Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1
Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra Naturstyrelsen og 15 Juni Fonden
Projektplan Fase 1. Fastlæggelse af koncept for markvildtlavsdannelse Fase 2. Eksekvere markvildtslavdannelse i storskala Fase 3. Eksekvere levedygtig drift af markvildtlavene 2013 2014 2015 2016 2017 Evaluering af den biologiske effekt økologisk rum og biodiversitet i det åbne land Vidensopsamling ift. forvaltningsplanerne 4
Markvildtsprojektet baseres på følgende grundprincipper: Fokus på natur og levesteder Løbende bestandsoptælling Frivillighed Samarbejde og synergi Gratis rådgivning/facilitering Se evt. mere på www.markvildt.dk
Markvildtprojektteamet Anders Rishøj Markvildtrådgiver kreds 1 & 2. Jakob B. Nielsen Markvildtrådgiver kreds 4 & 5. Lene Midtgaard Markvildtrådgiver kreds 6 & 8. Jens Pedersen Markvildtrådgiver kreds 7. Thomas Iversen Projektleder & Markvildtrådgiver kreds 4. Sebastian Behnke GIS-ekspert & Markvildtrådgiver kreds 3. Bent O. Rasmussen Jagtkonsulent Sabina Rohde Biologi-formidler, kommunikation, nyheder mv.
52 aktive lav flere på vej Interesseområde: ca. 195.500 ha = 3.760 ha pr. lav Deltagerområde: ca. 56.900 ha = 1.090 ha pr. lav Antal deltagere: ca. 700 = 13,5 pr. lav 7
Vildttælling
Hvad skal det bruges til? Forskning: Vildtets valg af levesteder Bestandsopgørelse et vigtigt element i at bevare jagttid på harer og agerhøns! Lokalt engagement blandt deltagerne for deres bestand
Metode 10
4.467 observationer 11
Andel i procent Sammenligning af afgrødefordeling 45 40 Vinterkorn Interesseområde 35 30 Harelinje 25 Vårkorn Agerhønelinje 20 15 Græs omdrift 10 5 0 Raps Roe/ Majs kartoffel Bælgpl. Græs perm. Brak Lavskov Andet Afgrøder 2014
AGERHØNE Forårspar pr. 100 ha. 30 Optællingsresultater 2014-15 Ingen 0,4-1,0 1,0-3,0 over 3,0 HARE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 25 AGERHØNE - Anbefalet jagtudbytte PR. 100 HA. 20 over 17,5 15 1950 10 1960 4,5-17,5 5 2015 1970 2,0-4,5 0 2010 2000 1990 1980 0 10 20 30 40 50 60 70 HARE Individer pr. 100 ha. Ingen 13
Aftalte tiltag 2015 Linjeformede tiltag: Fladetiltag: 529 km 208 ha Linjeformede tiltag Vinterbiotoper: 24 km Soleksponerede arealer: 275 km Lysåben vegetation: 139 km Kantvegetation: 43 km Beplantning: 48 km Fladetiltag Vinterbiotop: 16 ha Flerårig vegetation: 148 ha Beplantning: 44 ha 14
Økologiske rum og biodiversitet i det åbne land Projekt udviklet i samarbejde med Institut for Bioscience - Kalø, Aarhus Universitet. Giver en målrettet indsats for hare og agerhøne et større potentiale for biodiversitet? Udvikle og anvende effektive metoder til monitering, registrering og kortlægning af biodiversitetspotentialet i det åbne land. Læring så vi kan optimere og forbedre vores rådgivning. 15
De vigtigste erfaringer Lav opstår og nogle dør. Naturlig proces. Ingen lav er ens Ingen udsætning og ingen kompensation kan være hindring for landmændene for at gå med. Det er essentielt, at der fra start tages en forventningsafstemning med de frivillige Der skal arbejdes Der skal tælles De skal ville det De får rådgivning Jo flere lodsejere jo længere kan processen omkring opstart af lavet være. Nogle lav bliver hurtigere selvkørende end andre. 16
De vigtigste erfaringer Markvildtrådgiveren er en central person. Det er vigtigt at holde fast i grundprincipperne. Økologisk rum projektet skal være med til kvalificerer vores rådgivning yderligere. Ting tager tid! Tillid opbygges ikke fra den ene dag til den anden. Vigtigt at fase 2 er tre år. En præmis for at basere projektet på frivillighed. 17
De vigtigste erfaringer Den sværeste rådgivning : Gør intet, bevar og beskyt før du etablerer nyt. Brandmandens lov i praksis. Men den giver det bedste grundlag for det videre forløb. Praktisk udfordring ikke alle har stor IT erfaring Vi moniterer og samler data omkring tiltag men vigtigst af alt, får vi formidlet direkte til aktørerne landmænd, jægere lodsejere og andre. Holdningsbearbejdning. Vi har fat i en model, hvor vi hele tiden bliver klogere på hvordan vi kan udføre adaptiv forvaltning i praksis. 18
Spørgsmål? 19