Krølle & Cocodrilo Ta med til Cuba Koncert for indskolingen Ta med til Cuba er en koncert baseret på et helt nyt repertoire komponeret og forfattet af den danske salsamester, Birger Sulsbrück. Det er salsa på dansk til de yngste klasser - og til lærerens indre barn. Igennem teksterne lærer børnene at stave til SALSA, at tælle til fire på spansk (og dansk) og se og høre de instrumenter, der kendetegner genren. Med Krølle som rejseleder føres børnene rundt i landet Cuba og møder alle dets skønne rytmer, såvel bløde og henførende som energiske og inciterende. Hver sang er et nyt stop på rejsen - og alle kan være med. Eleverne vil blive inddraget undervejs med sang og rytmer. Krølle & Cocodrilo er: Birger Sulsbrück - sang, congas og percussion Ernesto Manuitt Hernández - sang og percussion Martin Krogh - bas, guitar, percussion og sang Carsten Kjær Nielsen - piano, percussion og kor Undervisningsmateriale til musik Materialet indeholder to sange til koncertforberedelsen samt en instrumentpræsentationsside med tilhørende instrumentgætteleg til eleverne, begge dele baseret på de rytmeinstrumenter, som gruppen spiller på til koncerten. Derudover er der forslag til undervisningsaktiviteter. Som supplement til den særligt interesserede lærer er der et detaljeret baggrundsmateriale om cubansk musik. Derudover er der vedlagt fire bilag med indføring i de to claves-rytmer (1), rytmepartitur til cha-cha-cha (2), forslag til indøvning af nodeværdier vha. mundlyde (3) samt en guide med generelle anvisninger til indøvning af rytmer (4). Endelig er der seks instrumentplancher til brug i klassen fx som optakt til elevquizzen. CD en kan både bruges som appetitvækker og i et koncertopfølgende forløb. Forberedelse til koncert SKAL Som forberedelse til koncerten skal eleverne høre - og meget gerne indøve! - sangene 1234 og Danser Salsa (CD en track 1 og 2), så de kan synge med under koncerten. Node- og tekstark findes i materialet. Det er tekstudsnittene på nodearkene, eleverne skal lære! KAN Brug siden med instrumentgættelegen til illustration af de rytmeinstrumenter, børnene møder til koncerten, og evt. som oplæg til indføring i cubanske rytmeinstrumenter. Efterbearbejdning af koncert Et genhør med CD ens musiknumre vil fremkalde genkendelsens glæde hos børnene, lige som KAN -forberedelsen også er velegnet til brug efter koncerten. Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de relevante musiklærere. Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside: www.lms.dk. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Krølle & Cocodrilo Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2009
Praktiske oplysninger Målgruppe Indskolingen Opstillings- og nedtagningstid 40 /30 minutter Antal elever til koncerten 120 Lokale Almindelig gymnastiksal, aula el. lign. Helst ikke hal. Hjælpere 3-4 store elever eller en voksen til at hjælpe med at bære instrumenter. Scene 6 x 3 meter på gulv, gerne midt for på langsiden af salen. Strøm 220 V - stik ved scenen. Publikumsplacering På gulvet, evt. på måtter eller puder. Forplejning Kaffe, the, vand og frugt. - NB. Cubanere bruger sukker i kaffen! Ved ankomst Musikerne henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet vise engagement og dele oplevelsen sammen med eleverne. Lærerne opfordres til at sætte sig blandt børnene. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Under turnéen tjekkes ikke mail, brug derfor tlf. eller sms. Kontaktperson Navn: Birger Sulsbrück Mail: mail@birgersulsbruck.dk Tlf: 4041 0151 NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for videreudviklingen af skolekoncertordningen. Evaluering foregår via nettet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS hjemmeside: www.lms.dk/skoler/evaluering KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009
S K O L E K O N C E R T TU R N É UNDERVISNINGSMATERIALE INDSKOLINGEN Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009
INDHOLDSFORTEGNELSE s. 1 - Info-ark om Krølle & Cocodrilo s. 2-1 2 3 4 - noder og becifringer samt tekst til indøvning s. 3-1 2 3 4 - fuld tekst s. 4 - Danser Salsa - noder og becifringer samt tekst til indøvning s. 5 - Danser Salsa - fuld tekst s. 6 - Præsentation af gruppens rytmeinstrumenter - til lærer s. 7 - Instrumentquiz - til elev s. 8-9 - Rytmelege til musiktimen - til lærer s. 10-15 - Baggrundsstof om cubansk musik - til lærer s. 16 - Litteraturhenvisninger s. 17 - Lille koncertplakat til skolens opslagstavle s. 18 - Claves-rytme - bilag 1 s. 19 - Rytmepartitur til cha-cha-cha - bilag 2 s. 20 - Indøvning af nodeværdier vha. mundlyde - bilag 3 s. 21 - Generelle anvisninger i arbejdet med cubanske rytmer - bilag 4 s. 22-27 - Instrumentplancher til demonstration i klassen EKSEMPEL-CD: 1. 1 2 3 4 2:23 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück) 2. D-A-N-S-E-R S-A-L-S-A 2:30 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück, rap: Thor Sulsbrück) 3. MUNDRUMBA 2:11 (Tekst og musik: Birger Sulsbrück) Al musik spilles og synges af Krølle & Cocodrilo LMS 2009
