Mål Indhold Gode råd Materialer



Relaterede dokumenter
Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

UVMs Læseplan for faget Musik

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Musik Fælles Mål 2019

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagplan for musik 2018

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

ÅRSPLAN MUSIK 4. KLASSE 2016/17, EVA BAK NYHUUS

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Fælles Mål Musik. Faghæfte 7

Læseplan for faget musik

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Frivillig musikundervisning

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Frivillig musikundervisning

Musik. Trin og slutmål for musik

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

Årsplan for musik i 6b /8-31/ Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Frivillig musikundervisning

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Odense Friskole. Fagplan for Musik

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Vindblæs. Musikskole. Program

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Målene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11

Mål og fagplan for musik og sang

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

SMITTE-beskrivelse af fokus: Sprog og kognition musikalitet i den pædagogiske praksis. Sammenhæng

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

DET MUSISKE HUS DET MUSISKE HUS. Vælg et hold der passer dig... 2 Det Musiske Hus

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Afrapportering pædagogisk læreplan :

KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Musikundervisning i den nye skolereform.

Et forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk

Indhold Praktisk-Musiske fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Musik... 3 Beskrivelse:... 3 Del- og slutmål... 4 Billedkunst... 9 Beskrivelse...

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Bjergmarkskolens fagplan for musik Udarbejdet af GN, LI, HJ, BI Side 1 af 21

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

Musik og digital læring Indsatsområde

Sigurd og Danmarkshistorien

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Undervisningsbeskrivelse

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Musik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g

Fælles mål og evaluering i musik

Undervisningsbeskrivelse

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

Transkript:

På Tjørnegårdskolen

Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige genrer og typer af sange Arbejd med en sang, så den kommer til at lyde godt. Så børnene mærker suset ved, at det lyder af noget! Gør noget ud af at tælle for og afslutte sangen præcist. Arbejd med sangens tekst og rytme uden melodien. Det virker godt at sige en eller to linier højt med den rigtigt rytmer, og så lade børnene gentage. Gentagelser er godt! Vær opmærksom på, at børnene gerne bruger mundaflæsning. Det kan være en ide at fortælle historien bag, dramatisere, vise billeder til en sang eller salme, når den præsenteres og indlæres. Børnebilledsangbogen Dansk Sang Så synger vi Op på Tæerne Musik i 1. Musik i 2. (begrundede forslag til sange) Goddagsange og Godmorgensange Monstersange Himmelrummet og andre bøger med sange, der knytter sig til et emne. (alle disse titler har medfølgende CD er med sangene på) Samling af sange på biblioteket Sæt simpel bevægelse/udtryk på sangen. Det underbygger og får børnene til at huske tekst og melodi. Styrke sproget gennem Sange, rim og remser. sanglege. talekor. Helle for Leg med musikken Kalitte, Kalutte.

3. 4. Opmærksomhed på musikaliteten i sangen (tempo, dynamik, legato/staccato, rytme, taktform 4/4 ¾..). Sange med forskellig musikalitet Syng og arbejd med f. eks Roserne vokser i dale og Av, jeg har så ondt fra Snedronningen. Ved sammenligning kan de musikalske begreber bliver tydelige for børnene. Musik i 3. Arbejd med intonation og klang. (Beherske forskellige måder at synge på). Sang i både store og små grupper. Solosang Sang sammen med instrumenter Arbejde med associationer (f. eks syng ligesom Dr. Margrethe eller Andrea). Lytte til sin egen stemme. Lade børnene synge uden lærer. I små grupper eller solo. Når børn synger, hva så? en bog til læreren af Linda Vilhelmsen. Rap, rytmisk tale Sang med bevægelse og/eller udtryk Lav billeder til en sang. Find stemningen i sangen, arbejd med udtrykket og lad børnene lave et samlet udtryk. Flerstemmighed At kunne bruge en sangbog. Simple over/ understemmer Kanons Brug evt. solmisation (do, re mi ) og brug mi fa so stemmer Musisk indskoling s. 41 Kat mat i nat korstart Rytmiske julesange Klassesæt af sangbøger til Dansk Sang 5. 6. At børnene bliver bevidste om, at de Arbejde med forskellige genre i forhold til sangstemmer) Se musikvideoer. Hvordan bruger sangeren sin stemme? Sangbogen 1, 2 og 3 Mange forskellige genre og sprog.

