Europa for og imod Tyrkiet Flensborg Avis 06 januar 2005, side 2 / DEBAT
|
|
- Philippa Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tyrkiet og EU Side 1 af 8 Flensborg Avis 06 januar 2005, side 2 / DEBAT Af Rolf Küssner På december-mødet i 2004 aftalte EUs stats- og regeringschefer, at forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet i EU skal indledes den 3. oktober Aftalen om en eventuel optagelse af Tyrkiet om ti til 15 år er betinget af en række krav fra EU. Fortalerne for optagelsen af Tyrkiet i EU har forskellige argumenter. Nogle fremhæver, at blandt andet det tyske løfte fra 1999 om, at Tyrkiet er et kandidatland, skal indfries, og at Tyrkiets indsats for vesten som blandt andet mangeårigt Nato-medlem og strategisk samarbejdspartner med vesten skal honoreres. Andre satser på, at guleroden EUmedlemskab vil medføre en hurtig demokratisering af landet og en reformering af de politiske og kulturelle forhold. Desuden understreges som et væsentligt strategisk argument, at Tyrkiet som muslimsk nation vil kunne påvirke en række andre muslimske lande f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika positivt, når det som fuldgyldigt medlem i EU skal repræsentere og stå inde for en fælles europæisk politik og kultur. Mens over 80 procent af tyrkerne ser positivt på landets medlemskab i EU, er oppositionelle overbevist om, at den tyrkiske statschef Erdogan hverken tager politisk hensyn til den anatolske landbefolkning eller til eliten i storbyerne. De tror derimod, at han vil koncentrerer sin magt om det stærke muslimske borgerskab i landet, der hovedsageligt rekrutteres af ærkekonservative, muslimske forretningsfolk. Regeringschefens naive venner i EU Journalisten Emin,ölasan fra det tyrkiske dagblad Hürriyet siger, at han er forundret over, hvor naive Erdogans politiske venner i EU er. Han ser en politisk strategi i, at Erdogan bejler til Europa og lover at opfylde alle ønsker. Det gælder om at sikre magten for de ærkekonservative muslimske kræfter og for stedse at tage magten fra landets eneste reelt verdslige kraft, nemlig militæret. Erdogans egentlige mål er at opnå den uindskrænkede magt i Tyrkiet, og tyrkiske islamister ser fordele for sig selv, når religionsfriheden sikres i Tyrkiet på baggrund af EUs forfatningskrav, og når statens verdslige tilsnit derved nedtones. Skeptikere i EU beroliges af den hollandske EU-formand Balkenende med udtalelsen: "Målet med at starte forhandlingerne er tyrkisk EUmedlemskab, men udfaldet er ikke garanteret". Men det fjerne perspektiv for en mulig optagelse beroliger langt fra alle. I særdeleshed lader det til, at et ret stort flertal i befolkningerne i EU ikke er særlig interesseret i at få Tyrkiet ind i den europæiske stadsstue. Frygt for folkevandring Tyrkiet har i dag omkring 68. mio indbyggere, og det forventes, at befolkningen i løbet af ca. ti år vil nærme sig de 90 mio. Store dele af landet ligger i Asien og mange vesteuropæere frygter, at store grupper i landbefolkningen i Anatolien og mange unge uden perspektiv i Tyrkiet vil sætte sig i bevægelse i en stor folkevandring mod Vesteuropa. Tyrkiets befolkning har altid været sammensat af en række forskellige etniske grupper, men etniske - og for den sags skyld også religiøse - mindretals ret til at udfolde sig er yderst begrænset. Stadig berettes der om, at tortur betragtes som en daglig foreteelse. Og netop overtrædelsen af fundamentale menneskerettigheder anføres ofte som et vægtigt argument imod Tyrkiets optagelse i EU. Men der er andet, der får vesteuropæerne til at blive stive af skræk ved tanken om, at Tyrkiet bliver en del af EU. Modstand af religiøst tilsnit
