Tyrkiet dikterer ny retssag i Danmark

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 1 Januar 2015 Tyrkiet dikterer ny retssag i Danmark Anklagemyndigheden bøjer sig og anker frifindelse af kurdere n Der var jubel og glædestårer d. 22. oktober 2014, da Københavns byret lukkede den politiske retssag mod 10 herboende kurdere, som var tiltalt for terrorstøtte til PKK og Kongra Gel, med en klar frifindelse. Men den politiske scene i Danmark og Tyrkiet var ikke taget med på råd, så anklagemyndigheden har nu efter pres fra det tyrkiske regime anket sagen. Det på trods af at Byretten med frifindelsen anførte at: sammenfattende findes det ikke bevist, at de tiltalte har deltaget i indsamlinger til fordel for PKK/Kongra Gel. Vi ønsker kammerater og samarbejdspartnere et godt nytår Kommunistisk Parti i Danmark Månedsbladet KOMMUNIST Bestilt retssag Tyrkiet må have et håb om, at deres beskidte forfølgelse af kurderne i Tyrkiet og Europa vil ende med en politisk dom i Landsretten. Sagen blev af pressen kaldt Danmarkshistoriens største terrorsag inden dommen faldt. De tiltalte og deres familier var således socialt dømt, inden Byretten kom frem til frifindelsen. Nu skal farcen så fortsætte i Landsretten. Millioner og atter millioner af danske skattekroner er allerede blevet brugt på en retssag, bestilt af Tyrki ets Erdogan og hans slæng, og det vil gentage sig endnu engang. Da frifindelsen blev en realitet, kunne ti forfulgte kurdiske mænd forlade Københavns byret med en tro på Danmark som en form for retsstat. Tyrkisk protest Desværre havde hverken Københavns byret, kurderne eller andre som troede på retfærdighed, taget bestik af det tyrkiske regimes klamme politiske hånd. Det tyrkiske udenrigsministerium henvendte sig øjeblikkeligt til den danske regering og udenrigsministeriet for at få en forklaring på frifindelsen, og skrev bl.a.: Bekæmpelse af finansieringen af terrorisme er en international forpligtigelse for ethvert land, således også for Danmark. Derfor er information om og en forklaring på forholdsregler mod finansiering af terrorbevægelsen PKK, herunder den aktuelle sags historie, afkrævet af de danske myndigheder. Efter dén henvendelse og sikkert en masse politiske fiksfakserier mente statsadvokat Lise-Lotte Nilas: Vi anker sagen til Landsretten, fordi vi efter nærlæsning af dommen er uenig i Byrettens samlede vurdering. Tror hun at en ny efterforskning til millioner af kroner får nye beviser på bordet? Det tyrkiske regimes beskidte politiske retssag, og som Danmark på Tyrkiets forlangende har ført, får nu en tur mere i Landsretten. Det er en pinlig historie for Danmark. Am Læs mere om sagen side 11

Side 2 Nr. 1 2015 Leder Valgåret 2015 bliver året, hvor danskerne skal til stemmeurnerne. Regeringen har besluttet en om-afstemning om undtagelsen fra EU s fælles retspolitik. Begrundelsen er, at Danmark udelukkes fra samarbejdet i Europol på grund af undtagelsen, men i stedet for at forhandle om en aftale, er regeringen så sikker på et ja, at de er gået i gang med at forhandle en aftale, som de kalder tilvalgsordning. Hvad der skal tilvælges og hvad der skal fravælges vides ikke, men man kan jo gisne om at det kunne gælde fravalg af en fælles flygtninge- og indvandringspolitik. Regeringens taktik er åbenbar: Det er lettere at sælge en skive af undtagelserne, her retsundtagelsen. Så kan resten komme senere. Vi skal her erindre om, at danskerne stemte nej til unionen ved Maastricht-afstemningen. Dette nej blev så undermineret af Edinburgh-aftalen, hvor Danmark alligevel blev en del af unionen, men med fire undtagelser. Det er disse der nu tages hul på at få afviklet. Kapitalens EU 2015 er valgår, og valget til Folketinget bliver også en slags afstemning for eller imod regeringens politik. Desværre uden et alternativ til den EU-dikterede politik. Danskerne har, ligesom befolkningerne i de andre EUlande, zappet rundt mellem partierne, i utilfredshed med den førte politik. Men partierne er gjort af samme surdej, og har bøjet sig for EU s diktater. At det er ganske få områder, der kan bestemmes nationalt, er efterhånden gået op for mange. Unionen har lagt sig tungt på de væsentligste områder som eksempelvis fordelingspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken, og den er ikke til gavn for flertallet, men er tværtimod skyld i de store sociale og samfundsmæssige problemer. Det har givet de EUkritiske partier mere vind i sejlene. Ikke mindst partierne på højrefløjen, som både sparker nedad og samtidig iklæder sig et socialt image. Liberalismens reformer Fagbevægelsen har trukket sin traditionelle støtte til partiernes valgkamp, med god grund. Men det må afløses af en mere offensiv strategi til fordel for medlemmernes og de udstødtes interesser. Fagbevægelsen som helhed har været alt for tavs i forbindelse med arbejdsløshedslovgivningen, kontanthjælpslovgivningen, førtidspensionslovgivningen og forhøjelsen af pensionsalderen. Det gælder også økonomisk diskriminering af ungdommen og dens uddannelsesmæssige rettigheder. Mens arbejdstempoet er steget markant og pensionsalderen hævet, forsvinder efterlønnen, og førtidspension er blevet meget svært at få tilkendt. Måske kan man i visse akademiske jobs arbejde, til man er halvfjerds, men det kan man ikke som hverken stilladsarbejder eller rengøringsarbejder. Her må LO på banen. Solidarisk OK-kamp 2015 bliver overenskomstår for de offentligt ansatte. Arbejdsgiverne har allerede lagt ud med krav til mere fleksibel arbejdstid. Det er netop arbejdspresset og arbejdstiden, der er skyld i stress og nedslidning, og for de mennesker, der skal bruge offentlig service, er ydelserne utilfredsstillende. Derfor er der brug for et opgør med det misbrug af mennesker, der er brug for et opgør med den kassetænkning og de økonomiske strafforanstaltninger, der ligger i økonomiaftalen overfor kommunerne og regionerne. For at gøre op med det, er der brug for bred og aktiv solidaritet med de faggrupper, der nu skal ud i overenskomstkamp. Både fra LO-forbundene og fra befolkningen i det kommende år. Tillykke, du er nu rask Samfundet tramper på syge og nedslidte Af Lilli Rodeck n Siden førtidspensionsreformen har mange alvorligt syge oplevet, at når sygedagpengene er ved at skulle ophøre, eller de skal overgå til den nye ydelse, så melder jobcentrene dem raske. Dette sker på trods af, at praktiserende læger og specialister tydeligt meddeler, at borgeren er for syg til at arbejde endnu. Når jobcentrene har udført det mirakel, som sygehussystemet ikke kunne, så skal den enkelte ifølge loven ind i et ressourceforløb, hvor arbejdsevnen skal fastlægges. Ressourceforløbet burde bestå af en handleplan, hvor man får afklaret hvilket problemer den enkelte har, og om det kan afhjælpes. Men ofte består forløbet af samtaler, med rådgivning om hvordan man bare skal lære at leve med smerter, eller gå tur med hunden, selvom man ingen har. Dør af det Regeringen har lavet et lovsjusk, som kun overgås af VKO s forarbejde op til Danmarks deltagelse i Irakkrigen eller Tamilsagen. Loven er beskrevet så overordnet, at kommunerne får fri mulighed for fortolkning. Det betyder, at kommunerne skelner mere til økonomi end til de mennesker som 24. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. kommer slemt i klemme. Bl.a. har kommuner undladt at tilkende udviklingshæmmede førtidspension, selvom det er tydeligt at arbejdsevnen er lig nul. Regeringen har heller ikke tydeligt beskrevet, hvilke omstændigheder der skal være, for at et sygt menneske uden mulighed for helbredelse, skal kunne få førtidspension. Det politiske system tager ikke højde for at syge borgere har brug for medicin, og at mange ender med ikke at have råd til livsvigtig medicin. På grund af lovsjusk ender mange syge med at dø før tid. Enten dør de på grund af dårlig økonomi, som fratager den enkelte muligheden for nødvendig medicin, sund mad og indkomst til at kunne beholde boligen, eller også presses de til selvmord. Tit og ofte standser togkørslen fordi et ulykkeligt menneske ikke har set anden udvej. En del af dem som springer ud foran toget er syge, som er blevet ofre for førtidspensionsreformen. Fattig fremtid Reformen om efterløn er heller ikke bedre. Regeringen lovede, at nedslidte borgere, som på grund af arbejdsrelaterede slidskader ikke mere kunne arbejde, ikke ville blive tabt på gulvet. Disse ville blive berettiget til førtidspension. Men også her har kommunerne brugt kassetænkning til at tvinge nedslidte borgere ud i jobtilskudsordninger eller på kontanthjælp, når de først har formøblet eget hus, bil og pensionsopsparing. Det betyder, at mange af de yngre mennesker som udfører nogle af samfundets vigtigste job, rengøring, bygningsarbejde, Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 16 28 33 www.kommunisterne.dk E-mail: kommunist@kommunisterne.dk ISSN 0906-544X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 20,- kr. plejeopgaver m.v., kan se frem til en fattig alderdom. Skulle en borger være så heldig at oppebære førtidspension, bliver borgeren raskmeldt når han/hun skal have folkepension. Politikere har glemt, at mange førtidspensionister har store medicinudgifter, som vanskeligt kan betales på en folkepension. Men spørger du en politiker, vil vedkommende sige at det handler om prioritering. Altså må folkepensionisten vælge mellem mad, bolig eller medicin. Det er ikke et værdigt valg. EU eller grundlov Danmark har, efter vi blev medlem af EU, ignoreret socialpolitik. I Grundloven står der tydeligt, at alle har ret til at kunne forsørge sig selv ved arbejde. Men er borgeren ikke i stand til dette, har borgeren ret til at det offentlige sikrer forsørgelsen. En sund og god socialpolitik vil have til formål at give den enkelte mulighed for at arbejde for en løn man kan leve af, eller, hvis ikke det er muligt, at give støtte til et værdigt liv. Målet bør være, at raske sunde mennesker uden arbejde skal have hjælp til at finde arbejde uden i mellemtiden at skulle være bange for at miste alt. Den syge skal have tid og tryghed til at kunne blive rask, uden at skulle frygte fattigdom. Og de mennesker som ikke kan arbejde, bør have en hjælp, som giver økonomi til at opretholde en passende bolig, råd til mad, medicin og andre nødvendigheder. Og når arbejdslivet slutter, bør man sikre at den enkelte stadig har råd til det. Redigering af januar-num me ret er afsluttet 15. dec. Afleveret til Post Danmark: 17. december. Deadline kommende numre: Februar 2015 19. januar Marts 2015 16. februar Kommende numre afleveres til Post Danmark: Februar 2015 28. januar Marts 2015 25. februar Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

Nr. 1 2015 Side 3 Lobbysamfundet Det eksporteres med krig og vold og kaldes demokrati Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n Vi hører det i én uendelighed: Vi skal i krig for at sikre demokrati for folket. De skal indføre demokrati, før de kan blive medlem af EU, og ind imellem smutter der også en bemærkning om, at markedspolitik er det som menes med demokratiet. Direkte oversat betyder demokrati folkestyre, fortolket som det, flertallet af folket vil. Det græske ord stammer fra oldtiden, og det gjaldt ikke for slaver. Vores demokrati er indført sammen med kapitalismen som system. Det relaterer til det borgerlige demokratis særkende, parlamentarisme, selvom de kapi talistiske landes valgsystemer er forskellige og mere eller mindre demokratiske, er de samtidig fulde af begrænsninger. Lobbyisme Kapitalismen har sin egen fortolkning af flertal. Her regner man flertal ud, efter hvor mange penge man repræsenterer, som i et aktieselskab, hvor flertallet er dem der har den økonomisk største aktiemajoritet. Den fortolkning er for længst slået igennem i USA, senere i EU og nu også officielt i Danmark. Lobbyisme kaldes det. Det betyder, at kapitalinteresser ansætter folk, der skal påvirke lovgiverne til at lovgive så det gavner de kapitalinteresser som lobbyisterne repræsenterer. I USA har det i mange år været en integreret del af deres parlamentariske system. Således har lobbyisterne egne kontorer i systemet. Men lobbyismen er gået langt videre. Valgkamp i USA er et spørgsmål om penge. Penge til at rejse rundt. Penge til TV-reklamer og øvrige mediereklamer. Penge til at ansætte kampagnefolk. Uden kapital i ryggen er det umuligt at blive valgt, og investorerne kræver naturligvis noget for pengene. Investorer stiller krav Et frisk eksempel på lobby- demokratiet er USA s kovending. Præsident Obama meddelte, at USA ved årsskiftet ville trække alle tropper hjem fra Afghanistan. Så blev han hvisket noget i øret, formentlig af våbenindustriens lobby og / eller andre med interesser i Afghanistan, hvorefter beslutningen blev lavet om. EU bygger på den samme afart af demokrati. Lobbyister sværmer om Bruxelles, og EU kommissionens politik er baseret på deres krav og indflydelse. Også mere folkelige organisationer har fundet ud af at det er sådan demokratiet fungerer i EU. Fagbevægelsen har derfor også etableret lobbyister. Men den udgift kunne de nu godt have sparet medlemmerne for. Hidtil er der ikke sporet nogen resultat af denne lobbyvirksomhed. Tvært imod. EU handler nemlig ikke om arbejderklassens interesser, men om kapitalens og virksomhedernes interesser, og den gamle socialdemokratiske dogme om at det går arbejderne godt, når det går virksomhederne godt, er endegyldigt blevet modbevist. Konsekvenserne Angreb er som bekendt det bedste forsvar. Da finansspekulantionen brød sammen i 2008 og afslørede kapitalismens dybe krise, medførte det massearbejdsløshed sam tidig med at befolkningerne måtte slippe deres fælles penge, til at disse spekulanter kunne komme på fode igen. Der kom ingen tak, men et massivt angreb tilbage. Så langt er rettigheder kommet ud ad planken, at folketinget i ramme alvor har diskuteret om arbejdsløshedsunderstøttelsen er for høj og kontrolreglerne for slappe. Det skete på baggrund af et skandaløst DR-program, der skulle vise om danskere var lige så god en arbejdskraft som udlændinge. Med god mente man, at mennesker skulle være parate til at arbejde i et tempo, som i løbet af få år ville betyde nedslidning og invalidering, og til en løn der ikke modsvarer det danske udgiftsniveau. Her handlede det ikke om mennesker, men om arbejdskraft der kan smides ud og erstattes af frisk, ung arbejdskraft. Ingen spørgsmål om hvor Arbejdstilsynet var henne, ingen spørgsmål om hvem der skal betale førtidspension til de nedslidte, eller om ressourcespildet når arbejdsløse, som samfundet har betalt en dyr uddannelse til, skulle tage et arbejde der ikke kræver en længerevarende uddannelse. Dansk lobbyregering Regeringspartiet Socialdemokraterne har tonet rent flag, og har nu dannet en klub sammen med det så kaldte erhvervsliv. Lobbyisme har skam også indtaget Danmark. På en konference om lobbyisme og embedsmænd udtalte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, nu lobbyist: Jeg synes det er meget vigtigt at forstå hvor indflydelsen reelt ligger, og jeg vil gå så langt som til at hævde, at mange gange vil man opleve, at de embedsmænd der formulerer et lovforslag eller laver bemærkningerne i lovforslagene, har større indflydelse på lovgivningen end de folketingsmedlemmer der sidder i udvalgene. Gå til modstand Danmark har på tærsklen til 2015 rekord høje aktiegevinster og rekordhøj arbejdsløshed med en generation af unge uden håb til fremtiden på arbejdsmarkedet. Titusinder falder ud af dagpengesystemet og arbejdsløshedsstatistikkerne og må hutle sig igennem. Danmark er igen i krig og skal bruge penge på nye jagerfly og bidrag til NATO. 2015 er også 70 året for afslutningen på 2. verdenskrig, og med ønsket om godt nytår erindrer vi om parolen fra besættelsestiden: Gå til modstand!

Side 4 Nr. 1 2015 Thisted fyrer 13 pædagoger trods massive protester Efter fire dage med først strejke og sidenhen forældre-blokade, har kommunen nu trukket 19 af de varslede 32 fyringer tilbage n Torsdag i sidste uge valgte samtlige pædagoger og pædagogmedhjælpere at nedlægge arbejdet, fordi de var utilfredse med, at kommunen havde varslet afskedigelser af 32 pædagoger. Begrundelsen var besparelser på børneområdet. Efter to dage med strejke besluttede et flertal bestående af Enhedslisten, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at bruge 7,3 mio. kr. på at begrænse antallet af fyringer. De tre partier danner et flertal uden om de borgerlige i kommunalbestyrelsen og dermed også uden om borgmester Lene Kjeldgaard Jensen (V). Pædagogerne og pædagogmedhjælperne tog imod tilbuddet, selvom de havde håbet på mere. Derfor besluttede de også at genoptage arbejdet mandag morgen, som de var blevet pålagt af arbejdsretten. Forældre fortsat utilfredse Selvom pædagogerne havde stillet sig tilfreds med en reduktion af fyringerne, så var det samme ikke tilfældet hos forældrene. Så netop som pædagogerne skulle genoptage arbejdet, valgte forældrene at blokere 13 ud af kommunens 24 daginstitutioner fra mandag morgen. Viceborgmester Ib Poulsen (DF) mente at blokaden var utidig: I fredags lykkedes det at lave en aftale mellem Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokraterne, så vi køber nogle af bebudede fyringer af pædagoger tilbage. Derfor er pædagogerne taget på arbejde igen, og det synes jeg, at forældrene skulle bakke op om, udtalte han til DR Midt og Vest. Men det er ikke en løsning, når pengene kommer fra skolerne, lød det fra forældrerådsformand Pia Ravnborg: Det er simpelthen ikke godt nok, for så vidt vi kan se, skal pengene stadig tages fra kassen på børne- og familieområdet. Lige nu står det til, at skolerne skal spare i stedet. Så det bliver stadig vores børn, der skal betale for det her. Og de børn, der går i daginstitution nu, skal jo senere i skole, så det rammer stadig dem. Det er slet ikke i orden, siger hun til DR Midt & Vest. Efter pædagogernes succes med at strejke, der fik politikerne til at ændre ved deres beslutning, håbede forældrene at blokaden kunne få samme effekt. Færre fyringer giver dyrere pasning I et sidste forsøg på at undgå nedskæringer valgte flere hundrede forældre og personale at demonstrere foran rådhuset i Thisted, da børne- og familieudvalget, tirsdag aften, holdt ekstraordinært møde om besparelserne. Den konservative formand for udvalget, Poul Hvass Hansen, var glad for at se så mange engagerede borgere i forbindelse med mødet, men han sagde samtidig til TV Midt-Vest, at det desværre ikke ændrede beslutningen. For at bevare de cirka 19 fuldtidsstillinger skal byrådet godkende en tillægsbevilling på 7,3 mio. kr. i budgettet, og den skal finansieres ved at forældrenes egenbetaling stiger pr. 1. april 2015 og samtidig vil tilskuddet til private pasningsordninger stige pr. 1. januar 2015. Det er nu op til byrådet at træffe den endelige afgørelse på deres møde den 16. december. Flere hundrede forældre og personale fra private og kommunale pasningsordninger gik i fælles demonstration tirsdag aften mod nedskæringerne. dknyt.dk NYT FRA ARBEJDSMARKEDET Strejke gav pote Dansk Sygeplejeråd og Region Sjælland har indgået en aftale om løn til sygeplejersker ved Roskilde og Køge sygehuse, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de to parter. Aftalen indeholder lønstigninger til mange sygeplejersker inden for de forskellige enheder i sygehusene, herunder de afdelinger, der har rekrutteringsvanskeligheder. Narkosesygeplejerskerne nedlagde for nyligt arbejdet i håbet om at få råbt ledelsen op, så den kunne give dem mere i løn. Men netop denne gruppe har ikke fået nogen ekstra lønforhøjelse. Marianne Evers, HR-direktør i Region Sjælland siger: Narkosesygeplejerskernes lønforhandlinger indgår sammen med alle øvrige sygeplejersker, og de har ikke fået noget ekstraordinært. DK-nyt Fusion På et ekstraordinært møde har Fødevareforbundet NNF s hovedbestyrelse besluttet, at grundlaget for en fusion med Dansk Metal skal ligge klar i løbet af foråret 2015. Det hedder i vedtagelsen fra hovedbestyrelsen i NNF: Inden udgangen af april 2015 skal der tilvejebringes et fusionsgrundlag med Dansk Metal, som skal behandles i Fødevareforbundet NNF s Hovedbestyrelse med henblik på indkaldelse af en eventuel ekstraordinær forbundskongres i efteråret 2015. Målet er, at en fusion kan træde i kraft i januar 2016. NNF Dem der har mest, skal mere gives Med et højt uddannelsesniveau følger en høj løn. FOA mener ikke at den høje løn skal stige hurtigere end den lave. Ikke desto mindre er det tilfældet for de kommunale lønninger fra august 2011 til august 2014. En kommunalt ansat jurist eller økonom har i perioden fået en lønstigning på 3.130 kroner om måneden. En sosuhjælper får kun 1.245 kroner før skat. Det er desværre ikke overraskende, at vi atter engang kan se toppen stikke af med lønstigningerne. Det kalder i den grad på en mere solidarisk lønpolitik. Tallene viser, at kommunerne værdsætter arbejdet bag computeren højere end arbejdet hos de ældre og børnene, men det bør vi samlet kæmpe imod, udtaler FOA s formand Dennis Kristensen. FOA OK-15: mere i løn Højere grundløn, der også slår fuldt igennem på garantilønnen, en ny grundløn til pædagoger, der har særlige opgaver, og et højere pensionsbidrag. Det er de tre lønkrav, som BUPL tager med til forhandlingsbordet, når overenskomstforhandlingerne går i gang. BUPL vil også benytte forhandlingerne til projekter, der kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Desuden vil der blive sat fokus på pædagogernes arbejdstid. Der skal sættes tid af til planlægning, udvikling og evaluering. Skoleledelserne har ikke nok øje for, at man ikke kan komme fuldstændig blank ind til en time. Pædagogerne bliver nødt til at have tid til samarbejde med lærerne for at sikre et tværprofessionelt samarbejde, og der skal også være tid til, at den enkelte pædagog kan have sin faglige forberedelse til for eksempel en understøttende undervisningssituation, fastslår BUPL s nye formand Elisa Bergmann. BUPL Fængsel til bosser To serbiske rengøringsbosser er blevet idømt henholdsvis to og halvandet års fængsel i en sag om økonomisk udnyttelse af to rumænere. Begge chefer er blevet dømt for hovedanklagen åger, i den såkaldte Altansag. Samtidig skal de to bosser i fællesskab betale en erstatning på i alt en million kroner i erstatning til de to rumænere. De to rumænske rengø

