FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Relaterede dokumenter
FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Pårørende - reaktioner og gode råd

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Lad os tale om døden

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Hverdagsbekymringer.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

PÅRØRENDE OG MYELOMATOSE. Fortællinger fra hverdagen

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Viby Gymnasium og HF

At tale om det svære

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Når din nærmeste har whiplash

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Møder med pårørende i SORG

Du har mistet en af dine kære!

Information om PSYKOTERAPI

12/1/15. HS Konference nov Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Når din nærmeste har post polio

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Pause fra mor. Kære Henny

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Kære medlem, patient og familie

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

Beredskab for krisehjælp i Viften

ET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Veteran kom helt hjem

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Sorg- og kriseplan 1

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Om besvarelse af skemaet

Omsorgsplan for Jerne Børnehave

SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN

Pårørende & Depression

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

OMSORGSPLAN. Procedure

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

pårørende og myelomatose Fortællinger fra hverdagen

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Vejen til en effektiv behandling

PÅRøRENDE GUIDE. Hjælp til dig, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom BEDRE PSYKIATRI. landsforeningen for pårørende

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

HER & NU DET VIGTIGSTE

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Transkript:

PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre kræftramte samt deres pårørende 1

Forord Dette skema er en hjælp til dig, som har fået stillet diagnosen kræft, samt til dig, som er pårørende. Mange oplever, at det kan være svært at tale om sygdommen selv med sine allernærmeste. Formålet med skemaet er derfor at støtte jer i at få talt sammen om de svære situationer, en sygdom som kræft kan medføre. Skemaet kan være en god hjælp til at få en åben og ærlig snak om de følelser, tanker og udfordringer, som I kan møde i livet med kræft både som patient og pårørende. Det anbefales, at I benytter skemaet, når noget bliver svært at sætte ord på alt afhængig af, hvor I er i forløbet. Det er vigtigt, at den enkelte føler sig klar til den samtale, som skemaet lægger op til. Derfor skal samtalen gennemføres på et tidspunkt, hvor I begge er følelsesmæssigt klar til det og ikke nødvendigvis i den første tid efter diagnosen, hvor I kan befinde jer i en chokfase. Det er helt almindeligt, at der ved nogle af spørgsmålene i skemaet vil være forskel på, hvordan I hver især har det og oplever forskellige situationer. Jeres forskellige oplevelser af, hvordan sygdommen kan fylde og påvirke hverdagen, kan være med til at gøre jer klogere på hinandens følelser og tanker og er udgangspunkt for den gode dialog. I samtaleprocessen kan det ske, at I kommer i kontakt med svære følelser såsom sorg og vrede, hvilket er helt normalt. For nogle vil disse følelser have dybe rødder til fortiden, hvorfor der kan opstå et behov for at få følelserne bearbejdet af en professionel sundhedsfaglig person. Vi håber, at skemaet kan hjælpe jer til at få taget hul på de svære samtaler. Samtaleværktøjet kan også hentes på Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside www.myelomatose.dk under fanen samtaleværktøj, hvor du også finder en lille introduktionsvideo. Samtaleværktøjet er udviklet af en patient, der fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft ) i 2010, samt hendes mand i samarbejde med Dansk Myelomatose Forening Konsulentbistand: Par- og psykoterapeut, Susanne Christensen. Gjort muligt med økonomisk støtte fra Janssen-Cilag A/S. 2

Om samtaleværktøjet Samtaleværktøjet indeholder en række spørgsmål om: Hvorledes du tror, at modparten oplever en pågældende situation Hvorledes du selv oplever den samme situation Den kræftramte og den pårørende besvarer spørgsmålene i hver sit skema og uddyber i kommentarfelterne, hvor der er brug for det. Den pårørende kan både være ens partner, voksne børn, familie eller venner. Der kan være nogle spørgsmål, som I ikke finder relevante i forhold til jeres relation. Derfor vil der være en afkrydsningsmulighed, der hedder ikke relevant. Når I begge har udfyldt hele skemaet, gennemfører I efterfølgende en samtale med udgangspunkt i jeres svar. SÅDAN UDFYLDER I SKEMAET Hvert spørgsmål er opdelt i et underspørgsmål A og B, hvor der også er gjort plads til, at I kan notere den andens navn. I gennemgår spørgsmålene ét af gangen på følgende måde: 1. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 2. Den pårørende fortæller sit svar i underspørgsmål A uden at uddybe det. 3. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål A, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 4. Herefter fortæller den pårørende sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 5. Patienten fortæller sit svar i underspørgsmål B uden at uddybe det. 6. Når I har sammenlignet jeres svar i underspørgsmål B, kan I starte dialogen og uddybe, hvorfor I hver især har svaret, som I har. 7. På denne måde gennemgår I alle spørgsmål. Hvis dialogen bliver for svær, kan det være en god idé at gemme resten af spørgsmålene, til I begge føler, at I har energi og overskud til at genoptage samtalen. 3

DEN GODE SAMTALE En forudsætning for en god samtale er, at alle spørsmålene besvares ærligt. Skemaet besvares derfor uden forudgående dialog med din partner/familiemedlem/ven. Det er vigtigt, at dette overholdes for at få en umiddelbar og ærlig besvarelse. Ved efterfølgende gennemgang af spørgsmålene er det vigtigt, at begge parter gør sit bedste for at lytte aktivt med en positiv og nysgerrig indstilling. I kan opleve, at I reagerer forskelligt på svære situationer, eller at I reagerer forskudt. Den ene reaktion er ikke mere rigtig end den anden. 4

