Indledning I 1970 erne og 80 erne var debatten blandt samfundsfilosoffer og sociologer præget af ideen om, at samfundet og kulturen havde bevæget sig ind i en ny tilstand den såkaldte postmoderne tilstand. Denne postmoderne tilstand blev karakteriseret som et sammenbrud af De store fortællinger om idealsamfundet. De store fortællinger var de tanker om fremskridt, fornuft og frigørelse, som har præget de moderne vestlige samfund siden oplysningstiden. Det 20. århundredes to største og mest dominerende fortællinger var marxismens fortælling om det kommunistiske tusindårsrige og liberalismens fortælling om det frie markeds velsignelser. Det har siden vist sig at disse fortællinger netop ikke førte til et idealsamfund præget af fremskridt, fornuft og frigørelse men derimod et samfund præget af totalitarisme og undertrykkelse. Marxismens fortælling blev afprøvet som samfundseksperiment i Sovjetunionen, hvilket resulterede i en totalitær étpartistat, mens liberalismens fortælling kom til at præge USAs og Englands samfunds indretning, hvilket førte til klassedeling, fattigdom og social ulighed. Så på trods af, at de to fortællinger har forskellige definitioner på menneskelig frigørelse og idealsamfundet, har historien vist, at de to fortællinger har ført til det modsatte af frihed for mennesket. Margaret Atwoods roman The handmaid s Tale skildrer en vision om et fremtidssamfund og falder som utopi inden for traditionen for dystopiske romaner. Denne genrebetegnelse bruges om romaner, som fremstiller skræmmebilleder af restriktive samfund, som truer den enkelte individ. Kort fortalt fortæller romanen historien om kvinden Ofred, som mister sin mand og sit barn for i et nyetableret samfund at blive tjenerinde (handmaid) hos en af samfundets ledende personer. Den canadiske forfatters roman udkom i 1986 og blev skrevet kort efter at Ronald Reagan var blevet præsident i USA og mens Margaret Thatcher var premierminister i Storbritannien. Religiøst konservative ideer fik en genopblomstring i USA, og i Storbritannien var liberalistisk-konservative ideer om samfundet dominerende. Romanen blev et indlæg i diskussionen af disse ideer. Idet romanen er skrevet i denne historiske kontekst, hvor de ovennævnte fortællinger prægede samfundsudviklingen samtidig med, at den netop beskæftiger sig med spørgsmålet om menneskets frigørelse i en totalitær stat, vil vi i opgaven ud fra en samfundsvidenskabelig vinkel diskutere frihedsbegrebet i de to politiske traditioner marxismen og liberalismen. 1
Formålet med opgaven er, at undersøge et kunstnerisk udtryk for en samfundspolitisk og kønspolitisk vision og at forklare den sammenhæng, hvori det optræder, samt at vurdere dets betydning. På den baggrund er vores problemformulering følgende: Problemformulering Hvorfor bliver visionen om et fremtidigt samfund i romanen A Handmaid s Tale til en skrækvision, og er denne vision blot endnu et bidrag til de store fortællinger om idealsamfundet? Problemstillinger Hvordan defineres idealsamfundet ifølge liberalismen og marxismen, og hvordan definerer de to ideologier begrebet frihed? Hvilke samfund beskrives i romanen og hvilken politisk tradition ligger til grund for romanens samfundsvision? Hvorfor bliver romanens hovedperson offer for samfundets frihedsberøvelse, og hvilke handlemuligheder anviser forfatteren sin hovedperson? I fremlæggelsen vil vi diskutere, om de valgte ideologier har vist sig brugbare i forhold til romanen, og om romanens fremtidsvision i virkeligheden er en kritik at 80 ernes samfund. Metoder Den samfundsvidenskabelige metode Samfundsfags bidrag er en kvalitativ metode, hvor vi vil lave en tekstanalyse af to politiske tekster, henholdsvis Fra socialstat til minimalstat. En liberalstrategi af Anders Fogh Rasmussen og Det kommunistiske manifest af Karl Marx og Friedrich Engels. Formålet med denne analyse er at finde eksempler (her i form af citater), som illustrerer, hvordan liberalismen og marxismen forholder sig til den ideelle indretning af samfundet, samt deres definition af frihedsbegrebet. Desuden er de to klassiske bud på en samfundspolitisk vision om det ideelle samfund. De styrende spørgsmål i analysen vil være: 1. Hvordan forholder teksten sig til begrebet frihed? 2. Hvordan forholder teksten sig til statens rolle? Det vil sige hvorvidt tingene skal være individuelle eller kollektive 2
