Nogle erf a ringer med re f l e k s folier til ve j t av l e r

Nogle erf a ringer med re f l e k s folier til ve j t av l e r Af Kenneth Kjemtru p, Ve j d i re k to ra te t Ib La u ri d s e n, Fre d e ri k s bo rg Am t Kai Søre n s e n, D E LTA I art i klen gives en introduktion til re t ro re f l e k s i o n, og det omtales, hvo rl e d e s re f l e k s folier til ve j t avler indgår i udbuds- og anlægsfo r s kri fterne fo r a f m æ r kn i n g s m a te riel af fe b ruar 1999. På den baggrund omtales nog l e aktuelle erf a ringer med re f l e k s fo l i e r, h e runder målinger af re f l e k s fo l i e r under sto re indfaldsvinkler sva rende til et be h ov for pilve j v i s e re i ru n d k ø r s l e r,re s u l t a ter fra nord i s ke prøvestationer for re f l e k s folier og n ogle re t ro refleksionsmålinger på pilve j v i s e re på ve j n e t te t. Introduktion til retrorefleksion Med retrorefleksion menes refleksion, hvor en del af belysningen fra en lyskilde reflekteres tilbage mod lyskilden i en forholdsvis smal stråle. Retrorefleksion kan opnås ved kombination af en linse og en reflektor og findes tillige i prismer med tre spejlende flader, der står vinkelret på hinanden: Katteøjne er en kombination af linse og reflektor, som har været kendt læn - ge, og stadig benyttes til nogle formål. Små glasperler bruges til at forhøje refleksionen af afmærkning på kørebanen. Glasperler i overfladen fungerer som linser, og det materiale, som glasperlerne sidder i, fungerer som reflektor. Plastreflekser med prismer på bagsiden benyttes til en mængde formål. Alle de ovennævnte mekanismer benyttes til refleksfolier til vejtavler. De klassiske folier har et lag af små glasperler foran et lag med en reflekterende belægning. Der er to forskellige udformninger, én som er uden hulrum, og én med hulrum mellem glasperler og reflektor. De engelske betegnelse for de to typer er henholdsvis enclosed lens og encapsulated lens, men i praksis benyttes ofte betegnelser som Engineering G r a d e og High Intensity. Disse er egentligt betegnelser for produkter fra 3M, men de benyttes også om produkter fra andre leverandører, som har samme opbygning. Noget nyere folier har et lag i klar plast, som har små prismer præget på bagsiden. Deraf stammer betegnelsen mikroprismatiske folier. Der benyttes forskellige udformninger og kombinationer af prismer, hvorfor produkterne har forskellige egenskaber. En vejtavle, der ikke er retroreflekte- rende, er ikke læselig i billygtebelysning, i hvert fald ikke i tilstrækkelig afstand ved kørsel med normal hastighed. Refleksfolier gør forskellen og har en så kraftig virkning, at en retroreflekterende vejtavle kan blive læselig i tilstrækkelig afstand. De fleste vejtavler sidder så højt, at de ikke nås af den kraftige del af nærlyset, hvor lysstyrkerne er flere tusinde candela. Over nærlysgrænsen er lysstyrkerne langt svagere og typiske kun et par hundrede candela. Når det samtidig tages i betragtning, at de fleste vejtavler skal kunne læses på 100 m afstand eller længere, ses, at belysningen af tavlerne er meget svag, kun en lille brøkdel af en lux. En lyskildes lysstyrke i en retning måles i candela (skrives cd) og udtrykker den belysningsstyrke målt i lux (skrives lx), som lyskilden fremkalder på et plan vinkelret på retningen i en afstand på 1 m. Ved større afstand aftager belysningsstyr- Figur 1. Indfaldsvinklen og observationsvinklen har begge betydning for retrorefleksion fra vejtavler. Figur 2. Belysningsretninger med samme indfaldsvinklen ligger i en kegle i forhold til vejtavlens normal. 42 5 2001 Dansk Vejtidsskrift

