I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

NR. 17 MARTS 2009 2 Ønskebørn! EN GRAVIDITET er heldigvis en glædelig nyhed for de fleste kvinder - og hvad enten der er tale om planlagte graviditeter eller overraskelser, så kommer de fleste børn til verden som ønskebørn. Men sådan er det ikke altid. Som Frederikke fortæller her i bladet, kan en graviditet komme på et svært tidspunkt, hvor man ikke føler, at man har nok at tilbyde et lille barn. At stå med valget mellem at gennemføre en graviditet eller få foretaget en abort, kan kaste en kvinde ud i en svær krise. At få et barn alene, hvis økonomien halter, boligen er lille, og man måske i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er en stor beslutning. Men alternativet, at få foretaget en abort, er en beslutning, som ofte er forbundet med sorg, skam og ensomhed. Det dilemma oplever mange gravide kvinder at stå med - og det har de både brug for og ret til hjælp til at løse. I Mødrehjælpen har vi mange års erfaring med at rådgive gravide kvinder, som er i tvivl. Susanne Mikkelsen, der er socialrådgiver i Mødrehjælpen, fortæller her i bladet om, hvordan man med professionel rådgivning kan hjælpe kvinder eller par med at træffe det valg, der er rigtigt for dem. Hun fortæller, hvor vigtigt det er, at man som rådgiver ikke påvirker eller dømmer, men derimod støtter i den beslutning, der skal tages. Og hvor vigtigt det er, at man hjælper kvinden med at træffe den beslutning, der er rigtig for hende. Derfor er det så vigtigt, at kvinder kender deres ret til at få rådgivning, når valget skal træffes. Særligt den praktiserende læge - som typisk er den første, kvinden retter henvendelse til i forbindelse med en graviditet - har et kæmpe ansvar for at oplyse om retten til rådgivning. Også den rådgivning, som foretages af andre end lægen selv - f.eks. Mødrehjælpen og Sex og Samfund - fordi det er her, der er professionelle rådgivere, som hjælper kvinden med at træffe valget ud fra både følelsesmæssige, sociale, juridiske og økonomiske betragtninger. Den rådgivning, som tilbydes her, er et meget nødvendigt supplement til de praktiserende lægers mere medicinske/lægefaglige rådgivning. Rådgivningen er vigtig for alle kvinder, der er i tvivl, men i særdeleshed for de sårbare og udsatte kvinder, som har personlige, økonomiske og sociale problemer, der kan gøre valget endnu mere vanskeligt. NR. 17 - MARTS 2009 Redaktion: Konsulent Kira West (ansv.) Layout: Open design/advertising Oplag: 2.000 Tryk: KLS-Grafisk Hus ISSN nr. 1601-0256 UDGIVET AF: Mødrehjælpen, Nørre Voldgade 80, 1358 København K. Telefon 33 45 86 00. www.moedrehjaelpen.dk. info@moedrehjaelpen.dk. PROTEKTOR: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Næste nummer udkommer maj 2009. I Mødrehjælpen arbejder vi derfor hele tiden på at udvikle tilbuddene til gravide kvinder i tvivl - og på samme tid skabe opmærksomhed om retten til og oplysningen omkring abortrådgivning. Derfor glæder det mig naturligvis også, at MF Kirsten Brosbøl her i bladet giver udtryk for, at hun er opmærksom på vigtigheden af, at kvinder bliver oplyst om og får den rådgivning, de har ret til. For ligesom Kirsten Brosbøl vil vi gerne i Mødrehjælpen være med til at skabe en verden af ønskebørn, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn. Tak, fordi du med din støtte er med til at hjælpe Frederikke og mange andre kvinder, der har brug for den rådgivning og støtte, Mødrehjælpen kan give. Mads Roke Clausen Direktør

NR. 17 MARTS 2009 Abortrådgivning i Mødrehjælpen Vi hjælper kvinden med at træffe det valg, der er rigtigt for hende 3 SUSANNE MIKKELSEN arbejder som socialrådgiver i Mødrehjælpen i København. Hun møder mange af de gravide kvinder, som kommer hos Mødrehjælpen for at få abortrådgivning. - Det er kvinder fra alle samfundslag, der kommer her for at få abortrådgivning. Det, de har til fælles, er, at de er i tvivl, om de skal gennemføre graviditeten eller få en abort. Det er min opgave at hjælpe dem med at træffe det valg, som er bedst for dem. Afklaring af situationen først - Det er typisk nogle forhold i kvindens aktuelle livssituation, der gør, at hun er i tvivl. Hun er måske under uddannelse, uden partner eller har dårlig økonomi. Jeg forsøger at hjælpe med at finde frem til, hvad det er i hendes situation, der gør hende i tvivl. I Mødrehjælpen er vejledning om sociale og juridiske aspekter en vigtig del af abortrådgivningen. Det kan være afklaring af, hvordan økonomien skal hænge sammen som enlig forsørger, spørgsmål om samvær med barnets far eller muligheder for hjælp til uddannelse. - Vi begynder altid med at afklare kvindens livssituation. Jo bedre vi kan hjælpe med at afklare de praktiske og konkrete aspekter af situationen, des bedre plads får kvinden til at mærke efter den følelsesmæssige del af beslutningen. Hvis vi f.eks. hjælper med at afklare, hvordan hendes økonomi vil kunne hænge sammen som enlig forsørger og hvilke muligheder hun har for at blive aflastet af hendes netværk, er det i hvert fald ikke de ting, der skygger for at kunne træffe en beslutning, som hun kan leve med bagefter. En konflikt mellem fornuft og følelse Det følelsesmæssige dilemma fylder meget hos kvinder, der er i tvivl om en graviditet - og det er derfor, rådgivning er vigtigt. - 90 % af samtalen handler om de følelsesmæssige aspekter af beslutningen. Kvinderne er jo ikke særlig langt henne i graviditeten, når de kommer herind - men de er langt nok til, at de har mærket symptomerne. De har mærket tegnene på, at der er liv inden i dem - og det sætter dem i en svær følelsesmæssig situation, at de skal tage stilling til at stoppe det liv. De har ofte følelsesmæssigt lyst til at få barnet, men mener på den anden side ikke, at de kan tilbyde barnet et ordentligt liv. Det er en konflikt mellem fornuft og følelse - og den hjælper jeg dem med at løse, så de kan træffe et afklaret valg. Alene med beslutningen Der er mange store beslutninger i livet, som vi træffer sammen med andre. Den endelige beslutning om at gennemføre en graviditet eller ej står kvinden til gengæld alene med - og det kan mærkes, fortæller Susanne Mikkelsen: - Man kan lytte til og tale med andre, og man kan få rådgivning - men i sidste ende er der kun én, der kan tage den endelige beslutning, og det er kvinden selv. Det kan godt få kvinden til at føle sig frygtelig alene med en meget stor beslutning - og det pres er virkelig noget, jeg kan fornemme i samtalerne. - Derfor er det utroligt vigtigt, at vi hjælper kvinden med at afklare, hvorfor hun traf det valg, hun gjorde, så hun efter en eventuel abort kan sætte ord og tanker på sin beslutning. Abortrådgivning forebygger psykiske problemer Undersøgelser viser, at 10 % oplever problemer efter en provokeret abort i form af sorg, depression, selvbebrejdelse og krise. De følelser kan Susanne Mikkelsen godt genkende fra samtaler med kvinder, der henvender sig for at få rådgivning efter en abort. - Nogle kvinder får det virkelig psykisk dårligt efter en abort, fordi de ikke har fået talt deres tvivl ordentligt igennem. Det er følelser som skyld og skam, der går igen. Det er kvinder, der ser glade børn og barnevogne over det hele og hele tiden tænker over, om de mon traf den forkerte beslutning. Det er de problemer, abortrådgivningen kan forebygge - fordi kvinden får talt tvivlen igennem og er afklaret omkring, hvorfor hun traf det valg, hun gjorde.

