Kontortid Mandag-fredag 9.30-14.00. Rektor Jens Per Nielsen 49 17 60 12



Relaterede dokumenter
Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

Med Pigegruppen i Sydafrika

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Uddannelsestilbud på L angk ær tættere på

Højere Forberedelseseksamen

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Trivselsevaluering 2010/11

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Hovedrolle som ung. Mandag d. 31. marts 2014

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

Tidligere elever fortæller:

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Selvevaluering

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Ny skolegård efter påskeferien.

Fra elev til student 2010

Sukkertoppen og Vibenhus

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Rybners Gymnasium HHX

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019

VELKOMMEN NÅ DIT MÅL - OG GLÆD DIG TIL TRE FANTASTISKE ÅR!

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Vordingborg Gymnasium & HF

Magleby Efterskole Nyhedsbrev

Rapport fra udvekslingsophold

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Børnehave i Changzhou, Kina

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

De femårige gymnasieforløb

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Strategi Greve Gymnasium

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

Formål for faget engelsk

Bilag 4: Elevinterview 3

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Svendborg Gymnasium & HF

Tilfredshedsundersøgelse 2013

ASF-klasse på Aabenraa Statsskole. Et nyt HF-tilbud

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

Invitation til forældremøde Undervisningsplaner og lektier på Gymnastik-opstart de yngste + EFTERLYSNING Spørgeskemaundersøgelse

Svendborg Gymnasium og HF

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

EN VÆRDIBASERET SKOLE

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

10 km løb i Koszalin 2009

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Girls Day in Science - En national Jet

Transkript:

1

2 Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Kontoret: 49 13 42 22 Telefax: 49 13 57 23 Lærerværelset: 49 13 57 68 Hjemmeside: www.eg-gym.dk Kontortid Mandag-fredag 9.30-14.00 Rektor Jens Per Nielsen 49 17 60 12 Inspektorer Hardy Andersen 49 17 60 20 Henrik Arbo-Bähr 49 17 60 21 Lars Bugge Andersen 49 17 60 26 Lis Bjerre 49 17 60 19 Ole Sohl (ledende) 49 17 60 11 Jan Sørensen 49 17 60 18 Kontor Tina Klintenberg 49 17 60 16 Trine Pedersen 49 17 60 17 Karin Reynheim 49 17 60 14 Pedel Ole Jensen 49 17 60 27 Kantine Bjarne Hansen 49 13 43 35 Studievejledning Gymnasiet 49 17 60 30 Suzanne Gudbjerg-Hansen Kirsten Hede, Torsten Jøhncke, Jes Jørgensen, HF 49 17 60 25 Inge Jensen Ulrik Wiwe HF-enkeltfag 49 13 16 90 Lene Engelberg, Kirsten Hjelt, Anne Louise Lau, Jan Petersen Redaktion Hardy Andersen, ansv. Marianne Bühlmann Kirsten Hede Anne Louise Lau Ellen Møllesøe Ditte Wulff Graa (elevrepræsentant) Cecilie Kieler Hansen (elevrepræsentant) Fotos Ellen Møllesøe /Kjell Örnfelt Ingelise Olldag/Hardy Andersen Layout Hardy Andersen Marianne Bühlmann Tryk Nofoprint Oplag: 3000

3 Indhold Det virtuelle gymnasium 4 Bestyrelsen 6 SKOLENS HVERDAG 10 Elevrådet Det mener vi om gymnasiet i dag 10 Om ti år... 13 Nobelprisen i kemi gav mig ideen 14 Det er elevernes egen musical 16 Messa di Gloria 18 Scrapbogen 19 VERDEN UDENFOR 24 HF-ENKELTFAG 33 Nye undervisningsformer 34 Dansk koncentreret 36 Middelalderens billeder 38 Rejseindtryk fra Spanien 39 ABC 42 Lærere 2001-2002 Øvrige ansatte 56 Afgangsklasser 57 Legater 59 Plan over skolen 60 Kalender 2002-2003 62 Internationale kontakter 25 Besøg fra Ghana 27 Til Kaliningrad 30

4 AF REKTOR JENS PER NIELSEN DET VIRTUELLE GYMNASIUM - skrækscenario eller udviklingsvision Jeg vil ikke være mindre tid i skole og sidde hjemme med min computer. Jeg vil have en rigtig lærer, og jeg lærer bedre sammen med andre. Sådan sagde en elev efter at have hørt om det virtuelle gymnasium. Frederiksborg amt har besluttet, at fremtidens gymnasieudbygning og udvikling skal bygge på tankerne i Undervisningsministeriets rapport om Det Virtuelle Gymnasium. Derfor er man for øjeblikket i dialog med amtets skoler om hvordan udbygning og fornyelsen af skolerne skal ske i de næste 8 år, hvor der vil komme mere end 50% flere unge i ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeriet sammenfatter sine tanker om det virtuelle gymnasium i følgende vision: "Det Virtuelle Gymnasium er viden- og netværkssamfundets almene gymnasieskole. Det Virtuelle Gymnasium udvikler brede kompetencer hos unge mellem 15-20 år, så de opnår optimale forudsætninger for at begå sig som studerende, på arbejdsmarkedet og som borgere i fremtidens samfund. I Det Virtuelle Gymnasium anvendes IT med sigte på at give eleverne optimale muligheder for at opøve deres faglige, almene, sociale og personlige kompetencer. De opnår i alle fag og tværfaglige sammenhænge betydelig erfaring med elevaktiverende undervisnings- og arbejdsformer, hvor de fordyber sig selvstændigt eller samarbejder i grupper. I Det Virtuelle Gymnasium arbejder ledelse, lærere og elever systematisk og innovativt for at forbedre vilkårene for læring om, med og via IT. Læringsmiljøet er i højere grad frigjort fra traditionelle undervisnings-, organisations- og bygningsformer gennem massiv anvendelse af IT. Elever, lærere og ledere har adgang til Det Virtuelle Gymnasium, uanset hvor de opholder sig. Det Virtuelle Gymnasium bygger på tværgående læringsfællesskaber på skolen og med andre gymnasieskoler, uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder samt organisationer i Danmark og i udlandet. I Det Virtuelle Gymnasium opøver eleverne en formel studiekompetence, som er adgangsgivende til universitetet og andre videregående uddannelser."

