8. Maj 2014 Karin Sibani Flemming Andersen
'Effektdokumenta-on - Hvorfor er det vig-gt? Hvad kan vi måle? Hvordan kan det gøres?' Børn- og unge Voksen- handicap BeskæDigelse - ressourceforløb
Implementere en målekultur Fremvise eller forbedre? Flyt fokus. Fremvise Kontrol Vi gør det vi skal Forbedre Ændre på baggrund af indsigt og refleksion Prioritere på baggrund af resultater: Hvad virker for hvem? Evidens: Ja, men brugt med kriusk sans At skabe resultater Bruge refleksion Ul at idenuficere mønstre Nu skal der Ul at ske noget!
Fokus på resultatmåling evig rejse mod bedre resultater Implementering af forandringskultur Modstand mod forandringer må håndteres Fokus på resultater fremfor indsatser og intervenuoner Borgeren som partner
ProdukUvitetskommissionen: Problemet i dag er ikke nødvendigvis mangel på måling i den offentlige sektor. Problemet er, at vi i mange Ulfælde måler de forkerte Ung. ODe fokuserer vi på at måle og registrere, om arbejdsprocesserne i det offentlige er blevet udført på en bestemt måde frem for at fokusere på, om man har opnået den ønskede effekt for borgerne. Og i det omfang vi fakusk måler den producerede mængde og kvalitet af serviceydelsen og/eller effekten for borgerne, så sæ]es disse mål ode ikke i forhold Ul de anvendte ressourcer. Dermed kan vi ikke måle, om vi får et UlfredssUllende resultat i lyset af de ressourcer, vi sæ]er ind.
Regningen vokser!
Citater fra Mandag Morgen (2011) Det sociale område kan betragtes som et kæmpestort ukontrolleret forsøg. Milliarder af kroner bliver brugt på forebyggelse og sociale iniuauver, som ingen kender effekten af. Danmark bruger hvert år et sugende milliardbeløb på at hjælpe udsa]e børn og unge, voksne med sociale problemer og forebygge, at folk ikke bliver parkeret på samfundets sidelinje. Men ingen kender den fakuske effekt af de vidt forskellige projekter. Milliarderne kan reelt være spildt. Eller de kunne være brugt mere opumalt. 55% af kommunernes omkostninger udgøres af sociale opgaver som pasning af børn, Ulbud Ul børn og unge med særlige behov og pasning af ældre og handicappede. UdgiDerne på det specialiserede område udgjorde i 2010 i størrelsesordenen 44 mia. Kr.
Det riguge Ulbud? Hver gang U børn bliver anbragt, vil fem af dem komme Ulbage i eget hjem. Ud af de fem vil halvdelen blive anbragt på ny. Enkelte børn oplever flere end U anbringelsessteder i løbet af barndommen. Kommunerne budge]erer alene i år med at bruge ca. 13 milliarder kr. på forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Men en stor del af pengene bliver brugt på indsatser, som vi ikke kender effekten af, påpeger Me]e Deding SFI Cambell. Hvad er forskellen på et Ulbud der koster 500.000 kr og 800.000 kr?
Hvorfor måle på resultaterne? Det skylder vi borgeren! Viden om resultater af indsatsen Refleksion over virkning/fravær af virkning Konkrete data som udgangspunkt for refleksion og bevidste valg
Værdibaseret måling fremfor volumenmåling Sammenhæng mellem vision mission værdier og handlinger: Hvilke missioner vil vi udfolde? Hvilke konkrete værdier skal implementeres? Hvordan kan vi konkreusere dem? Hvordan vi se, at vore indsatser virker? Kan indsatserne ses på brugeren?
Brug viden Ul at ændre praksis The definiuon of insanity is doing something the same way while expecung a different result...albert Einstein
Stop op og reflekter! bump, bump, bump, on the back of his head behind Christopher Robin. It is, as far as he knows, the only way to come downstairs, but someumes he feels there really is a be]er way, if only he could stop bumping for a moment to think about it.a.a. Milne Winnie the Pooh
Spørgsmål Hvad vil vi og hvordan vil vi vide, om vi gør det vi siger? Hvilke ydelser leverer vi? Hvilke resultater leverer vi, og hvad er den langvarige virkning? Hvad måler vi på? Gør vi en forskel for borgeren?
Fra input Ul outcome Input/indsats Output/resultater Outcome/effekt Stø]ende samtaler At barnet møder i skolen At barnet gennemfører 9. kl. At skabe en struktureret hverdag Der foreligger en ugeplan At borgeren har overskud Ul at deltage i adalte akuviteter Forældrekursus At sikre genkendelighed i hverdagen Hjælp Ul at indtage medicin korrekt Mor kan aflæse barnets signaler Borgeren er tryg i kendte omgivelser Symptomerne dæmpes Barnet er i trivsel Barnet har opnået en passende vægt Borgeren kan deltage akuvt i centerets akuviteter At borgeren kan profitere af prakukpladsen
Elementer i værktøjskassen Ul effektdokumentauon Udredningsskabeloner Scoringsprofiler (genererer kategorisering og måles på) Målsætningsværktøjer GAS evalueringsmetodik (genererer grafer) Tema/pejlemærker systemauserer mål og indsatser Borgerinput Ulfredshed, selvoplevet helbred
DokumentaUon skal give mening Ikke overbygning på hvad vi gør nu : mere og flere oberversauoner Evaluering/refleksion frem for dokumentauon Data fødes i mødet med borgeren Reflekter: Giver det mening? Mål, der er fremsendt: Giver de mening? Mål, der arbejdes med: er de meningsfulde? Reflekter! Mod Ul at argumentere og opsæ]e relevante mål.
LedelsesinformaUon Målgrupper, defineret ud fra adfærdsmønstre og problemaukker, fremfor på diagnoser Hvad virker for hvem? Excellente Ulbud/indsatser Udvikling/afvikling af Ulbud
LedelsesinformaUon På borgerniveau Historik på profil Historik på målopnåelse På insutuuonsniveau Overblik over kategorier af borgere på gruppeniveau (aggregerede data) Effekt af indsats udviklingen på Ulbudsniveau Mulighed for at eksportere data Ul Excel Ul videre analyse
Resultatmålinger Direkte på borgerens udgangspunkt funkuons og mestringsniveau På målopnåelsen - når vi de opsa]e mål FU: ved indgang, midtvejs, ved udskrivning, eder 6 måneder Mål: løbende middel Ul at måle fremgang, samarbejde og succes
Dilemmaer i en dansk kontekst Ikke tradiuon for at opsæ]e målepunkter, hverken for den enkelte bruger eller for Ulbuddet NaUonale standarder anvender ikke detaljerede skalaer bygger på ord og beskrivelser Ikke tradiuon for at indsamle brugerinput og anvende denne viden Kvalitetsmodeller bygger på forløbsbeskrivelser kvalitetssikrer procedurer, ikke resultater Vi anvender ikke internauonale skalaer men laver dem selv forfra, hver gang
Modellen understø]er Indsigt ud fra dokumenteret viden om effekt Synlige resultater for barnet/den unge/ borgeren Forbedre praksis gennem refleksion RigUg indsats første gang Sammenhæng i overgange Data om performance - ledelsesinformauon
Profil på individniveau Beregnet kategori
Scoringer FunkUon Mestring 0 1 2 3 4 Ingen Begr ænsni nger LeHe Begrænsninger Moderate Begrænsninger Svære Begrænsninger Totale Begræns ninger scoring 0 1.1 1.2 1.3 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 4 % tab 0 8 16 25 33 41 50 59 68 77 86 95 100 % duelighed 100 92 84 75 67 58 50 41 32 23 14 5 0
E3 PrakUske færdigheder E2 MålUder og ernæring E1 Personlig pleje E4 Mobilitet inde E5 Mobilitet ude C1 Struktureringsevne 100 C2 Orienteringsevne 90 80 70 60 50 40 30 20 10 00 C3 KoncentraUon C4 Følelsesmæssig habitus C5 Adfærdsmæssig udvikling C6 Seksualitet(Udvikling og adfærd) 01/02/12 01/02/13 D5 Kontakt Ul ukendte C7 Selvopfa]else og idenutet 17/01/14 D4 Kontakt Ul øvrige professionelle C8 LivsindsUlling ambiuon D3 Kontakt Ul nære professionelle D2 Kontakt Ul andre børn og unge D1 Kontakt Ul familie og rolle i familien C9 OmsUlling Ulpasning og forandringsparathed C10 KommunikaUv forståelse C11 KommunikaUve færdigheder
Historik - individniveau
Overblik: Gruppe/ profilsammensætning
Videns deling og sammenhæng Fra vugge Ul grav: sjovt nok bliver borgeren ældre med Uden Fælles systemauk fra vugge Ul grav Fællesmængde af udredningsområder Genbrug af viden Fælles mål for flere forvaltninger
Udredning - udførerudgaverne Barnet/den unge Spædbørn (0-12 mrd) Småbørn (1-3 år) Børn (3+) Børn/unge (12+) Forældre Forældres personlige struktur Forældrerollen Netværk
Udredning - udførerudgaven VUM Plus (voksen handicap) FSII Plus (ældre) Andre skemaer Selvoplevet helbred (voksen arbejdsmarked) Tilfredshed Pejlinger og screeninger
Både fysiske og kogniuve, sociale FunkUon beskrivelser Den fysiske formåen, måles, vejes, ses, ledbevægelighed, motorik, balance, syn, hørelse, lyd Mestring Håndtering, overskue, overkomme, genkendelighed, begrebsoversæ]else, hensigtsmæssig brug af evner
Beskrivelser og scoringer Dataindsamling før scoring ObservaUoner ikke vurderinger i tekst Finscoringer supplerer nauonale scoringer Skarpe definiuoner på scoringsniveauer
Profil på individniveau Beregnet kategori
Mål Retningsgivende mål Mål for fokusområder Resultatmål Måltyper Målramme: Tema/pejlemærker
Udredende Udviklende Fastholdende Kompenserende Lindrende Overtagende Aflastende Måltyper
Tema/pejlemærker
Eksempel på målgraf
Spørgsmål Hvilken data indsamler I nu? Hvem beder om data? Hvad bruges de Ul? På hvilket grundlag træffe I jeres beslutninger nu? Hvilken rolle spiller viden om resultater og brugerinput i disse beslutninger? Kan I præcist fortælle, hvilke resultater I har had i 2013?
Plancher Kan hentes på hjemmesiden www.isuplus.dk