NR. 17 MARTS 2009 4 Den lille seddel var guld værd for mig... Frederikke var 22 år gammel, da hun for tre år siden opsøgte Mødrehjælpen for at få abortrådgivning. HUN VAR LIGE begyndt på sin uddannelse, hun kendte knap nok barnets far og hun boede på kollegium. Og så var hun i 7. graviditetsuge. - Alt var bare helt forkert. Jeg boede på det her lille kollegieværelse og baksede også med nogle gamle problemer i min familie på det tidspunkt. Jeg tænkte - nej, du kan ikke sætte et barn i verden på de betingelser, det kommer aldrig til at gå. Jeg turde ikke engang fortælle det til nogen, for det var jo helt håbløst. Men én ting var, hvordan virkeligheden så ud - en anden ting var Frederikkes følelser omkring graviditeten. - Det hang slet ikke sammen. På den ene side var jeg helt sikker på, at jeg ikke ville have et barn under de omstændigheder - men på den anden side, så gik jeg jo og kiggede på babytøj og passede godt på mig selv. Jeg vidste godt, at jeg havde travlt - jeg blev nødt til at træffe en beslutning, men jeg var virkelig i tvivl. Frederikke fik bekræftet graviditeten hos sin egen læge, som spurgte til, hvorfor hun ønskede en abort og som tog en snak med hende om, hvordan en abort forløber og hvilke risici der er. Hun gik fra lægen med en henvisning til en abort i hånden. - Den henvisning brændte i hånden på mig. Der var alt for meget på spil, alt for mange følelser - og det føltes helt forkert. Jeg tog direkte hjem til min bedste veninde og kastede mig i armene på hende og græd og græd. Hendes mor er sygeplejerske, og hun var heldigvis hjemme - for det var hende, der fortalte mig om abortrådgivningen i Mødrehjælpen. Frederikke ringede til Mødrehjælpen næste dag og fik en tid hos en socialrådgiver nogle dage efter. - Jeg kan huske, at jeg var bange for, at jeg skulle ind og overtales til at få en abort. Jeg var bange for, at de bare ville lytte til alle mine gode grunde til, at jeg ikke skulle have det barn - og give mig ret. Jeg ønskede faktisk, at der var en, der ville spørge mig, om jeg ikke gerne ville have det barn. Da Frederikke kom ind i Mødrehjælpen, indledte socialrådgiveren med at spørge, hvorfor Frederikke var i tvivl, om hun skulle have barnet. - Det var egentlig nok. Jeg brød helt sammen, jeg græd og busede ud med alle mine følelser omkring graviditeten. At jeg jo gerne ville være mor - men at jeg ikke ville sætte et lille barn i verden, når jeg ikke havde mere at tilbyde. - Rådgiveren lyttede til mig og fortalte, at det er helt naturligt at få de følelser, når man er gravid. At det er naturligt at ønske sig et barn, selv om man ikke synes, det er det rigtige tidspunkt. - Vi tog tingene en ad gangen. Skolen, økonomien, boligen, familien, vennerne - vi kom omkring det hele, så jeg var helt klar over bagefter, at det faktisk ikke var umu-

NR. 17 MARTS 2009 5 ligt, at blive enlig mor i min situation. Men også at det ikke var et liv, jeg var klar til og havde lyst til at tilbyde et barn. Frederikke beholdt sin henvisning og mødte op på abortklinikken ugen efter. Hun havde bedsteveninden med - og en lille seddel, hvor hun havde skrevet de tanker ned, som hun havde haft lige efter samtalen i Mødrehjælpen. - Den lille seddel var guld værd for mig. Det var jo den sværeste beslutning i mit liv at få den abort - så det var utroligt vigtigt for mig, at jeg hele tiden vidste, hvorfor jeg havde besluttet det. Jeg tog ikke sedlen frem på noget tidspunkt, men jeg vidste, den lå der, hvis jeg pludselig skulle blive i tvivl. Og jeg kunne jo sagtens huske, hvad der stod på den. Aborten forløb, som den skulle - uden komplikationer. Frederikke var lettet - og senere på dagen følte hun sig klar til at ringe til sin mor og fortælle, hvad der var sket. - Min mor var egentlig forstående. Hun havde jo selv været der engang, som hun sagde - hun valgte bare at få barnet, selv om hun kun var 19 år og min far var over alle bjerge. Det har jeg jo tit hørt om. Men det gjorde på en måde ondt, at hun slet ikke stillede spørgsmålstegn ved, om min beslutning var rigtig - det var som om hun sagde, at det skulle hun nok også have gjort den gang. Efter samtalen