5 Hvordan ønsker vi Espergærde Gymnasium og HF skal se ud i 2010? Det spørgsmål har skolen arbejdet intenst med i foråret. En arbejdsgruppe bestående af lærere og elever har sammenfattet deres ønsker til fremtidens uddannelse i en rapport, der skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning om udbygning og renovering af skolerne i amtet. Vi har formuleret følgende mål for udviklingen: Vi vil skabe et attraktivt lærings- og arbejdssted for elever og ansatte, skabe rum for omstilling og dynamik, være foregangsgymnasium med demonstrativ prioritering af kvalifikationskrav i fremtidens uddannelser og arbejds- og fritidsliv. sætte eleven i centrum vise tillid og åbenhed, skabe ansvarlighed og fortsat socialisation ruste eleverne optimalt til den nære fremtid og forberede dem maksimalt til den fremtid vi forestiller os. Det nye Espergærde Gymnasium og HF Målet Det virtuelle aspekt på Espergærde Gymnasium og HF bliver derfor ikke skrækvisionen, hvor eleverne har færre timer på skolen og sidder alene med deres computer. Vores vision bygger på, at vi organiserer undervisningen langt mere fleksibelt, end vi gør i dag at bygning, pædagogik og teknologi samtænkes at grænserne mellem skoletid, lektietid og fritid ophæves at skolen udrustes teknologisk og indretningsmæssigt, så den bliver en egentlig arbejdsplads for eleverne at lærerrollen ændres, så læreren fungerer som underviser, instruktør, konsulent og coach at undervisningen organiseres i blokke med - undervisning i kernefaglighed - projektperioder, som kan være tværfaglige - kursusperioder, hvor eleverne tilegner sig specifikke kompetencer - selv-fjern-studieperioder, hvor undervisningens fysiske forankring til skolen/klasselokalet/læreren er ophævet i sin nuværende form Det vil helt konkret betyde, at det virtuelle gymnasium i Espergærde bliver en skole, hvor indretning, teknologi og pædagogik skaber et dynamisk udviklingsmiljø, hvor eleverne tilegner sig de kompetencer, fremtiden kræver. Og det skal fortsat være en skole, som bygger på fællesskab, dannelse og socialisering. På den måde bliver det virtuelle gymnasium ikke en skrækvision men en nødvendig platform for fremtidens unge.

6 AF THOMAS LYKKE PEDERSEN, BESTYRELSESFORMAND Bestyrelsen Ungdomsuddannelsen er under forandring i disse år. Flere og flere unge vil søge ind på gymnasierne de næste år. Hvordan skal de undervises? Hvordan skal fremtidens skole se ud? Kan vi finde de nødvendige ressourcer? Hvilken rolle skal teknologien spille? Hvilke kompetencer skal de unge have, når de skal klare sig i den globaliserede verden? Det er de spørgsmål, vi som bestyrelse for Espergærde Gymnasium og HF diskuterer, det er den spændende udfordring. Vi kan konstatere, at man på Espergærde Gymnasium og HF har nogle gode svar på de væsentlige spørgsmål. Der bliver arbejdet målrettet med ny pædagogik, informationsteknologien bliver indarbejdet i undervisningen på en naturlig måde. Og skolen udvikler hele tiden sin IT-profil. I bestyrelsen er vi meget glade for, at Espergærde Gymnasium og HF er blevet udvalgt til at uddanne andre gymnasiers lærere i informationsteknologi og at skolen i det kommende skoleår får tilført næsten 2 millioner kr. fra bl.a. Undervisningsministeriet, EU, Frederiksborg amt og Helsingør kommune til udvikling af sine mange projekter, der bygger på IT. At skolen samtidig meget målbevidst arbejder med kompetencekrav til kommende elever er også et signal om, at Espergærde Gymnasium og HF vil kvalitet i uddannelsen, og det sker i et godt samarbejde mellem bestyrelsen, skolen, forældrene og eleverne. Jeg ser derfor frem til nogle meget spændende år i bestyrelsen, hvor vi skal arbejde med en udbygning og renovering af skolen, hvor en gymnasie- og hf-reform skal gennemføres, og hvor begrebet det virtuelle gymnasium skal realiseres på en fornuftig måde. Thomas Lykke Pedersen 4919 0867 Frb./Humlebæk kommune Formand Lis Mejsler 4913 5117 Forældrerepræsentant Næstformand Birgit Basse Larsen 4913 2395 Forældrerepræsentant Henning Agesen 4576 4066 PR-formand, lærer Helge Scholz 4913 0719 GL/lærer Ditte Graa Wulff 4919 1827 Elevrådet Nynne Staal Parvang 4914 2086 Elevrådet Anne Marie Krogh 4926 2249 Kursistrådet Jørgen Svaneberg 4917 0689 Frederiksborg Amt Margot Riis 4920 1698 Helsingør Kommune Trine Hütten Pedersen 4913 5009 TAP Jens Per Nielsen 4918 1180 Rektor Tilforordnet

7 Skolens hverdag

8 AF ELEVRÅDSFORMAND DITTE GRAA WULFF Hvor langt er vi nået? Elevrådet Hvem er elevrådet? Elevrådet på Espergærde Gymnasium og HF er et selvstændigt råd, som består af repræsentanter fra alle klasser og er åbent overfor alle, som vil være med. Der holdes møde en gang om ugen, hvor der gives beskeder, stilles forslag eller diskuteres. For at øge effektiviteten er der oprettet nogle underudvalg under elevrådet, som sørger for blandt andet at arrangere fester og caféaftener, lave PR for elevrådet eller skabe godt studiemiljø. Derudover sidder der elevrådsrepræsentanter i bestyrelse og i de forskellige udvalg, som ledelsen nedsætter. Hvert år arrangeres en elevrådstur for at skabe godt fællesskab i elevrådet og give folk mulighed for at knytte kontakter med andre elevrådsmedlemmer. Da elevrådet ved sidste skoleårs afslutning skulle gøre status samt sætte sig nye mål, konstaterede vi, at én af de centrale opgaver for elevrådet i disse år er at forsøge at åbne elevrådet mere op. Det vil sige at få den enkelte elev til at have en større forståelse for elevrådets arbejde og dets funktion. Som følge af dette lavede vi ved skoleårets start en spørgeskemaundersøgelse, som fortalte os, at de fleste ikke føler, at de kender nok til elevrådet, og at mange ønsker et større

9 kendskab uden direkte at skulle engagere sig i elevrådet. Resultatet af dette blev, at vi på vores elevrådstur nedsatte et PR-udvalg, som har til opgave at formidle elevrådets arbejde videre til eleverne. Dette foregår blandt andet via vores elevrådstavle, hvor der nu hænger billeder af alle udvalgsmedlemmer samt referater fra møderne og orienterende opslag til eleverne generelt. Derudover har elevrådet en hjemmeside under opbygning. Disse tiltag betyder ikke, at målet hermed er nået; men de er skridt i retningen mod et mere åbent og lettilgængeligt elevråd. Det er vigtigt, at disse opgaver også bliver taget seriøst i de kommende år. Når jeg har deltaget i elevarrangementer med elever fra andre gymnasier, har jeg ofte mødt en lidt opgivende holdning blandt andre skolers elevrådsmedlemmer, som udspringer af, at deres arbejde og forslag ofte bliver forkastet, når de når til skoleledelsen. Denne tendens kan jeg heldigvis konstatere, at jeg som elev på Espergærde Gymnasium og HF ikke kan nikke genkendende til. Tværtimod! Den generelle holdning til elevrådet blandt lærere og ledelse på EG er utrolig positiv. Elevrådet bliver taget alvorligt og møder stor åbenhed, når det fremlægger forslag til ændringer eller tager nye initiativer på skolen, hvad enten det drejer sig om undervisning eller de sociale forhold på skolen. I skolens mange udvalg og i bestyrelsen bliver elevrådsrepræsentanterne altid taget seriøst, og deres udmeldinger bliver taget til efterretning. EG er i sammenligning med andre gymnasier nået langt, når det gælder elevdemokrati og medindflydelse. Derfor synes jeg, at det er ærgerligt at høre så mange elever gå og brokke sig i hjørnerne og sige Det er egentligt lidt dårligt at eller Ku det ikke være fedt hvis, når muligheden for at gøre noget ved det ligger lige for vores fødder, og alt det kræver er en henvendelse til elevrådet. Espergærde Gymnasium og HF er en skole som trods dens størrelse giver den enkelte elev mulighed for at sætte et personligt præg på den. Den er langt mere end blot et forum for undervisning og rummer ufatteligt mange ressourcer, som står til rådighed for eleverne, hvis blot de formår at viderebringe deres forslag til elevrådet eller ledelsen. Derfor er mit budskab til nuværende og kommende elever: benyt jer af de muligheder, der er jer givet. Sæt jeres præg på skolen! Espergærde Gymnasium og HF en åben skole! Benyt dig af dine muligheder