Musikerpræsentation Vi præsenterer... Musikerne i Krølle & Cocodrilo BIRGER SULSBRÜCK Sang, congas og percussion ERNESTO MANUITT Sang og percussion Birger»Krølle«Sulsbrück har spillet og undervist i cubansk musik i 30 år og har udgivet både lærebøger og video om latinamerikansk percussion og salsa. Birger er også leder af Danmarks første salsaband - det 11 personer store Salsa Na Ma. Blev internationalt kendt som forsanger i den cubanske gruppe Klimax. Synger også med gruppen Pica Son i Schweiz og Danson i Danmark. Et energibundt uden lige. Spiller også percussion og den specielle guitar, cuatro. MARTIN KROGH Bas, guitar, percussion og sang CARSTEN KÆR NIELSEN Piano, percussion og kor Martin er bassist og komponist (og ligeledes møbelsnedker). Han har spillet med de fleste salsaorkestre i Norden. Spiller nu med Alexis Mendes, Sonora3, Viva, m.fl. og har desuden spillet med Latin Dance Band, Danson, Tobias Trier, m.fl. Har studeret musik flere gange på Cuba og i New York. Spiller diverse basser: kontrabas, babybas og elbas. Er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har studeret musik og dans i Cuba og Brasilien. Meget aktiv på jazz- og latinscenen. Carsten spiller og har indspillet med bl.a.: Mais Uma, Latin Dance Band, ILY samt Cubita og Ayi Solomon. Underviser på Sorø Musikskole og Vestjysk Musikkonservatorium. LMS 2009 1
Salsa h = 100 2-3 clave 1-2-3-4 TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK Piano (bas) Un dos tres qua tro, G-(7) - en to tre fire Vi F(7) 5 Pno. (bas) 9 Pno. (bas) tæl -ler på F(7) Un spansk dos tres og Copyright Birger Suslbrück 2008 LMS 2009 2 vi qua - tro, en 13 Pno. (bas) G-(7) tæl-ler på dansk G-(7) to tre fire F(7) tæl-ler på spansk og dansk F(7) G-(7) Vi
1-2-3-4 - fuld tekst 1-2-3-4 (B Sulsbrück/B Sulsbrück) Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk (Klappe sted) Salsa det er sovs. Ja musik der smager godt Tiburon det er en haj en rigtig sej haj Oye betyder hør ja spansk det er sjovt Salsa har det hele og swinger super godt Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk - og vi tæller på dansk Un dos tres quatro. En - to - tre fir Vi tæller på spansk og dansk Vi tæller på spansk og dansk (2 gange måske flere...) LMS 2009 3
Cha-Cha/Son q = 120 2-3 clave D-A-N-S-E-R S-A-L-S-A TEKST OG MUSIK: BIRGER SULSBRÜCK "STAVE-KOR" D - a - n - s - e - r s - a - l - s - a Piano (bas) ( C- D-7 5 G7 C- D-7 5 G7 ) OMKVÆD Dan-ser sal-sa dan-ser sal-sa dan-ser min sal-sa Pno. (bas) F-7 B 7 E ^ A ^9 D-7 5 G7 9 C-7 C-6 "DANSE-INSTRUKTION" Pno. (bas) høj ( C- - re ven - stre høj - re ven - stre høj - re ven - stre D-7 5 G7 ) Copyright Birger Sulsbrück 2008 LMS 2009 4
Danser Salsa - fuld tekst D A N S E R S A L S A (B Sulsbrück/B Sulsbrück) ( RAP: Thor Sulsbrück) D A N S E R D A N S E R S A L S A S A L S A Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Højre, venstre, højre. Venstre, højre, venstre Højre, venstre, højre. Venstre, højre, venstre Danser salsa, danser salsa, danser min salsa Danser salsa, danser salsa, danser min salsa RAP: Kom nu piger og drenge, giv den op for nu det tid til lidt salsa hip-hop, lad os se om de kan følge med (2 gange) Det er salsa vi har med at gøre, hjælp mig til at gør-det-større I behøver ik at spørge, se hvordan de rigtig gør det (2 gange) Danser salsa, danser salsa, danser min salsa (2 gange måske flere...) LMS 2009 5
Lærerark CUBANSKE RYTMEINSTRUMENTER - som Krølle & Cocodrilo bruger til koncerten 10 Claves To træstokke, der spiller den vigtige cubanske claves-rytme. Clave betyder nøgle eller kode, og dennes to-takts-rytme danner netop det rytmiske fundament for de fleste cubanske stilarter, jf. bilag 1 s. 17. Congas (eller tumbadoras) Fra mindst til størst hedder trommerne quinto, conga og tumba. Det er disse vigtige trommer, der lægger bunden i de cubanske rytmer. Bongo Trommerne, der er uundværlige i den cubanske son-musik. Grundrytmen hedder martillo (hammeren) - udtales [martiijo]. Campana / håndkoklokke Spilles af bongospilleren de steder i et arrangement, hvor der ønskes mere energi eller intensitet. I Krølle & Cocodrilo spiller Birger klokken med foden! Hvordan gør han det? Maracas Maracas er to ens runde eller pæreformede beholdere med håndtag. De kan være lavet af skind, træ, calabas eller kokos-nødder og er fyldt med tørrede ærter, sten fra frugter eller hagl. Guiro Den cubanske guiro er lavet af en udhulet, tørret calabasfrugt. Husk, at den skal holdes lodret! Læs/se mere i Birger Sulsbrück s materialer: Latinamerikansk Percussion - Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien, Edition Wilhelm Hansen,1980/1985 og Latin American Percussion - VIDEO SESSION, Edition Wilhelm Hansen, 1988. (Se øvrige litteraturhenvsininger side 16.) LMS 2009 6
