Udbud af ejendom - Purhusvej 16, 8600 Silkeborg - Mindstepris: 1.500.000 kr. - Grundareal: 38.298 m 2 - Bygget: 1910 - Tilbudsfrist: 17.10.2016 kl. 12.00
Vilkår for afgivelse af tilbud Ejendommen udbydes til salg i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt de salgsbetingelser, der er fastsat af Silkeborg Byråd. Købstilbud på ejendommen skal afgives på dansk på den særlige tilbudsblanket som er længere omme i dette udbudsprospekt og med beløbsangivelsen i danske kroner (DKK). Tilbudsblanketten skal sendes i en lukket kuvert/emballage som mærkes Fortroligt og udbud af Purhusvej 16, 8600 Silkeborg til: Silkeborg Kommune Ejendomme Østergade 1 8600 Silkeborg Att.: Heidi Andersen Tilbuddet skal være Silkeborg Kommune i hænde senest Mandag den 17. oktober 2016 kl. 12.00 Kun tilbud der afgives på den særlige tilbudsblanket, vil blive taget i betragtning. Det påhviler tilbudsgiver at sikre sig, at tilbuddet er kommet rettidigt frem til Silkeborg Kommune. Hvis der ønskes kvittering for modtagelsen kan dette ske ved, at tilbudsgiver skriver sin e-mailadresse på kuverten/emballagen. Indkomne tilbud er i henhold til Udbudsbekendtgørelsens 4 fortrolige indtil salg har fundet sted. Salg har fundet sted når både køber og sælger har underskrevet købsaftalen. Kun tilbud som er lig med eller over mindsteprisen, vil komme i betragtning. Betingede tilbud, variable tilbud samt tilbud med forbehold accepteres ikke og vil ikke blive taget i betragtning. Silkeborg Kommune forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne tilbud. Der er ikke adgang til at overvære åbning af tilbud. Det påhviler den bydende selv at kontrollere, at det samlede udbudsmateriale er modtaget i henhold til nærværende udbudsprospekt og evt. efterfølgende offentliggørelser af besvarelse af spørgsmål og udsendelsesbreve med evt. korrektioner af udbudsgrundlaget. 2 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Beskrivelse af ejendommen Landejendommen har et grundareal på godt 3,8 ha., som er let kuperet og en del af grunden er med skovbevoksning. Landejendommen ligger med kort afstand til Sejs/Svejbæk hvor du finder gode indkøbsmuligheder, skole, idrætsmuligheder, multihus og mulighed for at stige på toget til Aarhus. Fra ejendommen er der ligeledes kort afstand til motorvejen mellem Herning - Aarhus. Boligen er opført i 1910 og har et samlet boligareal på 268 m 2, heraf er 91 m 2 indbygget udhus. Landejendommen er i dag udlejet og ejendommen sælges med lejer i. Der medfølger intet inventar og udhusbygninger i form af overdækning på mark og staldanlæg medfølger ikke i handlen. Køber opfordres til at besigtige ejendommen. Landejendommen overtages som den er og forefindes, med samme rettigheder, byrder og forpligtelser, som kommunen og tidligere ejere har besiddet ejendommen. 3 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Salgsvilkår Ejendommen matr. nr. 60o Linaa By, Linaa beliggende Purhusvej 16, 8600 Silkeborg overdrages på følgende vilkår: Ejendommen Ejendommen er ifølge tingbogen registreret som landbrugsejendom og pålagt landbrugspligt. Køber er orienteret om, at Køber skal opfylde de særlige erhvervelsesbetingelser i medfør af landbrugslovgivningens regler. Ejendommen er under udstykning. Ejendommen sælges, som den er og forefindes og som beset af Køber med de på grunden værende bygninger med mur-, grund- og nagelfast tilbehør, herunder varmeanlæg, fyr, alle slags ledninger og installationer, som tilhører Sælger, hegn, træer, buske og anden beplantning samt alt Ejendommens øvrige rette tilliggende og tilhørende. Se ansvarsfraskrivelse. Udhusbygninger i form af overdækning på mark og staldanlæg medfølger ikke i handlen, da de tilhører lejer. Alle installationer hvortil Sælger har ejendomsretten, overdrages til Køber i den stand, hvori de er og forefindes, og som af denne besigtiget og uden ansvar for Sælger. Eventuelle hvidevarer medfølger uden garanti for funktionsdygtigheden. Der medfølger ingen hvidevarer i handlen. Køber har fået udleveret BBR-ejermeddelelse. Oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen er ikke korrekte, idet boligen er indrettet til 3 boliger til beboelse med køkken og bad. Udhusbygninger i form af overdækning på mark og staldanlæg er ikke registreret på BBR. Sælger indestår ikke for rigtigheden af oplysningerne i BBR-ejermeddelelsen, og Køber henvises til den aftalte ansvarsfraskrivelse. Køber er opfordret til at opmåle arealer vedrørende bygninger og tilrette BBR-ejermeddelelse i overensstemmelse hermed. Køber overtager Ejendommen fri for besætning, afgrøder, driftsinventar og maskiner. Køber er bekendt med Ejendommens stand. Ejendommen afleveres ryddeliggjort. Ejendommen forsynes med vand fra Silkeborg Forsyning og vandafledning sker via mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Eventuelle senere krav fra kommunen som myndighed om tilslutning til offentlig kloakering er Sælger uvedkommende. Overtagelse og forsikring Overtagelsesdagen fastsættes til 1. december 2016 (herefter benævnt Overtagelsesdagen ). Hvis ejendommens bygninger er fuld- og nyværdiforsikrede mod brandskade, overgår risikoen herfor dog allerede til køber ved købsaftalens underskrift. Køber er da berettiget til erstatningen fra brandforsikringen efter de herom gældende regler og er forpligtet til at opfylde den indgåede handel. Sælger vedligeholder ejendommen forsvarligt i enhver henseende indtil dispositionsdagen. Sælger oplyser, at Sælger er forsikret ved Protector police nr. 319101-1.1. Køber foranlediger selv ny-tegning med ikrafttræden pr. Overtagelsesdagen, og fremtidige forsikringsforhold er Sælger uvedkommende. 4 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Købesummen Købesummen udgør kontant kr. 1.500.000 kr., Skriver kroner en-fem-nul-nul-nul-nul-nul 00/100 Købesummen indbetales til Silkeborg Kommune, til kontant betaling med forfaldsdato senest på overtagelsesdagen. Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales rettidigt. Ved forsinket betaling af købesummen, påløber der renter af købesummen jf. rentelovens almindelige bestemmelser. Ejendommen er ikke selvstændigt vurderet, men parterne erklærer at Ejendommens værdi vurderes at svare til den aftalte købesum for Ejendommen. Enhver form for transport over rettigheder m.v. i forbindelse med grundkøbet kan ikke noteres, før endeligt skøde er udstedt Der er ikke tilknyttet nogen betalingsrettigheder til Ejendommen. Refusion Med Overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiger berigtigende rådgiver sædvanlig refusionsopgørelse over Ejendommenes indtægter og udgifter. Sælger foranlediger forbrugsmålere aflæst pr. Overtagelsesdagen og meddeler ejerskiftet til forsyningsselskaberne. Det registrerede forbrug afregnes direkte mellem Sælger og forsyningsselskaberne. Køber tilmelder sig som ny forbruger hos forsyningsselskaberne. Køber indtræder fra Overtagelsesdagen i Sælgers rettigheder og forpligtelser overfor Ejendommens forsyningsselskaber. Byrder og servitutter Der henvises til stamejendommens blad i tingbogen. Køber er oplyst om, at der jf. ejendomsdatarapporten på Ejendommen er noteret beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb på Ejendommen. Køber er oplyst om, at der jf. ejendomsdatarapporten på Ejendommen er beskyttede steneller jorddiger. Køber er oplyst om, at Ejendommen jf. ejendomsdatarapporten er beliggende indenfor en skovbyggelinje. Køber er bekendt med, at en del af ejendommens jorder er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (søer, moser, vådenge m.v.). Køber er bekendt med beliggenheden af de omfattede arealer, jf. vedlagte naturbeskyttelseskort. Køber er oplyst om, at der på Ejendommen er fredskov f.s.v.a. matr. nr. 60o. jf. skovlovens bestemmelser i kraft af at arealet er kommunalt ejet. Køber er oplyst om, at der på Ejendommen jf. webkortet er et utinglyst vejudlæg på Ejendommen. Sælger er ikke bekendt med om der forefindes drænledninger på matriklen. Sælger har ikke drænkort. 