10 Kirsten, Rasmus og Lea Det mener vi om gymnasiet i dag AF KIRSTEN HEDE Kirsten, Lea og Rasmus går i 1. g. Alle tre deltager desuden aktivt i skolens musikliv. Lea spiller tværfløjte i et band på skolen, Rasmus spiller saxofon i skolens bigband og Kirsten spiller violin og rider. Rasmus får desuden tid til at sidde i Karlebo Ungeråd og at være spejder. Jeg har sat dem stævne for at høre deres opfattelse af gymnasiet i dag. Kan I med få ord give en karakteristik af gymnasiet? Her udbryder de spontant ordet lektier, men enes hurtigt om ordene hårdt, sjovt, krævende og udviklende. Kirsten: Man har sine op- og nedture, den ene time fører man sig frem og den næste time føler man, at man ikke kan finde ud af det Lea: I nogle fag, fx i matematik, vælger vi selv, hvordan stoffet skal gennemgås, det vil sige om vi vil arbejde med

11 det i grupper eller om vi vil have tavlegennemgang. På den måde tages der hensyn til både de fagligt svage og de dygtige. De dygtige savner ikke faglige udfordringer. Rasmus: I andre fag er der en stram arbejdsplan, der skal overholdes. Her gælder det om at hænge på. Hvordan er vægtningen mellem fagene? Kirsten: Der er en god blanding af naturvidenskabelige fag og sprog, dansk og historie, så man kører ikke død i de naturvidenskabelige fag. Jeg savner dog nogle flere kreative fag, men jeg var på forhånd klar over, at der ikke er mange af dem i gymnasiet Rasmus: Selv om vi har mange humanistiske fag, så fylder de naturvidenskabelige fag mere, fordi vi har mange flere skriftlige afleveringer i de fag. Er det rigtigt at unge vælger naturvidenskab fra? Lea: Ikke mig, jeg har valgt matematik, fysik og kemi som valgfag og vil gerne uddanne mig indenfor biokemi senere. Men de naturvidenskabelige fag betragtes som hårdere end andre fag Rasmus: Nogle vil hellere have mere kreative fag. Hvis de ved, hvad de vil efter gymnasiet, vælger de fx fysik og kemi fra, fordi de ikke får brug for det senere. Er der særlige forløb i 1.g som i vil fremhæve? Her nævner alle tre projektet med Medietimen, hvor de lærte at skrive features til aviser først i et dansk-historieprojekt og senere i et biologiprojekt om genteknologi. Rasmus: Det var godt at komme ud af huset og at skulle konkurrere med elever fra andre skoler om de bedste artikler. Hvor meget fylder IT i gymnasiet? Rasmus: Vi har lavet en hjemmeside for klassen i starten af året. Da vi lavede den, lærte vi samtidig hinanden at kende i en arbejdsproces. Kirsten: Jeg har aldrig været så glad for computere, men jeg synes ikke at IT fylder så meget. Vi har bl.a. lært mere om at søge på Internettet i år. Faktisk har vi brugt mest tid på at lære at bruge vores lommeregner, det er også svært nok. Lea: Jeg bruger hjemmesiden til at hente det materiale, vi skal bruge i undervisningen, og til at se hvad vi har for af lektier. Du kan selv bestemme hvor meget du vil bruge IT til, fx når du laver rapporter.

12 Ingen af de tre føler, at de har brugt for meget tid på IT, de ville gerne have brugt mere tid. Skal gymnasiet være mere virtuelt? Lea: Sprogfag er måske sværere at lære virtuelt, men i nogle fag vil jeg godt kunne sidde hjemme og arbejde en gang imellem. Man kunne fx lave opgaverne derhjemme og så sende dem til læreren inden en aftalt tid. Det gode vil være, at det giver mere frihed, når man selv kan bestemme hvornår man vil lave tingene. Rasmus: Hvis man sidder derhjemme og skriver på en opgave kunne man fx aftale et tidspunkt hvor der er åbent chatforum, så man kunne få inspiration af de andre til at gå videre. En kombination af at have roen derhjemme og samtidig udveksle ideer. Gymnasiet skal være alment dannende, hvad er det? Alle tre siger spontant samfundsfag. Lea: Viden om samfundet er vigtig, nu er faget kun en lille del af historie. Biologi viden om dig selv skal man også have. Kirsten: Oldtidskundskab bør være et fag man kan vælge, ikke obligatorisk. Hvordan ser jeres fremtidsgymnasium da ud? Kirsten: Jeg er ret godt tilfreds med de fag jeg har nu. Der skal være projektarbejde, men klasseundervisning er stadig vigtig. Lea: Det er svært med fornyelse i gymnasiet, men jeg synes, at der trænger til at blive ryddet ud i fagrækken. Der skal stadig være en matematisk og en sproglig linie, de to linier er alligevel i dag ret blandede. Der burde være valgfrihed mellem idræt eller et kreativt fag hvert år. Vi er voksne nok til selv at have ansvar for, om vi holder vores form ved lige. Rasmus: Jeg synes ikke, at der skal være to linier. I stedet skulle der være krav om at vælge 2 naturvidenskabelige fag, 2 sprog og 2 kreative fag. Resten skulle være helt frit. Desuden ønsker jeg, at undervisningen foregår mere på tværs af klasserne, hvor man så selv kan vælge sig ind på projekter, sådan at man selv bestemmer emner og arbejdsform. Man skal igennem et bestemt pensum, men man bestemmer selv hvordan. Lea: Det bliver bare svært at organisere med de stramme pensa, vi har i dag. Jeg vil stadig gerne have en klasse, hvor jeg hører til.

Om ti år... 13 Hvordan vil det være at gå på Espergærde Gymnasium og HF om ti år?. Det spørgsmål har eleverne svaret på i en spørgeskemaundersøgelse. Her er nogle af resultaterne: Der vil være bedre muligheder for selv at præge sin uddannelse (Cecilie, 1.G) Det vil være sværere at snyde i stile. (Marlene 3.G) Opdelingen mellem matematisk og sproglig linie vil være mindre. (Silas, 1.G) Jeg tror, at der i undervisningen i højere grad vil blive lagt vægt på international forståelse på grund af den udadsøgende samfundsudvikling. (Anita, 3.G) Jeg tror, kravene for at komme ind på Gymnasiet og HF vil være større. (Annette, 1.HF) EG kommer til at vinde Gymnasierock flere gange. (Ida, 3.G) Der vil være bedre og flere udviklingsmuligheder. (Pernille, 1.G) Gymnasiet vil være mindre skemabundet, men i stedet vil der være længerevarende tværfaglige projekter. (Christoffer, 3.G) Der vil være flere linier: idrætslinie og musisk linie. (Sarah, 1.G) Samarbejde og projekter vil fortsat og måske endda i højere grad være en vigtig del af undervisningen, da det er en central arbejdsform i erhvervslivet. (Anita, 3.G) Jeg håber, at skolen vil være renoveret. (Maria, 2. HF) Jeg tror, at man i 3.G vil bruge mere energi på at forberede eleverne på videreuddannelse. (Line, 3.G) Jeg tror ikke, at man vil sidde 28 mennesker i et klasselokale som i dag, men arbejde i små grupper. (Christoffer 3.G) Skolerne vil være større. (Tine, 1.B) Bjarnes datter vil have overtaget kantinen. (Marlene, 3.G) Gymnasiet vil være mindre elitepræget. (Silas, 1.G) Jeg tror, EG vil blive udbygget med flere nye lokaler og faciliteter, bl.a. bliver biblioteket betydeligt forbedret. (Ida, 3.G) AF DITTE GRAA WULFF Cecilie Tine Marlene Silas Annette Simon Sarah Ida Christoffer Line Maria