med sin mor kom Frederikke i kulkælderen. Der var en masse tanker om barndommen og forholdet til moren, som dukkede op. Så Frederikke fandt det lille visitkort, som hun havde fået i Mødrehjælpen frem igen. Rådgiveren havde forberedt hende på, at hun kunne blive ked af det efter aborten, og at det var vigtigt, at hun i så fald kom ind og fik det talt igennem. - Jeg fik hurtigt en tid hos den samme rådgiver. Vi talte forløbet omkring aborten igennem, og jeg fortalte om snakken med min mor. Jeg hikstede mig igennem det, men jeg tror, jeg fik fortalt, at jeg altid havde været i tvivl, om min mor hellere ville have været uden mig. Hun har så tit snakket om alle de ting, hun aldrig fik gjort, fordi hun fik mig så tidligt - og jeg havde måske ubevidst været bange for at gøre den samme fejltagelse. Så nu var jeg pludselig i tvivl om, hvorfor jeg egentlig havde fået den abort. - Min rådgiver spurgte mig, om jeg havde gemt den lille seddel, jeg havde fortalt om. Den lå i min pung endnu - og jeg fandt den frem. Hun hjalp mig til at finde tilbage til, hvorfor jeg valgte at få en abort. At jeg gerne ville tilbyde et barn et godt liv, og det var jeg ikke klar til endnu. Da Frederikke for anden gang forlod Mødrehjælpen, var hun afklaret. - Jeg var sikker på, at jeg havde taget den rigtige beslutning - og det var det vigtigste. Jeg tænker stadig af og til på aborten, især når jeg er sammen med gravide og små børn - men det gør mig ikke ked af det. Jeg glæder mig bare, til det bliver min tur.

NR. 17 MARTS 2009 6 Abortlovgivningen Loven om den fri abort blev indført i Danmark i 1973. Loven giver kvinder ret til fri abort indtil 12. graviditetsuge. Udbredelsen af scanninger, der gør det muligt at opdage misdannelser og kromosomfejl efter 12. graviditetsuge, har givet anledning til politisk debat om en eventuel hævning af abortgrænsen. Antallet af aborter Abortkvotienten er en betegnelse for antallet af aborter pr. 1000 kvinder i alderen 15-49 år. Den var på sit højeste i 1975 med 23,7 og er siden faldet støt til 12,2 i 2006. Mens abortkvotienten generelt er faldet, så er den stigende for helt unge kvinder - alene for de 15-19 årige er abortraten steget med 16 % fra 2001 til 2006. Hvis man ønsker en abort efter 12. graviditetsuge, kan man søge Abortsamrådet om tilladelse til sen abort. Abortsamrådet giver tilladelse til sen abort, hvis de lægefagligt vurderer, at der er fare for enten barnet eller moren. Sene aborter Antallet af sene aborter er steget 36 % i de seneste 10 år, og i 2007 modtog Ankenævnet 869 ansøgninger om sene aborter, hvoraf 818 blev imødekommet. Stigningen i sene aborter er bl.a. et resultat af udbredelsen scanninger. Ca. halvdelen af ansøgningerne om sen abort var begrundet i fare for, at barnet ville blive født med alvorlige fysiske og/eller mentale handicaps, mens halvdelen var begrundet i sociale forhold som stram økonomi, for lille bolig mm. Abortrådgivning Undersøgelser viser, at 10 % oplever problemer efter en provokeret abort i form af sorg, depression, selvbebrejdelse og krise. I 2000 blev det lovbestemt, at kvinder skal tilbydes en støttesamtale før og efter et abortindgreb. Kvindens praktiserende læge har pligt til at vejlede kvinden om retten til støttesamtaler. Der findes ikke et landsdækkende ensartet tilbud om abortrådgivning. Langt de fleste steder i landet er der udelukkende mulighed for rådgivning hos praktiserende læger, og i de største byer hos organisationer som Mødrehjælpen og Sex og Samfund. Abortrådgivning kræver et opdateret kendskab til lovgivningen på både det familieretlige og sociale område. En rapport fra Socialforskningsinstituttet peger på, at praktiserende læger sjældent har denne fornødne viden. Mødrehjælpen har siden 1983 ydet særlig rådgivning til kvinder/par, som har været i tvivl om de ønskede at gennemføre graviditeten eller få en provokeret abort - både via den landsdækkende telefonrådgivning og ansigt til ansigt i rådgivningerne i København, Odense og Århus. Mødrehjælpens rådgivninger i København, Odense og Århus har siden 1983 ydet særlig rådgivning til kvinder/par, som har været i tvivl om de ønskede at gennemføre graviditeten eller få en provokeret abort - og de seneste 3 år har det også været muligt at få rådgivning via Mødrehjælpens landsdækkende telefonrådgivning. Mødrehjælpen har netop sendt en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til at fortsætte og udvikle abortrådgivningen i Mødrehjælpen. Kilder: Danmarks Statistik, Sex og Samfund og SFI