SPØRGSMÅL 1 A. I hvor høj grad tror du, at det ramte, da du fik diagnosen? RELATION B. I hvor høj grad ramte det DIG, da du fik diagnosen? SPØRGSMÅL 2 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at jeres fælles liv/relation er forandret? B. I hvor høj grad synes DU, at jeres fælles liv/relation er forandret? SPØRGSMÅL 3 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er DU i, at sygdommen har bragt jer tættere på hinanden? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 5

SPØRGSMÅL 4 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine børn/ børnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine børn/børnebørn? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 5 A. Hvor enig er du i, at synes, at sygdommen har bragt ham/hende tættere på sine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at sygdommen har bragt DIG tættere på dine venner/slægtninge? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke SPØRGSMÅL 6 A. Hvor enig er du i, at har ting/emner omkring sygdommen, som han/hun ikke taler med dig om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke B. Hvor enig er du i, at der er ting/emner omkring sygdommen, som DU ikke taler med om? Meget uenig Overvejende uenig Hverken enig/uenig Overvejende enig Meget enig Ikke relevant/ved ikke 6

SPØRGSMÅL 7 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at han/hun får den omsorg fra dig, som han/hun har brug for? B. I hvor høj grad synes du, at DU får den omsorg fra, som du har brug for? SPØRGSMÅL 8 A. I hvor høj grad tror du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er, som ønsker det? B. I hvor høj grad synes du, at mængden af fælles oplevelser (fx biograf, rejser, oplevelser med andre etc.) er, som DU ønsker det? 7

SPØRGSMÅL 9 HVERDAG A. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen B. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle de daglige gøremål i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 10 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen styrer jeres hverdag? B. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen styrer jeres hverdag? SPØRGSMÅL 11 A. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? B. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at få hjælp udefra (privat/offentlig) til daglige gøremål? 8

SPØRGSMÅL 12 A. I hvor høj grad tror du, at det har værdi for at deltage i netværksmøder? B. I hvor høj grad synes du, at det har værdi for DIG at deltage i netværksmøder? 9

SPØRGSMÅL 13 PSYKISK A. I hvor høj grad tror du, at er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? B. I hvor høj grad synes du, at DU er blevet påvirket psykisk i forhold til sygdommen? SPØRGSMÅL 14 A. I hvor høj grad tror du, at det kunne have værdi for at tale med en psykolog om ting/ emner omkring sygdommen/situationen? B. I hvor høj grad kunne det have værdi for DIG at tale med en psykolog om ting/emner omkring sygdommen/ situationen? SPØRGSMÅL 15 A. I hvor høj grad tror du, at sygdommen påvirker livskvalitet? B. I hvor høj grad synes du, at sygdommen påvirker DIN livskvalitet? 10

SPØRGSMÅL 16 BEHANDLING A. I hvor høj grad tror du, at det er svært for at takle dit behandlingsforløb? B. I hvor høj grad er det svært for DIG at takle dit behandlingsforløb? SPØRGSMÅL 17 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for dine kontrolsamtaler på hospitalet? B. I hvor høj grad er DU bekymret for dine kontrolsamtaler på hospitalet? SPØRGSMÅL 18 A. I hvor høj grad tror du, at har følt sig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/lægerne? B. I hvor høj grad har DU følt dig frustreret i forhold til sygehusvæsnet/lægerne? 11

SPØRGSMÅL 19 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for fremtiden? FREMTID B. I hvor høj grad er DU bekymret for fremtiden? SPØRGSMÅL 20 A. I hvor høj grad tror du, at tanken om, at du kan dø af sygdommen, fylder for? B. I hvor høj grad fylder tanken om, at du kan dø af sygdommen for DIG? SPØRGSMÅL 21 A. I hvor høj grad tror du, at er realistisk omkring sygdommen? B. I hvor høj grad er DU realistisk omkring sygdommen? 12

SPØRGSMÅL 22 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om, hvor du gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? B. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om, hvor du gerne vil dø (hospice, hospital, hjemme)? SPØRGSMÅL 23 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? B. I hvor høj grad synes DU, at I har let ved at tale om begravelse, testamente og arv? SPØRGSMÅL 24 A. I hvor høj grad tror du, at har fremtidsdrømme? B. I hvor høj grad har DU fremtidsdrømme? 13

SPØRGSMÅL 25 (KUN FOR PAR) SAMLIV A. I hvor høj grad tror du, at synes, at han/hun svigter, hvis han/hun har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? B. I hvor høj grad synes du, at svigter DIG, hvis han/hun har behov for aktiviteter alene eller sammen med venner? SPØRGSMÅL 26 A. I hvor høj grad tror du, at synes, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? B. I hvor høj grad synes DU, at sygdommen har påvirket jeres intime samliv? SPØRGSMÅL 27 A. I hvor høj grad tror du, at er bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? B. I hvor høj grad er DU bekymret for jeres økonomiske situation/fremtid? 14

SPØRGSMÅL 28 Er der noget, du og mangler at tale om? 15

Hvem er vi? Dansk Myelomatose Forening arbejder for at: 1. Udbrede kendskab til sygdommen myelomatose. 2. Repræsentere de danske myelomatosepatienter og deres pårørende vedr. sikring af de bedste behandlingsmuligheder. 3. Afholde aktiviteter om myelomatose, og hvordan man lever med sygdommen både som patient og pårørende. 4. Sikre mulighed for, at myelomatosepatienter og pårørende kan udveksle erfaringer med andre myelomatosepatienter og på rørende. Bliv medlem Du kan blive medlem på www.myelomatose.dk, hvor du også kan læse meget mere om livet med myelomatose, eller du kan ringe til os på 70 27 95 05. Find os på Facebook: Dansk Myelomatose Forening 16