14 Nobelprisen i kemi gav mig ideen AF KIRSTEN HEDE Organiske ledende polymerer Jeg kan godt li' at lave noget praktisk Joachim Møllesøe Vinther går i 3.g og har kemi på højt niveau. Som den eneste i år valgte han at skrive opgave i kemi. Det gjorde han så overbevisende, at han opnåede et 13-tal. Opgavens eksperimentelle del blev udført på Dansk Polymer Center ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor Joachim også blev tilknyttet en ekstern vejleder. Ideen til opgaven fik Joachim i en kemitime, hvor emnet for sidste års Nobelpris i kemi blev gennemgået. Jeg mødte Joachim for at få hans syn på 3.g opgaven. Den stillede opgave handlede om organiske ledende polymerer. Der skulle fremstilles et elektrisk ledende plaststof, en såkaldt halvleder, som man også kender fra computere. Med dette plaststof skulle der så udføres en række forsøg, fx en undersøgelse af hvordan stoffet optager og afgiver elektroner. Joachim taler sig hurtigt varm om emnet og fortæller blandt andet, at plasten bliver dopet, det vil sige, at den får indlejret ioner, således at den bliver elektrisk ledende. Kemi er det fag der interesserer mig mest og jeg vil gerne læse kemi på universitetet efter gymnasiet fortæller Joachim. Han mener, at man ved at skrive opgave i et naturvidenskabeligt fag som kemi kan få indsigt i hvordan der arbejdes med faget på en forskningsinstitution og samtidig få afprøvet en række forsøg, der ikke er mulighed for at udføre på et gymnasium. Jeg kan godt lide at lave noget praktisk, man får en bedre forståelse af, hvad der sker i stedet for bare at læse teorien. Man laver jo ikke ny forskning i 3.g opgaven, men afprøver selv en række forsøg.

15 I dag er der forholdsvis få elever, der vælger en 3.g opgave hvor der skal arbejdes eksperimentelt og hvor man oven i købet skal udføre forsøgene på en anden institution. Som Joachim udtrykker det: Det virker måske skræmmende at skulle ud af huset og arbejde, man ved jo ikke på forhånd, hvad man kommer ud for. Af Joachims begejstring for at arbejde på DTU fremgår det med al tydelighed, at han anbefaler andre at give sig i kast med at lave en opgave uden for gymnasiets trygge vægge. Joachim har fået indblik i den nyeste viden i et forskningsfelt, der har hans interesse. Han blev fx inviteret til at overvære et foredrag om ledende polymerer, som en svensk forsker afholdt på DTU. Samtidig med at Joachim udførte sine forsøg i de første to dage af opgaveugen, blev han af vejlederen sat i gang med at skrive opgavens teoretiske del. Han havde også mulighed for at maile med vejlederen i løbet af ugen Jeg var heldig med min vejleder. Jeg fik meget feed back fra ham. Det var også rart, at vejlederen ikke var den, der samtidig skulle give mig karakter for opgaven. Når der indgår eksperimentelt arbejde i en 3.g opgave er der altid en fare for, at nogle af forsøgene falder forkert ud. Det skete også i Joachims tilfælde, hvor dele af et forsøg måtte gentages. Dette skaber selvfølgelig et vist tidspres, men vej-lederen står som en garant for, at det ikke går helt galt. Der er dog ingen tvivl om, at Joachim føler, at det har været en travl uge og at han gerne ville have udført forsøgene inden opgaveugen startede. For selvom der arbejdes eksperimentelt, er der stadig meget teori, der skal inddrages. Jeg havde en kæmpe, nærmest uoverskuelig stak bøger, fortæller Joachim. At al litteratur om emnet var på engelsk gik først op for mig, da jeg gik i gang med at søge litteratur, men også her var vejlederen en stor hjælp. I opgaven skrev jeg om perspektiverne ved at anvende ledende polymerer. Der er mange fremtidsudsigter, når man tager fat på et nyt emne. Joachim har brugt sin 3.g opgave til at blive afklaret om, at han skal videreuddanne sig i kemi, men han er samtidig ked af, at man først i 3.g har mulighed for at skrive en stor op-gave inden for det fagområde, der interesserer en. I 1.g skal alle således skrive opgave i dansk og tilsvarende udarbejder alle en opgave i historie i 2.g. Som han selv udtrykker det: Det har været rart at arbejde med noget, der virkelig interes-serer mig. Der har været tid til fordybelse. Det er trist, at man først i 3.g kan lave en stor skriftlig opgave i et naturvidenska-beligt fag, når det er det, der virkelig interesserer mig, og gymnasiet samtidig skal være studieforberedende. Ud af huset Tidspres Gymnasiet skal være studieforberedende

16 TITEL: Træk linien SPILLETID: 1 time LEDERTEAM: Jakob Hansen, Jonas Jessen og Karune Møller MANUSKRIPT: Jakob Hansen og Jonas Jessen INSTRUKTØR: Karune Møller KOMPONISTER: Jakob Burlin og Jakob Hansen PRAKTISK MUS: Cecilie Bosse SKUESPILLERE: Thomas Adam Camilla Karune Naropa Rie Austa Benny David Gabriella Cajsa Amalie Christian Daniel Mark Det er elevernes egen musical AF ELLEN MØLLESØE Ud af lederteamets tre drivkræfter har jeg truffet Jonas og Karune en sen eftermiddag i 5.modul. Det er vores musical, siger Jonas, dvs. elevernes egen. Efterhånden som interviewet skrider frem, bliver jeg - der med begejstring har været tilskuer til Træk linien mere og mere klar over at dette "vores" er drivkraften bag produktionen af musicalen. Alle er mere engagerede i det elevskabte det har været udfordrende at prøve kræfter med et projekt helt uden lærere tilknyttet. Jonas kongstanke fra starten var at det skulle være en kollektiv proces helt og holdent, men her bryder Karune ind og siger at de ikke er enige. Det har ikke kunnet lade sig gøre at instruere udelukkende ud fra kollektive principper. Karune har løst problemet ved at tage skuespillernes forslag med i den endelige afgørelse om instruktion, men det var instruktøren der havde det sidste ord. Skuespillerne kunne se fremgang, se at det fungerede, derfor havde de tillid til mig, siger Karune. For både Jonas og Karune har det været en stor oplevelse, en lækker oplevelse at se produktet udvikle sig, siger Karune. Man kan kun være lykkelig og hengiven når man kaster sig hovedkuls ud i et projekt som lykkes, et projekt der er startet med at idéer og billeder tager form i hovedet, tilføjer Jonas. Mens vi snakker, vender Jonas tilbage til idéen med den kollektive proces flere gange. Troen på alle de kreative