kan arbejde med deres egen stemme/ deres egen sang. Klassisk, pop rock, country Sang I store og små grupper. Solosang Mikrofonsang Kan man bruge nogle af de associationer, vi tidligere har arbejdet med til at finde den samme måde at bruge stemmen på, som sangeren på videoen? (Også de gode kendte pop/rocksange). Skatteøen Drenges stemme kan gå i overgang. Det får betydning for toneleje og tanker om at synge sammen med nogle eller rappe/recitere når de har det værst med det. Mere nuanceret tostemmighed. Tostemmig sang i mindre grupper. Evt. med mikrofoner. Doo Wop (Rock) At kende til sange indenfor forskellige genre. Kende til også engelske, norske og svenske sange

Instrumentspil 0. 2. Mål Indhold Gode råd Materialer Følge og holde en puls.. At kunne spille med dynamik Klap rytmer i hænder og på krop. Arbejd med bevægelser og rytmik. Spil på rytmeinstrumenter Arbejd med forskellige taktarter. Holde en fast rytme, lave break og starte igen. At kunne starte, slutte samtidig. Kraftig svag Høj lav Kort lang Hænder og lår er altid ved hånden og er oplagte at bruge til f. eks morgensang og som supplement hvis ikke alle børn har et rytmeinstrument i hænderne. Flg. Rytmeinstrumenter passer sammen i lyd: Rammetromme-bongos-congasstortromme Claves-tamborin-bjældering, lilletromme Koklokke-maracas/rytmeæg-hi hat triangel-bækken. Man kan med fordel lave rytmegrupper, som skal spille det samme i en bestemt grundrytme. Leg med at dirigere. Følg den voksnes direktion. Lad et barn dirigere. Musisk indskoling s. 46. (Mange gode ideer til at arbejde med rytmeinstrumenter) Musik i 2. (Ideer til grundrytmer) a kom po no Leg med musikken Kendskab til forskellige instrumenter og bruge instrumenterne som ledsagelse til leg og sang. Rytme/perkussion Stavspil Blokfløjte og kazoo Keyboard sværere at overskue og klare motorisk end stavspil. Bas (mest løse strenge) Lav instrumentlege, gætte efter lyd, skattejagt, lav lyd til historie., rytmer til sang og dans m.m. Odyseen Deltage i sammenspil (med de ovenfor nævnte instrumenter) Enkle rytmiske og melodiske figurer, som skal gentages. Himmelrummet og andre emnebøger til musisk indskoling

3. 4. Kunne bruge de forskellige instrumenter. (instrumenter:se 0.-2.) Trommesættet bør indføres som et helt instrument Obs: Alle børn skal faktisk kunne bruge flere forskellige instrumenter. Man skal overveje, hvordan man får flest til at lære at spille på instrumenterne. (se gode råd om organiseringen af musikundervisningen) Simpel samspil på flere instrumenter Gør mere ud af musikkens form (se musiklære) Brug stadig enkle rytmiske figurer. Men nu med mulighed for at avancere. (eks kan en akkord på keyboard tages med 1, 2, eller 3 toner). Multimusik 1 og 2 Stavrock 1,2 og 3 Musik i 3. Spil og syng Få støtte af notation (se musiklære!) (Se musiklære!) (Se musiklære!) Kunne spille enkle melodier efter gehør eller efter noder på keyboard, stavspil eller blokfløjte. Godt at arbejde med få toner! Eks: prøv om I kan finde det første af Mester Jakob med disse toner. Kan I spille det igen? Flere kolleger har haft stor succes med at lære børnene at spille melodier på fløjter. Fløjtebogen

