10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der er en behandlingsplan til hvert enkelt behandlingsforløb. Behandlingsplanen er en gensidig aftale mellem fysioterapeut og patient. Behandlingsplanen beskriver, hvilke problemstillinger, der arbejdes med, og behandlingsplanen fastlægger mål, indhold og tidsplan for behandlingen. Kliniske retningslinjer er diagnosespecifikke anbefalinger, som støtter fysioterapeuten i at vælge de bedst egnede og mest effektive behandlingsmetoder til den enkelte patient. Kliniske retningslinjer er udarbejdet på baggrund af en systematisk gennemgang af aktuelle forskningsresultater og viden og erfaring på det pågældende område. Kliniske retningslinjer sikrer, at den iværksatte behandling er begrundet i nyeste viden. Kliniske retningslinjer skal være let tilgængelige og udarbejdet sådan, at de let kan implementeres i klinisk praksis. Behandlingsplanen er et vigtigt redskab til koordinering og afstemning af forventninger og konkrete aftaler mellem patient og fysioterapeut, mellem fysioterapeut og tværfaglige samarbejdspartnere, ligesom behandlingsplanen er et vigtigt redskab til dokumentation af behandlingsforløb og behandlingsresultater.
Fysioterapi som et element i rehabilitering Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der alle steder i sundhedsvæsenet er formaliserede samarbejdsstrukturer, der sikrer, at fysioterapeutiske indsatser bliver koordineret med den øvrige rehabiliteringsindsats. Test og måleredskaber Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten bruger test og måleredskaber i alle behandlingsforløb. Test og måleredskaber er videnskabeligt udarbejdede og validerede redskaber, som anvendes til systematisk vurdering af en patients funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Test og måleredskaber kan anvendes til diagnostiske og prognostiske formål og til vurdering af effekt/ændring i tilstand over tid. Rehabilitering sigter på at give patienter med nedsat funktionsevne mulighed for at opnå den bedst mulige funktionsevne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt og mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Forudsætningen for god rehabilitering er, at de forskellige indsatser, herunder fysioterapi, er koordinerede og sammenhængende. Genoptræningsplan, behandlingsplan og eventuelt rehabiliteringsplan er vigtige redskaber i forhold til koordinering og samarbejde mellem relevante fagområder, forvaltninger og sektorer. Test og måleredskaber understøtter systematisk tilrettelæggelse og evaluering af et behandlingsforløb. På baggrund af systematisk brug af test og måleredskaber er det desuden muligt på tværs af forløb at opsamle data og få viden om ændringer i patientens funktionsevne i løbet af behandlingsforløbet.
Specialisering Danske Fysioterapeuter anbefaler, at der sker en specialisering i fysioterapi, som understøtter udvikling af faglig ekspertise. Der arbejdes i specialeplanlægning i sundhedsvæsenet ud fra et princip om sammenhæng mellem volumen og kvalitet at kvaliteten er ligefrem proportional med det antal patienter med samme problemstilling, som den sundhedsprofessionelle møder i sin kliniske praksis. Fysioterapiydelser bør derfor organiseres sådan, at det er muligt for fysioterapeuter at behandle et tilstrækkeligt antal patienter med samme problemstilling og dermed at oparbejde en ekspertise i forhold til den pågældende patientgruppe. For at understøtte ovennævnte fokus på specialisering kan det for eksempel i relation til mindre patientgrupper eller mindre organisatoriske enheder være nødvendigt at samarbejde på tværs af organisatoriske enheder (for eksempel mellem to eller flere kommuner eller mellem to eller flere klinikker), således at den relevante patientvolumen sikres. Fysiske rammer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapi udbydes i fysiske rammer, som er egnede i forhold til målgruppens behov for tilgængelighed og behandlingsfaciliteter. Anbefalingen om fokus på sammenhængen mellem volumen og kvalitet gælder også de fysiske rammer. Forskellige patientgrupper har behov for forskellige faciliteter, og det skal derfor sikres, at den pågældende fysioterapi råder over de faciliteter og behandlingsredskaber, som gør det muligt at tilbyde patienten den optimale behandling. Det kan for eksempel dreje sig om særlige træningsredskaber, som kan benyttes af personer i kørestol.
Kompetenceudvikling Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten efteruddanner sig specifikt i forhold til de patientgrupper, som fysioterapeuten oftest har i behandlings-/ træningsforløb. Kompetenceudvikling skal sikre, at fysioterapeuter har de nødvendige kompetencer og den nyeste viden i forhold til de opgaver, som skal varetages. Den enkelte fysioterapeut udvikler sine kompetencer gennem uddannelse og kurser kombineret med at være tilknyttet relevante faglige miljøer, netværk, ved at have mulighed for faglig sparring, indgå i jobrotation m.v. Kompetenceudvikling er en forpligtelse for såvel arbejdspladsen som den enkelte fysioterapeut. Kompetenceudvikling bør indgå som en integreret del af arbejdspladsens strategiske planlægning uanset om det er en stor eller lille arbejdsplads. Arbejdsgiver er forpligtet til at støtte kompetenceudvikling, men fysioterapeuter har også et eget ansvar for en målrettet kompetenceudvikling. Videndeling Danske Fysioterapeuter anbefaler, at hver enkelt arbejdsplads etablerer strukturer for videndeling, som understøtter kvalitetsudvikling. Forudsætningen for at sikre et tæt samarbejde, skabe sammenhæng og koordinering af indsatsen er, at der videndeles. På den enkelte arbejdsplads bør der etableres strukturer for videndeling mellem fysioterapeuter og andre fagprofessionelle. Her vil det være relevant at tænke i videndeling blandt fysioterapeuter og fagprofessionelle med samme speciale på tværs af sektorgrænser. Det kan for eksempel ske i form af faste aftaler om auditering på udvalgte patientgrupper eventuelt på baggrund af data fra lokale eller nationale kvalitetsdatabaser.
Adgang til information Danske Fysioterapeuter anbefaler, at borgere og patienter har adgang til information om den enkelte fysioterapeuts specialer, kompetencer og faciliteter. Forskning Danske Fysioterapeuter anbefaler, at relevante forskningsinstitutioner sætter forskning i gang, som dokumenterer effekt af behandlingsmetoder med relevans for fysioterapi. Borgere og patienter skal have mulighed for at opsøge fysioterapeuter med særlig viden og kompetencer, og praktiserende læger og andre professionelle bør have adgang til disse oplysninger. Derfor er det vigtigt, at der er let adgang til relevant information. Der kan med fordel udformes en standard for, hvilke oplysninger, som skal være tilgængelige fra udbydere af fysioterapi enten på deres egne hjemmesider eller på en fælles national portal, som i endnu højere grad kan bidrage til overblik og gennemsigtighed. Fysioterapirelevant forskning er i vækst i Danmark og internationalt. Men der er stadig væsentlige områder af fysioterapien, som mangler forskningsmæssig opmærksomhed. Der er derfor behov for at tilvejebringe en national strategi for, hvordan forskning i emner med relevans for fysioterapi skal tilrettelægges og tilvejebringes, således at området fortløbende tilføjes ny viden, som kan bidrage til sikker kvalitetsudvikling. Fysioterapeutiske arbejdspladser bør være opsøgende og engagere sig i forskning og kvalitetsudvikling.