Nr. 1 2015 Side 5 18 kommuner ignorerer handicap-ferie Der er store forskelle på den service og sociale ydelse, som kommunerne tilbyder handicappede på landets bosteder. ØKONOMI Myten om de 800.000 Af Bo Møller I tide og utide dukker tallet 800.000 op i medierne. Tallet dækker over antallet af 16-64-årige, der er offentligt forsørgede. Tallet er omregnet til fuldtidspersoner. I tallet indgår ikke studerende, der modtager uddannelsesstøtte. Antal offentligt forsørgede n KL offentliggjorde 25. november en undersøgelse af handicappedes forhold. Hver sjette af landets 98 kommuner har ikke afsat penge til, at handicappede borgere kan få støtte til aktiviteter uden for deres bosteder. Til gengæld har 15 kommuner afsat mere end ti dage til fritidsaktiviteter, udflugter og andre aktiviteter udenfor bostedet. Det samme gør sig gældende, når man ser på den støtte, som kommunerne yder til, at handicappede kan holde ferie med en hjælper. Her har 18 kommuner ikke afsat en eneste dag, mens 25 kommuner har afsat mere end 6 dage til afholdelse af handicap-ferie. ringsarbejdere har gjort rent på en række offentlige institutioner i Rudersdal kommune og har tjent ned til 3 4.000 kroner om måneden, selvom de ifølge retten arbejdede omkring 10 timer om dagen. Arbejdet blev udført fra maj 2009 til oktober 2012, hvor politiet efter en anmeldelse fra 3F fik fjernet rumænerne fra de to rengørinsbossers altan. Her havde østarbejderne boet i knap 3,5 år. De to chefer har derudover modtaget en dom på 2 års betinget udvisning. Fagbladet 3F Bør være et retskrav Det er nedslående, at så mange kommuner forhindrer handicappede i at få et udadvendt og aktivt liv ved ikke at sørge for et rimeligt niveau af faglig ledsagelse til ferier og fritidsaktiviteter. Det er også helt galt, at den enkelte handicappedes muligheder og Principdom vundet Lønmodtagernes Garantifond skal punge ud til lærlinge, der har fået opsagt deres uddannelseskontrakt, slår Landsretten fast i ny dom. To VVS-lærlinge er netop blevet 30.000 kr. rigere. Landsretten har afgjort, at lærlingene skal have en godtgørelse, hvis mester opsiger deres uddannelsesaftale før tid. Og hvis virksomheden er gået konkurs og derfor ikke kan betale de 30.000 kroner, så hænger Lønmodtagernes Garantifond på regningen. Og den sag kommer til at have betydning for alle konkursramte lærlinge fremover. Blik & Rør Ledige skal straffes hårdere Arbejdsløse, der takker nej til et job, skal straffes hårdere. Sådan har det lydt fra både rød og blå blok, efter DR har sat fokus på området med det omdiskuterede program Den dag de fremmede forsvandt. Men regeringen har ingen planer om at ændre de såkaldte rådighedsregler lige med det første. Reglerne er nemlig livskvalitet er helt afhængig af hvilken kommune, man bor i, siger sektorformand Jakob Sølvhøj fra FOA til nyhedsbrevet dknyt.dk. Han mener, at faglig ledsagelse på ferier og til fritidsaktiviteter burde være sikret som et retskrav over hele landet. Alni Redigeret af Martin Jensen allerede blevet strammet i beskæftigelsesreformen. Det siger finansminister Bjarne Corydon (S) i et svar til Venstres Hans Andersen. Det er blevet lettere for jobcentrene og A-kasserne at følge med i, om den ledige reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor slår regeringen lige koldt vand i blodet, før man laver flere stramninger. Regeringen vil afvente erfaringerne fra beskæftigelsesreformen og dagpengekommissionens anbefalinger, før der tages stilling til, om der er behov for yderligere tiltag, skriver Bjarne Corydon. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen siger, at han ikke har problemer med at indføre stramninger for de dagpengemodtagere, der ikke står til rådighed. Avisen.dk Figuren viser antallet af offentligt forsørgede mellem 16 og 64 år i perioden 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2014. Antallet er stort set helt det samme, nemlig de knap 800.000, i 2007 og i 2014. Det laveste tal var i 2. kvartal 2008 lige før krisen satte ind med kun 764.000, mens det højeste tal var i 1. kvartal 2010, hvor der var over 860.000. Er det et problem? 800.000 lyder som mange, men er det et stort problem, som der kan eller skal gøres noget ved? Hvis vi ser på, hvorledes de 800.000 fordeler sig på enkelte ydelser, så var de 51.000 forældre på barselsorlov. Det tal kunne man ønske sig højere, da der på et tidspunkt kommer til at mangle personer, der kan forsørge det voksende antal ældre. 62.000 var på sygedagpenge. Det var 20.000 færre end i 2007, og tallet kan næppe komme længere ned. En stor del af de offentligt forsørgede er faktisk i arbejde. Det gælder personer i forskellige former for støttet beskæftigelse: Virksomhedspraktik (17.600), ansættelse med løntilskud (13.000), flexjob og skånejob (60.000) plus øvrige grupper, i alt 97.000. Hertil kommer så personer under revalidering (2.000). Siden 2007 er antallet af revaliderede faldet til en fjerdedel, så denne fornuftige ordning er ved helt at forsvinde Så er der personer på såkaldt tilbagetrækning. Heraf er de 224.000 på førtidspension dvs. at deres helbred ikke tillader dem at arbejde. Antallet af førtidspensionister er faldet med 11.000 siden 2007, og det falder stadig. Den siddende regering har gjort alt muligt for at få antallet af førtidspensionister ned. Det eneste, den ikke har taget fat på, er at forhindre, at folk bliver så invaliderede, at de ikke kan arbejde. I stedet for at få tildelt førtidspension har 4.000 deltaget i et såkaldt ressourceforløb. Efterlønsmodtagere er der stadig en del af, nemlig 91.000, men dette tal er faldet kraftigt siden 2007. Massakren på efterlønsordningen trådte først i kraft den 1. januar 2014, men faldet trådte ind langt tidligere. En stor del af efterlønsmodtagerne er i øvrigt tvunget ind i ordningen pga. nedslidning. Blandt øvrige ydelsesmodtagere er der så de arbejdsløse på dagpenge eller kontanthjælp (106.000) samt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart kan tage et arbejde eller en uddannelse (92.000). Konklusion Ud af de knap 800.000 offentligt forsørgede var de 99.000 faktisk i arbejde/under revalidering, og 51.000 på barselsorlov. Rest 642.000. Ud af disse var 62.000 på sygedagpenge og 227.000 på førtidspension/ressourceforløb. Resten, der ikke er ramt af sygdom eller handicap mv., udgør 353.000. Det er kun 16.000 flere end før krisen satte ind. Hvis konjunkturerne blev bedre, og arbejdsmarkedet var til rådighed for de arbejdsløse, ville ganske mange yderligere komme ud af den passive forsørgelse.