2 Tyrkiet og EU Side 2 af 8 Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen udtaler sig om det, hun oplever: "Folk er pæne, når de deltager i en undersøgelse, og så peger de på menneskerettigheder, men når jeg er ude til møder, kan jeg høre, at folk frygter øget indvandring. Og religionen spiller også en stor rolle". Modstanden mod Tyrkiets optagelse har i den seneste tid fået en tydelig religiøs drejning. Efter ophør af den kolde krig, da kapitalismen og kommunismen stod overfor hinanden som to konkurrerende magtcentre i verden, regnede mange med, at de tider, da det gode kæmper mod det onde, uigenkaldeligt var forbi. Civilisationernes kamp Nu viser det sig imidlertid, at "civilisationernes kamp" tilsyneladende skal udkæmpes mellem islamister, der åbenlyst stiller sig imod den vestlige verden og på den anden side primært USA som symbol på de rige landes undertrykkelse af de fattige. Opdelingen af verden i to kampberedte formationer kan åbenbart påny tilfredsstille menneskehedens iboende men selvødelæggende drift til at ville operere med modsætninger. I mange af de omsider stærkt verdslige vestlige lande påpeger kirkerne og konservative politikere gang på gang kristendommens væsentlige betydning for den europæiske kultur, og at det kristne værdigrundlag bør fastholdes som et væsentligt element i EU. I USA baner ærkekonservative kristent-religiøse grupper sig vej til voksende indflydelse på både indenrigsog udenrigspolitikken. Udover en i et vist omfang forståelig skepsis bliver diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU af nogle glædeligt pustet op til en ny religionskrig. En række politiske agitatorer gør deres bedste for at få befolkningerne til at ryste og bæve af angst for en formodet fysisk, politisk og kulturel muslimsk invasion, som i den aktuelle diskussion symboliseres ved Tyrkiets ønske om at blive medlem af den Europæiske Union. Derfor Tyrkiet Information 6. oktober 2004, af ds DEMOKRATI ER en dejlig ting. Det synes EU-Kommissionens kommende formand, Jose Manuel Barroso, som nu støtter ideen om, at enkelte lande holder folkeafstemninger om tyrkisk medlemskab af EU.»Det er sådan, demokratiet fungerer. Vi bliver nødt til at acceptere en debat. Spørgsmålet om tyrkisk medlemskab er meget alvorligt. Det er derfor vigtigt, at denne beslutning har støtte fra de andre europæiske lande,«siger Barroso ifølge nyhedsbureauet AFP. Barrosos udtalelse falder som støtte til Frankrigs præsident Chirac, der har lovet sine vælgere en folkeafstemning, før Tyrkiet optages i EU. Den tanke støtter Barroso, netop som den nuværende EU-Kommission i dag fremlægger sin længe ventede rapport om, hvordan det skrider frem med Tyrkiets opfyldelse af EU s krav, de såkaldte københavnerkriterier. Det forlyder, at Tyrkiet i dag vil få karakterer, der er gode nok til at indlede forhandlinger. Så nu er panikken for alvor ved at bryde ud. For ganske vist lovede landene i 1999 at anerkende Tyrkiets status som ansøgerland men hvem havde regnet med, at tyrkerne sådan ville tage os på ordet og sætte en flodbølge af demokratiske reformer i gang? Det går simpelthen alt for godt i Tyrkiet, så nu er europæiske politikere, med den kommende kommissionsformand i spidsen, ved at falde over hinandens ben for at trække i land og opdigte nye forsinkelser, forhindringer og supplerende eksaminer, som Tyrkiet også lige skal bestå. Selv hvis tyrkerne klarer hver eneste prøve, tårner der sig en ny hurdle op i form af mulige folkeafstemninger i et antal lande. Her skal franske og måske også andre vælgere så have den afgørende vetoret: Kan vi lide tyrkerne nok til at slippe dem indenfor? Lugter de ikke lidt for meget af hvidløg, og er de ikke lidt for muslimske til at være med