ken omvendt proportionalt med kvadratet på afstanden. Lysstyrken af en billygte varierer kraftigt med retningen. En overflade uden retrorefleksion har en omsætningsfaktor mellem belysningsstyrke og luminans, der er mindre end 1, typisk 0,2 for hvide partier. Det betyder, at en vejtavle uden retrorefleksion får en luminans i billygtebelysning, der må måles i få procent af en candela per m 2. Med så lav luminans er vejtavlen ikke læselig, og kan ikke engang erkendes. Luminansen af en flade i en retning er fladens lysstyrke i forhold til dens tilsyneladende areal i den givne retning. Luminans måles i candela per m 2 ( s k r i v e s cd/m 2 ) og er stimulus for øjets opfattelse af lyshed. En flade opnår luminans ved belysning og refleksion og ved lysudsendelse. Omsætningsfaktoren mellem belysningsstyrke og luminans er et mål for fladens refleksionsevne og kan højst være 1/ for flader med diffus refleksion. Faktoren kaldes luminanskoefficienten. Retrorefleksion fører til en voldsom forøgelse af omsætningsfaktoren mellem belysningsstyrke og luminans under de fleste relevante forhold, for eksempel med en faktor på hundrede eller endda tusinde. Derved får en retroreflekterende vejtavle en luminans, der måles i nogle cd/m 2. Det illustreres af, at udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1] opererer med nogle formelle luminansniveauer på 3, 5 og 10 cd/m 2 for tavleforsidetyper 3, 4 og 5. Med sådanne luminanser er vejtavler rimeligt godt læselige, selvom et højere niveau ville være ønskeligt. Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel sigter således mod et niveau på ca. 40 candela per m 2 for vejtavler med belysning indefra eller udefra. Dette niveau sikrer bedre læselighed og bedre komfort uden at føre til blænding, men af økonomiske og praktiske årsager er det kun et lille fåtal af vejtavler, der kan belyses. Vejbelysning giver normalt ikke vejtavler en tilstrækkelig luminans. Selv ved belysning af trafikveje kan belysningen af vejtavler sættes til højst ca. 10 lux, der fører til en tavleluminans på ca. 1 candela per m 2. Brug af refleksfolier er derfor den eneste overkommelige middel til at gøre det store flertal af vejtavler læselige i mørketiden. Refleksfolier har endda den egenskab, at de kan bibringe vejtavler en omtrent konstant luminans over en rimelig lang læsestrækning, så vejtavlerne står selvlysende på en rolig måde. Brugen af refleksfolier er imidlertid ikke problemfri. Snavs, dug og rim forekommer hyppigt og reducerer retrorefleksionen betydeligt. Folierne har en lang levetid, men ældes alligevel gradvist, så der bør føres et vist opsyn med gamle tavler. Som det anføres herunder er test og korrekt anvendelse af folier er ikke helt enkel. Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 Refleksfolier må testes i henhold til deres egenskaber og tilsigtede anvendelser. Figur 1 viser indfaldsvinklen og observationsvinklen, som begge har begge betydning for retrorefleksionen og altid inddrages i test. Figur 2 viser, at en entydig fastlæggelse af belysningsretningen i forhold til vejtavlen kræver brug af yderligere en vinkel, og figur 3 viser, at en entydig fastlæggelse af observationsretningen kræver endnu en vinkel. Refleksfolier med glasperler er omtrent symmetriske, så det ikke har væsentlig betydning, hvor belysningsretningen findes i keglen. Mikroprismatiske folier er derimod ikke symmetriske. Ved store indfaldsvinkler svigter retrorefleksionen i nogle af keglens retninger. Refleksfolier med glasperler har en omtrent symmetrisk retroreflekteret stråle, så det ikke har væsentlig betydning, hvor observationsretningen findes i keglen. Mikroprismatiske folier har derimod ikke denne symmetri. Især ved store observationsvinkler afhænger retrorefleksionen af observationsretningens beliggenhed i keglen. Refleksfolier med glasperler har symmet r i e r, som gør at retrorefleksionen ikke afhænger stærkt af de to yderligere vinkler. Testen inddrager derfor kun indfaldsvinklen og observationsvinklen, mens de to andre vinkler ikke varieres. Testen er rimeligt simpel, og resultatet er nemt at fortolke. Mikroprismatiske folier har ikke en sådan symmetri, selv om nogle produkter er udformet, så der etableres en vis grad af symmetri. Ved store indfaldsvinkler kan retrorefleksionen svigte i nogle af retningerne i den kegle, der er vist i figur 2. Det skyldes, at den spejlende virkning forsvinder for en af prismernes sider, så lyset trænger igennem foliet i stedet for at blive reflekteret. En test må indrettes til at afsløre den begrænsning i foliets anvendelse, der ligger i dette fænomen. Det er f.eks. ikke heldigt at dreje en piltavle, så pilen viser den rigtige vej, hvis foliet derved drejes ind i et hul i