STATUS 2005 Restaurering af fortidsminder fra historisk tid

Relaterede dokumenter
Tilstandsvurdering TRØJBORG

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen og Magasinbygningen. Mellem Magasinbygningen og Blommetårnet. Søndre fæstningsmur foran staldene

Inderside. Østre fæstningsmur foran Smørkælderen. Østre fæstningsmur foran Magasinbygningen

Tilstandsvurdering KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.

Tilstandsvurdering KALUNDBORG SLOT

Tilstandsvurdering HAMMERSHUS

SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI

Tilstandsvurdering KALØ

Tilstandsvurdering HAMMERSHUS

Tilstandsvurdering SKOVGÅRD

Tilstandsvurdering. Lilleborg

Tilstandsvurdering MARIBO BIRGITTINER- KLOSTER HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.

Tilstandsvurdering JARMERS TÅRN HISTORIE

Tilstandsvurdering RUINERNE UNDER CHRISTIANSBORG. ADMINISTRATION Christiansborg forvaltning og Slots- og Ejendomsstyrelsen. ADGANGSFORHOLD PLEJE

Tilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET

Tilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE

Tilstandsvurdering GL. BARRITSKOV

Tilstandsvurdering RAVNSBORG

Ruinerne under Slotspladsen

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering HAGENSKOV VOLDSTED HISTORIE ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA/JFR

Tilstandsvurdering RUINERNE UNDER CHRISTIANSBORG HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.

Tilstandsvurdering GURRE SLOTSRUIN HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg. Vejskiltning.

Tilstandsvurdering RAVNSBORG

Tilstandsvurdering ANTVORSKOV KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering SØBORG SLOTSRUIN

Tilstandsvurdering GL. BARRITSKOV

Tilstandsvurdering VORDINGBORG SLOTSRUIN HISTORIE

Tilstandsvurdering SØBORG SLOTSRUIN

Tilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD)

Tilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.

Tilstandsvurdering DRONNINGHOLM HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg. Vejskiltning.

Tilstandsvurdering STAKSEVOLD HISTORIE. ADMINISTRATION Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet. ADGANGSFORHOLD JTJ

Tilstandsvurdering SØBORG SLOTSRUIN

Tilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD)

Tilstandsvurdering ANTVORSKOV KLOSTER

Tilstandsvurdering SKT. LAURENTII

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

NYHEDSBREV NR ÅRGANG 3


Tilstandsvurdering VORDINGBORG SLOTSRUIN HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION. ADGANGSFORHOLD Besøg CHA.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Tilstandsvurdering. Højerup kirke HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD KBV/CHA. Besøg.

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Tilstandsvurdering KNUTHENBORG SLOTSRUIN HISTORIE

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

ANDUVNINGSFYR

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Mariagers middelalderlige sognekirke

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets vestre del sep

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets langmure aug

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Nyborg Slot

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

SANKT CLARA KLOSTRETS KÆLDER ODENSE KOMMUNE

Kalø Slotsruin. Hovedtårnet og Porttårnet. Istandsættelsesrapport 2006

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

ENGELSBORG. Et befæstet orlogsværft på Slotø i Nakskov Fjord. Istandsættelsesrapport

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.

Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. Jættestuen Nissehøj ved Vellerup.

RUINER. bevaring af forfald. Midtvejsstatus for Ruinkampagnen

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

Kong Valdemars Jagtslot

MESINGE KIRKELADE KERTEMINDE KOMMUNE

Transkript:

FORSKNINGS- & FORMIDLINGSAFDELINGEN DANMARKS MIDDELALDER OG RENÆSSANCE STATUS 2005 Restaurering af fortidsminder fra historisk tid En kort oversigt over istandsættelsesarbejder udført i 2005. Der er udført arbejder på 14 monumenter. Budgettet har i alt været 5 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. er anvendt til restaurering af monumenter i forbindelse med en særlig indsats for restaurering af fortidsminder. Da det ikke har været muligt at igangsætte de planlagte arbejder på Kalø og Hammershus i 2005 kan godt 1 mio. kr. overføres til 2006. I kontoret er opgaverne blevet styret af arkitekt Jørgen Frandsen (JFR), og arkitekt Kjeld Borch Vesth (KBV). Arkitekt Sidse Marie Brandt (SMB) blev i sept. projektansat til udgangen af 2006. Til udførelsen af de enkelte opgaver har der ud over Istandsættelsesenheden på Bornholms Statsskovdistrikt (bygningskonstruktør Kim Pedersen, mekaniker Kjeld Pedersen og skovarbejder Lars Larsen) været bistand fra 4 arkitektfirmaer, 1 ingeniør, 9 murermestre, 2 tømrerfirmaer og 3 entreprenører. I alt har mere end 45 personer eksternt medvirket til istandsættelse af fortidsminderne i årets løb.

