PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU
LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største by Istanbul (15 mio.) Areal 783.562 km2 (DK 43.000 km2) Indbyggertal 73 mio. (heraf ca. 15 mio. kurdere) Religion Islam 98% (2/3 sunni, 1/3 alevi) Officielle sprog Tyrkisk Regeringsparti AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) Statsoverhoved Præsident Abdullah Gül (2007) Regeringsleder Premierminister Tayyip Erdogan (2003)
GEOGRAFISK PLACERING På grænsen mellem Europa Mellemøsten Centralasien
HISTORIE Det Osmanniske Imperium: Storhedstid i det 16. og 17. årh. Hovedstad: Konstantinobel (Istanbul)
TYRKIETS NYERE POLITISKE HISTORIE 1919 Det Osmanniske imperium bryder sammen efter 1. verdenskrig. De vestlige allierede tager kontrol med riget. 1922 Uafhængighedskrigen under ledelse af Mustafa Kemal Atatürk. De vestlige allierede fordrives. 1923 Lausanne-traktaten definerer den nye tyrkiske republik. Atatürk præsident. Reformer i vestlig, sekulær retning. Islam afskaffes som statsreligion. 1960 Militærkup mod regeringen, begrundet i manglende overholdelse af forfatningen. Lignende kup i 1971, 1980 og 1997. 1980-90 Sammenstød mellem kurdiske oppositionsbevægelser (PKK) og regeringsstyrker. Krav om kulturelle rettigheder og en selvstændig stat (Kurdistan). 1999 PKK-lederen Öcalan fængsles og dømmes til livsvarigt fængsel. 2002 AKP vinder jordskredsvalg. Reformer for at kvalificere landet til EU-optagelse. Små indrømmelser mod kurderne. Fokus på økonomisk udvikling. 2007 AKP opnår igen flertal med 341 ud af 550 pladser i parlamentet. 2011 AKP vinder valget igen denne gang med 327 ud af 550 parlamentspladser. Forfatningsprocessen indledes med støtte fra alle partier i parlamentet.
ATATÜRK - KEMALISMEN Atatürk ønskede at bygge en moderne nationalstat efter vestligt forbillede ( en stat, et folk, et sprog, et land, et flag ) Kemalismen er de principper, Atatürk lagde til grund for det moderne Tyrkiet. Seks elementer: Republikanisme (i modsætning til monarkiet i det Osmanniske rige) Nationalisme (et folk) Sekularisme (skarp adskillelse af religion og stat) Revolutionisme (altid parat til at gennemføre reformer) Atatürks statsprojekt har været kilde til inspiration i Mellemøsten for bl.a. Syrien og for shahen i Iran.
REGERINGSFORM Styreform: Parlamentarisk demokrati Forfatning fra 1982 (efter militærkup) - Forfatningsreformproces indledt i 2011 og forventes afsluttet inden 2013 (urealistisk) 550 parlamentsmedlemmer, der sammensættes gennem folkevalg hvert 5. år, alle over 18 år kan stemme 10% spærregrænse (DK: 2 %) Direkte valg af præsident for en femårig periode med mulighed for genvalg én gang (indført i 2010). Den nuværende præsident sidder imidlertid i en 7- årig periode. Næste præsidentvalg finder sted 2014
TYRKIETS INDENRIGSPOLITIK Regeringspartiet (AKP) Konservativt reformparti med islamiske rødder. Sammenligner sig selv med traditionelle kristendemokratiske partier i Europa, eks. tyske CDU AKP er opposition til den traditionelle, istanbulbaserede, sekulære elite og støttes af de såkaldte anatolske tigre Støttes af ca. 46 % af befolkningen (2012) Mærkesager: Økonomisk udvikling, forfatningsændring, islam som del af samfundet samt (trods forhandlingsproblemer) EU-medlemskab Andre vigtige partier CHP: Sekulært, kemalistisk socialdemokratisk parti. Støttes af ca. 20% af befolkningen (2012) MHP: Nationalistisk, EU skeptisk. Ca. 11% BDP: Kurdisk nationalistisk. Ca. 4%
AKTUELT I TYRKISK INDENRIGSPOLITIK Forfatningsændring Processen er i gang. På tværs af partiskel er der enighed om behov for en reform af forfatningen fra 1982 Hovedpunkter: militærets rolle i Tyrkiet, minoriteter, ytringsfrihed, demokratisering, spærregrænsen, præsidentielt system Det kurdiske spørgsmål Optrapning af vold KCK-sagen Militærløsning?/ Forhandlingsløsning? Ytrings- og menneskerettigheder Fængsling af journalister og studerende (med ny terrorlovgivning) Længden af varetægtsfængslinger