retrorefleksionen. Især ved store observationsvinkler afhænger retrorefleksionen desuden af observationsretningens beliggenhed i den kegle, der er vist i figur 3. Det skyldes, at den retroreflekterede stråle påvirkes af interferens i de små prismer (et fænomen der skyldes lysets bølgenatur) og derfor tenderer til at blive plettet og opdelt i farver. Testen må indrettes til at vise den retrorefleksion, der kan påregnes i praktisk brug. Det er f.eks. ikke heldigt at teste et folie, som om alle motorkørende er motorcyklister, hvis bilister oplever en væsentlig lavere retrorefleksion. En test af mikroprismatiske folier bliver derfor mere omfattende end testen af folier med glasperler. Desuden bør refleksfolier anvendes til de forhold, hvor de er egnede, og hertil må der findes en vejledning med udgangspunkt i de motorkørendes behov for en given luminans over en given læsestrækning. Figur 3. Observationsretninger med samme observati - onsvinkel ligger i en kegle i forhold til belysningsret - ningen. Figur 4. Observations- og indfaldsvinkel til vejtavler på strækninger. 5 2001 Dansk Vejtidsskrift 43

Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder både en test af mikroprismatiske folier og regler for anvendelse af tre typer af retroreflekterende tavleforsider, typerne 3, 4 og 5 (type 1 svarer til indefra belyste tavler og type 2 til lakerede tavler). Det er ikke folieleverandørerne, der kan takkes for den klarhed, der hermed er opnået. Produkterne markedsføres med henblik på at skabe den opfattelse, at mere retrorefleksion er bedre, og at det opnås i rækkefølgen Engineering Grade, High Intensity og xx betegnelse for mikroprismatiske folier. Det er ikke korrekt. Folierne reflekterer omtrent lige meget af det indfaldende lys, men fordeler det på forskellig måde, så de er egnede til forskellige anvendelser. F.eks. har et Engineering Grade folie en kraftigere retrorefleksion på kort afstand end et mikroprismatisk folie. Samtidig er der andre forhold, der må tages i betragtning, som balance i vejtavlernes luminans og risiko for at lavt placerede tavler får meget høje luminanser. Anvendelserne beror på de læseafstande, der kræves ved forskellige kørehastigheder. Det er baggrunden for at typerne 3, 4 og 5 er defineret som retroreflekterende på korte til mellemlange afstande, på mellemlange afstande og på mellemlange til lange afstande. Tavler til læsning på længere afstand monteres typisk højere end tavler til læsning på kort afstand og får derfor en lavere belysning. Herved udjævnes forskellene i de formelle luminansniveauer på 3, 5 og 10 cd/m 2, som er nævnt ovenfor, sådan at type 3 som pilvejviser giver ca. samme luminans som type 4 som høj diagramtavle og type 5 som portaltavle. Dette viser, at der er tilstræbt luminansbalance i vejtværsnittet. Der er dog forhold, hvor mere end én af typerne kan anvendes, og i så fald fører de til forskellige luminansniveauer. Pilvejvisere i rundkørsler Figur 4 viser en bilist på en strækning og Figur 5. Indfaldsvinkel til vejtavler i rundkørsler. Tabel 1. Omtrentlig sammenhæng mellem observationsvinkel og afstand for en personbil. Holdbarhed af refleksfolier I Sverige er der tidligere opstillet et antal testtavler med forskellige refleksfolie, og her viste der sig et hurtigt fald i refleksionen i nogle af refleksfolieprøverne. Der blev opstillet flere formodninger om årsagen til dette fald. I Sverige er der et snavset trafikmiljø om vinteren, idet der er meget pigdækskørsel. Det var en stor interesse i at gentage forsøget med testtavler opstillet i forskellige klimaer og vejmiljø, så denne eventuelle indflydelse kan afklares. I CEN regi arbejdes med indførelse af CE mærkning af vejtavler baseret på blandt andet en holdbarhedsprøvning af refleksfolier placeret i vejr og vind i tre år. Det er relevant at foretage en generalillustrerer, at observationsvinklen vokser, når en bilist nærmer sig en vejtavle. For en personbil kan der opstilles en grov omsætning mellem de værdier af observationsvinklen, der benyttes i test, og afstanden til vejtavlen målt langs vejen. Omsætningen fremgår af tabel 1. I rundkørsler er det nødvendigt at montere især pilvejvisere, så