17 hjerner har givet Jonas lysten til projektet, han mener stadig at det skulle kunne lade sig gøre. Et skridt på vejen var at alle selv skrev deres sangtekster. Men kollektive arbejdsformer kræver meget tid, og selvom mange søndage er gået til arbejdet med musicalen, har det ikke været nok til at få en kollektiv proces fuldt udfoldet. Det mest effektive var de hele weekends hvor alle var med fra fredag eller lørdag til søndag aften. Alle skulle møde op og aftale med Karune eller Jonas så de kunne være klar når der var brug for dem. Problemerne med at nogle kommer for sent eller slet ikke kommer kunne tackles på denne måde. Et problem som især var dominerende i begyndelsen af processen hvor Jonas som han udtrykker det måtte holde taler hver gang nogen kom for sent. Til sidst kom alle i øvrigt til tiden. Da først dramaet og musikken kom i gang, kom lysten til at møde op også. Hvordan har Karune klaret at få skuespillet til at træde frem som det gør? Han fortæller at han hovedsageligt har instrueret i at være troværdig, at leve sig ind i personerne. Desuden har de - udfordret af skuespillet - arbejdet med forskellige elementer efterhånden som de kom i spil i arbejdsprocessen, fx humor. Karune og skuespillerne glæder sig over den store udvikling der skete undervejs. Lederteamet har fået mange positive tilbagemeldinger fra de medvirkende elever og fra publikum. Allerede efter første forestilling følte de at det endte godt. Ud over selve produktionen har eleverne skabt et socialt samvær i løbet af processen, mange har fået nye venner. DANSERE: Lise Mathilde Sanne MUSIKERE: Mark: sax Jakob: guitar, klaver Mikkel: trommer Daniel: guitar Kim: trommer Jakob: bas MUSICALEN BLEV OPFØRT FIRE GANGE I FORÅRET 2002. Karune og Jonas fik prøvet kræfter med den kollektive arbejdsproces. Det var ikke let, men de er stolte over resultatet. Det har været lærerigt, blandt andet lærte lederteamet efterhånden at strukturere processen. Jeg har lært meget om hvordan folk arbejder og om mig selv, siger Karune. Det er brugbar viden for Karune, fordi han har et ønske om at arbejde med film i fremtiden. Jonas er fuldt tilfreds, manuskriptet er stillet til rådighed for skuespillerne, og han glæder sig over det færdige produkt. Han har lært meget af processen. Både Jonas og Karune brænder stadig for projektet det er næsten lidt ærgerligt at det er slut. Begge takker de pedel Ole Jensen og inspektor Lars Bugge for deres store hjælp.

18 AF MICHAEL NETSCHAJEFF OG PER JUUL LARSEN Messa di Gloria I januar måned indledte ca. 30 entusiastiske korsangere indstuderingen af Puccinis Messa di Gloria. I projektet deltog gymnasie- og HF-elever fra alle årgange, som mødte op (næsten rettidigt!) lørdag formiddag i januar og februar måned for at lære stemmerne i det lidt vanskelige værk. Projektet foregik i samarbejde med ca. 300 andre gymnasieog HF-elever. I slutningen af februar og begyndelsen af marts samledes alle sangerne til 2 korprøver på Sankt Annæ Gymnasium, og i ugen efter blev der afholdt generalprøve i Tivolis Koncertsal. Alle anstrengelserne kulminerede i 2 koncerter, henholdsvis på Gentofte Rådhus d. 14. marts og i Tivolis Koncertsal d. 15. marts. Det var en stor oplevelse for de medvirkende virkelig at være på i et kæmpestort kor med professionelle solister i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester og synge foran ca. 1500 tilhørere, som Emilie fra 2.a udtrykte det: Det var sjovt at få lov til at synge i et så stort flerstemmigt kor. Desuden var det rart, at det var et klassisk projekt, da jeg selv synger klassisk. Ugen op til den store koncert i Tivolis Koncertsal var den hårdeste. Vi øvede mange gange i København. Men det var sjovt, og man lærte nogle nye mennesker at kende fra skolen men også fra andre gymnasier! Glæden hos eleverne var ikke mindre, da de hørte, at koncerten i Tivoli blev optaget og efterfølgende kunne erhverves på cd, og lærerne oplevede med stor tilfredshed, at eleverne lærte lidt kordisciplin! Så det bliver ikke sidste gang, at vi prøver kræfter med så omfattende et projekt.

Scrapbogen Translokation juni 2001 19

Skolestart med nye venner og nye udfordringer. En lille pause.

Skolens fødselsdag: Morgenunderholdning med musik, dans og modeshow. Og gallefest om aftenen med Les Lanciers.

Dans, drama og forårskoncert

Mens vi venter. Alle er ret spændte på hvilke fag de skal op i.

24 Verden udenfor

Internationale kontakter 25 AF HEIDRUN CHRISTENSEN, INTERNATIONAL KOORDINATOR Espergærde Gymnasium og HF havde i det forløbne skoleår besøg af tre udvekslingselever, og endda for første gang piger fra Japan og Indien: Akiki Nagata og Avanti Parelkar, og Ryan Rogers fra USA. Som for mange før dem lykkedes det overraskende hurtigt at overvinde kulturchokket og at klare sig på dansk. Til gengæld gav de vores elever mulighed for at få et indblik i andre verdenskulturer. I september måned kom repræsentanter fra endnu et kontinent til Espergærde: Elever og lærere fra to kostskoler i Nord- og Syd-Ghana gæstede 2a som led i et årelangt samarbejde mellem vores skoler, som omfattede både forskellige afrikanske gæstelærere på EG og en dansk klasses rejse til Ghana for to år siden. Formålet var især at belyse danske former for demokratisering, støttet af Demokratifonden. Samtidig var 2b vært for elever fra Thale i Tyskland på genbesøg, kombineret med et længere gæstelærerophold af en af deres lærere, som skal gengældes i det kommende skoleår. Vores to biologi højniveau-hold drog til gengæld til Kaliningrad, den russiske enklave på sydbredden af Østersøen, for at gennemføre et meget vellykket miljøprojekt med lokale elever i samarbejde med Miljøskolen Esrum Møllegård. IT-klassen 1x blev af Undervisningsministeriet valgt som en af fem danske skoler til at deltage i et computer-baseret projektarbejde med skoler i Norge, i dette tilfælde med et gymnasium i Bergen. Klasserne samarbejdede på nettet via konferencesystemet på et historieprojekt om unionstiden, fulgt op af et gensidigt besøg. Alle elever i 1u fik en personlig e-mail-kontakt med elever fra Utah i USA, og dermed mulighed for at skrive sammen både om de Olympiske Vinterlege, deres respektive lande