5. 6. Hvert barn skal kunne anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil. Keyboard, jukulele, guitar. Gøre brug af flere akkorder. God ide at spille flere numre, hvor de samme akkorder anvendes, så børnene oplever akkordernes muligheder. Nu vil det være lettere for børnene motorisk at kunne bruge (og overskue) et keyboard. Enkelte vil kunne bruge guitaren. Mere avanceret samspil Forskellige genrer og stilarter Se materialer fra 3. 4-kl Do Wop Vild i varmen Opmærksomhed på det musikalske udtryk i samspillet Hvad betyder valget af instrumenter, dynamik, harmoni, form m.m for den musik, der kommer ud af det? Inddrag børnene i overvejelserne om, hvorfor musikstykket skal bygges op som det er. Lad børnene selv prøve sig frem og tage stilling. Hvad sker der hvis vi gør det kraftigere i B stykket? Skal der være en solo? Er det det vi skal? Hvornår synes vi, det lyder godt?

Musikalsk skaben 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer At bruge kroppen til / musikken Fornemmelser af rum, retning og kroppen Underbygge musikken med kroppens bevægelser og udtryk. Bevægelser kan være defineret og styret af læreren. De kan også som led i improvisation være styret af børnene selv. Kroppen Musisk indskoling2 Dansefantasier Hop ud i mer Producere lyd Producere små rim, remser og sange Skabe lydbilleder og klangkulisser Lad dem gengive en historie eller skabe stemning til historien med lyd. Lad dem selv lave en historie ved at brug nogle bestemte instrumenter Optag gerne børnenes lyd! Idé :Skab selv et vers en i forvejen kendt sang, f. eks skorstensfejeren gik en tur Deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering Det foregår der jo i de fleste storrum en del af. Helle for Leg med musikken Himmelrummet og andre musikalske emnebøger.

Improvisation. Ved sang, spil på kazoo, på rytmeinstrumenter og stavspil. Lad børnene udfylde et break med deres rytmefigur. 3. 4. Komponere musik Rytmiske improvisationer Spil på kazoo f. eks i versdelen af en sang, mens alle andre så synger omkvædet Spil på nogle få bestemte toner på en xylofon (de andre stave er taget af) Breaks. Gerne når n/gruppen kører en grundrytme. Det virker godt ved STOMP. Musik med mere s. 96 giver gode ideer til arbejde med improvisation. Små melodier Små stykker musik På keyboard. F. eks kan man improvisere ved brug af toner fra en bestemt akkord. Verden rundt med improvisation Lydkulisser Lad børnene udvælge nogle instrumenter, forsøge sig frem og beslutte sig: hvordan skal deres musik blive? Notation Børnenes egne kompositioner Lad gerne børnene prøve at lave partitur over deres musik, så det kan læses senere enten af dem selv eller af deres kammerater. A Kom Po No. (Et godt materiale til notation både til børnenes kompositioner og til lærerens nedskrivning af, hvad børnene skal spille.)

5. 6. Rytmisk eller melodisk improvisation over en akkordrække At kunne overskue et længere forløb, som improvisationen skal dække hen over. Det vil gøre det lettere, hvis man samtidig arbejder med arbejder med musiklære: form og akkordrundgang Brug af computeren ved skabelsen af musik Der er ellers store muligheder for musikalsk skabelse ad denne vej! (Vi mangler udstyr og de fleste af os- viden!)