5 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Lejeforhold Ejendommen overdrages med lejere i. Køber indtræder i samme rettigheder og forpligtelser i henhold til den indgåede lejekontrakt som Sælger. Sælgers oplysninger Sælger oplyser: at Ejendommen med bygninger og deri værende installationer Sælger bekendt er lovligt opført, indrettet og benyttet, at der Sælger bekendt ikke inden for de seneste ti år - dog højst i Sælgers ejertid er konstateret eller afhjulpet skader forårsaget af svampeangreb, at der Sælger bekendt ikke verserer sager eller består uopfyldte krav fra det offentlige eller private vedrørende Ejendommen, at Sælger ikke har begæret Ejendommen omvurderet eller indgivet klage over den fastsatte vurdering, at der Sælger bekendt ikke påhviler Ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser udover hvad der fremgår af nærværende købsaftale, at al forfalden gæld inden eller på overtagelsen vedrørende anlægsarbejder og tilslutninger til vej, fortov, fællesanlæg, fællesantenne, el, gas, vand, kloak, rensnings- og ledningsanlæg Sælger bekendt vil være betalt i forbindelse med handlens afslutning, at der Sælger bekendt ikke på tidspunktet for underskrift på nærværende Købsaftale er udført arbejde, afsagt kendelser eller truffet beslutninger af offentlige myndigheder, for hvilke udgifterne senere vil blive pålagt Ejendommen, at Sælger ikke er vidende om forurening på Ejendommen, at Sælger ikke er bekendt med at der forekommer flyvehavre på Ejendommen. Ansvarsfraskrivelse Køber er bekendt med, at Sælger har erhvervet Ejendommen med henblik på eventuel udvikling til erhvervsområde. Sælger har derfor ikke beboet Ejendommen eller kendskab til Ejendommen, hvorfor Ejendommen overdrages uden ansvar af nogen art for Sælger for faktiske og retlige mangler af enhver art, herunder jordbundsforhold, forurening og miljøforhold, med undtagelse af ansvar for vanhjemmel. Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Sælger, herunder kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, ophævelse eller erstatning. Køber er bekendt med, at nærværende ansvarsfraskrivelse omfatter eventuelle olietanke på Ejendommen, herunder lovligheden heraf. Køber er af Sælger opfordret til at gennemgå Ejendommen, herunder bygningerne, grundigt, evt. med håndværker. Køber erklærer, at have gennemgået Ejendommen, herunder dokumenter vedrørende Ejendommen. Parterne er enige om, at der ved fastsættelse af købesummen, er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelsesklausul. 6 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Momsreguleringsforpligtelse Ejendommen er ikke momsregistreret. Køber overtager ingen momsreguleringsforpligtelse vedrørende Ejendommen. Myndighedskrav Silkeborg Kommune påtager sig intet ansvar for krav fra offentlige myndigheder, som måtte have betydning for anvendelsen af grunden og købers realisering af et påtænkt byggeri. Køber har intet krav på at få dækket tab eller udgifter som følge af forsinkelse af byggeri, driftstab, eller andre lignende tab eller udgifter som følge af krav fra offentlige myndigheder. Indgåelse af denne købsaftale afskærer ikke Silkeborg Kommune fra efterfølgende at stille krav overfor køber, hvis der stilles krav på baggrund af den lovgivning, som kommunen som offentlig myndighed skal påse bliver overholdt. Landbrugsloven Køber erklærer sig bekendt med landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, herunder, at Køber skal afgive særskilt erklæring herom. Det er alene Købers ansvar og risiko at opfylde landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser eller opnå dispensation herfor. Hvis erhvervelsen kræver NaturErhvervstyrelsens tilladelse, da er Køber pligtig til straks at indsende ansøgning således, at skødet kan indføres i tingbogen. Køber sørger for fremskaffelse af erklæring til brug for tinglysning af skødet hurtigst muligt og senest pr. Overtagelsesdagen. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. Handlen er ikke omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., kapitel 1, idet Ejendommen er pålagt landbrugspligt, hvorfor parterne er gjort bekendt med, at der derfor gælder dansk rets almindelige regler om Købers eventuelle krav mod Sælger på grund af Ejendommens tilstand, herunder den sædvanlige 10-årige forældelsesregel vedrørende sådanne forhold. Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om fortrydelsesret, jf. kapitel 2 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., idet Ejendommen er pålagt landbrugspligt. Energimærke Ejendommen er, for så vidt angår stuehuset, omfattet af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Køber modtager energimærke i forbindelse med nærværende Købsaftale. Erklæring under henvisning til lov om sommerhuse Under henvisning til lov om sommerhuse og campering m.v. erklærer Køber herved, at Ejendommen skal anvendes i erhvervsøjemed, nemlig til privat bolig/udlejningsejendom, hvilket ikke er omfattet af lovbekendtgørelsen. Betingelser Salget er betinget af - Silkeborg Byråds godkendelse - Købesummens betaling. - Udstykningens godkendelse ved Geodatastyrelsen. 7 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Berigtigelse og omkostninger Omkostninger forbundet med handlen, herunder udgifter til skøde og tinglysning betales af Køber, som berigtiger handlen. Det er aftalt at den der skal udstede skøde, er pligtig til at have skøde klar til Købers og Sælgers signering seneste 14 dage efter overtagelsesdagen. Hver part betaler egne omkostninger til rådgivere. 8 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
BBR-oplysninger Adresse: Purhusvej 16, 8600 Silkeborg Matr. nr.: 60o Linå By, Linå Ejendommen er beliggende i landzone. Anvendelse: Stuehus til landbrugsejendom Opført: 1910 Bebygget areal: 268 m² Samlet boligareal: 268 m² udhus 91 m² Vand: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Kloak: Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Der er ikke foretaget opmåling af bygningerne i forbindelse med udbuddet, hvorfor sælger ikke indestår for rigtigheden af de angivne bygningsarealer. Offentlig vurdering Jf. seneste offentlige ejendomsvurdering for 2015 er den samlede ejendom vurderet således: Purhusvej 16, 8600 Silkeborg Ejendomsværdi 2.000.000 kr. Grundværdi 387.200 kr. Stuehusværdi 1.317.500 kr. Stuehusgrundværdi 6.100 kr. Grundværdi, fritaget 387.200 kr. efter 7 Omregnet grundværdi 2011 430.500 kr. Ejendommen er under udstykning og er derfor ikke særskilt vurderet. Planforhold Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplan. Servitutter Ingen servitutter 9 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Købstilbud Purhusvej 16, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune Ejendomme Østergade 1, 2. sal 8600 Silkeborg Undertegnede Navn(e): Cpr.nr./Cvr.nr.: Adresse: Tlf.nr.: Mail: der har modtaget og er bekendt med udbudsmaterialet samt de vilkår der stilles i dette materiale, tilbyder herved at købe ejendommen Purhusvej 16, 8600 Silkeborg, matr. nr. 60oLinå By, Linå, på de af Silkeborg Kommune fastsatte vilkår og til nedenstående kontante købspris. Mindstepris 1.500.000 kr. For en pris af kr.: Skriver kroner: Jeg accepterer endvidere - at salget af ejendommen sker efter reglerne om offentligt udbud, hvorfor tilbuddet først kan accepteres når det har været forelagt og godkendt af Silkeborg Byråd. - at Silkeborg Byråd forbeholder sig ret til at forkaste samtlige indkomne tilbud. Dato: Underskrift tilbudsgiver: Dato: Accept fra sælger: 10 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Besigtigelse Hvis du ønsker at besigtige ejendommen skal du henvende dig til: Heidi Andersen på tlf. nr. 24 900 790 eller e-mail: han@silkeborg.dk Bilag 1. Tingbog på stamejendom 2. Ejendomsdatarapport 3. Ejendomsvurdering 4. Ejendomsskattebillet 2016 5. BBR 6. Forureningsattest 7. Kort over vejforsyning 8. Tømningsattest 9. Webkort med naturbeskyttelse 10. Lejekontrakt 11. Besigtigelsesrapport 12. Energimærke 11 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg
Luftfoto 12 EJD-2016-01924 Purhusvej 16, 8600 Silkeborg