Side 6 Nr. 1 2015 Omsorgssvigt Omsorg er ved at være historie n På trods af, at regeringen bevilger ekstra tilskud til børne- og ældreområder, så er der de sidste 3 år forsvundet 11.000 stillinger ud af de 33.000, der var i 2009 i kommunerne. Hjemmehjælp er ved at være et fremmedord, og mange ældre efterlades i ensomhed, snavs og med vakuumpakket mad. På plejehjemmene er personalet presset til kun at yde den grundlæggende pleje, som er fodring, skiftning, bad, lidt rengøring og medicinering. Det lyder næsten som en zoologisk have. Dog ville man uden tvivl blive anklaget for dyremishandling, hvis man passede dyr på samme måde som ældre. På Facebook har der gennem flere år cirkuleret en vittighed, hvor man ytrer ønske om, at når man bliver gammel, vil det være bedre at komme i fængsel end at blive passet af det offentlige. Fanger har ret til gårdtur hver dag, ret til at være sammen med andre og får medicin gratis. Gamle i egen bolig har ikke ret til gåtur, ret til samvær eller til gratis medicin. Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne i deres spareiver udsætter ældre medborgere for omsorgssvigt. Forsk i følgerne Kommunerne sparer år efter år på børneområdet. Det sker i høj grad ved at reducere personalet, således at der bliver flere børn pr. voksne. Og det sker samtidig med, at man inkluderer børn med særlige behov. Uden at forældrene er blevet opmærksomme på problemstillingen, oplever flere og flere børn, at det er svært at få voksenkontakt. Det vil uden tvivl betyde, at mange børn oplever omsorgssvigt. Måske burde forskere se på om ikke der er en sammenhæng mellem ADHD diagnoser og reducering af voksenkontakt. Børn har brug for at blive hørt. Og er der ingen som hører dem, gør børnene hvad som helst for at blive bemærket. Man skal vide, at for alle mennesker er negativ kontakt bedre end ingen kontakt. Hvis udviklingen fortsætter, vil man om få år have så få ansat på både børne- og ældreområdet, at det vil få følger. Selvmordsraten er høj blandt ældre, og rigtigt mange børn får Ritalin for ikke at reagere sundt på usunde forhold. LR Kommunal boykot af varer fra besat Vestbred er ok Udenrigspolitik er godt nok ingen kommunal opgave, men indenrigsminister Morten Østergaard (R) finder det i orden, at kommunerne boykotter varer fra de besatte områder n MF Christian Juhl (EL) har spurgt ministeren, og nu er der kommet svar på et spørgsmål, der har været oppe at vende i flere byråd i år: Må en kommune vælge at boykotte varer fra besatte områder på Vestbredden? Økonomi- og indenrigsministeriet har fået en udtalelse fra Udenrigsministeriet om sagen, hvor det bl.a. fremgår, at Regeringens og EU s politik i forhold til de israelske bosættelser på Vestbredden er som bekendt, at de er i strid med folkeretten. Og at de udgør en stor forhindring for en fredsløsning mellem Palæstina og Israel. EU fører derfor en klar politik om, at aftaler mellem EU og Israel ikke må finde anvendelse i områderne, som Israel besatte i 1967 dvs. bl.a. de nuværende bosættelser. Ifølge udtalelsen er der ikke tale om boykot af israelske produkter generelt, men at Regeringen fraråder engagementer eller aktiviteter, der finder sted i bosættelserne eller som er rettet mod at begunstige bosættelserne. Ministeren svarer på den ene side, at boykot af varer fra et land, der overtræder internationale konventioner og FN resolutioner, efter ministeriets opfattelse er en udenrigspolitisk stillingtagen. Og at efter ministeriets praksis er en sådan udenrigspolitisk stillingtagen ikke en kommunal opgave. Samtidig fremgår det af svaret, at Henset til, at kommunerne på dette område handler i overensstemmelse med den udenrigspolitiske tilkendegivelse, Folketinget er fremkommet med gennem sin vedtagelse V 13 (fra januar 2014 om EU, Israel og Vestbredden), kan det imidlertid efter ministeriets opfattelse lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden. Dknyt dk

Nr. 1 2015 Side 7 Mindsteløn i EU Alle lande i EU skal have en mindsteløn UD AF EU Ved EU-udvalget n Dette signal kom fra EUkommissionens formand Jean Claude Juncker i forbindelse med et møde i EU s beskæftigelsesudvalg. Der er i forvejen en lovbestemt mindsteløn i 22 af EU s lande, så nu skal de sidste 8 lande også have indført en mindsteløn. Da forskellen på mindstelønnen i de forskellige lande er lige fra 2 til 10 euro i timeløn, vil det ikke kunne forhindre social dumping. Det vil stadig være muligt at etablere et selskab i landet med den mindste mindsteløn, og derefter have hele EU som arbejdsområde med henvisning til EU s såkaldte 4 friheder. Jean Claude Juncker har den opfattelse, at alle arbejdsmarkedsforhold skal bestemmes af politikere i de nationale parlamenter, indtil Europas Forenede Stater endelig er gennemført. I den danske model sker overenskomstforhandlinger om løn- og arbejdsforhold mellem arbejdsmarkedspartnerne i et aftalesystem. Der ligger ikke i nogen EU-traktat et krav til mindsteløn, og arbejdsmarkedsforhold er hidtil blevet betegnet som det enkelte lands eget område. I første omgang er det meningen, at der skal indføres en mindsteløn, der skal sikre mod social dumping. Mindstelønnen i EU kan deles op i 2 puljer: I 7 lande ligger lønnen mellem 7 og 10 euro (60 og 80 kroner) mens mindstelønnen i 11 lande ligger under 3 euro (20 kroner.) Næstformanden i EUparlamentets beskæftigelsesudvalg Ulla Tørnæs forudser, at Danmark bliver nødt til at rette ind efter formanden for EU-kommissionen Jean Claude Juncker ud fra devisen om, at når to tone angivende lande som Tyskland og Frankrig går ind for mindsteløn, vil det Så skete det igen Det israelske militær angreb en palæstinensisk demonstration mod apartheid-muren være svært for Danmark at sige nej, hvis landet stadig skal være en del af det gode selskab. Modsat siger den danske beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, at Juncker skal holde fingrene væk fra de danske løn- og arbejdsforhold. Han bakkes op af EU-parlamentariker Ole Christensen, der som Ulla Tørnæs er medlem af EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Det må dog i forhold til konkurrenceevnen i EU formodes, at der tvinges en fælles EU-mindsteløn igennem. Et gennemsnit af de nuværende mindstelønninger i EU er lidt over 4 euro eller lige over 30 kroner. De EU-ivrige partier Socialdemokraterne og SF har endnu ikke forstået, at EU er et kapitalistisk projekt, hvor profitten er i højsædet og målet er, at alle arbejderne i EU skal være lige fattige. kh Stop TTIP I Lissabon-traktaten står der, at EU er en demokratisk organisation, og hvis 1 million borgere fra 7 EU-lande gør indsigelse mod EU-kommissionens politik, skal Kommissionen tage deres protest til overvejelse. Dette gælder ikke EU-forhandlinger med USA om en frihandelsaftale. EU-kommissionen har på forhånd afvist en underskriftindsamling. Alligevel har et selvbestaltet initiativ samlet over 1 million underskrifter ind på kort tid. Initiativet består af over 320 organisationer heraf mange fagforeninger fra 24 EU-lande. De oplysninger, der er sivet ud fra de ellers hemmelige forhandlinger, skal sikre de multinationale virksomheder deres forventede profit. Det skal ske ved at hindre national lovgivning og ved fjernelse af aftaler om løn og arbejdsforhold på arbejdspladserne. EU har allerede lavet en handelsaftale med Canada på lignende betingelser. Handelsaftalen mellem EU og USA er en forsættelse af kapitalens stræben efter et totalt liberalistisk samfund, hvor alle er deres egen lykkes smed. Vækstplan? EU-kommissionens formand Juncker har i sin tale til EU-parlamentet om EU-kommissionens økonomiske politik fremlagt et storstilet vækstplan. Det er Junckers opfattelse, at private investorer skal bruge 2350 milliarder kroner på EU s vækstplan. EU-kommissionen har budgetteret med at skulle bruge 150 milliarder, men det kommer nok ikke til at række, da de private investorers risikovillige kapital skal sikres af EU. Samtidig er det dog meningen, at energiforbedringer og grønne tiltag skal udskydes til engang i fremtiden. En kompensation til landbruget, efter at EU har indført handelshindringer mod Rusland? Af Elin Søborg n Med den sædvanlige vold i form af direkte fysiske angreb, tåregas og gummikugler skete det igen. Men denne gang var det den palæstinensiske minister Ziad Abu Ein, der blev dræbt, så historien nåede den internationale presse, i hvert fald et par dage. Der er dog som sædvanligt og ikke uventet ikke rapporteret om protester til det israelske regime fra USA, EU eller toneangivende lande i EU. Afværgemanøvrer Til gengæld har de efter Sveriges anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat haft travlt med at afværge lignende forslag i en række europæiske parlamenter. Den stærkeste afværgemanøvre var nok den danske, hvor forslaget om anerkendelse af Palæstina simpelthen blev nedstemt. I andre EU-lande som England, Frankrig, Spanien, Portugal og Belgien har man været lidt mere åbne og godkendt med forbehold for dels en positiv udvikling i fredforhandlingerne og dels en anerkendelse fra EU som sådan. Der er dog en del EU-lande foruden Sverige på listen over de omkring 140 lande, der har anerkendt staten Palæstina. Det drejer sig om de EU-lande, der tidligere var med i Østblokken. Og der er for øjeblikket mange aktiviteter i menneskerettigheds- og solidaritetsorganisationernes arbejde for at få gang i anerkendelserne. Aktivt år for Palæstinasolidariteten Selv har palæstinenserne planlagt en ansøgning til FNs sikkerhedsråd først i det nye år om fuld optagelse, og hvis den ikke går igennem på grund af USA s veto, vil man i generalforsamlingen søge om optagelse i en række af FNs underorganisationer, hvoraf man nu kun er medlem af UNESCO. Sådanne medlemskaber vil give bedre muligheder for at kræve Israel stillet til ansvar for krigsforbrydelser, brud på menneskerettighederne og en lang række andre internationale regler. Så 2015 bliver igen et aktivt år for Palæstina-solidariteten ikke mindst her i Danmark, hvor folketingets flertal endnu en gang har vist sig som et totalt ureflekteret halehæng til USA s og EU s støtte til zionismens forbrydelser. Demonstration i Bruxelles Det europæiske faglige netværk har afholdt en demonstration i forbindelse med EU-topmødet i Bruxelles d. 19 december. De nationale og europæiske ledere forsætter med at udlevere folkene til aktionærerne og de multinationale selskaber, samtidig med at nedskæringspolitikken bliver mere og mere brutal. De fleste nationale nedskæringsprogrammer følger EU s henstillinger i henhold til stabilitets- og vækstpagten. De enkelte lande kastes ud i recession med efterfølgende social tilbagegang. De hemmelige frihandelsaftaler viser klart, at EU handler i de multinationale virksomheders interesse og deres profitlogik, på bekostning af et socialt, økologisk og demokratisk Europa. På trods af over 100.000 demonstranter viste EU-topmødet kun deres foragt for almindelige menneskers vilkår. Mistillid til Juncker Der har været afholdt en mistillidsafstemning til Juncker i EU-parlamentet. Forslaget var stillet af den yderste højrefløj i parlamentet. Selv om der på forhånd var sikret en opbakning til Juncker fra socialisterne og kristdemokraternes side, kan det undre, at der ikke var opbakning til mistilliden fra de mange såkaldte EU-kritiske medlemmer i parlamentet. Det blev til en partipolitisk holdning, i stedet for en afvisning af formanden for EU-kommissionen Jean Claude Juncker. I Junckers tid som premierminister i Luxembourg blev der lavet et skattecirkus i landet, der kunne tillade virksomheder at slippe for at betale skat i deres hjemlande.