3 Tyrkiet og EU Side 3 af 8 i vores gode selskab? Og hvor meget vil det mon koste, er vi villige til at betale regningen, og hvad får vi egentlig selv ud af det? MÅ VI HERFRA tillade os at minde om, at EU i sin oprindelse er et fredsprojekt. EU opstod på ruinerne af Anden Verdenskrig og har gennem et halvt århundrede sikret freden i det gamle Europa. Med forrige års optagelse af det nye Europa gav EU sit bidrag til at hele sårene efter vor tids anden store konflikt, Den Kolde Krig. I dag står verden, hvad enten vi kan lide det eller ej, midt i en ny altomfattende konflikt. Det hele startede som bekendt med 11. september, og sidenhen har den amerikanske»krig mod terror«og den»kolossale fejltagelse«(citat John Kerry), som Irakkrigen udgør, virkeliggjort de dystre forudsigelser om civilisationernes sammenstød. Når Bush-ideologerne agitatorisk drager sammenligninger med de tidligere trusler fra nazismen og kommunismen, har de på deres egen perverse og selvskabte måde fået ret: Aldrig har kløften mellem den arabiske og den vestlige verden været større, aldrig har hadet og mistroen floreret som nu, aldrig har en demokratisk udvikling i den arabiske og muslimske verden syntes at være mere uden for rækkevidde. Undtagen i Tyrkiet, for her går det, som før nævnt, nærmest alt for godt. Og hvad gør vi europæere så ved det, ud over at jamre over, hvordan amerikanerne huserer i Mellemøsten som den berømte elefant i glasbutikken? Vi vrider hænder over udsigten til at blive oversvømmet af tyrkisk arbejdskraft, over de truende udgifter til landbrugsstøtte, over de kulturelle forskelle. Det er for dyrt, for besværligt, for anderledes og for stor en mundfuld at lukke Tyrkiet ind. de skal ind alligevel. For alternativet er, at vi mister en afgørende strategisk partner i forholdet til den arabiske og muslimske verden. Alternativet er sat helt på spidsen at vi kan blive nødt til at sende en fremtidig Europahær i krig i samme storskala, som amerikanerne gør det i dag. Europa har en unik mulighed for at føre sikkerhedspolitik på den kloge måde. Ved at satse massivt på demokrati, økonomisk udvikling og stadig flere og tættere bånd til de muslimske lande i vort nabolag. Ved at lukke Tyrkiet ind. Amerikanerne forstår det. De fatter ikke, at vi europæere ikke selv kan se nødvendigheden og for en gangs skyld må man give dem ret. Denne sag egner sig ikke til at blive afgjort af 450 mio. europæiske vælgere. EU har gennemført 13 udvidelser, uden folkeafstemninger. End ikke den store østudvidelse med hele ti lande på en gang blev afgjort ved en folkeafstemning, men ved at ansvarlige folkevalgte politikere forhandlede sig til enighedog traf de rette beslutninger. Hvis blot én enkelt regering havde været bundet af et ufravigeligt nej-mandat fra en folkeafstemning, var udvidelsen faldet på gulvet. Det er sørgeligt, at Chirac og Barroso, i angst for vælgernes modvilje og under dække af at være fortalere for demokrati, har gjort sig til talerør for den mest kortsynede populisme. EU har ganske simpelt ikke råd til at sige nej til Tyrkiet. GID DER VAR flere politikere, der havde modet til at sige: Ja, det kommer til at koste dyrt at lukke tyrkerne ind! Ja, Tyrkiet er en kæmpe mundfuld! Men