INSTRUMENT-QUIZ Husk blyanten! Elevark 1. Træk streger fra ord til instrument! CLAVES GUIRO CONGAS BONGO KOKLOKKE MARACAS ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 2. Skriv de seks instrumenters navne på linjerne herunder. 3. Træk streger til de rigtige instrumenter på billedet! LMS 2009 7
Lærerark RYTMELEGE Gå puls klap puls Kredsopstilling. 4/4-takt: 1. Gå grundtrin/puls klap pulsen i næste takt. 2. Gå 2 pulsslag - klap 2 pulsslag. 3. Gå og klap skiftevis 1 pulsslag. Fortsæt med hver af de tre øvelser, til rytmen bliver stabil, og gruppen får oplevelsen af en god fælles feeling (puls). OBS. Pas på ikke at løbe i tempo! Send pulsen rundt Kredsopstilling. 1. Alle klapper en fælles stabil 4/4-puls. 2. Send klappene rundt fra den ene til den næste i kredsen. Bevar den stabile puls fra før. 3. Som før med den tilføjelse, at man nu kan vende retningen således: Den, der modtager et klap, undlader at sende det videre, men vender sig i stedet mod den afleverende og klapper to 1/8-dels klap. Det er tegnet til, at klappet skal vandre den modsatte vej. Nu kræver legen større opmærksomhed og koncentration. Især skal naboerne til den, der lige har modtaget klappet, være vågne, for klappes der to hurtige klap, skal den nabo, der lige har afleveret til en, være klar til at tage klappet tilbage og sende det i modsat retning (eller selv klappe 2 gange og sende tilbage til den afleverende), og naboen til den anden side skal passe på ikke at komme til at klappe, fordi han troede, at klappet ville gå videre. Sker det, er man nemlig død og skal sætte sig ned. Man dør, når man reagerer med et forkert klap. Lav fx en regel, der siger, at når 2 deltagere er døde, genoplives den, der døde først. Og så fremdeles. Variation: I stedet for at klappe to hurtige klap ved ændring af klapperetningen, kan man vende sig om og sige tydeligt Dong! til den person, der lige har klappet til en. Man kan selv opfinde nye regler til legen. Periode- og pulstræning Kredsopstilling Øvelse over to 4/4-takter: Alle klapper 4 pulsslag i første takt. I anden takt holdes pause. Øvelsen fortsættes. Det, som denne øvelse træner, er fælles feeling. Det vil hurtigt blive klart, at pausen er det sværeste. Her skal man koncentrere sig meget. Et godt tip til pausen: Tæl inde i jer selv, og bevæg jer, det hjælper til at udfylde hullet. Hvis man står stille, kan det være svært at komme ind på samme tid efter pausen. Man kan variere takt to og markere de 4 pulsslag med foden. Eller man kan slå to vandflasker, claves eller andet sammen. LMS 2009 8
Lærerark Ekko-koordinering Kredsopstilling 1. Læreren klapper en rytme over en 4/4-takt de andre klapper efter som et ekko. 2. Det samme nu med tramp! 3. Gå videre til både at bruge klap og tramp, så der trænes koordinering af hænder og fødder. 4. Udvid med klap på lår, bryst, kinder, på hælen af en løftet fod, med knips og børste hænderne mod hinanden osv. NB. På hvert af de fire trin viser læreren for, men giver siden forklapperrollen videre til eleverne. Det er vigtigt, at perioden på en 4/4-takt bliver holdt, og at den, der klapper for, laver det så enkelt, at andre kan gøre det efter. Benyt fx en helt enkel rytme i starten, og koordiner den på forskellige måder. Inddrag nye enkle rytmer. På den måde er der i starten primært fokus på koordineringen. Først senere kan man tage fat på sværere rytmer. Da der ofte er nogen, der ikke opfanger klappekoordineringen første gang, er det en god idé at lave den regel, at hvert koordineringsforslag vises to gange. Det kan være en fordel at inddrage stemmen til at understøtte lydene fra klap, tramp osv. Hvis der indgår et tramp, et klap og et knips, kan der laves tre forskellige illustrative stemmelyde, fx gung-gak-sik. Det hjælper til at huske lydrækkefølgen. Ekko-klap er meget velegnet til at samle tropperne i en livlig klasse og kan i øvrigt også bruges i andre fag end musik. LMS 2009 9
