Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU"

Malene Lund
8 år siden
Visninger:

1 Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

2 Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Fokus på særligt udsatte grupper, snitflader mellem det sociale og sundhedsfaglige arbejde og professionsudvikling. Har de sidste 10 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver, og arbejdet med udvikling af professionelle kompetencer

Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Fokus på særligt udsatte grupper,

3 Mål Inspirere til diskussion af, hvordan brugerperspektiver og empowerment kan styrke den professionelle refleksion Hvilke muligheder kan skabes i forhold til professionernes forståelse af sig selv, arbejdet og virkefeltet? Hvordan kan empowerment som begreb anvendes i undervisningen?

kan skabes i forhold til professionernes forståelse af sig selv,

4 Dominerende varianter En neoliberal forståelse borgeren skal have valgmuligheder skal tage ansvar forfølge egne mål En socialliberal variant inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker inddrage netværk til støtte og samarbejde En samfundskritisk tilgang en kollektiv bevidstgørelse forbedre handlemuligheder påvirke strukturer og undertrykkende forhold.

af mennesker inddrage netværk til støtte og samarbejde En samfundskritisk tilgang en

5 Empowerment kan defineres som en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper: Kan øge deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993

deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne

6 Hvor kommer begrebet fra? Paulo Freire frigørende pædagogik Internationalt anvendt som tilgang i udviklingslande Udviklet i USA, Canada og England Vinder indpas i Norden op gennem 80 erne En del af projekt og forsøgskulturen i 90 erne Bliver mainstreamet en form for brugerindflydelse Forsvinder (stort set) med NPM Relanceres i forbindelse med kontanthjælpsreformern 2014 Lanceres som en mulighed for at socialt og sundhdsfagligt arbejde tager afsæt i sociale fremfor individuelle forklaringer(2013)

Vinder indpas i Norden op gennem 80 erne En del af projekt og forsøgskulturen i 90 erne Bliver mainstreamet en form for

7 Værdier i empowerment Undgå at sætte stemplende etiketter på brugerne. Alle har evner som kan anvendes i forhold til aktuelle problemer Alle har rettigheder: retten til at blive hørt, retten til at definere og retten til at handle Brugere af socialt arbejde har ofte komplicerede problemstillinger. Praksis i socialt arbejde skal afspejle en forståelse af at samfundsmæssige forhold udgør stærkere kræfter end personlig faktorer.

hørt, retten til at definere og retten til at handle Brugere af socialt arbejde har ofte komplicerede

8 Værdier fortsat Mennesker, der arbejder sammen kan opnå magt. Praksis i socialt arbejde skal afspejle denne viden Socialt arbejde udfordre ulighed og undertrykkelse. Center for social action

9 Magt Den rationelle forståelse, hvor magt begribes som en endelig størrelse et nulsumspil, hvor magtafgivelse skal undgås. Magt kan også forstås som et uendelighedsbegreb. Magt er en strøm, der flyder, og udvikling af magt fører til magtfuldhed ikke magt over.

Magt kan også forstås som et uendelighedsbegreb.

10 Magt som kontinuum Inddragelse, indflydelse og medbestemmelse. Jens Guldager og Birgitte Roth Hansen 2002) Medindflydelse: Her oplyser klienten om sin situation som vedkommende selv ser den og kan hermed muligvis påvirke aføgrelser, ligesom klienten oplyses tilsvarende fra sagsbehandlerens side om, hvorledes denne vurderer klientens situation, retslige stilling mv.

situation som vedkommende selv ser den og kan hermed muligvis påvirke aføgrelser, ligesom

11 Magt fortsat Medbestemmelse: her giver klienten sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bla., at der kan træffes afgørelser, som ikke var truffet uden at klienten havde været medbestemmende, men også at der kan træffes afgørelser, som klienten er uenig i.

12 Selvbestemmelse Her definerer klienten selv karakteren af sine problemer og ressourcer, og træffer selv, inden for lovgivningens rammer og på baggrund af en dialog om mulige konsekvenser af forskellige valg beslutning om, hvilken indsats (om nogen), der skal sættes i værk. Magt til. Ikke magt over

baggrund af en dialog om mulige konsekvenser af forskellige valg

13 Magtesløshed Forskellige risikofaktorer kan føre til magtesløshed: fattigdom, lav status, store krav, ringe kontrol, stress, mangel på social støtte, mangel på ressourcer osv. Disse faktorer kan føre til en følelse af magtesløshed en oplevelse af at mangle kontrol over eget liv. Magtesløshed kan føre til sygdom og/eller forværring af sociale problemer

osv. Disse faktorer kan føre til en følelse af magtesløshed en oplevelse af at mangle

14 Klientisering Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også og måske snarere om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;

Klientgørelse handler også og måske snarere om en proces, som kendetegner de fleste

15 Klientisering fortsat Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over Järvinen og Mik Meyer: At skabe en klient

tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og

16 Hvem hjælper hvem med hvad? De mange betydninger af hjælp og støtte Hvem tager sig af hvilke former for hjælp? Empowerment som et godt begreb i en tværgående tværfaglig og tværsektoriel indsats Fastholder fokus på, hvem der skal definere problem og løsning Mindsker risiko for normative vurderinger

17 At skabe et empowering møde Den professionelle rolle er en formidling af magt. Etablering af kontakt er en forudsætning for et menneskeligt møde Et møde må defineres på baggrund af kontakt, kommunikation, dialog og ligeværdighed (ikke lige stillet)

18 Retten til at definere At dele viden Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer Undersøge deltagernes forskellige definitioner af situationen Handlinger afhænger af definitioner på sandheder

Undersøge deltagernes forskellige definitioner af

19 Kontakt er afgørende Tuning in Anerkendelse Dele viden og kvittere for modtagelsen Forestillinger skal udtrykkes eksplicit Perspektiver skal byttes så forskellige sandheder italesættes og bringes i spil Antagelser bruges som afsæt for undersøgelse

eksplicit Perspektiver skal byttes så forskellige sandheder

20 Parallelle processer: ledelse professionelle brugere Dele viden Være professionel i rollen Autentisk personlig ikke privat Arbejde med klientgørelse og klientisering som processer, der hæmmer enhver form for empowerment Sæt fokus på forskelle i perspektiver og narrativer

med klientgørelse og klientisering som processer, der hæmmer enhver

21 Borgerens perspektiv Spørg hvilke forandringer brugerne ønsker. Respekter deres ønsker og tilbyd dit partnerskab også når de ikke ønsker forandringer Vær opmærksom på detaljer, der er vigtige for brugerne Undersøg hos brugerne, hvad det næste skridt er Arbejd med brugernes mål bank på til deres drømme Stil simple spørgsmål undlad at antage eller formode Giv magten fra dig lad være at holde oplysninger tilbage

22 Krav til professionerne Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input

23 Nye krav til borgerne At formulere sine problemstillinger og at prioritere indsatser Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt med hjælp At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle sociale arbejde Anvende de professionelle som konsulenter

24 The power to name the power to act Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger. Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle Empowerment kan bruges af de professionelle som en go between brugernes perspektiver og de institutionelle krav

25 Igangsætte refleksion? Empowerment kan styrke et bruger perspektiv som afsæt for arbejdet. Fastholde brugernes ret til selv at definere problem og indsats Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og magt, relationer og problemhåndtering

26 Kontakt information Maja Lundemark Andersen

Relaterede dokumenter

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde