring overordnede veje og jernbanerne Regionale graveområder Følgende områder er ikke taget med i forhold til statens udspil (Ikke aktuelle for Kommune): Fredede områder forslag Klitfredning 14

Sommerhusområder Områder med bilag IV-arter (Der er ikke i kommune en områderegistrering) Orange områder: Radiokæder (200 m) Militære skydeanlæg (5 km) Overordnede veje (1-1,7 x totalhøjden) Gasledninger (2 x totalhøjden) El-transmissionsanlæg (Totalhøjde + sikkerhedszonen) Jernbane (1-1,7 x totalhøjden) Arealreservationer til infrastrukturanlæg Følgende områder er ikke taget med i forhold til statens udspil (Ikke aktuelle for Kommune): Regionale graveområder (flyttet til de røde områder) Militære flyvepladser (Findes ikke i Kommune) Nationalparker (Findes ikke i Kommune) Gule områder: Kystnærhedszonen (3 km) Kulturmiljø Fortidsmindebeskyttelseslinje (100 m) Særlige landskabelige beskyttelsesområder Værdifulde geologiske interesseområder Kirker og kirkeomgivelser (28 x totalhøjden samt udpegningen) Eksisterende (nye) vindmøller (28 x totalhøjden) Uudnyttede planlagte vindmølleområder (28 x totalhøjden) Søbeskyttelseslinje (150 m) Åbeskyttelseslinje (150 m) Skovbyggelinje (300 m) Beskyttede sten- og jorddiger Områder udpeget til ny natur Økologiske forbindelser 3 (naturbeskyttelses-) områder Lavbundsarealer Skovrejsningsområder Potentielle vådområder Følgende områder er ikke taget med i forhold til statens udspil (Ikke aktuelle for Kommune): Kommunale arealreservationer Buffer omkring uudnyttede arealer, der er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom anvendelse (Flyttet til røde områder) 15

Buffer omkring alle arealreservationer til støjfølsom arealanvendelse (Flyttet til røde områder) Større uforstyrrede landskaber (Findes ikke i Kommune) Værdifulde geologiske interesseområder (Indeholdt i udpegningen af geologiske beskyttelsesområder) Nationale geologiske interesseområder (Indeholdt i udpegningen af geologiske beskyttelsesområder) Nationale kystlandskaber (Findes ikke i Kommune) Udpegningen af den Grøn-Blå struktur er desuden medtaget som gult område i lighed med de øvrige arealudpegninger i kommuneplanen. Kommune har gennemgået de gule områder, og har følgende planlægningsmæssige begrundelser for, at de enkelte udpegninger skal Kystnærhedszonen (3 km) KP 2009 Lovgivning Vurdering af interessen i forhold til vindmølleplanlægningen Retningslinjer 9.4.6.a Kystlandskabet skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær beliggenhed. Inden for den 3 km bredde kystnærhedszone må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. 9.4.6.b Tilladelse efter planlovens 35 i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. 9.4.6.c I planlægningen for kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten prioriteres og forbedres. Kommunalbestyrelsen må kun planlægge for nye arealer til byzone og planlægge for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Planlovens 5b, stk. 1, nr. 1. Forbud De oplevelsesmæssige og rekreative interesser knyttet til fjordlandskabet vurderes, at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. I Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser er der givet en generel vurdering af de forskellige kystlandskabers robusthed i forhold til vindmøller: Fjord-, bælt- og sundkysterne Ved fjord-, bælt- og sundkysterne indrammes udsigten henover vandet af modstående kyster, hvad enten fjorden åbner sig ud mod havet, eller man står længere inde i fjorden. Disse landskaber rummer ofte en særlig 16

kvalitet, som risikerer at blive forstyrret ved opstilling af store vindmøller. Kulturmiljø Retningslinjer 10.2.3.1.a Indenfor de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer må der alene meddeles tilladelse til, og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. I det omfang udvidelse af eksisterende og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet kræver zonetilladelse eller planlægning, er dette byggeri også omfattet af retningslinjen. Der bør ikke opføres nye boliger, og der bør ikke ske huludfyldning, hvor der ikke tidligere har været boliger. Dog kan tidligere staldlænger indrettes til bolig eller lettere erhverv. Indenfor de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer skal omgivende marker og markstrukturer i den på kort 10.2.3 viste zone friholdes for bymæssig bebyggelse, med henblik på at fastholde samspillet mellem landsby og landskab. Dette gælder Kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne skal sikres. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 14 og LBEK nr. 933 af 24/09/09 af lov om naturbeskyttelse, 19. Som for de åbne kyster har opdelingen mellem de flade, jævne kyster i forhold til klintkysterne væsentlig betydning ved fjordkysterne. Ved opstilling af vindmøller vurderes interessen ikke at blive tilsidesat. 17

ikke nødvendige driftsbygninger til eksisterende gartneri og landbrugsbedrifter. 10.2.3.1.b Indenfor landsbyer med en velbevaret bykerne må der alene meddeles tilladelse til, og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne i de på kortet afgrænsede bykerner ikke tilsidesættes. 10.2.3.2.a For de udpegede kystkulturmiljøer gælder, at områder i landzone ikke skal inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg, og at de kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges særlig betydning. Inden for kanalområde må der, for de områder, der ligger i landzone, alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang, og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. For områder, der ligger i byzone, skal der ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Ved opstilling af vindmøller vurderes interessen ikke at blive tilsidesat. Forbud De kulturmiljømæssige interesser knyttet til udpegningen vurderes, at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. 18

10.4.2.a I de særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder kan der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt der er tale om aktiviteter af ganske ubetydelig omfang, og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes. Forbud De kulturhistoriske beskyttelsesinteresser knyttet til udpegningen vurderes, at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. Fortidsmindebeskyttelsesl inje (100 m) Naturbeskyttelseslove ns 18 Bygge- og beskyttelseslinjerne for søer, vandløb, skove, fortidsminder, kirker, sø og åer, skove og kirker er alle forbudsbestemmelser. Dispensationspraksis er restriktiv, navnlig for sø- og åbeskyttelseslinjen og for fortidsmindelinjen. For sø- og åbeskyttelseslinjens vedkommende vil omgivelsernes karakter, herunder en sø eller ådals åbne eller uberørte omgivelser, betyde en forholdsvis restriktiv praksis bl.a. for byggeri. For fortidsmindelinjen kan forbuddet kun i særlige tilfælde fraviges, da en væsentlig del af formålet med bestemmelsen er at bevare Forbud jf. praksis 19

Grøn-blå struktur Retningslinjer 9.2.1.a Inden for den Grøn-blå struktur skal beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Der må ikke ske bebyggelse eller etableres anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelsen af de sammenhængende landskaber og grønne bystrøg, for spredningsmulighederne for dyr- og planter eller for områdernes rekreative tilgængelighed. 9.2.1.b Hvor infrastrukturanlæg skal passere den Grøn-blå struktur skal barrierevirkningerne for naturen og den rekreative brug mindskes mest muligt - f.eks. i form af etablering af passager for mennesker, dyr og planter. fortidsminderne som fremtrædende elementer i landskabsbilledet. Vindmøller kan kun i helt særlige tilfælde forventes tilladt mindre end 100 m fra et fortidsminde. Kommuneplanlægnin gen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 15. Forbud De oplevelsesmæssige og rekreative interesser knyttet til den grøn-blå struktur vurderes, at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. Særlige landskabelige beskyttelsesområder Retningslinjer 9.4.3.a I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes og områderne skal friholdes for tekniske Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi. Planlovens 11a, stk. Forbud De landskabelige beskyttelsesinteresser knyttet til udpegningerne vurderes, at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. Se Landskabskarakteranalys en. 20

anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Tilstanden eller de karaktergivende træk må ikke ændres, hvis det forringer de eksisterende forhold, eller reducerer muligheden for at styrke landskabets karakter eller oplevelsesmuligheder. 9.4.3.b I områder med særlige landskabelige beskyttelsesinteresser må der kun planlægges for eller gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde udformes og indpasses under særlig hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksningsog bebyggelsesstrukturer. Ændringer kan dog ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 9.4.3.d I områder med landskabelige udviklingsmuligheder kan landskabets karakter ændres og forbedres under hensyntagen til områdets landskabskarakter og de 1, nr. 15 21

Særlige udsigter Generelle landskabelige beskyttelsesinteresser Bynære landskaber omkringliggende landskabers karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Retningslinjer 9.4.4.a I områder med særlige udsigter skal de mest værdifulde udsigtskiler og sigtelinjer så vidt muligt friholdes for arealanvendelse, tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og visuelle sammenhænge i landskabet. 9.4.3.c I områder med generelle landskabelige beskyttelsesinteresser skal landskabets karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksningsog bebyggelsesstrukturer. Retningslinje 9.2.2.a I de bynære landskaber skal beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Områderne skal som udgangspunkt friholdes for etablering af større tekniske anlæg og byudvikling og borgerne Der skal foretages en konkret vurdering i forhold de enkelte udsigter Der skal foretages en konkret vurdering af landskabsinteresserne, jf. landskabskarakteranalys ens anbefalinger til planlægningen også udenfor de særlige landskabelige beskyttelsesområder. Forbud De oplevelsesmæssige og rekreative interesser knyttet til de bynære landskaber vurderes at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. 22

skal sikres størst mulig adgang til de bynære landskaber og oplevelsesmuligheder. Værdifulde geologiske interesseområder Kirkeud- og indsigtskiler Kirker og kirkeomgivelser (28 x totalhøjden samt udpegningen) Retningslinje 9.4.1.a De geologiske interesseområder må ikke sløres eller ødelægges af gravning, terrænændringer eller skovbeplantning, og der kan alene ske bebyggelse eller etableres tekniske anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun når beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Retningslinjer 10.4.1.a Inden for udsigtskilerne kan der kun etableres bebyggelse og anlæg m.v., såfremt det ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne væsentligt. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer til sikring af overordnede geologiske bevaringsværdier. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 16. Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. Bemærkningerne til L571, 11a, stk. 1, nr. 16. Kulturhistoriske bevaringsinteresser, herunder kulturmiljøer og beskyttelsesområder for kirkerne skal sikres. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 14 og LBEK nr. 933 af 24/09/09 af lov om naturbeskyttelse, 19. Vindmøllecirkulæret 5, stk. 1 og planlovens 11a Forbud De geologiske interesser der er knyttet til udpegningerne vurderes at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. De kulturhistoriske interesser der er knyttet til udpegningerne vurderes at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. Der skal redegøres for den visuelle påvirkning. Eksisterende (nyere) vindmøller (28 x totalhøjden) Vindmøllecirkulæret 2, stk. 4 Den landskabelige påvirkning skal belyses. Uudnyttede planlagte vindmølleområder (28 x totalhøjden) Den landskabelige påvirkning skal belyses. Søbeskyttelseslinje (150 m) Naturbeskyttelseslove ns 16 Forbud jf. praksis 23

Åbeskyttelseslinje (150 m) Bygge- og beskyttelseslinjerne for søer, vandløb, skove, fortidsminder, kirker, sø og åer, skove og kirker er alle forbudsbestemmelser. Dispensationspraksis er restriktiv, navnlig for sø- og åbeskyttelseslinjen og for fortidsmindelinjen. For sø- og åbeskyttelseslinjens vedkommende vil omgivelsernes karakter, herunder en sø eller ådals åbne eller uberørte omgivelser, betyde en forholdsvis restriktiv praksis bl.a. for byggeri. For fortidsmindelinjen kan forbuddet kun i særlige tilfælde fraviges, da en væsentlig del af formålet med bestemmelsen er at bevare fortidsminderne som fremtrædende elementer i landskabsbilledet. Vindmøller kan kun i helt særlige tilfælde forventes tilladt mindre end 100 m fra et fortidsminde. Naturbeskyttelseslove ns 16 Bygge- og beskyttelseslinjerne for søer, vandløb, skove, fortidsminder, kirker, sø og åer, skove og kirker er alle forbudsbestemmelser. Forbud jf. praksis 24

