Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision
Vejledningen henvender sig til alle, der er udsat for støj i forsvar og politi, uanset om dette kun sker lejlighedsvis. FORORD Branchearbejdsmiljørådet for serviceog tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter inden for forsvaret og politiet udarbejdet vejledningen om forebyggelse af høreskader. Vejledningen erstatter tidligere vejledning om forebyggelse af høreskader i forsvaret. Vejledningen henvender sig til alle, der er udsat for støj i forsvar og politi, uanset om dette kun sker lejlighedsvis. Denne vejledning kan hentes på BAR ens hjemmeside: www.barserviceogtjenesteydelser.dk Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. INDHOLDSFORTEGNELSE Øret er et fint sanseorgan.................... 4 Risikoen ved høreskader.................... 6 Instruktion og ansvar....................... 8 Arbejdsgiverens ansvar.................8 Arbejdslederens ansvar.................9 Den ansattes pligt......................9 Belastningsniveauer....................10 Bekæmpelse af støj......................... 10 Høreværn..............................11 Høreprøver.............................12 Skiltning...............................12 Henvisninger............................... 14 Adresser og telefonnumre:................... 15 2 3
ØRET ER ET FINT SANSEORGAN - BESKYT DET! I forsvaret findes der mange støjende arbejdspladser. Støjen er kendetegnet ved lydbølger, der kan komme fra skydninger, køretøjer, værkstedsarbejde, maskiner, kommunikationsmateriel mv. Hos politiet findes støjgener overvejende som impulsstøj fra skydninger, vindstøj i hjelme ved motorcykelkørsel, samt træning og gennemførelse af anholdelser med skydevåben. I mindre grad udsættes medarbejderne for støj fra maskiner og ved værkstedsarbejde. Lyden måles, dels i (styrke) decibel (db(a)), dels i frekvens (Hz). Selvom vi i Danmark har 85 db(a) som grænseværdi for vedvarende støj, kan længere tids påvirkninger med lavere lydstyrker også give varige skader, (fx. fra arbejde med kørsel i pansrede køretøjer på gummihjul, fra arbejde med entreprenørmaskiner eller arbejde som signaloperatør på kommandostationer og lignende). Et skud, en eksplosion, et hammerslag mod en jernplade eller lignende udsender kraftig støj, som varer mindre end 1 sekund. Denne type støj kaldes impulsstøj. Kraftig impulsstøj kan skade dig øjeblikkeligt. Du kan måske vænne dig til støj, men spørgsmålet er, om du kan vænne dig til stilheden - hvis støjen først har reduceret din hørelse, eller du i forbindelse med en forringet hørelse har fået tinnitus (øresusen). Støj skal dæmpes, men du skal også selv beskytte din hørelse ved at bruge de høreværn, der skal stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Du kan måske vænne dig til støj, men spørgsmålet er, om du kan vænne dig til stilheden - hvis støjen først har reduceret din hørelse, eller du i forbindelse med en forringet hørelse har fået tinnitus (øresusen). 4 5
Udover de nævnte gener og handicaps ved man, at: RISIKOEN VED HØRESKADER I årene 1996-2001 er der anmeldt mellem 1300 og 2000 høreskader om året til Arbejdstilsynet. Heraf er cirka 10 pct. fra forsvar/politi. En hørenedsættelse udvikler sig langsomt. Dette kan indebære, at man ikke selv mærker høreskaden de første år. Efterhånden som høreskaden forværres, går det ud over de toneområder, der er nødvendige for at høre i samtalesituationer. Dette medfører ofte en følelse af isolation, der i yderste konsekvens kan gøre det umuligt at følge med i samtaler, hvor flere personer taler. Høreskader kan ikke helbredes, og løbet er kørt, når skaden er sket. Det er vigtigt at understrege, at et høreapparat langt fra kan kompensere for den fine hørelse, som et uskadet øre giver den ansatte. Høreskader kan ikke helbredes, og løbet er kørt, når skaden er sket. Det er vigtigt at understrege, at et høreapparat langt fra kan kompensere for den fine hørelse, som et uskadet øre giver den ansatte. vedvarende støjbelastning over 75-80 db(a) indebærer risiko for høreskader vedvarende støjbelastning på 85 db(a) målt over 8 timer indebærer risiko for alvorlige høreskader vedvarende støjbelastning på 90 db(a) målt over 8 timer indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næsten tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a) kraftig støj, hvor spidsværdien overstiger 130-140 db(a), kan skade hørelsen selv ved ganske få kortvarige påvirkninger støj kan give anledning til tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed støj bl.a. kan ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Det kan belaste og skade organismen over længere tid. Selv svag støj kan være psykisk belastende kraftig støj også kan medvirke til arbejdsulykker, blandt andet fordi det er vanskeligt at høre advarselssignaler, maskinfejl, kommandoer mv. 6 7