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer CUBA Musikken og orkestertyperne Af Birger Sulsbrück De tidlige år i Cuba En af grundene til den stærke og smukke blanding af spanske og afrikanske kulturer i den cubanske musik er den tidlige tilstedeværelse af frie afrikanere (frie sorte) under koloniseringen af Cuba. Den spanske lov tillod, at slaver kunne købes fri - negros libres, og allerede i 1774 havde Cuba 41% frie farvede og 55% i 1877. Man tillod også dannelsen af de kulturelle organisationer cabildos. Her kunne medlemmerne hjælpe hinanden og dyrke deres oprindelige kulturer, bl.a. igennem hemmelige ritualer, hvor trommer, sang og dans var en vigtig del. For at presse mest muligt arbejde ud af slaverne lod slaveejerne ofte folk fra samme stamme og kultur bo og arbejde sammen. Igen betød det naturligvis, at den afrikanske indflydelse på den cubanske kultur blev stærk. Spanierne medbragte deres strengeinstrumenter, den spanske folkemusik samt deres sangog dansetraditioner. Nogle spanske elementer, der har haft stor indflydelse på Cuba s musik, er decima, en 10-liniers verseform, og estribillo, et kor eller refræn, der tilføres musikken. De afrikanske slaver bragte deres sange og danse med til Cuba. Her byggede de kopier af deres afrikanske trommer. De største grupper af afrikanske folk var Yorubas, Carabalies og Congo/Bantú. Den cubanske musik blev på et tidligt tidspunkt også inspireret af elementer fra andre kulturer, bl.a. den franske. Efter et slaveoprør på Haiti i 1791 flygtede mange franskmænd til specielt den sydøstlige del af Cuba, kaldet Oriente. Her slog de sig ned med de slaver, som de stadig kontrollerede. De oprindelige cubanske beboere ca. 400.000 indianerne - blev stort set udslettet indenfor de første 100 år af Spaniens kolonisering af Cuba. Indianerne har derfor ikke haft nogen nævneværdig indflydelse på Cuba s musik eller historie i det hele taget. Son Den cubanske musikstil, der har haft størst indflydelse på den latinamerikanske musik, vi kender i dag, er son. Denne musik opstod i den østlige del af Cuba som en perfekt blanding af spansk guitar- og sangtradition og afrikanske rytmer. Dette er det første eksempel på musica criolla i Cuba. Criolla eller criollo betyder på Cuba født/opstået i landet. Senere vil vi møde percussioninstrumentet timbales, der også kaldes pailas criollas - altså et instrument, der er født/opstået på Cuba. I de gamle songrupper blev sangen akkompagneret af guitar og tres. Tres er en guitar med tre sæt dobbeltstrenge, der giver en sprød og metallisk lyd. Bassen blev udført af enten en marimbula eller en botíja. Marimbula er en klangkasse i træ monteret med metaltunger. En kæmpeudgave af det afrikanske tommelfingerklaver, kalimba. Man sidder på kassen og spiller på metaltungerne med fingrene. Det andet basinstrument, botíja, er en lerkrukke, hvor der er boret et ekstra hul i siden af krukken. Når man blæser hen over hullet i siden, opstår der en dyb tone. Tonen kontrolleres ved at bevæge den ene hånd over krukkens tud. LMS 2009 10
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Rytmeinstrumenterne i songrupperne er bongos, claves, maracas og guiro. Bongospilleren skifter til en håndkoklokke i de dele af arrangementerne, montuno, hvor der spilles/synges solo. I løbet af 1920 erne blev songrupperne også populære i byerne. I den samme periode udvidede man ofte grupperne med en trompetist. Kontrabassen begyndte i disse år også at erstatte de gamle basinstrumenter, marimbula og botíja. Septeto Nacional er en af de mest betydningsfulde grupper fra denne periode. Septeto er ofte brugt som et udtryk for netop denne by-type inden for songrupperne. Et arrangement i sonstilen ville typisk bestå af et tema ofte gentaget. Herefter kommer solodelen, montuno, hvor tres spiller de typiske ostinater over to eller fire takter. Bassen spiller en fast figur (tumbao), og bongospilleren skifter til håndkoklokken. Dette intense fundament fra rytmegruppen danner grundlag for soli for både sanger, melodiinstrumenter og percussion. Som en vigtig del af montuno synges også et kor coro. Koret er et kald til solisten, som kvitterer med en inspireret solo. Denne kald-og-svar -form er en utrolig vigtig del af al afro-cubansk musik. Også i de moderne salsaarrangementer, vi hører i dag. Guajira Musica guajira og musica campesina er begge udtryk for musik, der spilles af landbefolkningen. Guajiro og campesino er begge ord, der betyder bonde og landmand. Det er en musikstil, der er en direkte udløber af den spanske guitar- og vokaltradition, og besætningen bestod ofte af guitar, tres og claves til tider også guiro og maracas. Den gamle stil, punto guajiro, var spillet i 6/8 eller 3/4 eller skiftende imellem en takt 6/8 og en takt 3/4. Guajira, som vi kender den i dag, er en yngre byinspireret version, der spilles i 2/4 eller 4/ 4. Teksterne er ofte satiriske gengivelser af episoder fra bøndernes