Jagtinteresser i naturplejen

Transkript

1 Velkommen til Jagtinteresser i naturplejen September 2016

2 Niels Søndergaard Jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, og afdelingschef for Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen. Uddannelse til medlemmer, Vildtforvaltningsskolen Naturvejledning Rådgivning Anvendt Vildtforskning Jagtfaglige aktiviteter Skydebanegodkendelser Uddannelse: Skovbruger, vildtforvalter og diplom i ledelse. Erhvervserfaring: HedeDanmark a/s, som er Danmarks største og ledende aktør inden for skovbrug og det åbne landskab. Strategisk ejendomsudvikling ift. jagt, natur og vildtforvaltning. Skov- og Naturstyrelsen. Praktisk vildtforvaltning, skovbrug, naturpleje, naturformidling, og fungerede som assistent for en vildtkonsulent.

3 Jeg er jæger, fordi det er en passion. men det er også kulturarv, tradition, rekreation og gastronomi Jagt er benyttelse af en fornybar ressource! Jagt er drama: Kronkalven, elgkalven og rålammene

4 Hvorfor går vi på jagt? Føde og produkter. ellers sulter vi Rekreation. vi kan lide det! Forvaltning. vi regulerer bestandenes størrelser

5 Holdning i befolkningerne Jagt er ikke noget problem Det er jægernes adfærd!

6 Jagtmuligheden Jagtmulighed er et privilegie, ikke et selvfølgelighed! Jægerne har selv ansvaret for fremtidens jagtmulighed

7 Bæredygtighed wise use Økologisk bæredygtigt Wise use Politisk bæredygtigt Jagtpolitisk kan man argumentere for meget, men hvis der er såbart.. Godt jægerhåndværk Etisk betænkeligt Overtrædelse af lovgivning

8 Jagt skal ikke være bæredygtig

9 Jagt kan ikke retfærdiggøres med grunde, men kun ved dets udøvelse, deri er dets lighed med kærlighed Kaj Munk

10 Trofæjagt "The sheer number of animals(trophies), a man shoot, does not say much about his skills as a hunter and almost nothing about the interesting thing about the value of his performance Theodore Rosenvelt

11 Kødjagt

12

13 Tilgang filosofi Jagtinteresser medvirker til meget mere natur Effektiv landbrugsdrift er redningen for naturen i landbrugslandet Større fokus på rentabilitet i landbrugsdriften giver mere natur Mere politisk mod og vilje til langtidsplanlægningen i det åbne land, vil give mere natur Mere natur? Spis flere røde bøffer Dansk produceret!

14 Natur eller kultur?

15

16 Indskrænkning af det Økologisk rum er landbrugets succeshistorie Våde og tørre pletter i dyrkningsfladen er udtryk for, at det ikke er lykkedes at indskrænke det økologiske rum

17 Problemstilling Tilgroning og ensartethed

18 Løsninger

19 Udfordringer set med jægerøjne

20 Udfordringer set med jægerøjne

21 Løsninger set med jægerøjne

22 Udvikling i landbrugsstrukturen

23 Antal bedrifter

24 Antal ha. knyttet til type af bedriftsstørrelse >5 ha ha ha ha ha ha ha. <200 ha.

25 1 mark 9 marker og og 1 3 markveje

26 Den gang og nu

27

28 Landbrugsfilosofi Flere marginale landbrugsområder fastholdes i omdrift alene pga. harmonikrav antal dyreenheder ift. areal til udbringning af husdyrgødning samt unaturlig driftsøkonomi. Flere områder fastholdes i en ensidig dyrkning af bulkvare, fordi der mangler innovation på området med nicheproduktion af kvalitetsprodukter!

29 Økonomi planteavl Budgetkalkuler SEGES Vinterrug JB 1&2 u. vanding Vårbyg (foder) JB 1&2 u. vanding Udbytte Kerne 4 ton kr Halm 3,4 ton kr Indtægt kr Udbytte Kerne 3,8 ton kr Halm 2,5 ton kr Indtægt kr Stykomkostninger Udsæd kr. 198 Gødning kr Planteværn kr. 375 DB pr. ha. kr Stykomkostninger Udsæd kr. 420 Gødning kr Planteværn kr. 260 DB pr. ha kr DB efter Maskin- og arbejdsomkostn. kr DB efter maskin- og arbejdsomkostn. Kr Hektarstøtte kr Hektarstøtte kr DB kr DB kr

30 Forudsætninger Maskinomkostninger stiger eller falder ikke proportionalt, med antallet af hektar der dyrkes. Investeringen i maskinkapacitet, er afgørende for hvordan maskinparken kan udnyttes. Det har det dog med at udligne sig over tid, da den næste traktor normalt er lidt større end den sidste. Mange usikkerheder - er det meget dårlig jord med store udsving i resultaterne, vælter læsset hurtigt 6 tdr. mindre pr. ha. Så har vi et nul. Ukurante marker som er våde, eller med mange hjørner og kanter, resultere hurtigt i øgede maskinomkostningerne og bliver væsentligt højere end de gennemsnitstal der er brugt i kalkulen.

31 Forudsætninger Mange vil kunne vinde på at ændre drift på de marginale arealer set alene på planteavlen! Den enkelte bedrift er ofte låst af investeringer i husdyrproduktion og arealer til udbringning af husdyrgødning mv. harmonikrav! Bedriften mister ejendomsværdi hvis jorden tages ud af normal omdrift: Betydning for kreditorer pantet devalueres betydning ifm. salg Der skal et økonomisk råderum og et realistisk overblik for at kunne foretage en sådan ændring.

32 Tilgroning manglende landbrug

33 Manglende langtidsplanlægning

34

35

36 Jordsætning? Vandløbsnatur? Markdrift? Føde og levesteder for vildtet? Er der andre muligheder?

37 Røde bøffer og grøn front eller.!

38 Forventet udvikling og overvejelser Færre og større bedrifter, herunder større driftsenheder/driftsfællesskaber Kapital fonde overtager større landbrug - CSR muligheder? Langtidsplanlægning 30 års perspektiv

39 Konklusion de tre r er Mere rod Mere ro Mere reolplov

40 Da Charles Darwin i 1864 udgav sine tanker om den biologiske udvikling, blev læresætningen Survival of the fittest forstået som kun den stærkeste overlever. Siden er forståelsen af princippet blevet bedre. Rettelig sagde Darwin: Den bedste tilpassede overlever. Lad det være den grundlæggende tanke for fremtidens jagt.

41 Tak for jeres opmærksomhed! Alle har ret til deres egne holdninger, men ikke egne fakta! -Detektor på DR2-