Engelsborg: Engelsborg orlogsværft er et af de meget få middelalderlige værfter, der er helt eller delvist bevaret til i dag. Sammen med den helt specielle bygningsstruktur gør dette anlægget enestående i Nordeuropa. I Sydeuropa kendes middelalderlige værfter i Barcelona og Venedig. Placeringen på Slotø i Nakskov Fjord langt fra større fysiske påvirkninger har bevirket, at bygningsanlægget er bevaret i betydelig grad. Det var først efter frigravningen omk. 1947 at bygningsdelene begyndte at forfalde. Den igangværende istandsættelsen skal sikre de stadig bevarede bygningsdetaljer, der er under hastig nedbrydning. Udførte arbejder i 2005: Vestre flankemur: Istandsættelse af det nordligste skydeskår, skydeskår 9 (SKV 9). Den nord for placerede gennemmuring er stabiliseret med påmuring af 1 nyt skifte. På vestsiden mellem SKV 9 og gennemmuringen er facaden rekonstrueret i 3 skifter for at stabilisere den bagvedliggende murkernen. Efterfuget SKV 2 s bevarede vestopmuring og udskiftet enkelt sten. Påført offerlag i skydeskårsbundene i SKV 2 8 samt gennembrydningen ved SKV 9. Pålagt offerlag på den lavt bevarede murkrone nord for SKV 2 samt markeret rekylbjælkerne, hvor spor af disse kunne påvises. Sikret brolægningen i jordoverfladen øst for SKV 9. Endelig er den lave murkerne blevet vinterafdækket med presenninger. Østre flankemur: Udført arkæologiske undersøgelser syd for flankemuren med henblik på bl.a. at undersøge murens fundament. Nord- og sydfacaderne er øst for skydeskår 1 (SKØ 1) restaureret ved efterfugning, ommuring og rekonstruering i op til 7 skifters højde for at bevare facader og murkernen. Foretaget arkæologiske undersøgelser i SKØ 2 s bund med frigravning af stensat brønd i murlivet. Istandsættelse af bevarede mursider i SKØ2 og markering af brønden i skårets bund. Restaureret og 2

markeret SKØ 3 s sider samt pålagt offerlag i skydeskårsbundene i SKØ 3 5. Pålagt offerlag på den lavt bevarede murkrone øst for SKØ 2. Sikret brolægningen i jordoverfladen nord for flankemuren mellem SKØ 4 og 5. Endelig er den lave murkerne blevet vinterafdækket med presenninger. Tårnet: Der er udført mindre fugereparationer forskellige steder på tårnet. Ydre vold: Den nordligste del af volden er blevet ryddet for bevoksning. Ruinen er i privat eje. Storstrøms amt foranstalter pleje af ruinen og det omgiven areal med volde og voldgrav. Der er offentlig adgang til øen med postbåden fra Nakskov og med private både. På trods af de dårlige adgangsforhold regnes med 5-10.000 gæster årligt. Arbejdet påbegyndtes i 2001 og forventedes afsluttet i 2005. Der er siden 2001 anvendt omk. 2,7 mio. kr. til istandsættelsen der nu er afsluttet. 3

Hammershus Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Den har siden udgravningen og restaureringen i slutningen af 1800-tallet været under løbende vedligeholdelse. Dette betyder, at der i modsætning til på mange andre ruiner, her er bevaret betydelige partier med synlige middelalderlige overflader. Udførte arbejder i 2005: Stabilisering af udskridning på Batteriet Katten, genoplægning af skyttegang ved Vestre runddel og opsætning af stillads på Manteltårnets sydside som forberedelse af restaureringsarbejde i 2006. Hammershus administreres og plejes af Skov- og Naturstyrelsen ved Bornholms Statsskovdistrikt. Der er offentlig adgang. Ruinen besøges af omk. 350-400.000 gæster årligt. Vedligeholdelsen er udført af den faste restaureringsenhed i Bornholms Statsskovdistrikt. 4