Side 8 Nr. 1 2015 Boganmeldelse Ukraine DEMOS har udgivet en oplysende temabog om Ukraine. Bogen har imperialismens historiske og aktuelle magtspil som det centrale fokus i analyserne af Ukraines krise Kort med fordeling af de etniske russere. n Danske og udenlandske medier har videreformidlet et fuldstændig partisk billede af, hvem der er de gode, og hvem der er de onde i den nuværende konflikt. Det er derfor oplysende, at denne bog fortæller mere nuanceret om konflikten. Den er baseret på baggrundsviden og analyser af udviklingen i Ukraine. Bogens opbygning Første del af bogen handler om, hvad der er sket i Ukraine i de sidste par år, og hvordan denne udvikling hænger sammen med imperialismens strategi siden 1990. Anden del er informationer om bl.a. Ukraine historie, de højreekstreme kræfter og Ruslands gaspolitik. I bogen argumenteres der for, hvordan magtbalancen siden kontrarevolutionen i de socialistiske lande har rykket sig til fordel for EU, USA og deres militære gren NATO på bekostning af Ruslands interesser. Dette tillæg til historien har vore egne medier behændigt undgået. Sovjetunionens fald og imperialisternes angreb Efter Sovjetunionens fald blev den kolde krig højtideligt afblæst. USA var nu den eneste supermagt i verden. Dermed var magtbalancen ændret. EU og NATO kunne nu intensivere deres imperialistiske politik. Den danske udenrigspolitik lagde sig i halen på USA. Rusland kritiserede de mundtlige aftaler, som Gorbatjov havde indgået med Vesten og som ikke blev overholdt. EU og NATO startede et økonomisk og militært angreb nu tættere på Ruslands grænser. Imperialismen er ikke et freds- og demokrati projekt, men derimod et projekt for kapitalens interesser. Den militære udvikling Bogen beskriver også USA s militære strategi efter 1990. Efter krigene i Irak og Afghanistan har amerikanerne ikke skruet ned for deres militære udgifter, men de har videreudviklet deres strategi. Denne strategi går ud på at opbygge et endnu større basenetværk over hele kloden, så man kan rykke ud overalt på meget kort tid. Der bruges et billede af en sø med åkander som metafor, hvor man kan hoppe fra åkande til åkande frem til det sted, man gerne vil hen til, uden at blive våd. Disse baser skal i højere grad være bemandet med droner, som ikke har så store økonomiske omkostninger, men det betyder også, at man ønsker flere baser og gerne i flere lande. Der menes at være baser i ca. 150 lande, men det er svært at finde det nøjagtige tal, da der ikke er åbenhed om sådanne oplysninger. Men det vil Kina og Rusland ikke acceptere. Havde Kina og/eller Rusland gjort det samme i nærheden af USA s interessesfære, ville USA omgående være gået til modangreb, da amerikanerne ville opfatte det som en trussel. Baserne I bogen fremsættes det synspunkt, at denne udvidelse sker for at sikre USA imperialismens herredømme økonomisk og miltært. Den amerikanske kapital har villet sikre sig et totalt åbent marked for de amerikanske virksomheder. Derfor har de også brug for baser i de gamle sovjetrepublikker. Det er grunden til NATO s fremfærd. De seneste år i Ukraines politiske udvikling Da den nuværende krise slog igennem i 2008, blev Ukraine hårdt ramt af arbejdsløshed. Man lavede en aftale med russerne og fik en rabat på 30% på gas fra Rusland. I november 2013 indgik Ukraine en handelsaftale med Rusland. Denne aftale blev betegnet som en bedre aftale, end den som EU havde tilbudt. Der opstod protester og daglig optøjer på Maidanpladsen med det formål, at Ukraine skulle tilslutte sig EU-aftalen. Protesterne blev i ord som i handling støttet af EU og NATO. I januar 2014 skærpedes konflikten med deciderede kampe, og de første dødsofre indtraf. Den 28 januar trådte Ukraines regering tilbage. Præsidenten lovede at udskrive valg. Hæren gik aktivt ind i en ny regeringsdannelse. Den folkevalgte præsident blev afsat og måtte flygte. Parlamentet dannede en ny regering. Ny regering EU og NATO landene anerkendte omgående den nye regering. De næste dage blev over 100 mennesker dræbt bl.a. 46 fagforeningsaktivister af fascistiske bander, som har modtaget træning og våben fra militæret. Samtidig omtalte alle vestlige medier det som en folkelig opstand, der havde afsat en diktator. Overgangsregeringen fik støtte fra EU, USA og NATO men ingen stillede spørgsmål ved, hvem det var der udførte og optrappede volden. Medierne stillede ikke spørgsmålstegn ved, at de nye magthavere havde fået hjælp fra militæret og bevæbnede fascister. Krim 17. marts 2014 igangsattes en folkeafstemning på Krim halvøen, hvor der blev stemt om selvstændighed og dermed løsrivelse fra Ukraine. Imperialisterne i vesten fordømte afstemningen og kaldte det en farlig vej. Set fra et geopolitisk og militært synspunkt var Ruslands handlinger imidlertid ikke så uforståelige. Fascisterne i partierne Svoboda og Højre Sektor var med i kupregeringen. Partiet Svoboda hed tidligere Ukraines Nationalsocialistiske Parti. EU-parlamentet har ingen problemer med at arbejde sammen med dem. Grundlæggeren af partiet kommer fra et andet fascistisk parti Højre Sektor. Højre Sektor er et gammelt parti, som kæmpede på samme side som nazisterne under anden verdenskrig. Det var dem, der eskalerede volden på Maidan-pladsen, hvor de optrådte bevæbnede og med stor villighed brugte vold. Fascisterne har omfattende kontakter til de store oligarker (Storkapitalen). Præsidentvalget 2014 Ved præsidentvalget i maj 2014 var valgdeltagelsen lav, især i den østlige del af Ukraine. Porosjenko, som selv er oligark (chokolade-oligark), vandt valget. Han fik over 50% af stemmerne i første runde. Valget afspejler ikke virkeligheden, da valgdeltagelsen var lav, og valget blev boykottet i den østlige del af landet. Efterskrift Bogen giver et detaljeret indblik i Ukraines historie og et overblik over de geopolitiske og magtmæssige processer, der har været på spil over årene i Ukraine og i hele regionen. Derfor formår bogen at give et billede af konflikten, som de vestlige medier ikke ønsker. Som så mange gange tidligere fremstår medierne ensidigt og partisk i en konflikt. De støtter de vestlige imperialisters sag. Så bogen bør læses, hvis man ønsker en mere reel indsigt i Ukraines krise frem for mediernes eventyrfortælling. Arne Cheller Det store magtspil med Ukraine i fokus. DEMOS nyhedsbrev 109-111, temahæfte om udviklingen i Ukraine. Pris 98 kr. Den kan bestilles på www.demos.dk

ENHED I ARBEJDERKLASSEN IMOD STORKAPITALEN Nr. 1 2015 Side 9 Godt nytår 2015 Godt nytår 2015 Dansk-Cubansk Forening ønsker medlemmer, venner og samarbejdspartnere et godt nytår hvor den cubanske revolution fylder 56 år. Bryd blokaden! Løslad alle 5 cubanske fanger fra USA s fængsler! Gør som Che kæmp for Cuba! Fælles kamp H Social oprustning Militær nedrustning H Vær aktiv for fred stop militarismen H Ingen penge til nye jagerfly og NATO-krav Vi ønsker kammerater og samarbejdspartnere et godt nytår. Kommunistisk Parti i Danmark Månedsbladet KOMMUNIST Godt Nytår 2015 Godt nytår ønsker endvidere følgende afdelinger: Amager København indre by Nordsjælland Sydvest Sjælland Storstrøm Fyn-Langeland Sydvestjylland Skive og omegn Aarhus Ålborg Vesthimmerland tænk, hvis det socialistiske Cuba ikke eksisterede! Nej til social dumping Nej til udhuling af overenskomsterne Nej til forringelser af dagpengeretten Mod Danmarks deltagelse i krige For afrustning For fred og socialisme Alle kammerater og venner ønskes et godt nytår KPiD fraktionen i BJMF I ØNSKES ALLE ET RIGTIG GODT OG RØDT NYTÅR GODT NYTÅR USA UD AF KOREA! STØT DEN SOCIALISTISKE OPBYGNING I KOREA! STØT KOREAS UAFHÆNGIGE OG FREDELIGE GENFORENING! STYRK DEN INTERNATIONALE SOLIDARITET! VENSKABSFORENINGEN DANMARK - DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK KOREA www.dk-korea.dk Nej til nedskæringer på det sociale område Nej til social dumping For fred og socialisme Alle vores medlemmer og venner ønskes et godt nytår Efterløns- og pensionistklubben for Jord og Beton, tagpap, jernbanearbejderne og isolering i BJMF Danmarks Kommunistiske Parti ønsker alle kammerater og venner et godt og rødt nytår 2015 PENSIONISTERNES KULTURFORENING AF 1965 1965-2015 50 ÅR Horserød-Stutthof Foreningen og FIR-Danmark ønsker alle medlemmer og venner et godt nytår 2015. HUSK den antifascistiske kamp fortsætter stadig 70 år efter befrielsen i 1945. Bestyrelsen i HSF og FIR-DK STYRK UNIONSMODSTANDEN SAMLING AF DE DANSKE KOMMUNISTER ønsker alle sine medlemmer og læsere et godt og fremgangsrigt NYTÅR Når uret bliver ret er modstand en pligt.