4 Tyrkiet og EU Side 4 af 8 Tyrkiet: Europas syge mand Jyllands-Posten 05 oktober 2004, 2. sektion side 4 Hvor meget er der om de europæiske befolkningers skepsis over for Tyrkiet? En hel del, og så alligevel alt for meget. Af Lasse Ellegaard Ankara Det hele begyndte med Walter Hallstein, den tyske CDU-politiker, der i 1963 i forbindelse med Tyrkiets associering med det daværende EEC sagde:»tyrkiet er en del af Europa.«Og nu går snakken. Ikke kun i landsbyernes kaffehuse, hvor mændene spiller kort, i byernes caféer, hvor smart klædte sekulære kvinder sladrer, i ministerier og politiske korridorer, på redaktioner, i busser og i Ankaras metro. I de europæiske hovedstæder vejes der for og imod Tyrkiet: Vil den store og unge nation (60 pct. er under 30 år) passe til Europa? Vil EUkommissionen hoste op med anbefaling af en fast forhandlingsdato uden nogen forbehold, eller vil den tilføje et men, før der gives grønt lys til det kommercielle paradis? Det sidste er, ifølge prognoser ved en ambassadesammenkomst forleden aften i Ankara, mest sandsynligt. Og søndag kunne de tyrkiske aviser citere EUudvidelseskommissær, Günter Verheugen, for udtalelser om, at»kommissionen vil lade medlemskab stå åbent i den rapport, der er på vej.«kattelem Der er meget lidt tvivl om, at kommissionen vil anbefale at indlede forhandlinger. Men der er usikkerhed om, hvorvidt anbefalingen forsynes med en kattelem, der sætter EU i stand til at nulstille processen efter eget skøn. Kattelemmen kan være en klausul om fortsat EU-overvågning af Tyrkiets politiske og økonomiske udvikling, efter at forhandlinger indledes i løbet af Lemmen kan i givet fald klappe op, hvis Tyrkiets demokratiske udvikling sættes i stå eller rulles tilbage, eller hvis landet igen oplever en katastrofal økonomisk krise som den, der i 2001 medførte en de facto IMFadministration af statens budgetter. Hvis en sådan men-klausul følger med kommissionens rapport, kastes EU og Tyrkiet ud i endnu en politisk krise. Ingen af de 10 lande, der blev medlemmer 1. maj i år, var underlagt klausuler af den art. Som den tidligere ambassadør (bl.a. i København) og nuværende oppositionspolitiker i Det republikanske Parti (CHP), Onur Öymen, sagde om kattelemprognosen:»eu har lovet alle kandidatlande en ligelig og fair behandling, så det vil være ensbetydende med løftebrud.«den tyrkiske regering, der har pantsat al sin prestige og en god del politisk kapital på et uforbeholdent ja fra EU, vil ikke være mildere stemt end Öymen. Alt andet end en fuld og hel accept af medlemsforhandlinger vil blive opfattet som et nederlag. Recep Tayyip Erdogan, den tyrkiske premierminister, vil dog næppe slukke for kontakten til EU, som det var tilfældet i 1997, da et topmøde i Luxembourg droppede Tyrkiet som ansøgerland, men accepterede Cypern og de tidligere Comecon-medlemmer fra den fallerede østblok. Men han vil givet dekretere en genovervejelse af relationerne. Et sådant skridt vil være eneste mulighed for den islamisk hældende AKPregering til at bevare i hvert fald en del af underansigtet. Intet alternativ til EU Men bag facaden vil Erdogan æde kommissionens rapport, uanset dens indhold, da der ikke er noget tyrkisk alternativ til Europa. Han vil, ifald EU's forbehold er for voldsomme, skælde ud på den kristne klub, der af lige dele arrogance og uvidenhed ikke kender sin besøgelsestid. Og han vil massere den tyrkiske nationale stolthed, der aldrig har været et parameter for EU's relationer til Tyrkiet. Men den er en anatolsk faktor på landjorden, som Erdogan er nødt til at tage hensyn til. Et alt for betinget EU-ja kan åbne hans regering og AKP, Retfærd- og Udvik-