26 og deres personlige forventninger for de næste årtier. Mod skoleårets slutning derimod førte et kombineret biologi- og tyskprojekt om vadehavet 1u til Gymnasium Husum i Nordtyskland. En svensk dansklærer (!) fra Helsingborg har indledt et samarbejde over Sundet med EG for at give sine elever et førstehåndsindtryk af dansk danskundervisning og kultur. Vi blev derimod inviteret til at sende en delegation med elevrepræsentanter til et MODEL UNITED NATIONS-Spil af vores partnerskole i Leiden i Holland. Her kunne man øve sig i rollen som diplomat og forsøge at bidrage til at løse verdens problemer. Vores tre-årige COMENIUS-projekt om ungdomskultur fokuserede i år på forholdet mellem kønnene. Således diskuterede spanskholdene fra 2a og 2v forskellige aspekter af venskab og kærlighed såvel indbyrdes som med elever fra Palencia i Spanien og fik sig bl.a. et par nyttige tips til at score en partner! 1u producerede deres eget spørgeskema på engelsk om emnet, hvis resultater så kunne sammenlignes med svarene fra andre partnerskoler. I historie foretog 2a interviews af deres bedsteforældre om, hvordan det var at være ung under Anden Verdenskrig. Oversat til engelsk kunne deres erfaringer sammenholdes med tilsvarende indhentet af elever i Gislaved i Sverige og Bergerac i Sydvestfrankrig. Erfaringsudvekslingsmøder for COMENIUS på vores skole, i Sverige og i Spanien, med deltagelse af lærere og elever fra de tre lande plus Frankrig nødvendiggør brug af et eller flere fremmedsprog ad gangen. Det opleves af alle som kronen på værket af mange års sprogindlæring at kommunikationen klares med godt humør og uden problemer. Samtidigt giver programmet indblik i andre skolesystemer og undervisningsmetoder samt levevilkår i andre lande, hvilket man ikke ville kunne få ad anden vej. I det kommende skoleår rettes blikket mod vores unge elevers rolle i det samfund, som de er på vej ud i, såvel deres muligheder for at skabe sig en personlig karriere, som for at få indflydelse på lokalt, nationalt og europæisk plan.

Besøg fra Ghana 27 AF NIELS JONASSEN En hektisk begyndelse Inden besøget blev der etableret kontakter mellem de ghanesiske elever og eleverne i 2a samt enkelte fra 3.g, som skulle have ghaneserne boende. På trods af alle forberedelser løb besøget alligevel ind i vanskeligheder fra uventet hold, Udlændingestyrelsen. Det lykkedes styrelsen at forlægge samtlige ghanesiske visumansøgninger. Efter nogle hektiske dage med telefonsamtaler mellem rektor og Udlændingestyrelsen samt mellem de ansvarlige lærere og den danske ambassade i Ghana lykkedes det at få problemet løst, og de ghanesiske gæster ankom i to hold med én og to dages forsinkelse. Fjorten travle dage Dagene fra d. 3 til 17. september var tæt besat med programpunkter. På skolen fulgte ghaneserne timer, hovedsageligt i engelsk. De fik et flere dages kursus i brug af computere og Internet, hvor lektor Henning Agesen ydede en stor og entusiastisk indsats. Der var arrangeret besøg i Udenrigsministeriet og i Folketinget, hvor eleverne bl.a. traf Venstres uddannelsespolitiske ordfører. Desuden var der besøg på rådhusene i Helsingør og Fredensborg, hvor både den politiske og den administrative del af det kommunale selvstyre blev forklaret. Såvel elever som lærere var meget optaget af den åbenhed og tilgængelighed som prægede det politiske system. Bare det at et fremtrædende parlamentsmedlem selv kom ned ad trappen for at hente os gjorde et stort indtryk. Gæsterne aflagde desuden besøg på Krogerup Højskole og på Sjælsølund Efterskole. Bagefter talte flere om det indtryk den uformelle men alligevel effektive undervisning havde gjort på dem. Fagforeningernes betydning blev vist gennem et besøg på LO-skolen, og for at give et indblik i pressens rolle var der arrangeret besøg på Helsingør Dagblad hvor chefredaktør John Bech viste rundt. Udbytte begge veje Gæsterne blev næsten bombarderet med indtryk, men på intet tidspunkt viste hverken elever eller lærere tegn på træthed. Alle steder blev de modtaget med grundige og velfor-

28 beredte præsentationer, som de kvitterede for med talrige interesserede spørgsmål. Også værterne fik deres sag for, især trak gæsternes forhold til tid store veksler på værternes tålmodighed. For at give begge parter lejlighed til at sunde sig tog de ghanesiske gæster i weekenden mellem de to uger til en stor hytte i Småland. Dels fik de derved mulighed for at tale sammen om deres erfarin-ger, dels til at se et andet landskab, og endelig blev lejligheden benyttet til et besøg af repræsentanter for foreningen Norden som orienterede om det nordiske samarbejde. Gæsterne var imidlertid ikke blot modtagende. Gruppen af historielærere ved gymnasiet havde arrangeret en eftermiddag, hvor en af de besøgende lærere, historikeren Kofi Osei, holdt en forelæsning om slavehandelen og koloniseringen set fra et ghanesisk synspunkt. Hans indlæg kommer til at indgå i en gymnasiebog om slavehandelen som er under forberedelse. Afslapning og fest Heldigvis har Tivoli besluttet at forlænge sæsonen, og heldigvis var vejret med os, så vi kunne gennemføre en aften i Tivoli. Ved den lejlighed udtalte en af de besøgende lærere, Mathew Valogo, noget tankevækkende. Med henvisning til et besøg på Louisiana nogle dage før sagde han, mens lysene strålede over Tivolisøen: Hvor er det rigt at have råd til steder som Louisiana og Tivoli, der kun er lavet for at glæde folk. Fredag aften inden afrejsen sluttede med en fest på skolen, hvor de ghanesiske pigers dans til velkendt musik fik flere af vore elever til at foretrække at sætte sig ned. De følte sig klodsede. Kontakt gennem flere år Gennem de seneste år har skolen haft flere længerevarende besøg af gæstelærere fra Ghana, og i foråret 2000 var en 2.g-klasse og to lærere på en fjorten dages studierejse til Ghana. Dette besøg blev efterfulgt af nok et besøg af en ghanesisk gæstelærer, og ud af disse kontakter voksede et ønske om at kunne tilbyde ghanesiske gymnasieelever og lærere et ophold i Danmark. Skolen havde da etableret kontakt med to gymnasier i Ghana, Bolgatanga Girls Secondary School i byen Bolgatanga i den allernordligste del af landet og Archbishop Porter Girls Secondary School i havnebyen Takoradi helt sydpå ved kysten. Der var i begge skoler stor interesse for at rejse, men på grund af det lave ghanesiske pris- og lønniveau måtte det betragtes som udelukket at ghaneserne selv ville være i stand til at betale.

29 Vi har siden fra Ghana modtaget takkebreve samt omfattende evalueringer fra de deltagende lærere. Danske politikere og embedsmænds evne og vilje til at komme folk imøde har gjort et stort indtryk. Men også vores elevers vilje til at være gode værter gjorde indtryk også på de arrangerende lærere, Kirsten Hjelt og Niels Jonassen. Tak frem og tilbage Støtte fra Demokratifonden De meget store omkostninger, der var forbundet med ghanesernes besøg i Danmark, fik på forhånd projektet til at se temmelig håbløst ud. To af Espergærde Gymnasiums lærere gik alligevel i gang med at undersøge mulighederne for at få støtte, og der blev sendt en meget velargumenteret ansøgning af sted til Demokratifonden. De besøgende fra Ghana skulle have en omfattende indføring i dansk folkestyre og undervisning. Efter spændt venten kom svaret. Pengene var bevilget. Det betød at skolen kunne sende en invitation til de to skoler om hver at sende 12 elever og en lærer til Danmark omkring 1. september 2001.