de skal læses under indfaldsvinkler helt op til 50 til 60. Figur 4 viser, at indfaldsvinklen også vokser, når en bilist nærmer sig vejtavlen. Ved kørsel på strækninger når dens værdi dog ikke op over ca. 15 på den del af strækningen, hvor vejtavlen læses. Retrorefleksionen aftager generelt med indfaldsvinklen, men ikke i en grad af betydning ved så små indfaldsvinkler. I rundkørsler er det nødvendigt at montere især pilvejvisere, så de skal læses under større indfaldsvinkler, hvor retrorefleksionen aftager betydeligt, se figur 5. Sådanne steder skal der typisk anvendes forsidetype 3, hvor luminansen kræves opretholdt for indfaldsvinkler op til 30. Netop af hensyn til situationen i rundkørsler kan der stilles et tillægskrav om at luminansen skal opretholdes for indfaldsvinkler op til 40, jævnfør udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1]. Det er senere erkendt, at det kan være nødvendigt at montere pilvejvisere, så de skal læses under indfaldsvinkler helt op til 50 til 60. For at se om refleksfolier overhovedet fungerer ved så store indfaldsvinkler, og om der er forskel på dem, blev der gennemført målinger af nogle folier for indfaldsvinkler på 5, 15, 30, 40, 50 og 60, i hvert tilfælde for de observationsvinkler, der fremgår af tabel 1. De målte retrorefleksionsværdier giver ikke noget umiddelbart indtryk af foliernes evne til at fremkalde luminans. Dels skal de omregnes i forhold til indfaldsvinklen, og dels skal der tages hensyn til, at belysningen på en vejtavle afhænger stærkt af afstanden og dermed står i forhold til observationsvinklen. Se tabel 1. For retrorefleksion af vejtavler benyttes en k o e fficient for retrorefleksion R, som er forholdet mellem reflekteret lysstyrke og belys- ningsstyrke for 1 m 2 tavleareal. Denne parameter er bekvem for måleteknikere, men ubekvem for fortolkning, fordi det ikke er R, der er omsætningsfaktor mellem belysningsstyrke og luminans, men derimod R /cos. Enheden for R er cdlx - 1 m - 2. De målte retrorefleksionsværdier er derfor omregnet til luminansniveauer på samme grundlag, som er benyttet i udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel. Resultaterne er angivet i figur 6 med kurver for forskellige afstande som funktion af indfaldsvinklen. Figur 6 viser, at luminansniveauerne ganske rigtigt aftager stærkt med indfaldsvinklen. For Engineering Grade folierne er det så heldigt, at der opretholdes nogen luminans netop ved de korte afstande, som er relevante i denne sammenhæng, se figur 6a, b og c. Niveauer på omkring et par cd/m 2 er ikke uden betydning, og det må tages i betragtning, at de reelle niveauer kan være højere på grund af pilvejvisernes lave montering. Desuden vil der være et tilskud fra vejbelysningen i rundkørslen. Lidt kedeligt må det konstateres, at det folie af Engineering Grade typen, der benyttes mest, er ringere end de to andre folier i denne henseende, se figur 6a. Den folie, der er betegnet Super Engineering Grade, giver det højeste niveau ved store indfaldsvinkler, og nok reelt et acceptabelt niveau, se figur 6c. Foliet af 1High Intensity typen viser en bemærkelsesværdig evne til at opretholde luminansniveauet ved store indfaldsvinkler, se figur 6d. Det anbefales normalt ikke til lavtsiddende pilvejvisere, som kan fanges i nærlyset på afstand og dermed få høj luminans af den hvide baggrund. Det mikroprismatisk folie udmærker sig ved høj luminans på lange afstande, og er ikke egnet til det givne formål, se figur 6e. 44 5 2001 Dansk Vejtidsskrift

Figur 6a. Det mest anvendte folie af Engineering Grade t y p e n. Figur 6d. Et folie af High Intensity typen. Figur 6b. Et andet folie af Engineering Grade typen. Figur 6c. Et folie af 'Super engineering grade' typen. Figur 6e. Et mikroprismatisk folie. Figur 6. Omtrentlig luminans af vejtavler for forskellige afstande og indfaldsvinkler. Især kurverne for 30 m (tynd punkteret) og 40 m afstand (tynd) er relevante for pilvejvisere i rundkørsler. 5 2001 Dansk Vejtidsskrift 45