5 Tyrkiet og EU Side 5 af 8 lingspartiet, for angreb, ikke kun fra oppositionen i parlamentet og det statsapparat, Erdogan fører en permanent, men stille krig imod. Også i hans konservative, islamisk orienterede bagland vil der blive stillet ubehagelige spørgsmål. AKP's kernevælgere er dybt skeptiske ved den brølende europæisering, der er sat på dagsordenen i form af EU-harmoniseret lovgivning, der brutalt bryder med flertallets traditionelle opfattelse af kerneområder som offentlig moral, strafferet og kvinders stilling. Det seneste skvulp i harmonien mellem Tyrkiet og EU, der opstod med forslaget om at gøre utroskab strafbart, er et talende eksempel på Erdogans taktik med både at blæse med sine vælgere og have EU-mel i munden. Men at han samtidig er handlingens mand, viste han ved et møde i Bruxelles med Günter Verheugen, EU's udvidelseskommissær, der kom i stand for at klare alle udeståender af. Ifølge velunderrettet kilde tog det Verheugen én sætning at gøre klart, at utroskabsloven var uspiselig for EU, hvorefter Erdogan fiskede sin mobiltelefon op fra lommen, drejede parlamentsformanden i Ankara, og gøede:»hvor hurtigt kan du samle parlamentet?«det kunne ske et par dage senere.»fint, så gør det,«sagde Erdogan, klappede sin telefon sammen og vendte sig til Verheugen med ordene:»den sag er nu klaret.«på hjemmebanen solgte regeringen bataljen som taktik - det var aldrig meningen at føre en utroskabslov igennem, men den tog Bruxelles kritiske opmærksomhed væk fra f.eks. det kurdiske problem. Sagen viser ikke desto mindre den udbredte skepsis i Tyrkiets religiøst-konservative befolkningslag over for, om perleporten til et økonomisk EU-paradis også indebærer en demoralisering af nationen. Europæisk skepsis Men den er dog forsvindende sammenlignet med den psykologiske uvilje, der breder sig i Europa, og som har fået europæiske politikere til at ryste på hånden i slutfasen, før EU-topmødet 17. december træffer en endelig afgørelse om forhandlingsdato i Ser man nærmere på europæernes skepsis, begrundes den i to forhold: At Tyrkiet er et land, hvor 99 pct. af befolkningen er muslimer, og at landet vil være EU's fattigste med et gennemsnitligt indkomstniveau på (aktuelt) under 30 pct. af gennemsnittet for de 25 medlemslandes bruttonationalprodukt pr. hoved. Der er altså tale om både mentalt betinget modvilje og en økonomisk betinget modstand mod at overføre store beløb fra EU's strukturfonde (og dermed EU-skatteyderne) til det store, men fattige og (i visse regioner) tilbagestående land. Begge faktorer har præget den debat, der er vokset siden forsommerens valg til Europa-parlamentet, og hvor også Poul Nyrup Rasmussen, der er medansvarlig for løftet til Tyrkiet om en fast dato, vendte rundt på en tallerken, og talte Ankara midt imod. Den østrigske EU-kommisær for landbrug, Franz Fischler, har, formentlig med en tanke på det tyrkiske landbrug, der beskæftiger næsten 40 pct. af befolkningen, erklæret, at Tyrkiet er mere orientalsk end europæisk. Hvad han mente var, at tyrkiske bønder i dag ville modtage 11,3 mia. euro i landsbrugsstøtte. Den hollandske kommissær for det indre marked, Frits Bolkestein, har med sans for dramatisk patos sagt, at Tyrkiet i EU vil betyde, at 