liv. Den bliver spillet af alle orkestertyper, og det er almindeligt, at man bruger elementer fra sonstilen, fx montuno. Denne kombination kaldes så guajira son. Orchesta Típica og Charanga Den fransk-cubanske orquesta típica-stil udvikledes parallelt med son. Og begge i Oriente. Som nævnt havde de franske flygtninge fra Haiti bosat sig i denne del af Cuba. Orquesta típica bestod af trompet/kornet, trombone, to violiner, to klarinetter, figle (ophikleide), guiro og små pauker. Ophikleide er en gammel type horn med klapper, der senere blev erstattet af en tuba. Disse orkestre spillede stilarter som contradanzá, danzá habanera/ritmo de tango - bedst kendt under navnet habanera. Fra contradanzá udvikledes senere stilen danzón. Den første danzón blev komponeret i Matanzas-provinsen af Miguel Failde i 1879. I starten af 1900-tallet begyndte en mindre orkestertype at tage over efter orquesta típica. Disse orkestre hed charanga francesa eller blot charanga og bestod af violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales og nogle gange cello. Timbales, som nævnt også kaldet pailas criollas, erstattede nu de større pauker. Guaracha Guaracha blev populær i den første del af 1800-tallet ved det komiske teater teatro bufo. Guaracha brugte, i lighed med calypso fra Trinidad, satiren til at omtale lokale hændelser. Stilen spredte sig til danseorkestrenes repertoire og blev som så mange andre stilarter inspireret af sonstilens montuno og coro-solo. LMS 2009 11
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Rumba Efter slaveriets ophævelse i slutningen af 1800-tallet opstod nye blandinger af de afrikanske og europæiske musikkulturer. En vigtig del af denne proces blev til la rumba. Rumba blev et udtryk for den uadskillelige kombination af rytmer, dans og sang. Denne afro-cubanske stil opstod, modsat de religiøse ritualer, som uformelle sammenkomster, hvor indholdet var en blanding på tværs af traditioner. En rumba-fest kan foregå næsten alle steder: på gaden, i parken eller i en hyggelig baggård (solar). De typer af rumba, vi kender i dag, var først udviklet omkring 1900. De mest kendte er Yambú langsomt tempo. Guaguancó medium til hurtigt tempo. Rumba Columbia hurtig. Ofte i 6/8. Rumba abierta hurtig. Ofte brugt som en generel betegnelse for hurtig rumba. Både yambú og guaguancó opstod i byerne. De har spansk sang, og dansen udføres af et par. Rumba Columbia opstod derimod i landdistrikterne, og sangen er en blanding af spansk og de afrikanske sprog, der bruges i de religiøse ritualer. Den akrobatiske mime-dans, der hører til denne stil, udføres altid af én mand. Alle rumbaformerne bruger en eller flere forsangere og et kor - coro. Først synges en introduktion, der er forskellig fra stil til stil, og derefter temaet el canto. Den næste del er kald og svar -delen, montuno, der er en vekslen mellem koret og improvisation fra vokalsolisten. Denne afdeling kaldes også at slippe rumbaen løs - rompe la rumba. De oprindelige rumbagrupper var vidt forskelligt bygget op. Yambú, der er den ældste af de nævnte former, blev i starten spillet på trækasser (cajónes) og fik derfor navnet rumba de cajón kasse-rumba. Med tiden har de forskellige stilarter fået et mere ensartet instrumentarium, der består af tumbadora, tres golpes og quinto - tilsammen kaldet tumbadoras. Tumbadora eller salidor er den dybest stemte tromme. Den starter trommernes rytme og spiller den grundlæggende figur, tumbao. Den sekundære rytme spilles på en højere stemt tromme, der hedder tres golpes (tres, segunda). Den højest stemte tromme, quinto, improviserer og inspirerer danserne. I tillæg til trommerne spilles claves og cascara/palitos/guagua en rytme spillet med to stikker på en træblok eller siden af en conga. Tumbadoras er uden for Cuba bedst kendt under navnet congas, med de individuelle navne, tumba, conga og quinto. Nævnt fra størst til mindst. På Cuba derimod er congas (tambores de conga) et sæt på fem trommer, der bruges til det årlige karneval. Her bruges de til rytmen la conga, der spilles i de store optog (comparsas). Bemærk! De nævnte typer af rumba er ikke identiske med den rumba, der blev populær i USA og Europa i 30 erne. Det var ballroom rhumba, som vi også kender fra de internationale dansekonkurrencer, også kaldet rhumba med h. Mange af de store rhumba-hits fra 30 erne hørte oprindeligt til sonstilen. Rhumba spilles ofte som bolero, men i et lidt hurtigere tempo og med en lidt løsere fornemmelse. I 1920 erne og 30 erne startede et samspil mellem Cuba og USA. Cubanske musikere startede med at rejse til USA, specielt til New York, og den anden vej kom den store inspiration fra jazzen. LMS 2009 12