Musikforståelse 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Lytte og skabe billeder til musik. Tegne, male, dramatisere, fortælle ud fra den musik, børnene har hørt. Forstå, at der er forskellige musikgenrer. Præsentere børnene for forskellige genrer: Børnene skal vide, der er mange forskellige slags musik. De behøver ikke at kunne forklare forskellighederne endnu. Kende musiklokalets instrumenter (se instrumentspil) Dynamik Kraftig - svag Tempo Høj dyb Leg med direktion. Læreren dirigere,. børnene dirigerer Leg med toner, der går op og ned - hvilken er højest? Tegn gerne til Musiklære Historien om musik. Kort - lang Hvilke instrumenter klinger i kort tid? lang tid? Prøv med stemmerne korte og lange toner. Puls og rytme Forskellen på puls og rytme. Gå, klap, tæl pulsen. Spil, klap, sig rytmen Gør evt., begge dele. Harmoni Dur og mol Lyt og hør forskel. Læg mærke til det hver gang man lærer en ny sang.

Notation Enkelte nodeværdier til at læse rytmer Musisk indskoling s. 47 3. 4. Lytte til og samtale om musik Hvor og hvornår bruges musik I kirken, til fester, højtideligheder, medier, i Kvickly.. Genkende og huske enkelte numre og enkelte personer fra forskellige genrer fra den vestlige musikkultur. Kende klangen på forskellige musikinstrumenter Melodi og akkompagnement Puls-rytme Forståelse af musikkens (Vi synes også, vore elever skal lytte til verdensmusik, som er det, som mange af skolens elever hører på). Blæseinstrumenter (messing og træ) Forskellige strygere Forskellige strengeinstrumenter Slagtøj Kunne høre forskel Takt Forståelse af en takt og at en takt fyldes ud. Vers-omkvæd Lyt prøv at finde melodien i musikken. Prøv at synge en kendt melodi til akkompagnement. Brug takterne når børnene skal se, hvad der skal spilles. Leg med nodeværdier, spil, syng eller sig rytmen fra de nodeværdier læreren eller børnene fylder takten ud med. Når ny sang eller nyt musik skal Lyt til Carl Nielsen Tv-udsendelser med Sigurd Barret om orkestrets instrumenter. A Kom Po No. (Boksnotation og anden notation) Noder, det da nemt

form Kendskab til notation Lidt kendskab til noder Forspil, mellemspil, intro, outro Kunne bruge notation som hjælp til at huske, hvad der skal spilles. En forståelse for, at man på noderne kan se, om melodien går op eller ned læres snakkes om sangens/musikkens form. Lad børnene få akkorder, toner og rytmer nedskrevet, når de skal spille et stykke musik. Leg med noderne. Lad børnene tegne noder, der skal spilles eller synges efter. Lad børnene synge efter noder, læreren tegner. 5. 6. Fortsat arbejde med de forskellige musikgenrer Arbejd med de mest centrale komponister i musikhistorien. Eksempler på forskellige klassiske genrer (f.eks. renæssancemusik og wienerklassisk), rock, pop, jazz, hip hop, folkemusik, verdensmusik. Kende til musik fra andre kulturer. Tag udgangspunkt i ns børnegruppe. Brug den musik som børnene kender fra deres familieliv deres kultur. Vide hvilke instrumenter man bruger i forskellige orkestersammenhænge.

Lyt til levende musik Oplev en koncert live. En gang imellem er der koncert på skolen. Hold også øje med koncerter udenfor huset. Samtale om musik Hvordan kan musik bruges til forskellige formål? Hvordan kan musikken påvirke stemning og følelser?. Hvorfor er det forbudt at spille og høre musik i nogle steder af verden? - som kunstnerisk udtryk - -som vare Kunne bruge enkelte akkordmønstre Kunne bruge notation til at få overblik over et stykke, der skal spilles eller synges Forstå opbyggelsen af en akkord Kunne bruge en akkordrundgang ( vamp ) Se på notationen hvor er intro?, hvad skal gentages? Hvordan er formen? Osv. Syng/spil Æblemand, I like the flowers, hvam har malet himlen blå til det samme vamp. Giv alle et ark med notation og læs det sammen, så børnene får lært, at notationen kan være med til at skabe overblik.