REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i Seniorskolens regi. Her deltog Ivan Fencker, som det er rutine ved sådanne lejligheder, spurgt, om han havde fundet flintsager eller andet af museal interesse. Det viste sig at være tilfældet. Ivan Fenckers telefonnummer blev givet videre til Tim Grønnegaard, Gilleleje Museum, som aftalte et tidspunkt for en registrering af samlingen. Registreringen fandt sted 5/6 2012 på Gilleleje Museum. Samlingens bestanddele Samlingen består af to genstande: x1 Hel fladehugget flintdolk, type II (fig. 7). Datering: Senneolitikum (ca. 2200 f.kr.). Fundet af Ivan Fencker ca. 1987 på ejendommen Jydebjergvej 32, hvor han boede og holdt husdyr. Det var faktisk et af svinene, der havde rodet dolken op af jorden! x2 Afsavet endesprods af gevir fra kronhjort (fig. 8-9). Stykket har i enden en regelmæssigt buklet form. Det kunne ikke afgøres, om det vil kunne forekomme naturligt eller bevidst er tildannet af mennesker. I sidstnævnte fald kunne genstanden tolkes som stempel til keramik ell. lign. Datering: Middelalder eller nyere tid. Genstanden er fundet ca. 2003 af Ivan Fencker på adressen Mårum Tinghusevej 60, hvor han selv bor, i forbindelse med udgravning til ombygning af køkkenet. I samme forbindelse blev der fundet mange potteskår o.a. affald, der ud fra beskrivelsen kunne lyde som hornmalede fade. Genstanden stammer derfor formentlig fra en ældre fase af gårdens bygninger, snarest 16-1700-tallet. KONKLUSION Ivan Fenckers privatsamling gav en flot fladehugget flintdolk af type II. Dolken er fundet i et område, hvor der i forvejen er tegn på rig aktivitet i senneolitikum. Bl.a. er der tæt på gravhøjen Ølshøj mod syd fundet grebenden af en tilsvarende type II-flintdolk (se fig. 1). 700 m mod sydvest er fundet forarbejdet til en fladehugget flintdolk og, ikke mindst, er der i Ølshøj en sekundær begravelse i form af en senneolitisk hellekiste. Det kan ikke udelukkes, at den nyregistrerede dolk er gravgods, da den er hel samt ligger i et område med en markant koncentration af gravhøje fra neolitikum (se fig. 1). Området har gennem hele yngre stenalder, bronzealder og til dels jernalder haft en særlig position, navnlig afspejlet af det store lurofferfund fra yngre bronzealder. Om denne særlige position skyldes koncentrationen af gravhøje, eller har haft andre årsager, vides ikke. Den
underbygger også den tendens, der er iagttaget gennem registreringer af talrige privatsamlinger de senere år: at de senneolitiske bosættelser har en tendens til at koncentrere sig mere end bopladserne fra Tragtbægerkultur. Fundet af en afsavet endesprods fra et kronhjortegevir stammer antagelig fra en af de ældre faser af ejendommen på Mårum Tinghusevej. Gården optræder også på Original 1-kortet fra 1813 (fig. 6). Det kan ikke afgøres med sikkerhed, om stykket har tjent en funktion som stempel ell. lign. Finderen er blevet gjort opmærksom på, at Gilleleje Museum meget gerne tager imod fundet, hvis han ikke længere ønsker at beholde det. Gilleleje 5. juni 2012 Tim Grønnegaard arkæolog Gilleleje Museum
KORT Oversigtskort Fig. 1 : Fundsted for fladehugget flintdolk type II. GIM 3976: Findested for grebende af fladehugget dolk, type II. GIM 1437: Findested for forarbejde til fladehugget dolk eller spydspids. Sb. 24: Dobbelt-jættestuen Ølshøj med sekundær begravelse af senneolitisk hellekiste. Røde cirkler markerer megalitgrave fra Tragtbægerkultur, som eksisterede i senneolitisk tid. Tv.:GIM 3976: Grebende af fladehugget dolk, type II. Fig. 2 GIM 1437: Forarbejde til fladehugget dolk eller spydspids. Fig. 3
OVERSIGTSKORT Findested for x2: Afsavet endesprods fra kronhjortetak. Fig. 4 Målebordsblad fra 1800-tallet, hvor ejendommen Mårum Tinghusevej 60 var en firlænget gård. Fig. 5 Original 1-kort fra 1813, hvor gården optræder som en trelænget gård. Fig. 6
GENSTANDSFOTOS x1 Fladehugget flintdolk, type II. Fig. xx x2 Afsavet endesprods af kronhjortetak med reliefmønster i den ene ende, muligvis menneskeskabt. Fig. xx