Specialområde Hjerneskade

Relaterede dokumenter
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Specialområde Hjerneskade. Faglig Udvikling. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tel:

Fælles regional retningslinje for ledelse

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Specialområde Hjerneskade

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Målbillede for socialområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Fælles regional retningslinje for Kommunikation

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Professionel faglighed

Kort og klart Viden til gavn

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Arbejdsmiljøstrategi

Målbillede på socialområdet

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Konkrete indsatsområder

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG SPECIALOMRÅDE AUTISME

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Frivillig. i Region Midtjylland

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune. Tilsyn med enhederne i Børn og Unge. Børn og Unge-udvalget Orientering Kopi til

Kvalitetsstandard. Tale og sprogundervisning for borgere med erhvervet hjerneskade. Godkendt af byrådet d. xxxxxxxx

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Årsmøde EFS Børn og unge 2017

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Børn og Unge i Furesø Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Bilag - Praktikmål trin 1

Region Midtjylland en attraktiv arbejdsplads. Personalepolitik for Region Midtjylland

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

Standarder for sagsbehandlingen

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Job- og personprofil for områdechefer

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Målbillede på socialområdet

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Sammenhængende børnepolitik

Medicinhåndtering og medicinforståelse

Udvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Transkript:

Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde Praksisudvikling Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade

2 Dette materiale er udarbejdet i et samarbejde mellem ledelse og stab i Specialområde Hjerneskade i perioden april-november 2013 og har forud for områdeledelsens godkendelse været i høring i Specialområde Hjerneskades LMU. Denne publikation er udarbejdet i 2014.

Forord Professionel faglighed i Specialområde Hjerneskade For at vi i Specialområde Hjerneskade også i fremtiden kan levere ydelser på et avanceret og specialiseret niveau, er vi begyndt at tænke faglighed på en ny måde. Faglighed er andet og mere end summen af monofagligheder. Fælles viden er nødvendig for, at vi kan nå fælles mål. Det er naturligvis vigtigt at have knusende dygtige monofagligheder i Specialområde Hjerneskade. Det er der intet nyt i. Det nye består i, at vi nu også arbejder systematisk med at udvikle den faglighed, der ikke er monofaglig. Det er den faglighed, der er beskrevet i det følgende. 3

4

Faglighedsmodel Organisationsforståelse Arbejde ud fra viden om: Region Midtjyllands organisering og opgaver Specialområdets organisering, virksomhedsgrundlag og samarbejdsrelationer Specialområdets juridiske og økonomiske rammer Rettigheder og pligter i offentlig forvaltning Neuropædagogik Arbejde ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme med viden om: Hjernen, hjerneskader og følgevirkninger Borgeren og borgerens kontekst Neuropædagogisk arbejde i praksis Dokumentation og skriftlighed Arbejde ud fra en fortrolighed med: Dokumentation i forhold til de borgerrettede ydelser Registreringer og indberetninger It og datasikkerhed Professionel faglighed i SOH Kommunikation og samarbejde Arbejde ud fra viden om: Systemisk anerkendende tilgang og metode Modtagerbevidst kommunikation Interdisciplinært samarbejde Arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejde ud fra en fortrolighed med: Procedure og arbejdsgange i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed Forebyggelse og konflikthåndtering Eget og fælles arbejdsmiljø Krydsfeltet mellem ressourcer og udviklingsområder i forhold til opgave Praksisudvikling Arbejde ud fra viden om: Idévaretagelse Kvalitetsudvikling Læring 5

Neuropædagogik Neuropædagogik er en forståelsesramme; en måde at tænke på og derfor ikke en bestemt metode eller fremgangsmåde. Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, der bygger på en viden om hjernen og hjerneskader, en viden om den enkelte borgers hjerneskade samt den enkelte borgers kontekst. Hjernen, hjerneskader og følgevirkninger Som medarbejder skal man have en viden om hjernens opbygning og funktion samt en viden om de fysiske, psykiske og kognitive følgevirkninger som skader på hjernen kan have. Borgeren og borgerens kontekst Som medarbejder skal man kunne anvende information om den enkelte borger og tage kontekstuelle faktorer i betragtning. Det er derfor væsentligt at have viden om de forskellige kilder til information og informationens anvendelighed. Som medarbejder skal man kunne afdække og fremsætte realistiske mål i samarbejde med borgeren. Neuropædagogisk arbejde i praksis Den neuropædagogiske indsats bygger på individuelt tilpassede tiltag, som har til hensigt at styrke borgerens ressourcer og kompensere for begrænsningerne. Neuropædagogisk arbejde stiller særlige krav til at kunne bruge sig selv kreativt og intuitivt. Som medarbejder skal man være i stand til at reflektere over og justere egne antagelser og praksis det samme gør sig gældende i den interdisciplinære koordinering af opgaven. 6

Kommunikation og samarbejde En forudsætning for at kunne bidrage kvalificerende i den daglige opgaveløsning er at man som medarbejder kan forholde sig refleksivt og nysgerrigt til de antagelser og værdier, der styrer egne og andres professionelle handlinger. Systemisk anerkendende tilgang og metode Med systemisk anerkendende tilgang og metode skal fx forstås: At have fokus på det der virker og hvad der ikke virker og lære af det At kunne se sig selv som en del af et system og være bevidst om, at en påvirkning ét sted påvirker hele systemet At kunne praktisere professionel nysgerrighed og give sparring gennem brug af forskellige typer spørgsmål Modtagerbevidst kommunikation En forudsætning for at kunne etablere solide samarbejdsrelationer er vellykket kommunikation. I forlængelse af en systemisk anerkendende tilgang handler det om, at man som medarbejder fx kan tage ansvar for: At formidling sker med udgangspunkt i modtageren ordvalg og informationsbehov At rammerne for kommunikationen passer til kommunikationens indhold og formål At der er overensstemmelse mellem verbal og nonverbal kommunikation Interdisciplinært samarbejde For at kunne indgå i interdisciplinært samarbejde er det væsentligt at: Kunne etablere en fælles forståelse ud fra forskellige faglige perspektiver (fælles viden) Kunne afgrænse og målrette den faglige indsats med inddragelse af borger og relevante fagpersoner (fælles mål) Kunne se de forskellige faggruppers muligheder for at supplere hinanden (gensidig respekt) 7

Praksisudvikling Som aktør på det specialiserede socialområde skal vi være i stand til løbende at tilpasse og udvikle vores ydelser. Læring gennem opsamling af viden og erfaringer er en vigtig forudsætning for udvikling. Idévaretagelse Som medarbejder skal man være i stand til at tage ansvar for at genkende, kvalificere og omsætte en god idé, samt at kunne bidrage til innovation i praksis. Kvalitetsudvikling Som medarbejder skal man vide hvordan man bidrager til kontinuerlig faglig udvikling og læring i overensstemmelse med Dansk kvalitetsmodels kvalitetscirkel: Planlægge Udføre Evaluere Korrigere. Læring Som medarbejder skal man kunne rammesætte, planlægge og udføre formålsbestemte læringsforløb gennem brug af relevante læringsformer (undervisning, vejledning, sidemandsoplæring, sparring mv.). Som medarbejder skal man have viden om, hvordan man skaber læring og viden gennem udveksling i netværk. 8

Arbejdsmiljø og sikkerhed Procedure og arbejdsgange i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed Som medarbejder skal man kende Arbejdsmiljøloven og Region Midtjyllands gældende politikker og retningslinjer. Som medarbejder skal man kende og anvende Specialområde Hjerneskades lokale arbejdsmiljøaftale samt plan for sikkerhed. Som medarbejder har man ansvaret for at arbejde målrettet med at kvalificere praksis i forhold til ovenstående. Forebyggelse og konflikthåndtering Som medarbejder skal man kunne sammenkoble neuropædagogikken med praksis ud fra et arbejdsmiljøfremmende og sikkerhedsforebyggende perspektiv. Eget og fælles arbejdsmiljø Trivsel på arbejdspladsen afhænger af alt hvad man tænker, siger og gør i løbet af sin arbejdsdag. Som medarbejder skal man kende sit ansvar i forhold til eget og fælles arbejdsmiljø. Krydsfeltet mellem ressourcer og udviklingsområder i forhold til opgaven Et godt og sikkert arbejdsmiljø afhænger af den enkelte medarbejders kendskab til egne ressourcer og udviklingsområder i forhold til arbejdets forskellige opgaver. Et godt og sikkert arbejdsmiljø afhænger også af den enkelte medarbejders evne til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, ledelsen og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er det væsentligt at man som medarbejder kan arbejde bevidst med at udvikle sig som professionel samarbejdspartner. 9

Dokumentation og skriftlighed At kunne dokumentere og skriftliggøre det vi gør er en vigtig faglig kompetence for at kunne synliggøre vores indsatser og indsatsernes effekt både for hinanden, borgerne og for vores eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation i forhold til de borgerrettede ydelser Som medarbejder skal man kunne udtrykke sig i et klart og præcist fagsprog, og man skal have viden om og arbejde i overensstemmelse med: Gældende lovgivning og dokumentationskrav Fælles dokumentationssystematik, fx i forbindelse med udarbejdelse af en individuel plan med afsæt i 141-handleplan, herunder at dokumentere indsatsen i forhold til mål og delmål Region Midtjyllands krav til skriftlighed Registreringer og indberetninger Som medarbejder skal man kunne arbejde ud fra en viden om lovgivning og arbejdsgange vedrørende registreringer og indberetninger. It og datasikkerhed Som medarbejder skal man kunne anvende it-programmer og systemer der anvendes i Region Midtjylland og Specialområde Hjerneskade, fx: Bosted-system Microsoft Officepakke/Outlook Intra- og internet Som medarbejder skal man kunne håndtere personfølsomme oplysninger i relation til datasikkerhed, fx brug af sikker mail. 10

Organisationsforståelse Region Midtjyllands organisering og opgaver Som medarbejder skal man kunne arbejde ud fra en viden om rammerne for og forventningerne til Region Midtjyllands opgaveløsning; man skal kende og arbejde ud fra en viden om: Region Midtjyllands funktion og placering i det offentlige Kommunikations- og beslutningsgange i Region Midtjylland Region Midtjyllands Ledelses- og styringsgrundlag. Specialområdets organisering, virksomhedsgrundlag og samarbejdsrelationer Som medarbejder skal man kunne arbejde ud fra en viden om rammene for og forventningerne til Specialområde Hjerneskades opgaveløsning; man skal kende Specialområde Hjerneskades virksomhedsgrundlag, kunne navigere sikkert i organisationen og have kendskab til samarbejdsflader og videnmiljøer i og udenfor Region Midtjylland. Specialområdets juridiske og økonomiske rammer Som medarbejder skal man arbejde ud fra en viden om: rammeaftale og finansiering tilbuddenes ydelser og lovgrundlag tilsyn Rettigheder og pligter i offentlig forvaltning Som medarbejder skal man have viden om relevant lovgivning og have en sikker forståelse af begreber som fx tavshedspligt, værgemål, samtykke og aktindsigt. 11

Specialområde Hjerneskade Engtoften 5A Viby J www.soh.rm.dk Grafisk Service. 1119