INSTRUKTION OG ANSVAR Arbejdsgiverens ansvar at: Arbejdslederens ansvar at: Det påhviler ledelsen at sørge for, at den enkelte er korrekt beskyttet i forhold til de forskellige støjkilder, men du har også selv ansvaret for at beskytte din høresans og medvirke til, at sikkerhedsforskrifter overholdes. Dette indebærer blandt andet for ledelsen en forpligtelse til at give fyldestgørende instruktion i anvendelse af diverse høreværn. Ledelsen skal også gøre opmærksom på, hvor og hvornår der er risiko for skadende støj. Ligeledes skal der udarbejdes en samlet vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (arbejdspladsvurdering). Arbejdspladsvurderingen skal omfatte en vurdering af støjforholdene, hvor det er relevant. Ifølge Arbejdsmiljøloven er det blandt andet: arbejdet planlægges, tilrettelægges så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsstedet indrettes, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt medarbejderen gives den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde om nødvendigt at anskaffe egnede høreværn og sørge for, at de ansatte bruger dem. medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige deltage i samarbejde om sikkerhed og sundhed påse, at personlige værnemidler (herunder høreværn) anvendes korrekt kontrollere at foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter hensigten afværge farer, som han/hun bliver bekendt med på grund af fejl og mangler gøre arbejdsgiveren eller sikkerhedsgruppen opmærksom på farer, som ikke kan afværges af ham/ hende selv. Den ansattes pligt at: deltage i arbejdet om sikkerhed og sundhed medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige overholde sikkerhedsregler blandt andet om høreværn, som er stillet til rådighed give meddelelse til sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren om fejl og mangler, som de ikke selv umiddelbart kan udbedre. Hvor der ikke er oprettet sikkerhedsgrupper, skal medarbejderen give meddelelse om fejl og mangler til nærmeste chef/leder eller talsmand/talsmandsudvalg. 8 9
BELASTNINGSNIVEAUER: ingen personer må udsættes for støjbelastning (over en 8 timers arbejdsdag), der overstiger 85 db(a) ingen personer bør udsættes for impulsstøj, der overstiger 130 db(a)-140 db(a) i spidsværdi unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejde skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Høreværn Hvis det ikke er muligt at dæmpe støjen på anden måde, skal der anlægges høreværn, hvis støjbelastningen vurderes at være høreskadelig. Høreværn anbefales allerede ved 80 db(a) og stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Høreværn kan opdeles i 2 hovedtyper: Ønsket om at høre og behovet for at beskytte hørelsen er to forskellige hensyn, som skal tilgodeses ved impulsstøj (skydning mv.). Til dette formål findes der ørekopper med indbygget elektronik. BEKÆMPELSE AF STØJ Hovedreglen er, at støj på arbejdspladsen skal bekæmpes ved støjkilden, og støjende arbejdsmetoder skal søges ændret til mindre støjende metoder. Tekniske foranstaltninger kan bl.a. bestå af indkøb af nyt mere støjsvagt materiel, støjisolation af maskiner eller akustisk regulering af lokaler. God vedligeholdelse medvirker til at holde niveauet nede. Ved begrænsning af støjende arbejdsmetoder kan arbejdet f.eks. tilrettelægges, således at det kun er det personel, der deltager i arbejdsprocessen, der udsættes for støjen. Konstant støjbelastning (8 timers arbejdsdag) Max. 85db Impulsstøj Max. 130 db Ørekopper, som dækker øret. Ørepropper, som anbringes i øregangen. 10 11
Høreprøver I forbindelse med indsatsen mod støj er det en god idé, at de ansatte der arbejder i støjbelastende områder, deltager i regelmæssige vejledende høreprøver. Formålet med høreprøver er at undersøge, om der er begyndende eller sikker hørenedsættelse hos nogle af medarbejderne. Hvis dette er tilfældet, er opgaven at sikre mod yderligere skadelig påvirkning. En vejledende høreprøve er en god metode til at motivere medarbejderne aktivt til at medvirke til dæmpning af støjen. Samtidig er høreprøven en kontrol af, om indsatsen mod støj er tilstrækkelig - uanset om der er tale om støjdæmpning eller brug af høreværn. Skiltning Støjbelastende områder, hvor høreværn er påbudt, skal afmærkes med skiltning. Det kan være: faste skydebaneanlæg for håndvåben og tungere våben værkstedsområder prøvestande for motorer fly-, start- og landingsbaner. Skiltet er blåt med hvidt symbol og kan være forsynet med et supplerende skilt, som angiver typen af høreværn. Der kan være tilfælde, hvor arbejde, som gør høreværn nødvendigt, foregår så spredt, at skiltning ikke er praktisk mulig. Støjbelastende områder, hvor høreværn er påbudt, skal afmærkes med skiltning. 12 13
Henvisninger At-anvisning 1.1.0.1 Akustik i arbejdsrum At-vejledning D.5.2 Vejledning om brug af høreværn At-vejledning D.6.1 Støj At-vejledning D 7.4 Måling af støj på arbejdspladsen Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen. Adresser og telefonnumre Fællessekretariatet Børsen 1217 København K Kontoradr.: Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 70 13 12 00 Fax: 77 33 46 11 www.barserviceogtjenesteydelser.dk Arbejdsgiversekretariatet Børsen 1217 København K Kontoradr.: Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 70 13 12 00 Fax: 77 33 46 11 Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade 65 2300 København S Tlf.: 32 83 32 83 Fax: 32 83 32 84 Arbejdstagersekretariatet H.C. Andersens Boulevard 38, 2 1553 København V Tlf.: 33 23 80 11 Fax: 33 23 84 79 e-mail: barservice@mail.tele.dk Andre adresser Arbejdstilsynet (postadresse) Postboks 1228 0900 København C www.at.dk Arbejdstilsynet Kreds København Amt - Militærinspektionen Dyregårdsvej 5A 2740 Skovlunde Tlf.: 70 12 12 88 Fax: 70 12 12 89 www.at.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 30 www.arbejdsmiljobutikken.dk 14 15