Figur 7. Én af de to danske prøvestatio - ner for refleksfolier. prøve på afprøvningen af almindelig interesse for udfaldet. CE mærkning indebærer, at der kun må bruges folier, som klarer afprøvningen. Det bliver måske helt frit, hvor leverandøren af refleksfolier kan foretage afprøvningen, der er ikke taget stilling til spørgsmålet. Derfor er det godt at vide, om det ser ud til at være nødvendigt at kræve afprøvning i de nordiske l a n d e. Det vigtigste formål er måske at klarlægge, hvilke refleksfolier der er holdbare. Som led i et nordisk samarbejde blev der i etableret 9 ens testtavler på forskellige lokaliteter i norden i 1997. I Danmark blev der opstillet tavler i nærheden af Frederikssund i nærheden af kysten samt ved Ribe i nærheden af Vesterhavet. I Finland i nærheden af Helsingfors og i Rovaniemi i Lapland. På Island blev der opstillet 2 tavler i nærheden af Reykjavik. I Norge ved Røros i 700 meter m.o.v. i et skovområde og ved Arendahl i nærheden af Skagerrak. I Sverige ved Linköping indland og ved Gamleby i nærheden af Østersøen. Desuden er derpå en materielplads opsat en referencetavle i stor afstand fra trafikmiljøet, således at denne tavle ikke bliver påvirket af trafikmiljøet. Hver tavle har et antal prøver, i alt 76 af refleksfolier af forskellige typer og i de farver, der anvendes i hele norden. Testtavlen er vist i figur 7. Alle tavler er opstillet nord - syd retning og i samme afstand og højde fra kørebanen. På Island er tavlerne opstillet i øst - vest retning. Alle testtavler er ens og fremstillet på en norsk skiltefabrik. Foliefabrikanterne var informeret om udførelsen af testtavler. Måleprogrammet er beskedent, idet prøvernes retrorefleksion måles hvert ler og vil også blive benyttet til holdbarhedstesten til CE mærkning. Måleprogrammet på de danske prøvestationer er udvidet med et sæt målinger om foråret, og for første gang i efteråret 2000 med måling af prøvernes farvekoordinater. Hertil bruges et håndbåret apparat Gardner Color-Guide, som måler i den foreskrevne 45/0 geometri med belysning ved 45 indfaldsvinkel og måling vinkelret på overfladen. Farvekoordinaterne afspejler vejtavlers farver i dagslys og skal svare til punkter i givne bokse i farvetree f t e r å r. Ved måling af retrorefleksion anvendes en målenormal, således at alle prøverne bliver målt på samme sted. Målingerne foretages med et håndbåret apparat RetroSign 4500, der fremstilles af DELTAog i øvrigt findes i et stort antal verden over. Apparatet måler ved en indfaldsvinklen på 5 og en observationsvinkel på 0,33. Geometrien er relevant for alle folietyper, og samtidig velegnet til at afsløre ældning. Den benyttes traditionelt til kontrol af folier efter forskellige afprøvninger, til kontrol af gamle vejtav- Figur 8. Variation af retrorefleksionen (R ) for en ca. 3 års periode for hvide Engi - neering Grade folier. Det mest anvendte folie er nr. 4, som viser et kraftigt fald. 46 5 2001 Dansk Vejtidsskrift

se bortset fra punkterne for ét orange og ét rødt folie, se figur 9. For High Intensity folier ligger farvepunkterne for ét gult og to orange folier uden for farveboksene, se figur 10. Det er de ovennævnte refleksfolier med glasperler, som vil blive omfatte af den treårige holdbarhedsprøvning til CE mærkning af vejtavler. Der er ikke så mange bemærkninger på baggrund af de danske prøvestationer, men dog nok til folieleverandørerne ikke uden videre kan påregne, at deres produkter passerer prøvningen. Hvis ikke, må en leverandør vente på en ny prøvning i tre år, før produktet kan sælges til vejtavler. Det er ikke helt klart, hvad der sker, hvis et produkt passerer prøvningen ét sted, men kasseres et andet sted. For mikroprismatiske folier ligger en del af punkterne uden for farveboksene, se figur 11. Der er imidlertid det forhold, at målemetoden ikke er velegnet til måling af mikroprismatiske foliers farver. Dette skyldes, at indfaldende lys ved 45 indfaldsvinkel ved visse drejninger af foliet kan passere ud af ét prisme og ind i et naboprisme, og derfra reflekteres ud vinkelret på foliet. Undervejs opdeles lyset i regnbuens farver samme fænomen som når lys afbøjes i et prisme. Derfor inkluderer målingen i større eller mindre grad en refleksion af en tilfældig farve fra regnbuen. Forholdet er nemt at påvise for hvide prøver ved brug af det omtalte Gardner apparat. Drejninger