Rent metodisk vil vi benytte os af en agon-analyse udviklet af den amerikanske filosof og litteraturteoretiker Kenneth Burke. Analysen formål er at finde sproglige og begrebsmæssige modsætninger. Disse modsætninger præsenteres i et komparativt skema som centrale citater fra de to tekster, der illustrerer holdningen til statens rolle og definitionen på frihed. Humanioras metode I engelsk benyttes den hermeneutiske metode, fordi vi som udgangspunkt må forholde os til den fiktive tekst som fortolkere. Tekstens udsagn kan vi kun begribe, hvis det lykkes os at nå frem til en holdbar fortolkning af dens udsagn. Det er her en forudsætning, at teksten ikke ses som en isoleret og derfor meningsløs - række af episoder, men at forholdet mellem tekstdelene udlægges via en næranalyse, og at teksten som helhed dernæst sættes ind i en tidslig og idemæssig kontekst. Den litterære analyse er redskaberne, vi bruger til at forstå tekstens dele og den helhed, de danner: Plot, timeline, character, point of view analysis. Undersøgelsen af tekstens kontekst forsøger vi at kvalificere ved at bruge begreber om samfundet fra samfundsfag. Jo større viden, vi har om den samfundsmæssige og idemæssige kontekst, desto større mulighed er der for det, som hermeneutikeren Gadamer 1 kalder horisontsammensmeltning : Vi er som fortolkere så tæt på at forstå forfatterens kontekst som muligt. Man kan selvfølgelig diskutere og det vil vi gøre om vi når frem til en endelig fortolkning af romanen. Vi vil forsøge at påvise, at valg af metode har en vis betydning for, hvilken tolkning vi når frem til. Delkonklusioner Liberalisme Generelt set er den klassiske liberalismes definition af frihed, at denne er en naturlig rettighed. Der er her tale om et stærkt frihedsbegreb, hvor menneskene ses som rationelle og lige. Individets frihed står over for staten og knyttes til ejendomsretten, og begrundes metafysisk. Den Liberale stat karakteriseres ved, at individet er i centrum og indgår en kontrakt med staten, hvormed retten til selvtægt opgives. Det er derfor statens opgave at sikre borgernes frihedsrettigheder. Staten er altså en type natvægter stat, idet der kun skal være tale om den magt, som er nødvendig for at beskytte borgerne. John Locke definerer frihed, som frihed fra indblanding udefra og de individuelle frihedsrettigheder har en universel værdi. Han mener derfor, at der i den samfundskontrakt, som 1 Hans-Georg Gadamer Gesammelte Werke p. 23567, Heidelberg Universität, 1985. 3
indgås, skal være tale om en begrænset myndighedsudøvelse, idet individet har ret til frit at disponere over liv og ejendom. Der skal altså være grænser for flertallets vilje. Locke kan derfor ses som grundlæggeren af den politiske liberalisme, hvor det centrale er ideen om den begrænsede statsmagt, hvis vigtigste funktion er beskyttelse af individet. Marxisme Ifølge marxismen defineres frihed som frihed fra dominans. Karl Marx mener i modsætning til liberalismen, at mennesket hverken er født frit eller ufrit. Derimod er mennesket afhængig af den samfundsmæssige sammenhæng. Dette betyder, at det afgørende ikke er, om fællesskabet griber ind i individets mulighed for selv at bestemme, som vi ser det i liberalismen. Det afgørende er derimod, hvordan der gribes ind. Hos Marx er der ikke tale om individuelle metafysiske frihedsrettigheder. Tværtimod mener han, at ejendomsretten frarøver mennesket frihed. Friheden er et kollektivt anliggende, fordi mennesket er et socialt dyr. Dette betyder, at det er grupper af individer og enkeltpersoner, som har ret til frihed. Mennesket kan altså kun være frit i fællesskab med andre frie mennesker. Ligesom i liberalismen ser Marx staten som et onde, men grunden til synspunktet er en anden. Marx ser staten som kapitalismens forlængede arm og et middel til at sikre den kapitalistiske produktion. I Marxismen er målet for samfundsudviklingen et klasseløst samfund, som er kendetegnet af nogle ejendomsrelationer, som ophæver klassemodsætningerne og gør menneskene frie og lige. Statens herredømme er ikke nødvendigt, da producenterne selv tilrettelægger produktionen og sørger for den nødvendige udveksling af forbrugsgoder, tjenester og nyttige ting. The Handmaid s tale Romanens tidsstruktur (timeline) og fortælleteknik (point of view) gør det muligt at sammenholde 3 samfundsordner: 1) Den gamle verden, som ligner 80 ernes USA, hvor kvinder er frie, men hvor pornografi og overgreb på kvinder trives side om side med forurening og svigtende fertilitet. 2) Republikken Gilead i en ikke så fjern fremtid, som er et totalitært og teokratisk samfund, hvor den svigtende fertilitetskurve har tildelt en klasse af kvinder rollen som fødemaskiner, og hvor alle klasser af kvinder ser deres personlige frihed begrænset af samfundets strenge regler. 3) Et samfund i 2195, hvor Gilead er blevet historie og er genstand for forskning. Det antydes, at epilogens samfund er et multikulturelt samfund, hvor opfattelsen er, at Gilead ikke skal bedømmes for strengt, fordi alle domme er kulturelt betingede. Margareth Atwood kaster tilsyneladende lyset på en akademisk kulturrelativisme, som dog stadig udelukker kvinders synspunkt. 4
En analyse af romanens hovedperson (character analysis) og handling (plot analysis), som for størstedelen følger hovedpersonens livsforløb, viser, at hovedpersonens køn og seksualitet er direkte årsag til den problematiske frihed i samfund 1 og frihedsberøvelsen i samfund 2. Ofred er ikke nogen helt. Selvom hun i sit stille sind yder modstand mod Gileads samfundsorden, er hun udadtil en tilpasset samfundsborger. I sit liv under den gamle samfundsorden var hun ikke aktiv feminist, og i Gilead tør hun ikke slutte sig til modstandsbevægelsen. Da hun i romanens slutning får mulighed for at flygte, er det ikke en mulighed, hun selv skaffer sig. Margareth Atwood lader romanens slutning være åben: Læseren ved ikke, om Ofred overlever flugtforsøget. De handlemuligheder, som Margareth Atwood nægter sin hovedperson, bliver dog tildelt bipersoner i romanen, men, som man erfarer i epilogen, ofte med fatale konsekvenser. Atwood ser tilsyneladende meget pessimistisk på kvinders muligheder for at realisere et ægte og frit liv, og hendes roman er derfor en feministisk dystopi. Konklusion Visionen om et fremtidigt samfund i romanen A Handmaid s Tale er en skrækvision, fordi inddragelsen af seksualiteten som afgørende faktor i det politiske frihedsbegreb medfører et pessimistisk fremtidssyn. Margaret Atwoods vision er endnu et bidrag til de store fortællinger om idealsamfundet, men snare et kønspolitisk bidrag end et liberalistisk eller marxistisk bidrag. Romanens historiske forankring i 80erne har været afgørende for vores valg af ideologier. Rent metodisk kan man problematisere, om dette valg er velbegrundet. Det vil vi gøre i fremlæggelsen. Perspektivering Af AT-projekter, hvor fagene samfundsfag og engelsk indgik, kan nævnes AT-5 og AT-6. I AT-5 arbejdede vi med de tre fakulteters videnskabsteori og i AT-6 indgik engelsk og samfundsfag. Da vi i disse projekter arbejdede med både samfundsvidenskab og humaniora, er det muligt at perspektivere metodemæssigt til disse projekter. 5
Litteraturliste Margaret Atwood, The Handmaid's Tale, Virago, 1985 INGERSOLL, EARL G., ed. Margaret Atwood: Conversations. Princeton, New Jersey: Ontario Review Press, 1990. MCCOMBS, JUDITH, ed. Critical Essays on Margaret Atwood. Boston: G. K. Hall & Co., 1988. Lübke Poul et al., Politikens bog om politiske ideer en grundbog om liberalisme og socialisme, Politikens Forlag A/S 1995 Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og Moderne Samfundsteori, Hans Reitzels forlag, 2007 Peter Nørbæk Hansen og Palle Qvist, Samfundslex, Gyldendal, 2006 Gregers Friisberg, Politik dansk politik i en EU-ramme, Columbus, 2004 Benny Jacobsen, Søren Juul, Erik Laursen, Klaus Rasborg, Sociologi og modernitet, Columbus, 1999 Anders Fogh Rasmussen, Fra socialstat til minimalstat. En liberalstrategi, Samleren, 1993 Karl Marx, Friedrich Engels, Det kommunistiske manifest, Modstand.org, 1996 Per Henriksen og Torben Stener Nielsen, Fold dig ud i samfundsfaglige metoder, Columbus, 2007 6