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer 1930 erne og 40 erne Sidst i 1930 erne og først i 40 erne udvikledes mange af de orkestertyper, som vi kender i dag. Congatrommerne blev nu også en fast del af de forskellige orkestre: Jazz Band Cubana/banda og conjunto. Bandas var big bands udvidet med en cubansk rytmegruppe. De spillede på de store internationale hoteller og natklubber, og repertoiret var både cubansk og af mere international karakter. Charangagrupperne blev ligeledes udvidet med congas og fik dermed den besætning, som vi kender i dag: violiner, fløjte, kontrabas, guiro, timbales, congas og nogle gange cello. Conjunto-stilen er nok den mest kendte af de cubanske orkestertyper. Besætningen er 3-4 trompeter, piano, bas, tres (guitar), congas, bongos og håndpercussion (claves, guiro og maracas), som spilles af sangerne. Tres-spilleren Arsenio Rodriguez præsenterede Cubas første conjunto i 1940. Repertoiret indeholdt stilarter som son, bolero, guaracha, afro-cubano og moderne udgaver af rytmer fra folkloren bl.a. rumba og bembé. Denne gruppe har med sine mange unikke pladeindspilninger lige siden været en stor inspirationskilde for mange latin bands. Latin jazz 1940 erne blev også et bemærkelsesværdigt årti takket være den nye fusion af afro-cubansk musik og jazz. I 1947 spillede Machito and his Afro-Cubans en berømt koncert i New York s Town Hall. En aften han delte med Stan Kenton s orkester. Machito, alias Frank Grillo, kom fra Cuba til New York i 1937 og havde sammen med sin arrangør og musikalske leder, Mario Bauza, arbejdet på denne stil i de sidste fem år op til denne aften. En begivenhed, der blev udråbt som Den første latin jazz-koncert nogensinde. I september samme år spillede Dizzy Gillespie og hans big band en anden berømt koncert, som fandt sted i Carnegie Hall. Ved den begivenhed blev den cubanske conga-spiller, komponist, sanger og danser Chano Pozo præsenteret i USA for første gang. Dette var startskuddet til den nye stil: Cubop. Mambo Mambo blev på mange måder udviklet parallelt med latin jazz. En del musikere spillede begge stilarter, og mambo var også helt tydeligt inspireret af jazz. Der er forskellige teorier omkring tilblivelsen af mambo: 1: Var det tresspilleren Arsenio Rodriguez, der med sin conjunto, udviklede denne stil? Eller: 2: Var det charangaorkestret Arcaño y sus Maravillas, der udviklede stilen ud fra en afdeling i stilen danzón. Denne afdeling blev kaldt for den tredje danzón eller montuno. I 1938 komponerede orkesterets cellist, Orestes López, en danzón med titlen Mambo. Denne komposition grundlagde en ny soninspireret stil, el nuevo ritmo, og netop den menes at være kilden til mamboen. Den person, der dog for alvor gjorde mambo internationalt kendt, var pianisten Perez Prado, med hans fantastiske big band og kompositioner som Que rico el Mambo og Mambo # 5. Reaktionen på denne ret kommercielle stil kom fra New York i form af en mere traditionel, men også mere jazzet stil. Det var mambomestrene Tito Puente, Tito Rodriguez, Machito og José Curbelo, der stod for New Yorks nye musik- og dansemani. De store mambobands, der ofte var regulære big bands, brugte nu både congas, bongos og timbales i rytmegrupperne. LMS 2009 13
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Mambo-delen Ethvert arrangement, uanset rytme, kan have en mambo-del. Denne del er ikke nødvendigvis spillet i rytmen mambo, men er afdelingen, hvor blæsergruppen spiller deres karakteristiske riffs, der fungerer som en kontrast til piano- og basfigurerne. Denne del blev oprindeligt præsenteret af de store mambobands. Her opstod effekten imellem saxofonernes riffs og trompeters og tromboners kontra-riffs. I dag bruges udtrykket altså simpelthen om blæserafdelingerne i et arrangement. Cha-cha-chá Cha-cha-chá blev gjort populær af charanga orkestrene. Det første store hit, La Engañadora, blev komponeret af violinisten Enrique Jorrín allerede i 1947, men cha-cha-chá slog først igennem for alvor i 1950-52. Inspirationen til cha-cha-chá kom ifølge Jorríns egne oplysninger fra rytmen danzón. Som omtalt i afsnittet om mambo er det også her den tredje del af danzón-arrangementet, der har givet inspiration til cha-cna-chá. Cha-cha-chá s store popularitet skyldes i høj grad også charanga orkesteret Aragón fra Cienfuegos på Cuba. Deres varme vokal-sound og dejlige arrangementer er elsket verden over. 1960 erne og 70 erne Efter Cubas revolution i 1959 fulgte bruddet på de diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba. Dette brud betød også en opdeling i måden at spille cubansk musik på. I USA forblev man i høj grad