1683 var forgæves - det år blev osmanniske tropper tvunget til at opgive belejringen af Wien, hvilket ifølge historiebøger reddede europæisk civilsation. Hvad han mente var, at tyrkiske medlemskab vil koste 10 mia. euro om året i regionalstøtte. Den tyske kanslerkandidat for CDU, Angela Merkel, henter stemmer på et forslag om et særligt partnerskab, som hun også lancerede i Ankara i foråret og fik en iskold skulder. Men hun er ikke alene - Jacques Chirac' konservative parti, UMP, har tvunget ham til at love franskmændene en folkeafstemning om Tyrkiets optagelse, når - eller hvis - forhandlingerne afsluttes om 10 til 15 år. Til den tid vil Chirac næppe væ-
6 Tyrkiet og EU Side 6 af 8 re præsident for andet end højst den franske version af Ensomme Gamles Værn, så det løfte tages ikke alvorligt af Abdullah Gül, den tyrkiske udenrigsminister. Som heller ikke bemærkede, at Karen Jespersen, den tidligere indenrigsminister, på Socialdemokratiets nylige kongres foreslog det samme for Danmark. At kongressen efter den larmende tavshed at dømme heller ikke lagde mærke til det, skyldtes nok loyalitet over for den relativt nyvalgte formand, Mogens Lykketoft, der vil have ro på bagsmækken. For uanset de politiske løfter, afgivet af EU i 1999 og igen i 2002 om en dato til Tyrkiet, og uanset at Tyrkiet har været associeret EU siden 1963 og formel medlemsansøger siden 1987, rører Merkel, Chirac, Jespersen og andre politikere, ved en betændt byld i Europas befolkningsdyb. Det er betegnende, at modstanden mod tyrkisk medlemskab er størst i de lande, der huser de fleste af Europas i alt 12,5 millioner muslimer - Frankrig, Tyskland, Østrig og Holland. Også i Danmark er modstanden ifølge alle meningsmålinger udbredt, og synes i hvert fald delvist begrundet i, at folk oplever Tyrkiet i Ishøj, Brabrand og Vollsmose. Tyrkiet med to ansigter For ser man på landet, som det ser ud lige nu, forholder EU sig til to meget forskellige ansøgere som det britiske ugemagasin The Economist skrev i den forgangne uge. Det ene Tyrkiet har i mere end 50 år været loyalt NATOmedlem, er medlem af Europas organisatoriske infrastrukturer fra UEFA og Melodi grand prix til Europarådet og er inde i en rivende demokratisk udvikling med afvikling af militærets privilegier, refereret af en fri presse og styret af en stabil regering med to tredjedeles flertal i parlamentet bag sig. Et land præget af religiøsitet, men med en strengt verdslig forfatning, der i lighed med Frankrig forbyder religiøse symboler som hovedtørklæder i skolerne. Som gennemlever en økonomisk vækst, der i sidste kvartal nåede op på 14,4 pct., og de sidste par år har ligget på over 8 pct. i gennemsnit. Som er hjemsted for kristendommens vugge så vist som kejser Konstantin byggede verdens første domkirke i Istanbul. De kirkemøder, der knæsatte kristendommens dogmer for 1700 år siden, fandt sted i nabolaget. Det andet Tyrkiet ser lidt anderledes ud: Forankret i Asien med østgrænser til det urolige Irak, Iran og Syrien, de centralasiatiske republikker og Georgien. Med uløste problemer i den kurdiske del af landet, hvor PKK-separatister igen har grebet til våben, og med en økonomi, der ikke kan måle sig med selv EU's fattigste medlem. Og med en befolkning, der i 2020 vil være Europas største med millioner og en historie om korruption, overtrædelse af menneskerettigheder, militærkup og stort besvær med at gennemføre reformer i praksis. Således blev en lokal tvstation i de kurdiske områder lukket ned i en måned, fordi tv-værterne præsenterede en kurdisk sangvideo på - kurdisk. Problemet i den europæiske debat er, at de to versioner af dette samme land, ikke vejes op mod hinanden, når politikere og beslutningstagere erklærer sig for eller imod landets optagelse i EU-klubben. Der finder ingen afvejning af elementerne sted, i den henseende de kommentatorer harret, der påpeger, at der ikke har været en tilbundsgående debat om det land, den russiske zar Nikolaj I i sin tid kaldte Europas syge mand (og altså ikke Asiens). Og selvom der stadig kan påpeges alvorlige lidelser, er Europas syge mand i absolut bedring
7 Tyrkiet og EU Side 7 af 8 Debat: Islamisering af bagvejen Politiken 16 september 2004, 2. sektion side 6 Af Robert Ellis, lektor Det viser sig, at EU-kommissionen er lige så delt som EU-landenes befolkninger i spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab. Senest har den østrigske landbrugskommissær, Franz Fischler, opfordret EU-kommissionen til at forberede en 'plan B' som alternativ til fuldt medlemskab, eftersom der er tvivl om Tyrkiets sekulære og demokratiske akkreditiver. Kommissærens tvivl er berettiget, og Tyrkiet har ingen andre at beskylde for denne holdning end sig selv. Fremsættelsen af lovforslaget om at kriminalisere utroskab giver yderligere næring til mistanken om, at AKP-regeringen arbejder med en dagsorden om at islamisere Tyrkiet. Siden AKP-regeringen kom til magten i november 2002, har der endvidere været fremsat og vedtaget en række lovforslag, der kun har til hensigt at fremme en gradvis islamisering af Tyrkiet. Fordelen ved EU-medlemskabet er, at det kan få godtroende europæere til at finansiere projektet. Blandt regeringens skridt kan nævnes en lettere adgang til at oprette korankurser og øgede kvotaer for adgang til imam-skoler, og senere en lov, der giver elever fra disse skoler adgang til alle universitetsfakulteter, og dermed adgang til alle ledende stillinger i statsadministrationen. Et andet tegn på denne tiltagende islamisering er et omfattende nybyggeri af moskeer, således at der nu er halvanden moske for hver skole i Tyrkiet landsbyskoler er blevet lukket, angiveligt på grund af manglende elever, men uddannelsen af nye imamer fortsætter for fuld udblæsning. Imens kan man finde 80 til 100 elever proppet ind i et klasselokale, hvorimod de fleste moskeer næsten altid er tomme. AK-partiet styres af en hård kerne, der består af premierminister Tayyip Erdogan, hans udenrigsminister, Abdullah Gül, og parlamentets formand, Bülent Arinc, med støtte fra en kreds af fundamentalister fra tidligere premierminister Erbakans tid. Hvis Tyrkiet får en startdato for optagelsesforhandlinger på EU-topmødet i december, forventes det, at AKP kort efter vil udskrive et hurtigt parlamentsvalg i håb om at få mere end de 34 procent af stemmerne, partiet fik i 2002 og de 42 procent ved lokalvalgene i marts i år. I forvejen sidder AKP på 369 ud af parlamentets 550 pladser, og er allerede nu i stand til at ændre forfatningen med det fornødne to tredjedels flertal. I 2015 regner man med, at Tyrkiets befolkning bliver på størrelse med Tysklands, og i 2025 ville Tyrkiet med 87 mio. indbyggere blive EU's største medlemsland. I betragtning af de problemer, som Tyrkiets medlemskab kan medføre i form af øget indvandring og ikke mindst omkostningerne, er tiden nu inde til en åben og ærlig debat om dette emne, hvis ikke Danmarks befolkning skal finde sig i en løsning trukket ned over hovedet af magthaverne i Bruxelles.