Side 10 Nr. 1 2015 FRA VIDENSKABENS VERDEN Af Martin Jensen Stå fast Kulsort nat Når man kigger op på nattehimlen, ser man en masse lysende pletter på en sort baggrund. Men hvorfor lyser de mange stjerner ikke himlen op, så den bliver et lyshav? Man forestillede sig engang, at universet er uendeligt stort, uendeligt gammelt, og at det rummede uendeligt mange stjerner. Forklaringen er, at universet udvider sig. Når universet udvider sig, må det have været mindre i fortiden. Universet startede med Big Bang for 13,7 milliarder år siden. Og da lyset bruger tid på at bevæge sig gennem rummet, kan vi højst se 13,7 milliarder lysår ud i rummet. Lyset fra de stjerner, der ligger længere væk, har ikke haft tid nok til at nå frem til os. De vil derfor være usynlige for os. Opdagelsen af universets udvidelse afslørede også et andet fænomen. Når universet udvider sig, strækker det ikke kun rummet, men også alt det lys, der strømmer gennem det. Lysets bølgelængde bliver større, de forvandles til mikrobølger, som er usynlige for os. Og derfor vil de stjerner være usynlige for os. Julen, en gammel drukfest Julen, og dermed undskyldningen for at holde ædegilde, har rødder helt tilbage til vikingernes hedenske midvinterfester. Vi udlægger julen som en fest for at fejre, at et lille barn blev født i en mørk nat i en stald i Betlehem. Ordet jul kan vi spore tilbage til vikingetiden det kommer af udtrykket at drikke jul. Det var en skik, hvor man skålede for de nordiske guder. Det at drikke jul var en af de traditioner, der knyttede sig til vikingernes hedenske midvinterfester, hvor kernen var et æde- og drikkegilde af dimensioner, som var en torn i øjet på kristne missionærer. Netop Nordens første kristne har haft noget af en opgave foran sig. For hvordan overbeviser man et folk med viljestærke og krigeriske guder om, at tro på en gut der, uden at stritte imod, lod sig henrette. Derfor gjorde vikingetidens kristne noget andet: De lod hedningene beholde deres traditionelle ædegilde, men fik dem til at skåle for Jesus og Maria i stedet for Odin og Thor. Havde Nordens første kristne fået deres vilje, ville vi 24. december have fejret Kristmesse. Kolde øjne I ekstremt koldt vejr kender vi alle til, at vi fryser om fødder, hænder og i ansigtet. Men vi hører aldrig om at folk klager over at fryse i øjnene. Øjets temperatur ligger stabilt på 23 grader. Men hvorfor er det sådan? Hornhinden isolerer ikke, og den indeholder ingen blodårer der kan varme øjet op. Øjet er som en radiator, der holder overfladen varm, selv i ekstrem kulde. Forklaringen er at der inden i øjet cirkulerer en væske, der holder en god kropstemteratur. Blodårerne i hænder og fødder kan trække sig sammen, men det gør de ikke i øjet. Så vi behøver ikke begynde at lede efter øjenvanter. Vand på Mars NASA s Mars-bil Curiosity har fundet aflejringer efter vand på Mars. Den lille robot har undersøgt det såkaldte Gale-krater, som forskerne længe har ment kan have indeholdt vand. Aflejringerne kan spores tilbage til for cirka 2,8 milliarder år siden, og vandet kan have været til stede i en million år eller mere. Det er fortsat uklart, om Mars altid har haft vand, eller om vandet er kommet og gået. En af forskernes teorier går på, at Mars kun har været lejlighedsvis våd i kortvarige perioder efter vulkansk aktivitet eller påvirkning fra asteroider. Mars-bilens opdagelse kan måske gøre os klogere på det store, ukendte og fremmede univers omkring os. Curiosity har haft sin daglige gang på Mars siden 5. august 2012. Underholdende opgør med tidens udviklingstvang Af Birgit Sørensen n Svend Brinkmann, professor i psykologi, er en forsker, som ikke er bleg for at give sin mening til kende i den offentlige debat. Bogen Stå fast er således et opgør med tidens krav om, at vi alle sammen skal udvikle os og med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatliv, som forudsætter positiv imødekommelse af alle udviklingskrav uafhængigt af formål og retning. Det er som om udvikling og forandring er blevet et mål i sig selv, og at den retningsløse forandringsproces gør os blinde for de væsentlige ting i både privat- og arbejdslivet, siger han, og opstiller med et glimt i øjet en række forslag til imødegåelse af denne tendens. Hertil har han ladet sig inspirere af den 2.000 år gamle stoiske filosofi, som der i slutningen af bogen redegøres kortfattet for. Som modvægt til de dogmer, som vi kan finde i vor tids enorme mængde af selvhjælpsbøger, opstiller han en 7-trinsguide: 1. Hold op med at mærke efter i dig selv 2. Fokuser på det negative i dit liv 3. Tag nej-hatten på 4. Undertryk dine følelser 5. Fyr din coach Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: 6. Læs en roman ikke en selvhjælpsbog eller en biografi 7. Dvæl ved fortiden. Det understreges, at livets kompleksitet og mangfoldighed nok ikke hensigtsmæssigt kan leves ved slavisk at følge disse punkter. Samtidig byder gennemgangen af punkterne på mange skarpe analyser af tidens tendenser. Det anbefales at gå bort fra at mærke efter i sig selv og fra at prøve at finde sig selv. Tvært imod mener Brinkmann (som marxistiske psykologer), at vi finder svarene på de ting, som vi bør gøre, i de mellemmenneskelige relationer og opfordrer os til at affinde os med os selv. At fokusere på det negative kan være med til at perspektivere det, som vi har at være glade for, og brok kan nogle gange skabe forandringer. I afsnittet om at tage nej hatten på udforskes grundene til, at det i dag er mindre acceptabelt at være imod, og det farlige ved at udelukke muligheden for at give plads til tvivl betones. I stedet for at lade os lede af følelser anbefales det, at vi øver os på at møde livets tildragelser med stoisk ro. Vi rådes til at fyre vores coach, som vil opfordre os til at mærke efter i os selv og i stedet blive stående og om muligt slå rødder. Romaner er mere egnede end biografier og selvhjælpsbøger til at skildre tilværelsens mangfoldighed, og rummer ofte forskellige perspektiver på samme problemstilling. Sidste råd er at dvæle ved fortiden, da de væsentligste ting i idehistorien er gentagelser. Her nævnes som eksempel renæssancen, som gentager grækernes filosofi, humanisme og kunst. Brinkmann har helt sikkert moret sig, mens han udfærdigede sin 7 trinsguide og fandt belæg for sine gode råd i en to tusind år gammel filosofi. En underholdende, let læselig bog. Svend Brinkmann Stå fast. Gyldendal. 158 s. 250 kr. Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside: www.kommunisterne.dk