NR. 17 MARTS 2009 7 Kirsten Brosbøl er socialdemokratisk folketingsmedlem og formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder. Kirsten Brosbøl om seksuel sundhed... Folketingets tværpolitiske netværk Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder er et netværk åbent for alle folketingsmedlemmer. Netværket blev lanceret i oktober 2006 og har 38 medlemmer fra Folketingets otte partier. Arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder dækker grundlæggende over: Hvorfor er seksuel sundhed en mærkesag for dig? Jeg voksede op til store kampagner om prævention mod HIV/AIDS, kønssygdomme og ufrivillig graviditet. Der var kendte musikere og synlighed, der appellerede til os unge, så vi forstod, hvor vigtigt det var at beskytte sig. I dag synes jeg, det halter bagefter med seksualundervisning og oplysning om prævention. Vi tror, de unge er oplyste, fordi seksualitet fylder meget i mediebilledet og vi generelt har nem adgang til information. Men den stigende abortrate for helt unge piger tyder på, at oplysningen ikke er god nok. Har du nogen mærkesager på abortområdet? Jeg er meget optaget af, at aborttallet for helt unge piger stiger - det er alarmerende, og det siger noget om, at vi ikke oplyser og underviser nok om bl.a. prævention. Jeg arbejder for at forbedre seksualundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, så vi sætter tidligt ind. Jeg arbejder også for, at lovgivningen på abortområdet følger udviklingen. Derfor arbejder jeg for, at vi får undersøgt, hvad ny viden og nye muligheder for fosterdiagnostik betyder for abortgrænsen. Om det skal give anledning til en revision af loven, at vi tilbyder screeninger for misdannelser på den anden side af abortgrænsen. Hvilken betydning har abortrådgivning for den seksuelle sundhed? I mit politiske arbejde og i det tværpolitiske netværk arbejder jeg for at være med til at skabe en verden af ønskebørn, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn. Det er helt afgørende, at man har adgang til rådgivning, hvis man er i tvivl. Lovgivningen giver os ret til selv at bestemme over vores krop - men det kan være et svært valg, og det er vigtigt, at beslutningen bliver truffet på et afklaret grundlag. Derfor er abortrådgivning vigtig - og derfor er det vigtigt, at kvinder kender og bliver oplyst om retten til abortrådgivning. At være med til at sikre mænds og kvinders ret til at bestemme over egen krop. Med andre ord at være med til at sikre individets ret til at bestemme om han/hun ønsker at dyrke sex, med hvem, hvor, hvor tit og hvordan. At være med til at skabe en verden med ønskebørn - en verden, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn og dermed også har adgang til præventionsmidler. At være med til at bekæmpe seksuelt overførte sygdomme - herunder hiv/aids.

Tak for julehjælpen! Mødrehjælpen kunne igen i år dele julehjælp ud til alle de familier, der havde søgt om hjælp til julen. I alt sendte Mødrehjælpen julechecks af sted til 622 familier i løbet af december. Julehjælpen gør en kæmpe forskel for de familier, der til daglig kæmper for at få enderne til at mødes: Kære Alle sammen Jeg blev så glædeligt overrasket over den check, der pludselig lå i postkassen lige op til jul. Den lunede i sig selv, men bare det at modtage den vil lune langt ind i 2009. Mange mange tak. Venligst Stine HUSK! - du kan altid ringe til Mødrehjælpens medlemsservice på 33 45 86 25 eller sende en mail til info@moedrehjaelpen.dk - hvis du har spørgsmål om dit bidrag eller medlemskab - hvis du ønsker at bidrage med et beløb ud over dit kontingent eller støtte med et andet beløb - hvis du vil oplyse dit cpr-nummer, så Mødrehjælpen kan indberette dit bidrag til SKAT - hvis du har skiftet adresse eller telefonnummer.