Skovbyggelinje (300 m) Dispensationspraksis er restriktiv, navnlig for sø- og åbeskyttelseslinjen og for fortidsmindelinjen. For sø- og åbeskyttelseslinjens vedkommende vil omgivelsernes karakter, herunder en sø eller ådals åbne eller uberørte omgivelser, betyde en forholdsvis restriktiv praksis bl.a. for byggeri. For fortidsmindelinjen kan forbuddet kun i særlige tilfælde fraviges, da en væsentlig del af formålet med bestemmelsen er at bevare fortidsminderne som fremtrædende elementer i landskabsbilledet. Vindmøller kan kun i helt særlige tilfælde forventes tilladt mindre end 100 m fra et fortidsminde. Naturbeskyttelseslove ns 17 Bygge- og beskyttelseslinjerne for søer, vandløb, skove, fortidsminder, kirker, sø og åer, skove og kirker er alle forbudsbestemmelser. Dispensationspraksis er restriktiv, navnlig for sø- og åbeskyttelseslinjen og for fortidsmindelinjen. For sø- og åbeskyttelseslinjens Konkret vurdering 25

Beskyttede sten- og jorddiger vedkommende vil omgivelsernes karakter, herunder en sø eller ådals åbne eller uberørte omgivelser, betyde en forholdsvis restriktiv praksis bl.a. for byggeri. For fortidsmindelinjen kan forbuddet kun i særlige tilfælde fraviges, da en væsentlig del af formålet med bestemmelsen er at bevare fortidsminderne som fremtrædende elementer i landskabsbilledet. Vindmøller kan kun i helt særlige tilfælde forventes tilladt mindre end 100 m fra et fortidsminde. Museumslovens 29a Forbud Områder udpeget til ny natur Retningslinjer 9.6.1.a De eksisterende og potentielle naturområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Bebyggelse og anlæg kan ske i ganske ubetydeligt omfang, og kun hvis beskyttelses- og naturforbedringsinteresse rne ikke tilsidesættes og spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv ikke forringes. Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skal udpeges og indtegnes på kort. Planlovens 11, stk. 3 og Vejledning til kommuneplanlægning. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering af beskyttelsesinteresser ne med hensyn til beliggenheden af Konkret vurdering 26

økologiske forbindelser og beliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 13. Økologiske forbindelser Retningslinjer 9.6.1.b De økologiske forbindelser bør så vidt muligt friholdes for bebyggelse og anlæg, der forringer spredningsmulighederne for det vilde dyre- og planteliv. Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Bemærkninger til L571 og Landsplanredegørelse 2010. Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk, og de skal udpeges og indtegnes på kort. Planlovens 11, stk. 3 og Vejledning til kommuneplanlægning. Konkret vurdering Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelse og etablering af beskyttelsesinteresser ne med hensyn til beliggenheden af økologiske forbindelser og beliggenheden af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Planlovens 11a, stk. 27

3 (naturbeskyttelses-) områder 1, nr. 13. Der skal fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre. Bemærkninger til L571 og Landsplanredegørelse 2010. Naturbeskyttelseslove ns 3 De generelt beskyttede naturtyper søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, som beskyttes i medfør af 3 i naturbeskyttelseslove n, og findes mange steder i landskabet og med større eller mindre arealmæssig udbredelse. Samlet udgør de ca. 10 % af landets areal. Ved planlægning for vindmøller skal det påses, at der ikke planlægges for anlæg, der kan ændre tilstanden af de beskyttede områder, hverken i anlægsfasen eller under drift, jf. naturbeskyttelseslove ns 3. Vurderingen af vindmøllers påvirkning af beskyttede naturtyper bør ske med udgangspunkt i de Som udgangspunkt forbud. 28