POSITIONER I TYRKISK POLITIK Nationalister Modstand mod EU-medlemskab Hård retorik over for minoriteter EU-venlige Krav om reformer og udvikling i vestlig retning Islamister Krav om islamisering Skepsis over for EU Ønske om afstand til vesten Militæret Modstand mod reformer Beskytter af den sekulære stat Risiko for kup? Sekularister Modstand mod islamisering Den dybe stat Kurdere Krav om kulturelle- og politiske rettigheder Opbakning til EU PKK terroraktioner Den demokratiske åbning
TYRKIETS UDENRIGSPOLITIK Siden statens oprettelse i 1923 har Tyrkiet orienteret sig mod Vesten. OECD i 1948, Europarådet i 1949 og endelig NATO i 1952 EU: siden 1963 har Tyrkiet søgt at blive medlem. Optagelsesprocessen går pt. Langsomt Cypern: Tyrkiets hær har siden 1974 besat det nordlige Cypern. Den besatte del af Cypern (TRNC) er ikke internationalt anerkendt Tyrkiet som regional stormagt. Tyrkiets udenrigspolitiske koncept: Zero Problems with Neighbours
AKTUELT I TYRKISK UDENRIGSPOLITIK De arabiske opstande Har haft store konsekvenser for Tyrkiets udenrigspolitik, rolle som konfliktmægler og handlen med nabolandene Forholdet til Iran, Irak og Syrien er under forandring. Tyrkiets zero problems with neighbours politik er reelt kollapset Syrien flygtningestrømme og terrorangreb over grænsen Tyrkiet som regional rollemodel?
TYRKIET & EU Tyrkiets optagelsesproces 1963 Associeringsaftale med EF 1987 Officiel ansøgning om medlemsskab af EF 1995 Toldunionsaftale med EU 1999 Kandidatstatus på EU-topmødet i Helsinki 2004 Kommissionen konkluderer, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfylder de politiske københavner kriterier. EU s stats- og regeringschefer beslutter, skal begynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet at EU 2005 Optagelsesforhandlingerne indledes 2006 Før Tyrkiet lever op til deres forpligtigelser med hensyn til Cypern, kan otte af forhandlingskapitlerne ikke åbnes 2005- Ud af 35 kapitler er 13 åbnet 2010 2012 Den Positive Agenda indledes under Danmarks formandskab
KØBENHAVNERKRITERIERNE Politisk kriterium Ansøgerlandet skal have stabile institutioner, der garanterer demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og beskytter mindretal Økonomisk kriterium Ansøgerlandet skal have en fungerende markedsøkonomi og økonomisk styrke til at håndtere konkurrencen i det indre marked Kriterium om overtagelse af EU s regelsæt (acquis comm.) Ansøgerlandet skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger med medlemskab, herunder tilslutte sig EU s politiske, økonomiske og monetære mål Desuden Absorptionskapacitet (EU s evne til at optage nye medlemmer). Enighed blandt alle EU-landene og godkendelse af Europaparlamentet
STATUS PÅ TYRKIETS OPTAGELSESPROCES Blokering af forhandlingsprocessen på forskellige politikområder (22 af 35 kapitler blokeret) 13 kapitler er åbnet EU Kommissionen: Tyrkiets reformproces går for langsomt Tyrkiet skuffede over EU s langsommelige optagelsesproces Optagelsesforhandlingerne forsøges genoptaget under det irske formandskab i foråret 2013
ARGUMENTER FOR OG IMOD TYRKISK MEDLEMSKAB AF EU
ARGUMENTER FOR OG IMOD TYRKISK EU-MEDLEMSKAB FOR Fremme demokrati, menneskerettigheder og udvikling i vestlig retning Europæisk brohoved i Mellemøsten. Bufferzone mod Mellemøsten og i kampen mod terrorisme Bevis på at EU ikke er fjendtligt stemt over for muslimer Større legitimitet til EU som fredsmægler Stor tyrkisk hær nyttig for EU Høj vækst, stort marked. Kan dække behov for arbejdskraft Undgå at Tyrkiet vender sig mod Mellemøsten IMOD Tyrkiet er ikke et europæisk land (og vil med optagelse placere EU s grænser ved bl.a. Iran, Irak og Syrien) EU et kristent fællesskab uden plads til et muslimsk land Tyrkiet er for stort og vil dominere EU For stor tilstrømning af tyrkere til resten af EU. Bl.a. frygt for yderligere arbejdsløshed i EU Tyrkiet vil være for stor en belastning for EU s støtteordninger (fx landbrug) Trussel mod EU s effektivitet og sammenhængskraft EU er allerede for stort
DANMARKS HOLDNING TIL TYRKIETS OPTAGELSESFORHANDLINGER MED EU Regeringen har under EU-formandskabet i foråret 2012 bl.a. etableret en positiv agenda, der har påvirket optagelsesprocessen konstruktivt (dog uden at åbne kapitler).