NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

Relaterede dokumenter
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Landskabsøkologiske simuleringsmodeller som et værktøj i naturforvaltningen

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

Forvaltning af agerlandets vilde fauna

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Hvordan arbejder man med indsatsplanerne, når de er vedtaget? Aarhus Kommune og EnviDan Water A/S. Niels Cajus Pedersen Jens Dyrberg Nielsen

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Prioritering af indsatser i den danske natur

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen. Metoder til lokal arealplanlægning

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Blev Østjylland taget på sengen?

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden

Der er (sandsynligvis) ikke 2 kommuner, der har ens retningslinjer, men

KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Dato: 16. februar qweqwe

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Ådale og lavbundsjorde

Udskiftningskort og Original I-kort

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Historiens vingesus. Havrebjerg omkring år 1900 i alt ca. 600 hektar. september 2011

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel"

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Screening for Miljøvurdering

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Ekologiska golfreflektioner

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Dato: 28. december qweqwe

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Projekt: Lokalplan for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Byudvikling i OSD/NFI i samspil med grundvandsbeskyttelse

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Endelig vedtagelse af Indsatsplan Hundslund samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Rotternes liv i de danske kloakker

Nu har vi behandlet din ansøgning om VVM-screening af skovrejsningsprojektet.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Skovrejsningsprojektet ønskes gennemført i tilknytning til eksisterende skov og på andbrugsjord.

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat. Rammeplan for indsatsplanlægning. Indsatsplan for Løkken Vandværk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

Transkript:

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4, Nye metoder til at nå 2020 - biodiversitetsmålet

Aktuelle rammer og udfordringer i Fordobling af naturarealet - 2000ha mere natur inden 2030 Skovrejsning 3200 ha mere skov inden 2030 Sikring af sårbare grundvandsressourcer ved ændring i arealanvendelse på op til 11.000ha landbrugsjord Sikring af eksisterende natur og spredningsveje

Hvad gør vi? 1. Lader tilfældighederne råde og tager de muligheder, der kommer? eller 2. Analyserer ud fra kortbaserede oplysninger i eksempelvis MapInfo og ser efter de mest oplagte områder og fysiske sammenhænge? eller 3. Gennemfører detaljeret analyse af arealanvendelsen i hele kommunen og sammenholder med habitatkrav, adfærd og økologi ALMaSS?

ALMaSS - Animal, Landscape and Man Simulation System Et virtuelt dynamisk landskab Realistisk landbrugsmodul Dyr som interagerende, smarte agenter Rumlig opløsning på 1 m op til 30x40 km samlet med millioner af individer Detaljerede analyser af mønstre på landskabs- eller populationsniveau Scenarieanalyser

Eksempel pesticidstop Pesticider hvad sker der, hvis brug af pesticider forbydes? Hvad vil landmændene gøre og hvilken effekt vil det have?

Hvor løber løbebillerne hen?

Beetle numbers organic/pesticide Beetle numbers Status for hele landskabet 8000000 7000000 6000000 5000000 4000000 3000000 2000000 1000000 0 3500 4500 5500 6500 7500 Simulation Days Pesticide Organic 2 1,5 1 0,5 0 3500 4500 5500 6500 7500 Simulation Days

Hvordan påvirkes lærkerne? Prikkerne viser, hvor lærkerederne befinder sig. Fordelingen er ujævn på stor skala, men regelmæssig i gode habitater.

Female Skylarks Organic/Pesticide Female Skylarks Hvordan påvirkes lærkerne? 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 3500 4500 5500 6500 Simulation Days Pesticide Organic 1,15 1,1 1,05 1 0,95 0,9 3650 4650 5650 6650 Simulation Days

Eksempel ny infrastruktur Nye bebyggelser I det åbne land hvad sker der med haren I landskabet, hvis der sker udbygning på alle udpegede områder.

Total number of hares 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Pesticide Organic Building 2000 0 3650 4150 4650 5150 5650 6150 6650 7150 Simulation Days

Konklusioner. Forskellige organismer har forskellig respons Scenarierne skal være meget præcise og konkrete Modellering giver indsigt i processer og årsags/virkningssammenhæng Beslutningsgrundlaget forbedres for myndighed og politikere

Udviklingspotentiale. Evaluering af pesticidbelastning i udvalgte områder Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse Effekter af ny infrastruktur Udvikling af specifikke modeller for sjældne arter som fx løvfrø Effekter af ændringer i landbrugspraksis (nye afgrøder, energiafgrøder eller naturvenlige tiltag)

Tak for opmærksomheden! Peter Søgaard Flemming Skov og Chris Topping