30 Til Kaliningrad med biologi højniveau AF CHRISTOFFER HANSSON, 3.X Lang vej til Rusland Turen til Rusland, nærmere bestemt Kaliningrad ved Østersøen, blev arrangeret med hjælp fra Miljøskolen Esrum Møllegård. I Kaliningrad skulle vi besøge et center som uddannede russiske biologilærere. Centeret blev også brugt som udflugtsmål for skolerne i regionen, hvor de kunne komme og lave mange forskellige biologiske eksperimenter. Esrum Møllegård stillede op med bus og chauffør. Chaufføren var samtidigt vores guide, da han ved flere tidligere lejligheder havde besøgt stedet. Turen gik over Sverige, Østersøen og Polen. Bussen vi kørte i, var ikke den slags bus som man normalt kører lange ture i, men en ombygget HT-bus. I Landskrona efterlod vi bussen og gik med vores bagage ombord på færgen, som sejlede os til Gdynia i Polen. Ved ankomsten til Polen næste morgen stod der en bus, identisk med den vi stillede i Sverige blot på russiske plader, som kørte os det sidste stykke vej til Rusland. Efter et par timers kørsel og et par fartbøder senere kom vi til den russiske grænse. Lige foran bommen valgte den gamle HT-bus at gå i stå, så her tilbragte vi 2-3 timer inden vi kunne køre helt hen til grænsen. Her blev vi checket ud fra Polen og kørte ind i et slags ingenmandsland før vi kom ind i Rusland. Ved den russiske grænse skulle vi alle ud af bussen og igennem en kontrol, hvor vores visa blev checket. Vi som ellers er vant til Schengen, blev nødt til at udstå en grænsekontrol, som varede sammenlagt over en time. Vel inde i Rusland ventede endnu et par timers køretur, før vi ankom til vores hotel, Hotel Patriot. Det lå ude i en forstad og havde i Sovjettiden været brugt til at huse tilrejsende officerer og sportsfolk. Hotellet var bedre end vi havde frygtet, men langt fra vestlig standard. Vi fandt aldrig ud af om der var rengøring i løbet af dagen, men ingen af os fik stjålet noget. Mad og drikke Hver dag spiste vi morgenmad i kantinen på Kaliningrads universitet. Det var et lidt dunkelt lokale, som lå under gadeplan og de få vinduer der var, sad oppe under loftet.det lignede mest af alt et sted som også blev brugt til at holde fester. Der lugtede fælt i trappegangen ned til

31 kantinen og en morgen var et rør sprunget ud af væggen. På gulvet lå noget som til forveksling kunne ligne afføring - det lugtede i hvert fald sådan. Morgenmaden bestod af brød, pålæg og juice eller te. Frokosten indtog vi i bussen: flûtes, kødpølser og sodavand. Umiddelbart lignede det sodavand som vi kender den, men den smagte helt anderledes. Om aftenen spiste vi på en restaurant eller gik selv på indkøb i et supermarked. Supermarkedet så ud som vi kender dem, med den store forskel, at alle tasker skulle afleveres i en garderobe med vagt. Det var selvfølgelig for at mindske butikstyveri. Man kunne købe alt som vi er vant til. Køddisken var fyldt med lækkert pålæg, som det tydeligvis kun var os der havde råd til. Ture i egnen omkring Kaliningrad Hver dag havde vi et program som bestod af en eller flere ture rundt i egnen, fx besøg i en ravmine, en tur til en af Europas længste halvøer, landbrugsbesøg og en tur til en å, hvor vi skulle undersøge dyreliv og vandkvalitet. Åen var en af hovedkilderne til byens vandforsyning. Ravminen var ikke en sådan slags mine vi normalt tænker på med lange gange under jorden. Det lignede mest af alt en grusgrav. Alt det opgravede grus blev lagt i saltvand, som har en højere massefylde end rav. Derfor kunne man bare skrabe alt det flydende rav ind. Splitten, en halvøen der er 100 km lang og 4 km på det bredeste sted, bestod mest af en lang sandstrand ud imod Østersøen. Vi besøgte en fuglestation derude, som stod for mærkning og opsamling af data om fugle. Alt foregik med blyant og papir, ingen computere her. De to landbrug vi besøgte lignede, hvad jeg forestiller mig ved landbrug i Danmark for 40-50 år siden. Maskinparken var meget nedslidt og udbyttet så ringe ud. Maskinerne blev vedligeholdt ved hjælp af dele fra andre maskiner, som var blevet efterladt ved nedlagte landbrug. Alt korn og alle grøntsager i provinsen bliver importeret fra Holland, som har et mere effektivt landbrug end russerne. Åen som vi undersøgte, viste sig ikke at være så forurenet som vi måske havde forestillet os, men den ville aldrig blive brugt som vandforsyning i Danmark. Og specielt ikke i betragtning af hvor lidt forarbejdning af vandet russerne har råd til. Kabelbusser og billig vodka Infrastrukturen i Kaliningrad ligner en lidt ældre bys med kabelbusser og sporvogne. Man fornemmer nærmest at de

32 er nogle generationer bagud, for kabelbusserne er meget gamle, ligesom alt andet. Alle offentlige køretøjer er af russisk mærke, lige som alle tjenestebiler. I den kolde krigs tid var en rubel en dollar værd, nu kostede en dollar næsten 30 rubler. Som i u-lande kunne man betale med dollars, hvis man ikke havde fået vekslet. Og selve vekslingen kunne der tjenes penge på. Kursen for en dollar kunne skifte fra omkring 23 til 30 rubler ved blot at gå til næste vekselkontor. Nattelivet var en oplevelse i sig selv. Det er ikke ofte man som her bliver kropsvisiteret og checket med en metaldetektor før man må gå ind på et diskotek. Man kan heller ikke løbe fra at vodkaen kostede ca. det samme som vi betaler for kildevand herhjemme. Man kunne købe den i store dunke, hvilket den også blev gjort. Fattig og rig Den største forskel fra Danmark til Rusland er den slående fattigdom. Alle bygninger, på nær militære bygninger, er i forfald, og bilerne er kun Lada eller Volga. Der er få meget rige mennesker, som kører rundt i store tyske biler, og man kan ikke undgå at få indtryk af en slags mafia. Der er ikke som i de østasiatiske lande særlig mange tiggere på gaden, hvilket måske skyldes det meget ringe antal turister. Man vænner sig efterhånden til den lavere levestandard. Selvom mange nok lever under fattigdomsgrænsen, ser det ikke ud som om folk lider nød. De kan klare sig, og de får mad på bordet.