Christiansborg, Absalons borg og Københavns Slot Ruinerne under Christiansborg synes at ligge godt beskyttet under tag. Det viser sig imidlertid, at styringen af klimaet i ruinkælderen ikke har været optimal. For høj temperatur og for lav luftfugtighed har medført, at der er sket udtørring af lerpakningerne under fundamenter og at der er sket saltsprængninger i murværket. Tilsammen betyder dette, at fundamenterne nogle steder har mistet deres bæreevne og af partier af murværket er i opløsning. Arbejder som skal udføres i 2005: Før arbejdet kan igangsættes skal der foretages geotekniske undersøgelser, som skal klargøre undergrundens bæreevne. Ruinerne administreres og formidles af Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christiansborg Slotsforvaltning. Der er offentlig adgang mod entre. Ruinen besøges af omk. 40.000 gæster årligt. 5

Trøjborg: Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300-tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hovedtårn samt en mindre sidebygning. I 1580 ændrede Peter Rantzau Trøjborg radikalt, da han startede opførelsen af et slot i nederlandsk renæssancestil på stedet. Slottet byggedes delvist på den gamle holm og delvist på ny træpilotering i den tidligere grav. Slottet opførtes som et firelænget anlæg i to stokværk med sandstensbånd og renæssancegavle. I 1854 påbegyndes nedbrydningen af slottet, der var i meget dårlig stand. Kælderstokværket og sydfacaden bliver dog ikke fjernet, ifølge historien fordi en bro brød sammen og blev derfor bevaret som en romantisk ruin. Ruinen er med sine omkransende voldgrave i det flade landskab af stor kulturhistorisk værdi og de høje murværker kræver et højt istandsættelsesniveau. Udførte arbejder i 2005: Restaureret løst murværk under trappen til kælderen ved omlægning af originalt murværk og overmuring med nyt murværk. Istandsat hvælvkapperne og deres forbindelse til murene i sydfløjens kælder. Istandsat løse partier i nordmurens murkerne og murkrone. Restaureret nordfløjens brønds sider ved omfugning og udskiftning af sprængte mursten. Delvis udskiftning af offerlag på murkronen omkring slotsgården. Mindre murpartier er blevet sikret ved fugning, omlægning eller udskiftning af mursten. Fjernet løvfældende bevoksning på murværket og lavet afspærret område under broen til opbevaring af sandsten. Ruinen ejes af Sønderjyllands Amt. Amtet foranstalter pleje af ruinen og det omgiven areal med volde og voldgrav. Der er offentlig adgang til ruinen der besøges af mellem 10.000 20.000 gæster årligt. Arbejdet påbegyndtes i 2005 og afsluttedes samme år. Der er er anvendt omk. 290.000 kr. til istandsættelsen i 2005. 6

Kelstrup Middelalderligt stenhus fra 1300-tallet af Kelstrup hovedgård der første gang nævnes i 1396 og stadig fandtes i 1664. Stenhuset er placeret på en mindre banke og syd herfor ligger ladegårdsbanken. Stenhuset er et ca. 12,5 x 9,4 meter stort munkestensbygget hus sat på en høj kampestenssokkel. Ruinen af det middelalderlige stenhus har stor kulturhistorisk værdi idet der kun er bevaret bygningsspor af et fåtal af denne type stenhuse i Danmark og ruinen fortsat har bevaret mange bygningsdetaljer. Udførte arbejder i 2005: Nord- og vestmur: Facader, murkerne og murkrone er istandsat med efterfugning og ommuring. Enkelte partier er rekonstrueret. Nordmurens østre afslutning er undermuret og dørfalsen sikret med offerlag i munkesten. Hemmeligheden i vestmuren er istandsat. Sydmuren: Istandsat facader, murkerne og murkrone på murens vestlige del med efterfugning og ommuring. Det vestligste vinduesfals er efterfuget. Den østlige del af muren er afrenset og facadeflugterne frilagt. Østmuren: Muren er afrenset og den indvendige facadeflugt frilagt. Ruinen er i privat eje. Vestsjællands amt foranstalter pleje af ruinen. Der er offentlig adgang til ruinen. Der kommer kun enkelte gæster til ruinen. Arbejdet blev påbegyndt i 2004 og forventedes afsluttet i 2006. Der er siden 2004 anvendt omk. 435.000 kr. til istandsættelsen. 7

Tønderhus slot: Tønderhus Slot påbegyndes opført i 1511 og sidste bygefase står færdig i 1601. Nordøst for slottet bygges i 1570-erne et porthus. Slottet var et trefløjet anlæg og slotsgården lukkedes mod nord af en svær mur. Slottet taber i løbet af 1600-tallet sin betydning, og det bliver revet ned i 1750, undtagen et tøndehvælvet kælderrum og porthuset. Kælderrummet har i anden halvdel af 1800-tallet været benyttet i forbindelse med bryggeri-virksomhed. På slotstomten opføres i 1864/64 et gasværk og senere følger vand- og elektricitetsværkerne. Gasværket nedlægges i 1961. Disse kommunale værker har kraftigt forstyrret slotsfundamenterne. I 1970-eren blev slotsmurernes placering markeret med bøgehække. På slotsbanken og sammenbygget med porthuset ligger Tønder Museum Kælderen er som det eneste tilbageværende bygningselement fra slottet vigtig at bevare. Udført arbejde i 2005: Fjernet vinteroverdækning efter istandsættelsesarbejde i 2004. Ruinen ejes af Tønder kommune. Sønderjyllands amt foranstalter pleje af ruinen. Der er offentlig adgang til ruinen. Der anslås at der kommer ca. 2.000 gæster årligt. Arbejdet blev påbegyndt i 2004 og forventedes afsluttet i 2005. Der er siden 2004 anvendt omk. 185.000 kr. til istandsættelsen der nu er afsluttet. 8

Søbygård på Ærø: Søbygårds bevarede voldsted med hoved- og ladegårdsbanke fra 1580 er enestående med sin placering som sidste led i en kulturhistorisk bevaringsværdig kæde af bebyggelser og voldsteder startende med vikingetidsbebyggelse over et middelalderligt borganlæg til renæssancens jagtslot. Anlægget er etableret af Hertug Hans mens Ærø hørte til Hertugdømmerne. Det forventes, at vandet i den opstemmede møllesø, som også danner voldgrave omkring voldstedet, retableres i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. Udført arbejde i 2005: Restaureringen er videreført med omsætning af ladegårdens stensætning mod møllesøen. Søbygård ejes af en selvejende kulturinstitution, som støttes af amt og kommune. På voldstedet ligger det fredede bygningsanlæg, som restaureres med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Der er offentlig adgang til voldstedet og der afholdes kulturelle arrangementer i bygningerne. Anlægget besøges af 10-15.000 gæster årligt. 9

Præstegade 23, Kalundborg Huset er det bedst bevarede senmiddelalderlige stenhus i Danmark. Det er bygget omkring 1490 af sognepræsten i Rørby sogn, Jep Andersen, som i 1499 gav det til Sct. Gertruds alter i Kalundborg kirke. Senere bliver det præstegård, hospital og husvildebolig. Huset blev erhvervet og overdraget til Nationalmuseet af Chr. W. F. Bestle i 1905. Det fremtræder i dag helt uden moderne installationer. Udført arbejde i 2005 På grund af den udsatte beliggenhed yderst på bybanken syd for Kalundborg kirke er husets vestgavl stærkt eksponeret for vestenvinden. Mange fuger var stærkt udvaskede, og enkelte steder kunne der anes lys gennem fugerne på gavlens inderside. Gavlen var stærkt truet. Gavlen er efterfuget og løse sten på gavlkammen er fastmuret. Huset administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Odsherred Statsskovdistrikt og formidles af Kalundborg og Omegns Museum. Der er offentlig adgang ved henvendelse til museet. Huset besøges af omk. 1.000 gæster årligt. Arbejdet igangsættes og af sluttes i 2005. Der er i 1995 anvendt omk. kr. 43.000 til restaurering 10