af apparatet eller af prøven fører til forskellige farvepunkter, nogle af dem langt uden for farveboksen for hvid. Forholdet er ikke så udtalt for kanten for de forskellige farver. Ve d måling af farvekoordinaterne bliver der foretaget 3 målinger, og måleapparatet udregner automatisk gennemsnittet. I efteråret 2000 havde prøvestationerne fungeret i tre år, og det blev besluttet, at der skal udarbejdes en rapport for resultaterne indtil videre. En foreløbig udgave af rapporten [2] viser, at resultaterne ikke varierer meget mellem prøvestationerne, så klima og vejmiljø ikke synes at gøre sig særligt gældende. Der er nogle andre forhold, som omtales herunder på baggrund af måleværdier for de danske prøvestationer. Prøverne viser ikke noget større fald i retrorefleksionsværdi gennem de tre år. Der er dog en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse herfra, nemlig hvide prøver af den Engineering Grade folie, som benyttes mest, og som viser et kraftigt fald. Se figur 8. For denne type folier havde de tidligere udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af oktober 1995 et krav om opretholdelse af en retrorefleksionsværdi på 40 cdlx-1m-2 under en afhjælpningsperiode på 5 år. Figur 8 viser at denne værdi ikke opretholdes, hvis faldet fortsætter i de næste to år. Kravet findes ikke i de nugældende udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999, som er baseret på funktionskrav og har lavere krav for denne situation og højere for andre. Det er et spørgsmål om ikke kravet bør genindføres som et rent materialekrav, der skal sikre, at foliet ikke er under nedbrydning. Farvepunkterne for Engineering Grade folier ligger i de respektive farvebokfarvede prøver, som i sig selv bortfiltrerer en del af regnbuens farver, men kan nok medføre, at farvepunkter kommer uden for deres bokse. Gardner apparatet benytter et antal lysdioder i en kreds ved 45 indfaldsvinkel. Der er derfor belysning fra flere retninger samtidigt, hvilket i nogen grad udjævner omtalte farvespil. Ved måling i laboratoriet benyttes kun én lyskilde, hvorved farvespillet er mere udtalt. Dette forhold er erkendt i udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel af januar 1999 [1]. Der anvises diffus belysning, som helt udjævner farvespillet. Der savnes dog detaljerede anvisninger på udførelse af målingen. Forholdet er ikke erkendt internationalt. Der findes flere udkast til europæiske standarder og andre godkendelsesordning e r, som baseres på den traditionelle måling af farvekoordinater. Måleteknikeren vil blive i stand til at bestemme en prøves farve ved små drejninger og dermed godkende eller afvise et givet mikroprismatisk folie. Målinger af piltavler på vejnettet Baggrunden for målingerne er det fald i retrorefleksionsværdi af det mest benyttede Engineering Grade folie, der fremgår af figur 8. Foliet er anvendt i så stort omfang, at det ville være kedeligt om resultaterne fra prøvestationerne genfindes på vejtavler på vejnettet. Målingerne blev foretaget på et udvalg af pilvejvisere i Storstrøms amt, som har en god registrering af vejtavlerne. Målingerne sigtede især mod tavler af en alder op til 5-7 år. Der fandtes enkelte tavler af Figur 9. Farvepunkter for Engineering Grade folier målt i efteråret 2000. Punkterne ligger i de respektive farvebokse bort - set fra punkterne for ét orange og ét rødt folie. Figur 10. Farvepunkter for High Intensity folier målt i efte - råret 2000. Farvepunkterne for ét gult og to orange folier lig - ger uden for de respektive farvebokse. 5 2001 Dansk Vejtidsskrift 47

højere alder, og disse blev også målt. Til målingerne blev der benyttet en Retro- Sign 4500. Udvalget fandtes ved 20 lokaliteter med i alt 42 pilvejvisere, hvoraf en del har både for- og bagside, så der blev foretaget målinger på i alt 55 tavlesider. På hver tavleside blev der målt i et antal positioner på den hvide baggrund, typisk 4 eller 6 afhængig af størrelsen. En tavleside repræsenteres af middelværdien af de målte værdier. Samtlige tavler er udført i det omtalte Engineering Grade folie, som i ny og ren tilstand viser en retrorefleksionsværdi på omkring 80 cdlx -1 m -2. Der blev foretaget målinger på tavlerne både som de forefandtes, og efter rengøring af områder ved målepositionerne. Rengøringen blev foretaget ved brug af sprinklervæske og aftørring med klude. Mod slutningen af den pågældende dag blev der dannet rim på en del af pilvejviserne, som derfor viste lave R v æ r d i e r uanset graden af snavs. Disse tavler blev rengjort uden forudgående måling. Der skulle en kraftig aftørring til for at sikre, at målestedet var frit for rim under målingen. En del af pilvejviserne, som sidder i positioner tæt på stærk trafik, var mere eller mindre snavsede, især på siden mod trafikken. De mest snavsede tavler viste meget lav retrorefleksion, helt ned til ca. 5 cdlx -1 m -2. Selv mindre grader af snavs, som man ikke umiddelbart ville tillægge større betydning, fører til en reduktion ned til 20-30 cdlx -1 m -2. Andre pilvejvisere, som sidder i rolige omgivelser, så ud til at være rene og havde ingen eller lille reduktion af retrorefleksionen. Figur 11. Farvepunkter for mikroprismatiske folier målt i efter - året 2000. En del af punkterne ligger uden for de respektive far - vebokse. Især for hvide folier giver målemetoden ikke pålidelige resultater. Figur 12. Retrorefleksion (R ) af hvid baggrund af pilvejvisere afbildet som funktion af pilvejvisernes årgang. Figuren viser også den gennemsnitlige retrorefleksion for hver årgang. En del af tavlerne var orienteret så den ene side vender mod syd og den anden mod nord. Der syntes ikke at være n o g e n væsentlig forskel på retrorefleksionen af de to sider. Figur 12 viser retrorefleksionen af den hvide baggrund for samtlige tavlesider efter rengøring afbildet som funktion af tavlernes årgang. Figuren viser også den gennemsnitlige retrorefleksion for hver årgang. Man kan nok fornemme et fald af retrorefleksionen med tavlens alder. Billedet er dog ikke klart, idet de ældste tavler fra 1984 og 1985 har rimeligt høj retrorefleksion. Én af positionerne har endda to pilvejvisere fra 1985 og 1994, som sidder tæt sammen, og hvor den ældste har en noget højere retrorefleksion end den yngste. Se figur 13. Hos de yngre pilvejvisere varierer middelværdien en del fra årgang til årgang. Det er interessant, at årg a n g 1997 viser en forholdsvis lav retrorefleksion, idet de nordiske prøvestationer netop blev etableret det år. Det kan dog næppe udelukkes, at variationerne er tilfældige. Konklusion Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder både en test af mikroprismatiske folier og regler for anvendelse af tre typer af retroreflekterende tavleoverflader, som sigter mod bilisternes behov. Grundlaget herfor er udviklet i flere ad hoc grupper, som afløste hinanden gennem nogle år i CEN/TC 226 WG3 om lodrette vejtavler. Arbejdet skred kun langsomt frem og i et modsætningsforhold mellem nogle deltagere og repræsentanter for en stor leverandør af r e f l e k s f o l i e r, som endda formåede at påvirke CEN/TC 226 til at standse arbejdet. Arbejdet blev derfor færdiggjort af en nordisk/engelsk arbejdsgruppe. Det er foreløbigt implementeret i danske udbuds- og anlægsforskrifter, men en engelsk standard på samme grundlag er næsten færdig. Internationalt set er situationen kaotisk med hensyn til vejtavlers retrorefleksion. Forskellige forslag til europæiske standarder ved ovennævnte WG3 [3], [4], [5] baseres på specifikationer fra folieleverandører, men uden ensartethed mellem forslagene. Leverandører har desuden samarbejdet om en tysk standard [6] for test af mikroprismatiske folier, hvor alle har fået deres ønsker opfyldt, så testen er uden reelt indhold. Det arbejde med grundlaget for funktionskrav til vejtavler, som blev standset i CEN, er startet forfra i den internationale belysningskommission CIE i komité TC 4-40. To leverandører af refleksfolier er i færd med søge CE mærkning gennem den europæiske tekniske godkendelse ETA. Ansøgningerne har vidt forskellige krav og test, og lægger 48 5 2001 Dansk Vejtidsskrift