Hf-enkeltfag 33

34 AF BODIL HAUE-PEDERSEN, PÆD. KOORDINATOR OG MEDLEM AF VOKSENUDVALGET Nye undervisningsformer på enkeltfag Nye undervisningsformer indføres i dag på mange uddannelser. Det er der flere grunde til. I arbejdslivet efterspørges kompetencer som selvstændighed og evne til samarbejde og problemløsning. Disse såkaldte bløde kompetencer lærer man først og fremmest gennem den måde undervisningen tilrettelægges på, og især projektarbejdsformen bliver her introduceret. Samtidig forsøger mange uddannelsessteder også i højere grad at tage hensyn til de forskellige forudsætninger de studerende kommer med. At undervisningen tilpasses den enkelte er vigtigt for at skabe et udbytterigt undervisningsforløb. Indførelse af nye arbejdsformer hænger derfor også tæt sammen med et ønske om at kunne give en mere differentieret undervisning. På hf-enkeltfagsafdelingen føler vi os godt rustet til denne opgave. Vi har altid haft mange forskellige kursister, og vi er vant til at tilpasse vores tilbud til de forskellige brugere. Med et stadigt udviklingsarbejde, både fagligt og pædagogisk, forsøger vi at skabe et engagerende undervisningsmiljø der kan give vores kursister de mange forskelligartede kompetencer der efterspørges. Et blik på nogle af næste års aktiviteter viser nye arbejdsformer i undervisningen. Projektarbejde I forsøgsfaget religion på tilvalgsniveau bliver indlagt en projektperiode. I forhold til mere traditionel klasseundervisning vil kursisterne her selv skulle vælge arbejdsemne, opstille og besvare spørgsmål til stoffet og selv tilrettelægge arbejdet. Alt sammen selvfølgelig med læreren som vejleder. Projektarbejde på tværs af flere fag vil være en fast del af Sporet, vores nye enkeltfagshold der tager en hel hfeksamen på 2 år. På Sporet vil faget multimedier give mulighed for at lave spændende produkter i forbindelse med projektarbejdet. Lærerne vil i sådanne perioder i højere grad også kunne give kursisterne den individuelle vejledning mange gerne vil have. Det er der afsat tid til som en fast del af ugeskemaet for Sporet.

35 Informationsteknologien der efterhånden har en vigtig plads i hverdagen, kan også med fordel bruges til udvikle undervisningsmetoder og -materialer. Flere af vores lærere er i gang med at lave spændende undervisningsmateriale der aktivt inddrager kursisterne og skaber nye måder at indlære på. For at gøre brug af disse muligheder og for også at kunne imødekomme de kursister der ikke kan følge undervisningen hver uge, tilbyder skolen næste år fjernundervisning i engelsk fællesfag og i historie. Undervisningen vil i stort omfang gøre brug af netbaseret undervisningsmateriale hvor man kan arbejde med stoffet på forskellige niveauer. Undervisningen og kommunikationen bliver dog ikke ren virtuel. Samtalen på holdet hvor nye synsvinkler på stoffet dukker op, og hvor udtryksfærdigheden trænes i engelsk, vil stadigvæk være en vigtig del af undervisningen. En stadig udvikling af undervisningsformerne foregår dog også på vores almindelige hold som påvirkes af og henter inspiration hos forsøgsholdene. Her drager hfenkeltfags-afdelingen også stor nytte af at være en del af en stor skole. Der er et frugtbart samarbejde mellem enkeltfagsafdelingen og ungdomsuddannelserne på skolen. Erfaringen fra forsøg på den ene skoleform kan overføres til de andre. Vi er mange lærere der kan udveksle ideer og erfaringer, og skolen er kendetegnet ved et stort og levende pædagogisk miljø hvor de tre skoleformer: hf-enkeltfag, 2- årigt hf og gymnasium gensidigt inspirerer hinanden. Det er en institutionsform vi er glade for. IT og undervisning Hf-enkeltfag som en del af Espergærde Gymnasium

36 DANSK KONCENTRERET AF ELLEN MØLLESØE, LÆRER PÅ DET KONCENTREREDE DANSKFORLØB Hvorfor tilbyder vi dansk med et reduceret timetal? Ved at reducere timetallet kan vi tilbyde kursister at gøre kurset færdigt på ét år og med undervisning kun én aften om ugen. Kun få kursister kan møde op to gange om ugen, og i disse hurtigtudviklende tider kan næsten ingen overskue at skulle bruge to år på et forberedende kursus forberedende til en videre uddannelse eller et nyt job. Det hurtige forløb har vist sig at tiltale mange, hvorimod de to-årige kurser ikke har været efterspurgt. Hvem er interesseret i kurset? Holdet har i år bestået af kursister i alderen 18-60 år. Nogle kommer af interesse for litteratur, andre fordi de skal bruge faget til at komme videre i uddannelsessystemet. Kursisterne sigter mod at videreuddanne sig til pædagog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, tegnsprogstolk og journalist. En enkelt ønsker at forbedre sine danskkundskaber selvom hun har en studentereksamen, andre samler fag til en hel HF. Hvad er specielt ved et reduceret forløb? Ud over det halverede timetal har alle selvstuderendestatus, dvs. alle skal til eksamen som selvstuderende. I dansk betyder det at kursisten kommer op i et af otte læste værker og en tekst fra pensum, ud over den ulæste tekst som alle bliver prøvet i til danskeksamen. I årets løb gennemgås de fleste tekster i pensum, men mere eller mindre grundigt vi når selvfølgelig ikke det samme som på et normalt forløb. Kursisterne afleverer opgaver og får dem kommenteret og vurderet. Skriftlig eksamen førløber som på et almindeligt hold. Hvilke arbejdsformer har kursisterne foretrukket? Holdet i år har trukket meget på hinanden. Kursisterne værdsætter dialogen diskussion i grupper, på holdet som helhed eller to og to. Også lærer- og kursistforedrag har fungeret godt, altid

37 efterfulgt af en dialog om det der er blevet introduceret. Skriftlige arbejder er blevet læst op, og der er blevet lyttet med interesse. Alle har desuden lavet en projektopgave danskopgaven, en stor oplevelse for nogle, mere slidsomt for andre. Hvordan kommunikerer vi? Vi har taget flere kommunikationsmidler i brug. Når der kun er undervisning én gang om ugen, er der ofte behov for hjælp og støtte undervejs ud over timerne. Nogle ringer, andre e-mailer begge dele med den fordel at man får svar med det samme. En forsinket opgave kan mailes eller sendes med gammeldags post. Ekstra hjælp kan desuden gives på skolen i konferencetimerne som har den fordel at de aftales individuelt, dvs. når den enkelte har behov for det. Jeg læreren har bedt kursisterne om deres holdninger til forløbet. Jeg har tilladt mig at plukke i udtalelserne: Det er en god idé med et turbo - hold fordi to år er uoverkommeligt, og så kan man søge ind på sin ønskede uddannelse efter ét år. Det bedste ved det hele er at man glæder sig til at komme til dansk onsdag aften, få en hyggesnak med holdet, og se en tekst man har læst fra en helt anden synsvinkel. Man møder en masse søde mennesker, og fordi alle er her af egen fri vilje, bliver timerne rolige og man får meget ud af dem. Jeg synes at dette ét-årige danskhold er utroligt spændende og lærerigt. Den store forskel på eleverne ( især aldersmæssigt) er kun godt, der kommer nemlig flere forskellige meninger frem. Da jeg startede, tænkte jeg at det her kan jeg ikke klare, men da julen kom, og den store opgave var færdig, var jeg helt stolt af mig selv. Det var jo sjovt det her! Interesserer man sig for litteratur, for at læse eller søger man inspiration til at komme i gang med at læse, ja så er dansk på HF-niveau et godt forum. Fag: dansk Tidspunkt: en aften om ugen, fire lektioner plus konferencetimer Timetal: 124, dvs. ca. halveret timetal i forhold til et normalt forløb Vilkår: selvstuderendestatus