Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar
Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30 år er steget markant over de sidste fem år, og nye tal viser, at ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er tredoblet under den økonomiske krise. Socialpolitisk Forening har tidligere sat fokus på de personlige konsekvenser af at være ung og ledig. I forbindelse med kommunalvalget 2013 tager vi igen problematikken op til debat, og zoomer ind på konkrete bud på hvordan ungdomsarbejdsløsheden kan mindskes. Både nyuddannede akademikere, professions- og erhvervsuddannede og personer, som kun har en grundskoleuddannelse kæmper mod lavkonjunktur og et arbejdsmarked, hvor der siden 2008 er forsvundet 58.000 arbejdspladser til unge. Det betyder blandt andet, at en femtedel af nyuddannede går direkte ud i mindst 20 ugers ledighed efter endt uddannelse. Med to arrangementer dette efterår skaber Socialpolitisk Forening, i samarbejde med en række ungdomsorganisationer, debat om, hvad der konkret kan gøres for at hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet. Kommunerne har i den forbindelse et stort ansvar som ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen. Vi vil derfor skabe dialog mellem kommunalpolitikere og de unge og sikre, at kommunalpolitikerne tager problematikken omkring ungdomsarbejdsløshed alvorligt. Konkrete løsningsmodeller er en nødvendighed, og netop i forbindelse med kommunalvalget er det helt centralt at tage diskussionen op med politikerne. Bud på konkrete løsningsmodeller kunne eksempelvis være at sætte skub i jobrotationen, eller at sikre praktikpladser i kommunale byggeprojekter ved at indarbejde sociale klausuler i udbudsmaterialet. Socialpolitisk Forening tror på, at det er muligt at finde sådanne løsningsmodeller. Vi mener dog, at det først og fremmest er vigtigt at få de unge i tale, og at der i dialogen mellem de unge og politikerne kan fremkomme mulige løsningsmodeller. Du kan indgå i denne dialog ved at deltage i debatten henholdsvis d. 7. november i Studenterhuset og d. 14. november på Professionshøjskolen Metropol, hvor vi spørger dette års kandidater til Københavns Kommunes Borgerrepræsentation:»Hvad vil DU gøre for at sikre, at unge får en hurtig og uproblematisk overgang til arbejdsmarkedet«deltag i dit lokale demokrati tag medansvar debattér Robert Olsen Formand for Socialpolitisk Forening Der er god grund til, at alle unge deltager i den politiske debat. For få unge stemmer til valgene i Danmark, og alt for få unge er repræsenteret i Folketinget og i kommunalbestyrelser. Endnu færre socialt udsatte unge er inddraget i den demokratiske proces. Socialpolitisk Forening arbejder for udsatte gruppers rettigheder og forhold. Unge har højere risiko for marginalisering på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. For de fleste heldigvis kun midlertidigt men for en stor og voksende gruppe er arbejdsløshed et stort problem. Arbejdsløsheden kan sammenlignes med 1980erne. Dengang talte man om, at man»tabte en København er en af de kommuner, der er hårdt ramt af ungdomsarbejdsløsheden. Her er 12,6 pct. af de unge ledige en stigning på 7,2 pct. under krisen. (Kilde: AE) generation på gulvet«. Problemet blev behandlet som et samfundsproblem. I dag er tilgangen i medierne anderledes. Hos politikere og i arbejdsmarkedssystemet er arbejdsløsheden i dag et individuelt problem, ja nærmest et personligt karaktertræk. Traditionelt set har arbejdsløsheden ramt lavt uddannede og decideret udsatte unge hårdest, men i dag er det de højtuddannede, der har højest ledighed, mens stigningen i arbejdsløsheden under krisen har været markant højest blandt professionsbachelorer og faglærte. Der er med andre ord god grund til at engagere sig. Deltag i dit lokale demokrati tag medansvar debattér. Ellers er der kun en ting, du kan være sikker på, og det er at ingen hører, hvad du siger. Denne folder er udarbejdet i forbindelse med to debatarrangementer om ungdomsarbejdsløshed op til kommunalvalget i november 2013. I folderen kan du blive klogere på omfanget og konsekvenserne af ungdomsarbejdsløshed gennem artikler af to førende eksperter på området. Derudover indeholder folderen mulige spørgsmål til kommunalpolitikere, der kan bruges som inspiration til de to debatarrangementer.