tro mod den traditionelle måde at spille cubansk musik på. Lidt efter lidt blev arrangementerne dog mere inspireret af den amerikanske jazz. På Cuba derimod udviklede musikken sig med rivende hast. Specielt rytmisk. Der opstod nye stilarter. Pello el Afrokán præsenterede mozambique. Pacho Alonso kom med pilón, Juanito Marquez med pa ca og mange andre nye stilarter som songo, onda areito, son-batá, cha-onda og onda nuevo så dagens lys. Nye sammensætninger af de cubanske orkestre skete også. Charangagrupperne fik blæsere med. Conjuntos fik tromboner. Enten sammen med trompeterne eller til tider i stedet for. Bandas blev mindre, men stadig med en stor blæsergruppe. Trommesættet og den elektriske guitar var nu også blevet almindelig i mange af orkestrene. Salsa Salsa er et spansk ord der betyder sovs. Udtrykket salsa har været brugt i mange år i Cuba som et positivt udråb, når musikken virkelig koger. I starten af 1970 erne begyndte man også at bruge udtrykket salsa i USA, specielt i New York, men nu som et udtryk for musik med rødder i Cubas populær- og folkemusik. Skaberne af denne salsamusik i USA var, og er stadig i dag, en blanding af emigranter fra Puerto Rico, Cuba, Den Dominikanske Republik, Columbia, Panama og Venezuela. New York med dens smeltedigel af kulturer og høje tempo har helt tydeligt også sat sit præg på salsamusikken. Salsa blev det store salgsslogan i USA, og man var jo på den måde blevet fri for at bruge det i USA uheldige udtryk cubansk musik. Man sagde bare salsa. Efter en del år med negative reaktioner fra Cuba om, at USA havde stjålet deres musik, begyndte man selv omkring 1985 at bruge udtrykket Salsa Cubana. Når der nu var brugt så mange penge på at sælge navnet salsa rundt om i verden, kunne man jo lige så godt få glæde af det selv. I dag bruges udtrykket salsa af mange simpelthen med den generelle betydning cubansk musik. LMS 2009 14
Baggrundsstof - for den særligt interesserede lærer Nye strømninger For Cuba var 1970 erne et stærkt årti med opstart af grupper som Irakere, Los Van Van og Afro Cuba. Selvom disse grupper var meget forskellige i stil, præsenterede de helt nye kombinationer af den traditionelle son, charangastilen, afro-cubansk folklore, jazz og rock. Gruppen Irakere optrådte ved både Newport Jazz Festival og Montreux Jazz Festival i 1979, og disse fantastiske koncerter samt LP en, der fulgte efter, blev en fantastisk succes. Hele verden hørte den mest kreative gruppe på den cubanske musikscene ledet af pianisten Jesús Chucho Valdés og med eminente musikere som saxofonisten Paquito D Rivera og trompetisten Arturo Sandoval. I USA var de store navne, der tegnede denne periode, Tito Puente, Celia Cruz, Ray Barretto, Eddie Palmieri, Mongo Santamaria, Fania All Stars, Ruben Blades, Willie Colon og mange mange flere. Fusionen af cubanske rytmer og rock blev især gjort populær af guitaristen Carlos Santana. Conga-veteranen Armando Peraza var i mange år en vigtig del af dette historiske band. I 1980 erne og 90 erne fortsatte den cubanske musik med at udvikle sig i helt nye retninger. En vigtig gruppe i disse år var N.G. la Banda ( Nueva Generation La Banda ) Den nye generations orkester. I starten var det en stor del af blæsergruppen fra Irakere, der var brudt ud. De blev ledet af saxofonisten og fløjtespilleren José Luis Cortés, og gruppens varemærke var i starten jazzede arrangementer med superhurtige og halsbrækkende blæserarrangementer. Denne stil blev dog efter en del LP er opgivet til fordel for et danserepertoire og en stil, der blev kendt under navnet timba. Denne stil var klart inspireret af den amerikanske rapstil blandet med en ny funky udgave af cubansk son. Andre grupper fra denne timbaperiode var energieksplosionen Charanga Habanera og Bamboleo. Mere sofistikeret var Issac Delgado s orkester. Denne tidligere sanger fra N.G. la Banda betragtes stadig som en af de fineste på Cuba. I USA blev 1980 erne i høj grad perioden for salsa romantica, men også merengue fra Den Dominikanske Republik fik et stort comeback. Det blev den helt store danse- craze på diskoteker verden over. Men også den traditionelle salsa levede i bedste velgående. En ny stjerne på salsahimlen blev Gloria Estafan, cubansk sangerinde, bosat i Miami og i mange år frontfigur for gruppen Miami Sound Machine. I 1993 udgav hun pladen Mi Tierra ( Mit land ), og med den ramte hun plet med sin charme og velproducerede salsa. Det er ikke altid at det er det nye der skal til for at nå toppen. I 1998 var den mest solgte CD i hele verden Buena Vista Social Club. I virkeligheden en type plade, som der udgives masser af på Cuba hvert år men denne var alligevel