beskyttelseskriterier, der gælder for det pågældende område i hvert konkret tilfælde. En stor del af de beskyttede naturtyper ligger i Natura 2000- områder eller rummer yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, hvor der som nævnt ovenfor gælder særlige regler for administration. Hvis det er nødvendigt at dispensere til ændringer i tilstanden i 3-områder, er det normalt en forudsætning, at der fastsættes vilkår om kompenserende foranstaltninger som erstatningspleje eller etablering af erstatningsbiotoper. Der skal foreligge helt særlige omstændigheder, før der kan gives tilladelse til foranstaltninger, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturområder. Lavbundsarealer Retningslinjer 9.6.2.a Inden for de udpegede lavbundsarealer skal der ved planlægning og tilladelser efter planlovens 35 tages særlige hensyn. Der bør kun planlægges eller meddeles tilladelse, hvis der ikke er andre alternativer. Der må ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning af Konkret vurdering 29

Eventuelle anlæg på lavbundsarealer bør udformes under hensyntagen til mulighederne for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af kommuneplanens rammedel kan dog realiseres. vådområder. Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af 15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministrati on for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Skovrejsningsområder Potentielle vådområder Retningslinjer 9.7.2.a De udpegede skovrejsningsområder ønskes tilplantet med skov. Retningslinjer 9.6.2.b Ved genskabelse af vådområder skal der foretages en samlet afvejning i forhold til andre hensyn, såsom hensyn til skove, eksisterende og planlagte anlæg og bebyggelse og arealer med væsentlige naturhistoriske og kulturhistoriske interesser i områderne. 9.6.2.c Inden for de udpegede potentielle vådområder kan der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse efter planlovens 35 til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder. Planlovens 11a, stk.1, nr. 11. Der må ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning af vådområder. Miljø- og Energiministeriets CIR nr. 132 af 15/07/98 om regionplanlægning og landzoneadministrati on for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Ønsket om at fremme og udbygge alternative energiformer som vindmøller vægtes højere end interesserne ved skovrejsningsområderne. I nogle tilfælde vil interesserne kunne kombineres. De naturmæssige interesser der er knyttet til udpegningerne vurderes at blive væsentligt påvirket af evt. vindmøller. Anlæg og andet, der kan fordyre vådområdeprojekter kan f.eks. medfører, at der ikke kan opnås EU-støtte til projektet. 30

Vindmølleområdet minimumstørrelse: De enkelte områders volumen gennemgås. Det er et mål, at der skal findes plads til vindmølleområder, der som minimum skal indeholde 2 møller med en max. totalhøjde på 125 m. De områder - hvor der ikke kan ligge en figur på 3 gange rotordiameter mellem møllerne i nord-syd retning (på tværs af den fremherskende vindretning) eller 5 gange rotordiameter mellem møllerne i øst-vest retning (på langs af den fremherskende vindretning) tages ud. Trepartsaftalen 31