8 Tyrkiet og EU Side 8 af 8 Fakta: EU 2020 EU har besluttet at indlede forhandlinger med Tyrkiet om optagelse i unionen. Politiken giver her et bud på, hvilke lande der er med i EU i år Men meget kan ske inden da. Hvis et eller flere lande forkaster den nye forfatningstraktat, kan en mindre gruppe EU-lande tænkes at indlede et særligt tat samarbejde for de lande, der har lyst til at deltage. Island Status: Diskuterer jævnligt indmeldelse i EU. Befolkningen delt. Befolkningstal: BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk Norge Status: Et stort flertal i Stortinget støtter norsk indmeldelse i EU. To folkeafstemninger om spørgsmålet er begge endt med et nej Befolkningstal: 4,5 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk Kroatien Status: Begynder i 2005 forhandlinger om optagelse Befolkningstal: 4,4 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Romersk/katolsk Tyrkiet Status: Begynder i 2005 forhandlinger om optagelse Befolkningstal: 68 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Islam Rumænien Status: Forhandler nu og optages i 2007 eller 2008 Befolkningstal: 22 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Græsk-ortodoks Bulgarien Status: Forhandler nu og optages i 2007 Befolkningstal: 7,8 mio BNP per indbygger: USD Religion: Græsk-ortodoks Danmark Befolkningstal: 5,3 mio. BNP per indbygger: USD Religion: Luthersk/evangelisk EUs 25 lande Befolkningstal: 453 mio. BNP per indbygger: EURO Religion: Kristendom Fakta: De tre kategorier De 25 nuværende EU-lande samt seks nye lande, der er kommet ind inden 2020: ØSTRIG TYSKLAND POLEN SLOVAKIET BELGIEN LETLAND LITAUEN ESTLAND NORGE SVERIGE HOLLAND TJEKKIET DANMARK LUX. SLOVENIEN KROATI- EN FINLAND IRLAND STORBRITANNI- EN ITALIEN FRANKRIG SPANIEN POR- TUGAL TYRKIET GRÆKENLAND RU- MÆNIEN BULGARIEN ITALIEN UN- GARN CYPERN MALTA ISLAND Lande, der er i gang med at forhandle om optagelse med EU i 2020: SERBIEN BOSNIEN ALBANIEN MAKE- DONIEN Lande med særlige naboskabsaftaler, som næppe får tilbudt medlemskab: UKRAINE MOLDOVA HVIDERUSLAND GEORGIEN ARMENIEN ISRAEL MA- ROKKO ALGERIET TUNESIEN LIBYEN
EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs merePRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereEurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet Bruxelles, den 21. december
Læs mereEU KORT &GODT. EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her!
EU KORT &GODT EP-valg i 2019, brexit, nye medlemslande?, Danmark i EU, institutionerne... Bliv klogere her! EP-VALG 2019 Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, men vidste du, at vi
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 16 Offentligt LOVSEKRETARIATET FAKTAARK OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017 1. Baggrund Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereFRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE
FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereEUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK
EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereUdvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?
Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereFOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.
FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereRadikale tanker om Europa
Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mere!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!
!""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274
Læs mereTYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Tre år i træk blev jeg kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder af CDU, et kristendemokratisk
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt
Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereFOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.
FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets
Læs mereStudie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014
Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereTal fra kriminalforsorgen - August 2019
Tal fra kriminalforsorgen - August Koncernledelsessekretariatet, 20. august Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give et
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereIKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år
IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereUdlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark
Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereFormand for Europa Kommissionen
Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereProcedure for indrejsende studerende
INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDanmark kan vente milliardregning for EU-udvidelsen
nr.6_side_25_29.qxd 08-02-02 18:08 Side 25 EU Danmark kan vente milliardregning for EU-udvidelsen Reformer. Danmarks bidrag til EU kan vokse med 2 milliarder kr. om året - Det er prisen for en EU-udvidelse
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereRøgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen
Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereDenne gang stemmer jeg for europæisk demokrati
Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65
Læs mereBilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål
Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereAutohjælp. Betingelser
Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den
Læs mereEuropas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.
Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta
Læs mereDANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning +45 33 13 07 30 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks
Læs mere