Store Krudtmagasin, Christians Ø Midt på Christians Ø ligger ruinen af det store kridtmagasin. Krudtmagasinet er et vigtigt element i forståelsen af øerne som garnison og fæstning. Magasinet består af et stort hvælvet rum og en adgangsbygning. Hvælvet over selve magasinet er delvist nedstyrtet, således, at der i dag kun er omk. en fjerdedel til bage. Ruinen har aldrig været vedligeholdt og det resterende del af hvælvet truer med nedstyrtning. Chr. Ø Forvaltning har i 2005 gennemført en restaurering af hvælvet med genopsætning af nedfaldne sten, isætning af nye kiler, imuring af nye slutsten samt efterfugning. Nationalmuseets har bidraget med projektering og dokumentation. Samtidig er der indledt et pilotprojekt til sikring og restaurering af fæstningsmurene. Magasinet administreres af Forsvarets Bygningstjeneste og Chr. Ø Forvaltning. Der er offentlig adgang omkring magasinet, det indre er afspærret på grund af nedstyrtningsfare.. Magasinet ses af omk. 80.000 gæster årligt. Der er ikke tidligere anvendt midler til restaurering 11

Sprogø Midtfarvandsvarden Varden står på Sprogøs sydside lidt vest for havnen. Varden indgik i kortlægningen af Danmark og betegner midtpunktet mellem Fyn og Sjælland. Den er opført i slutningen af 1800-tallet. Udført arbejde i 2005 Varden truede med sammenstyrtning på grund af tidligere uheldig vedligeholdelse med hård cementmørtel, som medførte sprængning af teglsten og udvaskning af oprindelige fuger. Sprængte teglsten er erstattet af nye i samme farve og størrelse og hele varden er efterfuget med en mørtel svarende til den oprindelige. Arbejdet er bekostet af Storebæltsoverfarten mens Nationalmuseet har bidraget med projektering og tilsyn. Udgift til håndværkere i 2005 omk. kr. 175.000. Sprogø administreres af Storebæltsoverfarten, Sund og Bælt 12

Asserbo Asserbo er et af vores bedst besøgte anlæg. Det ligger i flyvesandsområdet på grænsen mellem de store sommerhusområder i Asserbo og statsskoven Tisvilde hegn. Anlægget har en lang historie. Omkring 1163 skænkede Biskop Absalon Asserbo til et kloster for munke af karteuserordenen. Senere overgik det til cistercienserordenen og forskellige adelsfamilier for endeligt at blive krongods i 1560. I begyndelsen af 1700 tallet blev Asserbo opgivet på grund af sandflugten i området, som lagde de omkringliggende landsbyer øde. Udførte arbejder i 2005: Nordfløjen: Øst og vest for porten er der udbedret skader. Løse sten er fastmuret og der er suppleret med nye sten, både tegl og kamp, særligt i bygningen vest for porten, hvor der var forsvundet en del murværk. Især den vestlige af de to nicher i nordmuren var under hastig nedbrydning. Her var en god bid af murkronen og nichens øverste bevarede skifter forsvundet. Sydfløjen: På nordmuren er sikringsarbejderne påbegyndt. Den spinkle murkerne, som er max 30 cm tyk og omkr. 80-100 cm høj, er revnet flere steder bl.a. i fodlinien og truer med at vælte. Et parti på godt 3 m var væltet. Det væltede parti er sat op og fastmuret på oprindelig plads og på sydsiden er manglende facadeskifter opmuret til passende højde, som støtte for murkernen. De øvrige bevarede dele af sydfløjens murkerne, som omfatter dele af sydmuren og et mindre parti af vestgavlen, er afrenset som forberedelse til arbejderne 2006. Samarbejdsparter: Frederiksborg Statsskovdistrikt Ruinen er ejet af staten. Frederiksborg statsskovdistrikt foranstalter pleje af ruinen. Der er offentlig adgang til ruinen. Det anslås at der årligt kommer omk.200.000 gæster til ruinen. Arbejdet blev påbegyndt i 2005 og forventedes afsluttet i 2006. Der er i 2005 anvendt omk. kr.340.000 kr. til istandsættelsen. 13

Vordingborg Vordingborg slot har været en af Danmarks største kongeborge, og er i dag vores næststørste ruin efter Hammershus. Forløbet af borgens omkring 800 m. lange ringmur er næsten helt intakt og nogle steder bevaret til meget stor højde (8 9 m.). I ringmuren indgår Gåsetårnet, som er det bedst bevarede af vore 3 middelaldertårne med tag. Borgen ligger i fin sammenhæng med Vordingborg by, hvis middelalderlige afgrænsning stadig tydeligt ses. Ruinarealet ejes og plejes af Vordingborg kommune. Gåsetårnet ejes af staten ved Skov- og Naturstyrelsen, Falsters Statsskovdistrikt. Udførte arbejder i 2005 Sidste del af vestre ringmur, hjørnet med de to stræbepiller og murpartiet derimellem, er istandsat. De mange detaljer, der fortæller om flere byggefaser er sikret og markeret. Afslutningsvis er terrænet omkring vestre ringmur på hele strækningen, fra 4. til 5. halvtårn, reguleret og rettet. Søjlehallen, bygningen i østre forborgs sydøsthjørne har fået udbedret skader, løse partier og manglende fuger, i alle ydermure samt i den langsgående skillemur. De to nordlige søjler, der var i stærk opløsning er blevet sikret ved genopmuring af manglende partier. Den sydligste del af østre ringmur, som udgør den sydlige del af søjlehallens østmur, er afrenset, som forberedelse til arbejderne 2006. Der er offentlig adgang til ruinterrænet. Til Gåsetårnet er der adgang mod entre til museet. Gåsetårnet besøges årligt af omk. 10.000 og ruinterrænet af omk. 100.000. Arbejdet igangsattes i 1992 og kan ikke forventes afsluttet i planperioden. Der er siden 1992 anvendt omk. 8 mio. til restaurering. Samarbejdsparter: Vordingborg kommune, Park- og vejafdelingen Sydsjællands Museum 14

Ladby kirke Kirken blev nedlagt som sognekirke da Herluf Trolle mageskiftede Skovkloster med Fr II. Herluf Trolle lagde sognet ind under kirken på Herlufsholm. På trods af at kirken blev nedlagt, har der været en kontinuerlig brug af kirkegården til begravelser frem til omk. 1900. Kirkeruinen indgår stadig i områdets historiske bevidsthed. Der holdes således friluftsgudstjeneste i ruinen hver sommer og Herlufsholm kostskole og andre skoler i området har årlige udflugter til kirkegården, som ligger markant i landskabet. Der er arbejdet på skibets syd-, vest og nordmur. Murene var i stærk opløsning og særligt på ydersiderne er der meget få sten på oprindelig plads. I vestgavlen var der stort set ingen murkerne bevaret og de fleste kvadre var løst opstablet. Løse og udskredne kvadre er blevet fastmuret og den porøse murkerne er sikret ved påmuring af de løse mindre kampesten. Der fandtes hulkehlkvadre nok på sydmurens yderside til at genopsætte partier heraf på begge sider af døren. Enkelte af disse er genopsat i aftryk på oprindelig plads, resten er sat i forlængelse heraf. Vestgavlen er markeret ved opsætning af 2-3 skifter facade, sat som tørmur og murkernen er fyldt ud med brokker og andet løst kernemateriale. Murkronen er dækket af et lag bentonit hvorpå der er lagt græstørv. Den vestligste del af nordmuren, samt syddøren er afrenset som forberedelse for færdiggørelsen af istandsættelsesarbejderne i 2006. Ruinen er ejet af stiftelsen Herlufsholm, som fremover vil forestå plejen af kirke og kirkegård. Der er offentlig adgang til kirkegården, som ligger ved en af de nationale cykelruter. Den besøges årligt af 3-5.000 gæster. Arbejdet påbegyndtes i 2003 og forventes afsluttet i 2006. Samarbejdspartere: Herlufsholm Stiftelse og Næstved Museum. 15

Dronningholm Et sagn fortæller, at borgen var en gave fra Valdemar Sejr til dronning Dagmar, men ingen historiske kilder kan bekræfte dette. Borgens historie kendes først fra Valdemar Atterdags tid, hvor den var i kronens eje. Herefter forlenes den til fremtrædende stormænd indtil 1557, hvor lensmanden på København får lov til at hente materialer fra det forfaldne hus på Dronningholm Der er foretaget udbedring af genopståede skader i Palladiets portområde og i nordfløjens vestende. Partier med løst murværk er fastmuret og løse/ødelagte fuger er udbedret. Samarbejdsparter: Frederiksborg Statsskovdistrikt 16