Bilag 2 Skema: ejendomme i de 11 mulige vindmølleområder Lavbundsarealer Økologiske forbindelser Områder udpeget til ny natur Skovbyggelinje (300 m) Trepartsaftale om skovrejsning Generelle landskabelige beskyttelsesinteresser Særlige udsigter Uudnyttede planlagte vindmølleområder (28 x totalhøjden) Hvor mange Hvor langt væk Hvor Eksisterende (nyere) vindmøller (28 x totalhøjden) Antal Kirker og kirkeomgivelser (28 x totalhøjden samt udpegningen) Arealreservationer til infrastrukturanlæg Jernbane (1-1,7 x totalhøjden) El-transmissionsanlæg (Totalhøjde + sikkerhedszonen) Gasledninger (2 x totalhøjden) Overordnede veje (1-1,7 x totalhøjden Militære skydeanlæg (5 km) Radiokæder (200m) Byzone indenfor 1000 m Antal beboere indenfor 1000 m ( Kommune) Antal boliger indenfor 1000 m ( Kommune) Stuehus grundværdi Stuehusværdi Grundværdi Ejendomsværdi Benyttelse Ejendomnummer Antal boliger indenfor 500 m Antal beboere indenfor 500 m ( Kommune) Område Antal møller Aasum 2 nord 2 1 24 57 X X 3 X 332.366 Landbrug 6.650.000 1.953.300 1.131.600 15.600 Sanderumgård syd 2 8 2 111 304 X 2 X 334.350 Landbrug 7.250.000 1.571.800 2.723.300 15.800 334.369 Beboelsesejendom 900.000 140.300 4.B30 4.F30 4.F102 4.F103 Fraugde 4.S30 4 vest 6 2 228 633 273.491 Beboelsesejendom 990.000 80.100 4.EB30 X X 5 X 446.957 Beboelsesejendom 1.050.000 59.900 Torupkohave 2 1 1 129.994 Beboelsesejendom 910.000 173.700 61 167 X 3 X Allerup 2 mark 7 2 208 1128 5.B205.B235.B245.F255.S205.S26X 2 X 374.662 Beboelsesejendom 1.550.000 171.300 374.670 Beboelsesejendom 1.100.000 84.200 Højby 2 mark-øst 1 3 25 69 X X 2 X 231.810 Frugtplantage 3.400.000 475.300 852.200 13.400 388.795 Beboelsesejendom 1.750.000 343.700 aborg-midtfynkommune 21.477 Beboelsesejendom 770.000 180.300 Volderslev vest 4 5 2 47 139 (X) X X X 5 X 90.893 Beboelsesejendom 1.650.000 267.400 90.907 Beboelsesejendom 1.450.000 282.100 Fangel 2 hede 0 0 9 16 X 1 X 5.B60 Fangel 2 vest 5 3 122 5.LB60 341 5.F103 X 2 X 381.480 Landbrug 7.800.000 1.979.000 1.573.600 15.800 381.499 Beboelsesejendom 1.250.000 160.200 381.502 Landbrug 5.600.000 1.539.500 1.408.600 15.800 Brændekilde 2 sydvest 1 2 103 299 X 1 X 270.549 Beboelsesejendom 960.000 355.600 Assens Kommun 13.178 Beboelsesejendom 1.250.000 501.500 Holmstrupvest 2 6 2 120 317 X X X 2 X Beboelsesog forretningsejendom 439.772 2.150.000 179.600 901.900 439.780 Beboelsesejendom 1.050.000 185.500 Kerteminde Kommune ca. 2700 m 4? X X Kommune ca. 400 1? X Kommune ca.1300 3 Kommune ca. 100 m 3? X X X Kommune ca. 1100 m 1 Kommune ca. 1700 m 2 Kommune ca. 100 m 2? X Kommune ca. 2000 m 2 Kommune ca. 2300 m 3 Kommune ca. 3300 m 1 Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 2800 m 1? X (X) Kommune ca. 1000 m 2 Kommune ca. 1500 m 2 Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 1300 m 1? X Kommune ca. 1000 m 2 Kommune ca. 3100 m 2 Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 2800 m 1? X (X) Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 3200 m 1 Kommune ca. 0 m 2 Kommune ca. 500 m 2 Kommune ca. 500 m 1 Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 1500 m 2 X X X Faaborg- Midtfyn Kommune ca. 2100 m 1 Kommune ca. 1200 m 1 Kommune ca. 3000 m 1 X X Assens Kommune ca. 300 m 2 X X (X) Assens Kommune ca. 600 m 2 Assens Kommune ca. 3100 m 1 Kommune ca. 1800 m 3 Assens Kommune ca. 2400 m 2 X X X (X) Assens Kommune ca. 2800 m 2 Kommune ca. 0 m 3 32