Figur 13. To pilvejvisere fra 1985 og 1994 siddende tæt sammen, hvor den ældste har en retrorefleksion på 51 cdlx -1 m -2 og den yngste på kun 32 cdlx -1 m -2. Målingerne er fore - taget de steder, hvor der er rengjort. Før rengøring var retrorefleksionen kun ca. 7 cdlx -1 m -2. derfor yderligere variation og kompleksitet til emnet. Set fra dansk side udestår der nogle enkelte punkter, som bør tages op i næste revision af udbuds- og anlægsforskrifterne. Således har den engelske standard nogle få ændringer i forhold til det fælles grundlag, som nok bør indarbejdes af hensyn til enheden. Målinger på refleksfolier viser, at nogle folier af Engineering Grade typen faktisk har en brugbar funktion ved indfaldsvinkler op til 50-60, selv om det i dag mest anvendte folie af denne type ikke er det bedste. Der kan derfor indføres et sæt udvidede krav til brug for især pilvejvisere i rundkørsler. De nordiske prøvestationer for refleksfolier, som har fungeret i tre år, antyder at klima og vejmiljø ikke spiller den store rolle for opretholdelse af retrorefleksionen. De farvemålinger, som er udført på de danske prøvestationer, viser, at leverandører af folier med glasperler ikke uden videre kan påregne, at deres produkter passerer den treårige afprøvning, som gør, at de kan anvendes til CE mærkede v e j t a v l e r, når CE mærkningsordningen træder i kraft. Farvemålingerne illustrerer desuden, at den konventionelle metode ikke er egnet til mikroprismatiske folier. Udbuds- og anlægsforskrifterne for afmærkningsmateriel af februar 1999 [1] indeholder en alternativ metode, som dog skal udbygges med detaljerede anvisninger på udførelse af målingen. Der kan muligvis etableres et samarbejde med det amerikanske standardiseringsorgan ASTM, som har vist interesse for en afklaring. Prøvestationerne viser desuden et kraftigt fald i retrorefleksionen af hvid Engineering Grade folie af det mest anvendte fabrikat. Det er udført målinger af pilvejvisere på vejnettet for at afgøre, om dette fald også gør sig gældende i praksis. Målingerne antyder et fald i retrorefleksionen af nyere piltavler, men kan ikke klart afgøre sagen. Gentagelse af målingerne om ét eller to år kan være nyttig. Det er et spørgsmål, om ikke der bør indføres et krav om opretholdelse af en forholdsvis høj retrorefleksion ved den pågældende målegeometri, som afpasses folietypen, og som skal sikre, at folierne ikke er under nedbrydning under afhjælpningsperioden. Målingerne på pilvejviserne viser desuden en kraftig reduktion af retrorefleksionen som følge af tilsnavsning af pilvejvisere i positioner tæt på kraftig trafik. Prøvestationerne føres videre i mindst to år indtil stationerne er 5 år gamle svarende til afhjælpningsperioden for afmærkningsmateriel. Referencer [1] Udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel (7 hæfter), Vejdirektoratet, januar 1999. [2] Åldring av retroreflekterande folier på vägmärken Resultat efter 3 års exponering (1997-2000), Delrapport, 2001-02, Statens Väg- och Transportforskningsinstitut (VTI), Linköping (under udgivelse). [3] pren 12899-1 Fixed, vertical road traffic signs - Part 1: Fixed signs (september 2000). [4] pren 12899-3 Fixed, vertical road traffic signs - Part 3: Delineator posts and retroreflectors (december 2000). [5] pren 13422 Fixed, vertical road traffic signs Cones and cylinders (september 2000). [6] DIN 67520-4 Retroreflektierende Materialen zur Ve r k e h r s s i c h e r u n g, Teil 4: Lichttechnische Mindestanforderungen an Reflexstoffe mikroprismatischer Materialen, Entwurf Dezember 1996. VEJ-EU Her er et udpluk af V E J - E U s kurser for 2001 Vejbelægningers eftersyn og reparation Prøvetagning og analyse af forurenet jord Vintertjeneste/Tilrettelæggelse og udførelse Hastighedsplanlægning Kontrastyring af vejdriftopgaver Vintertjeneste/Generelt Detailprojektering af kryds i åbent land Privatvejsloven Afmærkning af vejarbejder Vintertjeneste/Glatførevarsling Vintertjeneste/Glatførevarsling - Vinterman Vintertjeneste/Vinterman 18. 19.sept. 24. 25.sept. 25. 26.sept. 02. 03.okt. 02. 03.okt. 03.okt. 09. 10.okt. 10. 11.okt. 23.okt. 24.okt. 24. 25.okt. 25.okt. Er der kurser du savner så ring til sekretariatet eller se dem på Internettet. VEJ-EU Ve j s e k to rens Efte ru d d a n n e l s e T l f. 4630 7168 We b - a d re s s e : w w w. ve j - e u. d k E-mail: ve j - e u @ vd. d k 5 2001 Dansk Vejtidsskrift 49