Ungdomsledigheden er steget Preben Etwil Medlem af Socialpolitisk Forenings Landsstyrelse Spørgsmål til politikerne: Hvordan kan kommunen hjælpe med at sikre, at unge nyuddannede ledige i deres ledighedsperiode får flere kompetencer, der gør dem interessante for arbejdsgivere Det ligger hug og stikfast, at ungdomsledigheden er større end for resten af arbejdsmarkedet. For de unge er der tale om en tredobling af ledigheden, siden krisen ramte den foreløbige bund i 2008 og det er uanset hvilken målemetode, der anvendes. Hvis man kigger på de 16-24 åriges registrerede bruttoledighed, er den steget fra 1,6 pct. af arbejdsstyrken i juli 2008 til 4,7 pct. i juli 2013. For de 25-29 årige er ledigheden steget fra 3,1 pct. i juli 2008 til 9,5 pct. i juli 2013. Man skal dog have for øje, at disse arbejdsløshedsprocenter ikke dækker arbejdsløse studerende på SU, da de efter reglerne ikke kan optræde som registrerede ledige i arbejdsløshedsstatistikkerne. Nu forholder det sig faktisk sådan, at en studerende godt kan være arbejdsløs, da SU en for mange studerende kun dækker omkring halvdelen af den studerendes samlede indkomst. Erhvervsarbejde ved siden af studierne er for mange en helt nødvendig og normal situation. Hvis man derfor inddrager de unge under uddannelse i arbejdsløshedstallene (den såkaldte AKU-ledighed), er arbejdsløsheden for de 16-24 årige steget fra 7,2 pct. i 2. kvartal 2008 til 11,9 pct. i 2. kvartal 2013. For de 25-29 årige er arbejdsløshedstallene steget fra 2,8 pct. i 2. kvartal 2008 til 8,4 pct. i 2. kvartal 2013. Siden 2007 er der forsvundet 58.000 arbejdspladser for unge mellem 18 og 27 år svarende til 12,4 pct. af det samlede antal arbejdspladser for unge. Det er dobbelt så stor en andel som på det samlede arbejdsmarked, hvor tallet er 6,4 pct. (Kilde: Danmarks Statistik) Især dimittender (nyuddannede) befinder sig i denne gruppe, hvilket betyder, at denne form for arbejdsløshed kan få indflydelse på de unges liv langt ud i fremtiden. Dykker man yderligere ned i tallene, kan man se, at udkantsområderne er hårdere ramt af ledighed end hovedstadsområdet. Især er de nordjyske kommuner sammen med Fyn og Sydvestsjælland hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed, men helt slemt Spørgsmål til politikerne: Hvad gør kommunens jobcenter for at gøre virksomheder opmærksomme på de nyuddannede ledige AKU-ledighed 2007-2013 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2007Q1 2007Q3 2008Q1 2008Q3 2009Q1 2009Q3 2010Q1 2010Q3 2011Q1 2011Q3 2012Q1 2012Q3 2013Q1 Alle 15-24 år 25-29 år står det imidlertid til på Lolland og Bornholm, hvor mere end hver femte ung (20 pct.) er ramt af ledighed. De kommuner, der til gengæld har den laveste ungdomsledighed, er kommunerne nord for København fx Hørsholm, Gentofte og Rudersdal. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også vist, at omkring hver sjette af de nye studenter står uden arbejde eller uddannelse, og dermed er andelen mere end fordoblet under krisen - andelen af studenter, der påbegynder en uddannelse med det samme, er steget en smule, mens flere står uden beskæftigelse - forklaringen på den faldende beskæftigelse skal findes i, at der i dag er langt større konkurrence om færre ufaglærte job. Ungdomsarbejdsløsheden er lavest i de nordsjællandske kommuner Rudersdal, Hørsholm og Allerød (under 7 pct.), mens nogle af de hårdest ramte kommuner findes i Københavns vestegn og omfatter Albertslund, Brøndby og Ishøj alle med en ungdomsarbejdsløshed på over 18 pct. (Kilde: AE)