noget specielt. Den blev nemlig distribueret på fornemste vis til hvert lille hjørne af verden. En historie om en gruppe af Cubas gamle stjernemusikere og -sangere, der blev genfundet, sat sammen i studiet og produceret af den amerikanske guitarrist Ry Cooder. Et rigtigt eventyr. Buena Vista Social Club s popularitet viser tydeligt den store interesse, der stadig er for den traditionelle cubanske musik, og at den går hånd i hånd med de nye orkestre, der hele tiden dukker op med deres bud på morgendagens hit. Salsa, timba, son, merengue, latin hip hop, regaetton, salsa romantica (USA s svar på Melodi Grandprix), Marc Anthony og Issac Delgado og alle de andre... Typisk for den cubanske musikkultur er, at tilgangen af alle de nye idéer på ingen måde betyder, at de gamle forsvinder. Så heldigvis spilles der stadig rumba, musica guajira, contradanzá, bembé, la conga og abakuá. Og alle aldersgrupper er med! LMS 2009 15
LITTERATURLISTE - Latinamerikansk Percussion - Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien - Birger Sulsbrück, Den Rytmiske Aftenskoles Forlag/Edition Wilhelm Hansen, 1980/1985. Dansk, engelsk og tysk (Advance Music). - Congas Tumbadoras - Your basic conga repertoire - From Cuban music and Salsa to Rock, Jazz and Samba, Birger Sulsbrück, Folkeskolens Musiklærerforening, 1999 - Latin American Percussion - VIDEO SESSION, Wilhelm Hansen, 1988 - Latinamerikansk Play-A-Long-CD - Birger Sulsbrück & Henrik Beck, 2004 - SDS sang dans og spil Kirsten Juul Sørensen, Systime, 2006 LMS 2009 16
KONCERT MED KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2009
Bilag 1 CLAVES-RYTME LATINAMERIKANSK PERCUSSION Rytmer og rytmeinstrumenter fra Cuba og Brasilien KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. BIRGER SULSBRÜCK LMS 2009 18
RYTMEPARTITUR Cha-cha-cha Bilag 2 Birger Sulsbrück LMS 2009 19
Bilag 3 NODEVÆRDIER - illustreret ved mundlyde Kilde: SDS - Sang, Dans og Spil, Kirsten Juul Sørensen LMS 2009 20
Bilag 4 Generelle råd til musiklærer INDØVNING AF RYTMER 1 Tæl langsomt, og stig ikke i tempo under øvningen - for så stiger tempoet også, når der spilles med hele gruppen. 2 STOP - og angiv et nyt tempo. Tæl højt. 3 Begynd at synge (efterligne) rytmen, mens du spiller. Det er lettere at lave rytmen med munden, og det støtter hænderne. Kaldes også for fonetik. En kort lyd skal f.eks. være: bák - ikke baaag gúng - ikke guuung 4 Hvis hænderne ikke vil, som du vil.. - syng rytmerne et stykke tid uden at spille - og start så igen. 5 Husk altid at gå tilbage til langsomt tempo igen. Det er ikke nok at øve sig i at spille hurtigt. At man starter med at øve sig i langsomt tempo, er dog ikke ensbetydende med, at tempoet er nemt at få til at fungere. Holdes det ikke ved lige, bliver det rytmisk usikkert. 6 Kontrollér rytmen ved at tælle, hvis du har fået lavet om på den undervejs. Det er ikke alle, der har hjælp af at tælle. Undlad punkt 1 og 2, og begynd straks at synge rytmerne. Prøv begge muligheder, og find den løsning, der passer dig bedst. For virkelig at få rytme og instrument til at fungere, er det min erfaring, at man må igennem følgende: 1 At lære rytmen og teknikken langsomt. Der bruges ofte al for meget energi på små bevægelser. 2 At spille den samme rytme uden variationer i lang tid. - gerne i en gruppesammenhæng eller til en plade. Efterhånden bliver det kun den nødvendige energi, der bruges, og du begynder at kunne slappe af og lytte. 3 Afslappet spil. Når du er nået hertil - og ikke før - kender du følelsen af, at selv en enkel rytme fungerer. 4 Brug noderne så lidt som muligt - de er kun beregnet som huskeseddel. Syng rytmerne, væk med noderne ( øjnene ), og lyt. De tekniske problemer med et instrument kan tit hæmme følelsen og fornemmelsen af rytmen. Væk med instrumentet og spil rytmen på lår, bryst eller på den anden hånd, alt efter hvilket instrument der er tale om. Prøv ind imellem at lade hele rytmegruppen synge hvert sit instrument (hver sin rytme) uden at spille. Oprindeligt spiller hver mand på ét instrument i hele nummeret og holder sin rytme, indtil han har solo og kan få brugt alle sine ideer. Spil rytmerne længe, det er den bedste måde at få alle til at slappe af med sit instrument på, så der bliver overskud til at lytte. Når alle slapper af og spiller nøjagtigt, kan hele gruppen swinge, og først da er der plads til variationer og ro til at lave soli. Birger Sulsbrück LMS 2009 21
CLAVES LMS 2009 22
MARACAS KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009 23
GUIRO LMS 2009 24
BONGO LMS 2009 25
CONGAS KRØLLE & COCODRILO Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer. LMS 2009 26
KOKLOKKE LMS 2009 27