De unge er hårdt ramt af den økonomiske krise Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I gennemsnit går ca. 19 pct. af nyuddannede direkte ud i mindst 20 ugers ledighed, mens det blandt akademikere er 24 pct. Den længerevarende ledighed er især et nyt fænomen blandt nyuddannede faglærte og professionsbachelorer, hvor mellem 15 og 20 pct. i dag går direkte ud i ledighed - det skete for under 3 pct. før krisen. (Kilde: AE) Dansk økonomi har gennemgået den værste økonomiske krise siden 2. verdenskrig det er gået hårdt udover de unge. I øjeblikket er der knap 41.000 registrerede bruttoledige unge mellem 16 og 29 år. Det svarer til godt 12½ pct. af de 16-29 årige i arbejdsstyrken, som ikke samtidig er i gang med en uddannelse. De unge har dermed den højeste ledighedsprocent, og samtidig er arbejdsløsheden for de unge også vokset mere end for andre aldersgrupper. Den registrerede bruttoledighed fortæller dog kun noget af historien om, hvor hårdt de unge er blevet ramt af krisen. Samtidig med stigningen i bruttoledigheden for de unge, er der under krisen også kommet flere unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke tælles med i bruttoledigheden. Den gruppe udgør i dag godt 40.000 fuldtidspersoner og er under krisen blevet fordoblet. Stigningen i gruppen af unge ikke-arbejdsmar- Spørgsmål til politikerne: Mange unge bliver ansat i midlertidige stillinger og har svært ved at blive fastansat har man i kommunen bud på, hvordan en alternativ vej til arbejdsmarkedet kan se ud Andel unge der hverken er under uddannelse eller i job, 1980-2011 24% 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 20 år 25 år 29 år 15-29 årige Anm: Der er et datagrund i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra 2007-2008 (november) i forbindelse med overgang til anvendelse af beskæftigelsesoplysninger fra eindkomst. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. kedsparate kontanthjælpsmodtagere kan være et symptom på, at krisen, udover at øge arbejdsløsheden for de unge, samtidig har skubbet flere unge ud på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor er det ligeså relevant at betragte gruppen af unge, som hverken er i arbejde, eller er i gang med en uddannelse. Den andel udgør i dag godt 16 pct., svarende til ca. 164.000 unge mellem 15 og 29 år, og er samtidig den højeste andel, der er målt siden midten af 90 erne. Der er således ingen tvivl om, at situationen for de unge er meget alvorlig. Det er specielt længerevarende ledighed og fravær fra arbejdsmarkedet blandt unge, som er bekymrende. De unge nyuddannede, som blev fanget i langtidsledighed i midten af 90 erne, havde selv ti år efter en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end dem, som undgik langtidsledighed, og samtidig fik de også en markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Endelig led de unge nyuddannede langtidsledige i midten af 90 erene et markant lønefterslæb. Derfor er det også vigtigt, at politikerne fortsat har fokus på ungdomsledighed ellers bliver det dyrt både for den enkelte og samfundet. Spørgsmål til politikerne: Kan kommunen hjælpe unge ledige med at få (erhvervs)erfaringer, der kan skaffe dem fast fuldtidsjob Spørgsmål til politikerne: Kan kommunen bidrage til at formidle kontakt mellem unge ledige og virksomheder
De to debatarrangementer om ungdomsarbejdsløshed på valg finder sted: Torsdag den 7. november 2013 kl. 16.00-18.00 Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København K Torsdag den 14. november 2013 kl. 16.00-18.45 Professionshøjskolen Metropol, Campus Rådmandsmarken, Sigurdsgade 26, 2200 København N Tjek Facebooksiden Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 for mere information om de to arrangementer. Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS Kritisk Socialt Forum-arrangementet er støttet af: